Lavere pris og højere forventninger til TV2 Net

23. November 2009Tags: , , , , , , , , ,

ShareThis

tv2 net

Af: Christina Schaarup, Redaktør

TV2 sænker priserne og skruer op for vækstforventningerne.

“Tv2.dk skal levere en tocifret vækst næste år – uanset hvilket indeks onlinemediet lander i næste år,” siger salgchef Jan Vetlov, TV 2 Net til Mediawatch

På produktsiden ændres Run of Site til målgruppepakker baseret på affiniteten  på de forskellige undersider og TV2 satser desuden hårdere på sponsorater af både forside og undersektioner end tidligere. Samtidig sænkes prisen med 30 procent på særplaceringer og gør det til hovedproduktet.

TV2 er tidligere blevet kritiseret for at holde meget hårdt på priserne og ikke for lidt fleksibel i forhold til integration af kreativer på deres site, så som mediebureau hilser vi disse tiltag velkomne. Det seneste år har de blød op for disse holdninger og det nye udspil er et skridt videre i denne retning.

Vi savner dog stadigvæk, at der bliver lukket op for alle underplaceringerne i Gemius, så mediebureauer og andre kunder har mulighed for at se, hvad det er vi køber. Som det er nu, har folk udenfor TV2 kun adgang til brugertal for TV2 som helhed, hvilket er problematisk i forhold til at købe særplaceringer som TV2 net netop vil satse på fremadrettet.

Web-TV er en mere langsigtet satsning
Udover prisfaldet og ændringerne i måden, vorpå de vil udbyde dseres varelager satser Tv2 også på at kommercialisere videoformatet på deres site. Det er et marked som mange online medier forsøger at udvikle, men som indtil videre ikke har givet de store afkast. TV2.dk har rigtigt meget velproduceret indhold og gode muligheder på den front, men det er dog ikke forventningen, at det bliver drivkraften for væksten i 2010.

I dag er der mere end 650.000 danskere, der blænder op for TV2 news på deres computerskærm, og TV2.dk satser på produkter som pre-rolls, men selvom der er masser af kvalitet i produktet kræver den kommercielle udnyttelse, at brugeren vendes til formatet, som det eksempelvis allerede er tilfældet i USA, hvor mange TV stationer allerede har størstedelen af deres indhold tilgængeligt online til streaming med både pre- mid- og post-rolls.

Tv2.dk har en stærk broadcaster i ryggen, og det er en stor gevinst. Men koncernen har, når det kommer til stykket, mest fokus på kerneforretningen, hvor de store penge ligger; at trække mest muligt ud af sine tv-kanaler fra både reklamer og abonnementsindtægterne.

Priserne og betingelserne kan læses i deres fulde udstrækning på tv2mediaforum.dk

ShareThis

Skriv en kommentar