Finanskrisen lammer ikke danskernes ferievaner

25. May 2009Tags: , , ,

ShareThis

Af: Simon Ortmann, Research Director.

FrontBox-poll’en har nu ligget og simret i godt og vel en måned. Spørgsmålet var ”Er finanskrisen ved at være slut i Danmark?”, og resultatet er ligeså tvetydigt, som de daglige prognoser om emnet. Til gengæld viser en årstidsrelevant undersøgelse, at danskerne generelt ikke mærke krisens klamme hånd længere.

Godt 46 % svarede, at krisen endnu ikke var slut i Danmark. Så selvom vandene er delt nogenlunde lige ser det ikke desto mindre ud til, at danskerne for det første har vænnet sig til den økonomiske situationer, og nogle øjner endda muligheder for besparelser som følge af krisen.

En analyse, som IUM har gennemført for FolkeFerie.dk, viser, at danskerne nok er lidt afventende, men at finanskrisen ikke har lammet deres ferielyst. Under en femtedel siger, at de vil holde færre eller kortere ferie, eller at de vil bruge færre penge på ferie. Til gengæld er der omkring en tredjedel, der vil vente lidt længere end normalt, før de bestiller rejsen. Enten fordi de vil sikre sig, at de har råd, eller fordi de forventer, at krisen vil bevirke, at rejsen bliver billigere.

Det er altså langt de fleste danskere, der forventer, at deres ferie vil være på samme niveau som tidligere.

OBS: Analysen blev gennemført med 1.016 repræsentative webinterviews i uge 9-10 2009. Analysen er vejet på køn og alder.

ShareThis

Skriv en kommentar