De digitale rejsende

6. January 2009Tags: , , , , , ,

ShareThis

Af: Per Dahlberg, Research Director

Man fristes efterhånden til at tro, at dagens rejsende har taget udgangspunkt i citatet fra digteren Samuel Johnson: ”A man must carry knowledge with him, if he would bring home knowledge.” Der bliver i høj grad brugt energi på at finde informationer om det rigtige rejsemål og derefter skaffe sig ekstra viden omkring landet og nærområdet.

Muligheder i de nye digitale, fx internettet og mobiltelefonen, har fået stor betydning for rejsebranchen. Når englændere skal ud og rejse, har bl.a. blogs og debatindlæg på internettet større indflydelse på valg af land end deres familie og venners mening.

Informationssøgning
Også på selve rejsen er de digitale medier en vigtig del af – og forudsætning for – de gode oplevelser, og medierne er i høj grad medvirkende til, at man får det optimale ud af ferien. Således bruger mange internettet på selve rejsen til at planlægge, hvilke seværdigheder de vil se, eller hvilke shoppingcentre de vil besøge. Det er et stigende ønske for turister, at man kan skræddersy sin rejse undervejs, så man tager højde for f.eks. vejret eller events såsom årlige festivaler i visse regioner. Interessen for en planlægningsrobot til at skræddersy og personalisere rejsen har derfor været stor på det sidste.

Show off
Udover planlægning har de digitale muligheder stor betydning for de rejsendes selvfremstilling. Der bliver uploadet billeder undervejs, så man deler oplevelserne med venner og familie og over halvdelen af de personer, der har en blog, skriver om deres rejser i et eller flere blogindlæg, når de kommer hjem. Også på de sociale medier som for eksempel Facebook har knap 1/3 en eller anden form for applikation, der viser, hvilke lande de har besøgt, og hvor berejste de er. At vise sin rejse frem – og dermed bruge den til at definere eller forstærke andres opfattelse af en selv – er i dag næsten lige så vigtigt som oplevelserne på rejsen. Man kan groft sige, at en rejse, som ingen hører om, ikke har nogen værdi. Så oplevelsen fra rejsen strækker sig via de digitale medier udover selve tidsrummet, hvor man er på rejsen, og har social betydning både før og i særdeleshed efter. Det er her, det er vigtigt for annoncører at præge indtrykket af de oplevelser, turisten får.

Mulighedernes land
For de fremsynede virksomheder er der mange muligheder for at få kontakt til turisterne gennem digitale medier på rejsen. Gennem markedsføring på rejsesites, mobiltelefon eller sponsering af events eller en evt. planlægningsrobot er der gode muligheder for at få turisterne til at besøge netop sit område og sin butik. De utallige blogfora og online, sociale netværk, som eksisterer i dag, åbner tillige mange mulige forbrugerdrevne salgskanaler, som set i et positivt lys bliver til gratis markedsføring, og det er vel ikke så skidt endda.

ShareThis

1 kommentar til “De digitale rejsende”

  1. Hjalte Worm Frandsen skrev:

    Også til de rent praktiske aspekter af det at rejse, som det at finde flybilletter og steder at overnatte, bruger folk nettet mere og mere.

    Ved hjælp af søgemaskiner, som fx Momondo.com for nu at nævne en dansk, kan man finde billetter og hoteller der er skrædersyet til ens ønsker. Både når det gælder pris og kvalitet.

    Momondo har eksempelvis en funktion der ved hjælp af google earth placere hoteller, med priser og stjerner på et kort så man let kan se hotellets placering i forhold til de seværdigheder og shoppingcentre man ønsker at besøge på sin rejse.

    Som rejseforbruger har man flere muligheder end nogensinde!

Skriv en kommentar