Facebook fansider skal tænke værdi for brugeren

3. December 2009Tags: , , , , , , , , , ,

ShareThis

facebook_forside

Af: Jeppe Lamm Nielsen, Interactive Junior Planner

Underholdningsbranchen er blevet glade for Facebook, men det er ikke nok bare at oprette en fanside og vente med hænderne i skødet. Der skal tænkes værdi for brugeren.

Der er efterhånden en del medieselskaber og underholdningsproducenter, der promoverer og markedsfører deres film, events of serier gennem facebook. Dette gøres ofte gennem facebook-sider, som giver brugeren mulighed for at blive fan og dermed også ambassadør for produktet.

Disse personer (som normalt kan være svære at identificere) kan være yderst værdifulde for et brand, fordi de kan hjælpe med at forstå udvikle det pågældende brand. En facebook fanside fungerer således fint til at skabe dialog med facebook-brugeren og levere relevant materiale i form af trailers, teaser clips mm.

Svært at skabe involvering uden investeringer

Desværre er det oftest ikke så nemt. At skabe en fanbase kræver både investeringer og vedligeholdelse – på kort sigt er det svært at få en generisk fanside til at leve udelukkende på den virale effekt.
I denne sammenhæng kan det nævnes at facebook-fansiden for den populære TV-serie Forbrydelsen 2 kun har opnået 840 registrerede fans.  Det er ikke mange i forhold til antallet af seere og faktum, at der var mere end 3000 der havde ”gættet morderen” på DR’s oficielle hjemmeside.

En facebook-fanside udnytter også kun i begænset omfang den sociale dimension og bruger-til-bruger interaktionen som kendetegner facebook.

Der er masser af potentiale i den sociale dimension

Dermed ikke sagt, at den sociale dimension ikke kan udnyttes – for det kan den. Eksempelvis har mange af de store udenlandske TV netværker integreret den sociale dimension af facebook ganske godt via facebook connect.

NBC.com giver eksempelvis brugeren mulighed for at dele sine kommentarer omkring specifikke programer via facebook’s live feeds.

facebook fan page app

Et godt andet godt eksempel på god integration er ABC.com’s “live stream facebook-widget”, som gav facebook brugerne mulighed for at kommentere på live transimisionen af michael jacksons beravelse. Med denne widget kunne brugeren selv vælge, om han/hun ville se alle facebook brugerenes kommentarer om begivenheden eller blot sine venners.

Brugerne skal kunne se værdien for dem selv

Delvist som følge heraf havde ABC.com under denne begivenhed det højste visningstal nogensinde. Tiltag som dette er succesfulde fordi de gør den givne begivenhed relevant i både personlig og national kontekst.

De udnytter facebooks netværksstruktur som et stort netværk bestående af mange millioner af mindre og sammenvævede personlige netværk.
På denne måde kan ABC og NBC hjælpe deres fans med at positionere og definere sig selv (både i forhold til ens personlige omgangskreds og samfundet). Netop det er enormt værdifuldt for en facebook service, hvor det netop er den personlige positionering og selvrealisering, der er højsædet.

Der må derfor lyde en opfordring til alle danske facebook-annoncører om at tænke facebooks styrker og muligheder ind i deres annoncering. I bliver først relevante, når I kan hjælpe brugeren med at opfylde deres mission på Facebook.

ShareThis

Skriv en kommentar