Bt.dk lancerer web-tv
Berlingske Media lancerede torsdag sit nye web-tv, og første skud på stammen bliver bt.dk.
”Det er første step i en længere fase, hvor vi vil udvikle web-tv, så vi kan vise alt det lækre indhold, vi har”, siger konstitueret onlinechef på bt.dk, Anders-Peter Landert.
Han siger, at der er masser af planer om nye tiltag på web-tv-området, men at det er i en fase, hvor der endnu ikke tales så højt om det.
bt.dk’s web-tv markerer de to nyeste videoindslag på forsiden af webstedet, og der vil fremover være et menupunkt med “web-tv”. Blandt de første indslag på siden var kåringen af statsministerfrue Anne-Mette Fogh Rasmussen som årets yndlingsoffer i Svikmøllen og et hjemmebesøg hos Carpark North.
Kilde: DDF


ShareThis



Skriv en kommentar