Mærker de unge overhovedet finanskrisen?

30. November 2009Tags: , , , , , , ,

ShareThis

sparegris_1

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Der er store diskussioner om, hvorvidt den er ved at være slut eller ej, men har finanskrisen overhovedet betydet noget for den danske ungdom eller er de gået uberørte og arrogante igennem den?


Unge får tudet ørene fulde om, at de har haft det så godt og det siges, at de unge rammes hårdt, fordi de ikke har oplevet krise før, men er det sandt?

Frontbox har talt med 4 unge mellem 20 og 24 år fra vores ungdomspanel hello future, som alle har givet deres besyv med. For dem har finanskrisen ikke givet anledning til de helt store bekymringer.

Her har konsekvenserne være været på studiejob-fronten og mindre i forhold til deres konkrete økonomiske situation. De unge kan selvfølgelig mærke finanskrisen, men de er i en situation, hvor deres liv alligevel ændrer sig. De har ikke en masse forpligtigelser og økonomisk ansvar, og er helt klar over, at man ikke bliver rig af at være på SU eller arbejde som ufaglært ung. Udfordringen handler i højere grad om øget konkurrence – både i forhold til job- og uddannelsesmuligheder.

Færre jobmuligheder – større konkurrence om uddannelsespladserne

Det hænger også sammen med, at økonomien i forvejen er stram for mange unge, så de mærker ikke en stor forskel. ”Derimod har jeg tydeligt kunne mærke det med hensyn til at finde et job, som helt klart er blevet langt sværere efter at finanskrisen har bidt sig fast,” fortæller Mathias, der længe har ledt efter et fuldtids-job efter han har færdiggjort gymnasiet.

Også Tora har oplevet konsekvenserne på jobfronten: ”Jeg mistede mit studiejob med tilbuddet om at kunne være tilknyttet som tilkalder-vikar med en timeløn på 20 kr. mindre end hvad jeg var vant til. Derudover har det været betydeligt sværere for studerende at få studierelevant arbejde, da det ofte er studenterstillingerne der skæres ned på og der er derfor højere efterspørgsel på studierelevant arbejde end der udbydes. På den anden side har man kunne mærke et prisfald i mange butikker, hvilket selvfølgelig har været den gode side af sagen.”

Samtidig er det også blevet  sværere at komme ind på de videregående uddannelser på grund af adgangskvotienterne, fortæller Mathias: ”Snittet er på mange uddannelser steget med over en hel karakter, hvilket i høj grad skyldes at det har været svært at finde arbejde, når man kommer som ung og ufaglært. Derfor har mange valgt at studere direkte videre, hvilket tydeligt har sat sit præg på adgangskvotienterne,” forklarer han.

Kreativitet og lærestreger

Benjamin, som allerede læser videre føler ikke, at han selv har mærket konsekvenserne af finanskrisen, men gennem sine forældre har han alligevel oplevet det tæt på:
”Min mor blev fyret fra sit job i januar, pga. nedskæringer, og det har helt klart haft en påvirkning på mig,” fortæller Benjamin. ”Mor og far skar ned på nogle af de økonomiske goder jeg var heldig til at få, og jeg har, måske endelig, måtte tage mere ansvar for de udgifter der ligger i at have flyttet hjemmefra.

“Alt i alt kan jeg ikke helt sige at jeg er gået upåvirkelig fra finanskrisen,” opsummerer Benjamin meget sigende for alle de unges beretninger. ”Det har det givet mig lidt mere ansvar, samt mere respekt for penges værdi. To kedelige lærestreger. Men det kan vel ikke undgås?”

De unge ved godt, der er finanskrise, men de er ikke så betuttede og forkælede som de oftest skydes i skoene. De er vant til at leve på budget og arbejder for at tjene penge.
Finanskrisen eller ”finans-brisen”, som Theo han kalder den, derfor ikke noget, der bekymrer ham synderligt. ”Det kan da godt være, at det er knapt med penge i slutningen af måneden,” siger han, ”men de sidste 200 kr. skal nok blive brugt på øl alligevel. Man kan komme langt selv for småpenge!” For ham er det en mulighed for se nye muligheder og være kreativ.

Ja, de unge mærker finanskrisen, men de tackler det med oprejst pande. De har ikke oplevet krise før, men har heller ikke vanvittigt høje levestandarter, der skal opretholdes, og er derfor ikke så bekymrede som de ældre generationer. Jobbene hænger ikke på træerne længere, og de skal kæmpe lidt hårdere for at komme ind på deres drømmeuddannelser, men de har ikke mistet modet!

ShareThis

Skriv en kommentar