Kanal 4 bliver en del af grundpakken
Af Jakob Olsen, Broadcast Director.
SBS’ Kanal 4 bliver en del af YouSees grundpakke og kommer dermed ind i 170.000 nye husstande i forhold til den nuværende penetration.
TV-verdenen har godt nyt til alle, der følger i programmer som ”De Unge Mødre” og ”Singleliv”. Fra 2009 bliver SBS’ Kanal 4 en del af YouSees grundpakke, og det betyder, at 70 % af de danske husstande fremover vil kunne modtage Kanal 4. Det er 170.000 flere end i dag, hvor Kanal 4 er en del af mellempakken.
”Vi har en god kanal med mange danske programmer, så vi er sikre på, at grundpakke-kunderne hos YouSee får noget at glæde sig til – ligesom vi selvfølgelig kan glæde vores annoncører med, at Kanal 4 vil nå ud til mere end to tredjedele af befolkningen”, siger Henrik Ravn, direktør i SBS TV, i en pressemeddelelse.
En helt ny gæst vil Kanal 4 dog ikke være i de danske hjem. Indtil 1. januar 2007 kunne man modtage kanalen med en almindelig stueantenne. Kanal 4’s penetration vil dermed ramme ca. 70 %. TV3 bliver også del af grundpakken pr. 01. januar 2009 og vil dermed opnå en penetration på ca. 75 %.
Det tyder alt i alt på, at markedet går i en retning, hvor Viasat og SBS til stadighed forsøger at vinde markedsandele fra TV 2.
Kilde: Markedsføring


ShareThis
Få Frontbox til din mobil.


Skriv en kommentar