Tea Paper – Nyt Univers til Hippe Københavnere

13. January 2010Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

ShareThis

Skærmbillede 2009-12-15 kl. 12.26.17.png Af Eva Kirstine Bach, Trainee

Midt i februar får de hippe københavnere et nyt magasin om livsstil og kultur – Tea Paper. Selvom projektet er interessant og ganske sikkert vil få en meget trofast læserskare, er indtjeningsmulighederne begrænsede, og det kan blive en svær fødsel for dem at levere en positiv bundlinje.

Copenhagen Tea Club udgiver den 13. februar første issue af Tea Paper. Magasinet har samme stil som Dazed & Confused, som vi kender fra London, V magazine fra New York og Mykromag i Paris. Sammen med Tea Paper magasinet kommer også siden teapaper.dk, der blandt andet fører en blog, hvor hippe københavnere kan kommentere på alt, hvad der rører sig i storbyen.

Magasinet henvender sig urbane firstmovers 18-35 år som ønsker at have en finger på pulsen og vide, hvad der sker i København.

Nøgleordene er livstil, kultur og kreativitet

Tea Paper er et univers af trends, hvor fashionistas, designistas, kreativistas og alle andre –istas yder bidrag og deler det bedste fra netop deres verden.

Magasinet Tea Paper udgives 4 gange årligt og er gratis tilgængeligt 250 steder i København på cafeer, gallerier og i tøjbutikker. Forventningen er 2,5 læsere per magasin, udover læserne på teapaper.dk, som dog kun har annoncer yderst i højre side.

Selvom de to medier kan fungere som synergi, vil Tea Paper stadig skulle arbejde hårdt for sine penge, da der kun er afsat 15 % af siderne til annoncer.

Interessant marked, men begrænsede indtjeningsmuligheder

Tea Paper er et interessant tiltag med en meget interessant målgruppe. Dog vil magasinet få en økonomisk udfordring for at få enderne til at mødes. Projektet starter op med et begrænset oplag på kun 6.000 eksemplarer og en snæver målgruppe. Et typisk dansk modeblad udgives til sammenligning i 35’000 til 50’000 eksemplarer og har en bredere appel.

”Målgruppen er snæver, da København har svært ved at matche den hippe undergrund, som findes i Paris eller New York. Oven i det kommer Tea Paper på gaden i en tid, hvor annoncørernes budgetter er skåret til benet, og hvor det derfor kan være svært for magasinet at køre rundt, ” – udtaler Tina Malmstrøm, Print Director ved IUM.

ShareThis

Skriv en kommentar