Affiliate Marketing – en succeshistorie i en krisetid?

29. October 2009Tags: , , , , , , , ,

ShareThis

affiliate-marketing

Af: Anders Larsen, Interactive Manager

Forleden var der en artikel i MediaWatch omkring affiliate marketing, som er et marked i vækst i et stagnerende marked, men hvad er affiliate marketing egentligt – hvad kan det og ikke mindst, hvad kan det ikke?

Artiklen fra MediaWatch fortæller, at mens markedet for køb af eksponeringer kun er svagt stigende er omsætningen hos to af de største spillere på markedet (Tradedoubler og EuroAds) steget med mellem 20 og 25% . En forklaring på dette forhold kan findes i, at affiliate netværk aktiverer nogle helt andre (salgs)budgetter hos kunderne end de klassiske eksponeringskøb (CPM), som ligger indenfor markedsføringsbudgetterne. Mens eksponeringskampagner ofte er svære at måle på bundlinjen, giver affilliate mere konkrete resultater.

Men affilliate marketing er ikke altid den bedste løsning selvom det nemmere kan måles på bundlinjen. Helt grundlæggende indebærer affiliate marketing, at man køber leads/actions, som kan dækker alt fra et e-mail sign-up til et køb af et produkt på et site. Metoden er no cure no pay -  får du ingen leads/actions betaler du intet. Med andre ord hele risikoen ligger hos affiliate netværket.

Man skal som regel køre med et konkurrence- eller tilbudsbudskab, hvilket er problematisk i forhold til værdien af de leads, der samles ind, fordi konkurrenceelementet i sig selv kan være bevægegrund for brugerens interesse og ikke produktet eller brandet i sig selv.

Med affiliate marketing tager man kort og godt sine fine målgrupper og smider dem ud af vinduet. Alle kan blive eksponeret for budskabet og der er ingen garantier for, hvem der er, der vælger at klikke. Hvad der måske er endnu vigtigere er, at når man bruger affiliate netværk er der ingen garantier for, hvor og i hvilken kontekst dit brand bliver eksponeret.
Og der kan være situationer, hvor man som virksomhed bør overveje, hvorvidt deres brand bliver kompromitteret ved at gå bredt ud på den måde. Spørgsmålet er om det er rent salg eller om det også handler om at få eksponeret brandet på en måde så det opbygges eller vedligeholdt.

Et fiktivt eksempel kunne være en eksklusiv tøjfabrikant, som pludselig finder deres brand plastret ud over discount sites, og efterfølgende oplever en devaluering af deres brandværdi.
Så når man overvejer at bruge affiliate netværk, der bestemt har sin ret i visse sammenhænge, bør man overveje, hvor budskaberne og brandet eksponeres online. Derudover bør man også overveje, om der tale om et brand, der efterfølgende vil blive eksponeret i det offentlige rum og kan ende med at blive associeret med en målgruppe, der er skadelig for brandet. Er der tale om en høj brand-værdi eller et høj-involveringsprodukt, bør man overveje de mulige faldgrupper meget nøje.

Kilde: Mediawatch

ShareThis

6 kommentarer til “Affiliate Marketing – en succeshistorie i en krisetid?”

  1. Hej Anders,
    Jeg er som udgangspunkt enig med dig i, at affiliate marketing har den svaghed, at annoncørens budskab bliver vist alle mulige steder uden den større hensyntagen til om budskabet er relevant i forhold til konteksten eller ej.
    Jeg sidder selv i et affiliatenetværk, hvor vi i længere tid også har lidt under dette. Derfor besluttede vi os at gøre noget ved det. Qua vores tilhørsforhold til ad pepper media, som ejer iSense teknologien, har vi udviklet SiteSeeker.
    SiteSeeker gør det muligt for en annoncør i vores netværk at bedømme relevansen af den enkelte affiliate, som promoverer annoncørens affiliateprogram. Dermed kan annoncøren beholde sine fine målgrupper og faktisk få mest muligt ud af dem ved at vælge, hvor budskabet skal eksponeres.
    Min kommentar er ikke ment som en salgstale, men jeg synes bare, at annoncører har ret til at vide, at der findes gode alternativer på markedet.

  2. [...] ved brugen af online medier, som vi eksempelvis også har taget op tidligere i debatten om brug af affiliate netværk. Problematikken er anderledes i forhold til webTV, hvor konteksten er kendt, men det ændrer ikke [...]

  3. Hej Anders
    Vil bare lige oplyse om,
    at det faktisk er muligt at arbejde med differentierede afregningsmodeller i form af hybrid segmenter, hvor man afregner f.eks. for unikke besøgende OG salg, kliks OG salg osv.
    at det faktisk også er muligt at opnå 100% kontrol med hvilken kontekst/website budskabet eksponeres på, da annoncøren selv godkender de partnere, man ønsker at arbejde med.
    at det langt fra er nødvendigt at svøbe en konkurrence omkring brandet, tværtimod!
    SÅ hos TradeDoubler smider vi hverken brands eller målgrupper over bord, tværtimod arbejder vi stenhårdt på at vækste vore kunders online forretning, både ud fra et kort og langt perspektiv, det tror jeg er en af årsagerne til at vore kunders resultater er steget så meget og at vi oplever så stor en interesse.
    Mvh/Lars Willumsen

  4. Hej Dick og Lars,
    Tak for jeres kommentarer. Har I nogle cases hvor der er gjort brug af denne relevanskontrol af sites ift. et luksus brand?
    Min eneste bekymring er, at hvis der er tale om en ren dansk kampagne vil denne udvælgelse gå meget ud over volumen?

    /Anders

  5. Hej Anders
    De problemer, du beskriver er ganske klart kundens bekymringer. Jeg kan fortælle lidt mere om de muligheder, Webgains tilbyder. Udover at kunden selvfølgelig kan vælge mellem forskellige parameter og afregningsmodeller (fx klicks, salg, kombi)og manuelt kan godkende sine affiliates, så har hver kunde sin egen account manager, som efter nærmere aftaler pusher programmet, fx mht. en branding kampagne.
    Er det ikke ønsket at arbejde internationalt, så vil servicen være fokuseret på det danske marked. Produkt og brand afhængig kan det utvivlsom resultere i en lavere volumen, men til gengæld af en god kvalitet.
    Mvh Rhea

  6. Giver dig helt i at man skal overveje hvor vidt man vil anvende et affiliatenetværk når man skal gøre folk opmærksomme på sit produkt.
    Man ser dog flere og flere kampagner hos de store netværk, hvor der er en masse regler for hvordan der må reklameres og hos tradedoubler skal man endda godkendes hos hver kampagne.
    Jeg tror affiliatemarketing forsat vil have succes, men et stigende antal restriktioner for hvordan man må anvende dem.

    Hilsen
    Affiliate site

Skriv en kommentar