Berlingske Media klar med to nye webportaler
Privatøkonomi og livstil er det næste emner i række efter sport og rejser.
Berlingske Tidende føjer nu to nye websites til samlingen. Til efteråret går avisen i luften med Dinepenge.dk og Fri.dk. Mens Dinepenge.dk skal forsyne danskerne med alt, der har indflydelse på deres privatøkonomi, er Fri.dk en ny bred livsstilsside.
”Fri.dk skal give danskerne adgang til alt det, de har lyst til at beskæftige sig med i weekenden, hvad enten det handler om mad, vin, teater, motion eller underholdning. Dinepenge.dk er tæt forbundet til vores privatøkonomi i avisen om lørdagen og handler om alt, hvad der har indflydelse på vores læseres penge”, siger chefredaktør Lisbeth Knudsen, der ikke ønsker at opstille konkrete mål for de to nye netsider.
Berlingske Media lancerede i juni Sporten.dk og Rejseliv.dk, der trækker på og leverer stof til flere af koncernens udgivelser, herunder Berlingske Tidende, B.T. og Urban. Sporten.dk er i dag placeret som nummer 22 på listen over landets mest besøgte sider på nettet med 402.000 brugere i juli, mens rejseliv.dk ligger nummer 40 med 210.000 brugere.
Kilde: DDF


ShareThis


Skriv en kommentar