Tv i Julen og i 2010

8. January 2010Tags: , , , , , , , ,

ShareThis

antenne

Af: Jakob Olsen, Broadcast Director

Juletiden har været turbulent for de danske TV-kanaler, med DR som den forventede og klare vinder. Nu er det nye år begyndt, og alle kanalerne har en række projekter klar til affyring. Vi har kigget i krystalkuglen for at spå om TVmarkedet i 2010.

Julen er DR’s tid. Tal fra Gallup TV meter viser, at DR i jule- & nytårsdagene har en markant højere seerandel end deres generelle share berettiger til.

I 2009 var det især premieren på X-factor og genopstart af Livvagterne, med henholdsvis ca. 1,7 og 1,5 mio. seere, der bidrog, men også klassikere som 90-års fødselsdagen, formår fortsat at trække mange seere – denne gang 1,13 mio. for at være helt præcis. Faktisk er seeningen på dette format steget år for år i det forgangne årti; 31/12-2000 så 574.000 med og det tal er altså fordoblet her 10 år senere.

Op og nedture i julen for de komercielle kanaler

TV 2 derimod formår ikke tilnærmelsesvis at holde sin seerandel henover julen og ligger ca. 12% under 2009 gennemsnittet. Blandt andet bliver seerandelen ramt, når 1. januar ligger på en fredag, hvor DR ruller X-factor over skærmen.

Viasat ligger ligger ligeledes under niveau ift. gennemsnit seeningen på året, men har oplevet en markant fremgang i forhold til sidste jul, hvilket må tilskrives 3puls, samt det faktum, at Viasat efterhånden må udråbes som vindere af slaget efter det analoge sluk.

2009 bød dog på en share-fremgang på ca. 10% eller 1,4 %-point for Viasat. Efter det analoge sluk, er Viasats share øget med ca. 8% sammenlignet med seerandelen før det analoge sluk og ligger samtidig 17% over niveauet i november-december 2008.

SBS har ligeledes kunne notere sig fremgang i 2009, dog i mere beskedent omfang; ekstra 0,4% point er det blevet til og dermed er der fortsat et stykke vej op til Viasat.

Tv kanalernes satsninger i 2010

2010 ser umiddelbart ud til at blive et år, hvor der kommercielt bliver satset på forskellig måde:

·    TV 2: investerer fortsat i nye programformater og der er et stort sportsår på vej med EM håndbold for både mænd og kvinder – sidstnævnte på hjemmebane, samt VM fodbold og Tour de france.

·    Viasat: spiller safe i dette forår og lancerer kun et nyt programformat af karakter; ’Hollywood fruerne’, som ruller over skærmen i vores broderland Sverige med stor succes. Der er ingen tvivl om, at Viasat ønsker at se markedet an efter et 2009, der bød på kraftig tilbagegang i TV omsætningen. Derfor gemmer de også krudtet til efteråret.

Jeg tror dog ikke, vi skal forvente en perleregn af nye formater; Viasat vil selvfølgelig gerne vinde seerandele, men vil formentlig få vind i sejlene alene på basis af det analoge sluk og dertil kommende nye abonnenter. Så kan Viasat nærme sig en udsolgt situation i efteråret og dermed få presset TRP prisen op efter det store fald i 2009, vil 2010 ende som en succes. Efterspørgslen efter TV tid vil give os svaret….

·    SBS: lancerer en række egenproduktioner på alle 3 kanaler og skal forsvare den vækst som de har oplevet de sidste par år. Samtidig vil man gerne tættere på Viasat ift. seerandele og er ligesom konkurrenterne interesseret i at hæve gennemsnitsprisen i et marked der kan vise sig at blive væsentligt mere presset sammenlignet med 2009, der var et ’tag-selv-bord’ for annoncørerne. Har ikke haft den forventede succes med indgåelse af aftale med Boxer….

Af 2010 forventer vi….

I 2010 spår jeg, at vi kan forvente følgende:

·    TV 2’s hovedkanel vil miste yderligere fodfæste

·    Viasat vil opleve fremgang fsva. kommerciel seerandel

·    Forskellen mellem Viasat & SBS vil øges

·    DR vil vinde seerandele fra de kommercielle kanaler

·    TRP prisen vil falde i foråret som følge af efterdønningerne fra 2009 og stationernes prisudspil

·    Til efteråret kan det blive dyrt at gå på TV for annoncører uden årsaftale og med ønske om at annoncere på faste tidspunkter

TV top 5 uge 52-53

tvuge52

Kilde: Gallup TV meter – share opgjort i personer 20-40 år

TV 2 derimod formår ikke tilnærmelsesvis at holde sin seerandel henover julen og ligger ca. 12% under 2009 gennemsnittet. Blandt andet bliver seerandelen ramt, når 1. januar ligger på en fredag, hvor DR ruller X-factor over skærmen.

Viasat ligger ligger ligeledes under niveau ift. gennemsnit seeningen på året, men har oplevet en markant fremgang i forhold til sidste jul, hvilket må tilskrives 3puls, samt det faktum, at Viasat efterhånden må udråbes som vindere af slaget efter det analoge sluk.

2009 bød dog på en share-fremgang på ca. 10% eller 1,4 %-point for Viasat. Efter det analoge sluk, er Viasats share øget med ca. 8% sammenlignet med seerandelen før det analoge sluk og ligger samtidig 17% over niveauet i november-december 2008.

SBS har ligeledes kunne notere sig fremgang i 2009, dog i mere beskedent omfang; ekstra 0,4% point er det blevet til og dermed er der fortsat et stykke vej op til Viasat.

ShareThis

Skriv en kommentar