Trend insight – Autenticitet
Som bekendt er forståelse af forbrugerne er nøglen til god kommunikation. Derfor vil vi i de næste 5 uger give indblik i de vigtigste forbruger-trends for 2009!
Af: Peter Rosberg, Strategic Director.
Autenticitet
I begyndelsen af 2000-tallet,hvor den økonomiske optur så småt begyndte at tage fat, kunne bilerne ikke blive store nok og smykkerne skulle glimte som var det de pure diamanter. Selv den ældre generation brugte begrebet ”bling-bling”.
JEG ER EN SUCCES skulle råbes – gerne rigtig højt. Selviscenesættelsen var ekstrem eksplicit. I dag har kriterierne for succes ændret sig. Langsomt men sikkert er signalering af økonomisk overskud er i dag et tegn på mental underskud.
Vores drømme har ganske enkelt ændret sig. Rigdom og hurtige biler og afløst af ønsket om ro og balance i vores liv. Der er flere grunde til dette. Naturligt nok spiller recessionen ind, men den har blot forstærket en igangværende trend som har ulmet i noget tid. I særdeleshed har de unge vidst at snart var the good times over. Og i øvrigt – har den øgede velstand og jagten på det næste forbrugsrush gjort os lykkeligere?
Vi har naturligvis altid brug for eskapisme, men vil i mindre grad søge det overfladiske. Forbrugere vil i stigende grad efterspørge indhold og produkter som giver dem nærhed, mulighed for fordybelse, refleksion, dygtiggørelse og samtidig skabe tilhørsforhold og tættere bånd til deres nærmeste.
Forvent at se:
Mere hjemmelavet mad på bordene, madklubber, cook off’s
Fokus på ”rigtige” madvarer
Flere naturoplevelser
Dyster filmisk underholdning med en snert af realisme og håb, som ”Batman – the Dark Knight”
Obama-hype
Balance som det nye buzz-ord
Et politisk venstre-sving
Og må jeg slutte af med et yndigt citat fra en svunden tid:
”Hun har drenge omkring sig som jeg har penge på mit kort
Damn upti-vupti, Martini i hånden og sko fra gucci
Jeg ser det for mig nu, date og sushi”
Nik og Jay, Boing – 2006


ShareThis



5. May 2009 kl. 21:48
Spørgsmål til indlægget: Er det en analyse af lige nu, i så fald har jeg videre kommentarer!??
12. May 2009 kl. 12:02
Hej Theo! Undskyld ventetiden. Analysen er så ny, den nu kan være i den globale fast-lane. Tendenser er som bekendt tiltagende og aftagende i forhold til mange andre faktorer, men uanset om denne tendens er rammende for øjebliksbilledet lige nu, så er vi meget interesserede i din fortsatte kommentar! (Redaktionen)