Modemagasinet Elle kommer til Danmark

23. September 2008Tags: , , , , ,

ShareThis

Aller har fået licens til at udgive det verdenskendte magasin Elle.
 
Alle kvinder med en lille kosmopolit i maven har hørt om det anerkendte modemagasin, Elle, og nu bliver det muligt at få sin månedlige dosis modenyheder og jetset-living hos sin lokale magasin-pusher.

Bladet har en attraktiv profil blandt mange kvinder, hvilket hænger uløseligt sammen med de stilfulde forsider og eksklusive modereportager, som inkluderer mange store navne fra modeverdenen.
Det franske forlag Lagardère Active har for nylig givet Aller Press A/S licens til at udgive i Danmark. Når bladene lanceres på det danske marked, udgives der på verdensplan i alt 42 udgaver af modemagasinet, der hver måned har 23 millioner læsere verden over. Oplaget er 6.000.000 magasiner pr. måned på verdensplan.

Modeekspert og kreativ direktør for trendbureauet Style Counsel, Kim Grenaa, er ifølge Børsen glad for, at magasinet nu kan findes på de danske bladhylder: “Lige såvel som det er godt for København både at have en Burberry- og Gucci-butik og samtidig også mindre butikker som Holly Golightly og Paris Texas, er det også godt med både Elle og danske magasiner. Vi har brug for både det internationale og lokale”, forklarer han. Kim Grenaa tvivler dog på, at Elle i sig selv vil få flere danske kvinder til at interessere sig mere for mode.

Ifølge Aller er målgruppen for Elle unge kvinder (43 % er mellem 25-34 år) og velhavende (86 % har en mellem- eller høj indkomst). De er veluddannede (66 % har en videregående uddannelse), og 76 % af læserne er arbejdende kvinder, hvoraf 41% af dem er sidder i en lederstilling. Halvdelen af læserne er i fast parforhold 31 % er gift og 32 % er mødre.

Kilde: DDF, borsen.dk, aller.dk

ShareThis

Skriv en kommentar