DR stjal seere fra TV 2 i uge 48

Af: Jakob Olsen, Broadcast Director
Uge 48 var ugen, hvor flere af de store formater stoppede, og nu er posen rystet for DR og TV 2
Sidste afsnit af Forbrydelsen blev ugens absolutte topscore med 1,9 mio. seere, hvoraf små 10% fulgte med på DR HD. I det hele taget var det DR programmer, der indtog top 3, og TV 2 havde dermed en relativt skidt uge, som bar præg af, at de store formater ikke var på skærmen.
Det nye fredagsunderholdningsprogram, Jule Bingo Bango, kunne på ingen måde løfte arven fra Vild med dans, og delte fredagsseerne med DR’s Cirkusrevy. TV 2s samlede share for ugen faldt med ca. 4% i forhold til uge 47.
Robinsonekspiditionens sidste afsnit
Hos TV3 var der finale i Robinson Ekspeditionen, og 534.000 så med da gamle Villy løb med sejren. At seertallet var marginalt lavere end for sidste uges program, viser, at Robinson ikke har haft samme brede appel som tidligere, og at det stort set er de samme mennekser, der har set med hver gang. Alligevel har Robinson været en stor succes i år og seer-tilslutningen er øget med 20% i forhold til sidste år.
Formater med skærmtække
Hos SBS TV er det fortsat De unge mødre, der ligger i top, mens Politijagt på Kanal 5 ligger på et niveau, der gør at SBS har valgt at fortsætte med formatet i 2010. Generelt er der fin tilslutning til denne type programmer (Station 2, Politistationen og Politijagt), og formattypen er kommet for at blive.
The good oldies
Endelig er det værd at nævne, at gode gamle Cliff Richard fortsat har skærmtække, og hans 50 års jubilæumskoncert på Charlie tiltrak næste 200.000 seere. Ikke overraskende var 90% af seerne i aldersgruppen 40+.
Top 5 uge 48



ShareThis


Skriv en kommentar