”Til middag hos” taber terræn til ”4-Stjernet middag”
Af: Simon Trajcevski, Broadcast Planner
Kanal 5’s madprogram ”4-Stjernet middag” vandt i uge 7 kampen mod TV3 formatet ”Til middag hos”. Den svingende seeradfærd tegner til, at seerne udelukkende ser det program som på dagen kan præsentere de mest interessante kendisser. Læs også, hvor mange der i uge 7 fulgte de danske curlingpiger.
Som tidligere omtalt på Frontbox startede TV3 og Kanal 5 den mest omtalte modprogrammering i lang tid , eftersom TV3 valgte at vise madprogrammet ”Til middag hos” samtidig med Kanal 5’s ”4-Stjernet Middag”. De bliver begge bliver vist mandag til torsdag kl. 19 i prime acces.
Slaget har stået om seernes gunst, og i de første 3 uger var ”Til middag hos” den helt store vinder frem til og med uge 6. I uge 7 har vi oplevet en interessant udvikling, hvor seerne har fundet ”4-Stjernet Middag” mere attraktiv end TV3’s format. ”4-Stjernet middag” oplevede en seerfremgang på hele 43% målgruppen A15-50 i forhold til uge 6, hvor ”Til middag hos” oplevede et seerfald på 15%.
Vinder på kendisser
Både BT og Politiken gav ellers ”Til middag hos” den bedste karakter fra start pga. de fremtrædende personligheder i programmet, som konkurrenten ikke på samme vis kunne hamle op med.
Den seneste uges seerfremgang for ”4-Stjernet middag” skyldes sandsynligt, at formatet har haft interessante og underholdende kendisser i programmet, hvilket har forbedret seerniveauet.
Man kan indtil videre udlede, at der ikke er kvalitetsmæssig forskel på de to formater, men at seerne i højere grad er ”døgnfluer”, og at valget primært træffes på baggrund af, hvilket format der kan tiltrække de mest farverige kendisser.

OL – Curlingpigerne træk flere seere
Uge 7 var også ugen, hvor OL i Vancouver for alvor gik i gang. I år havde seerne endnu engang mulighed for at følge de danske curlingpiger, som i de seneste år har opnået en 3, 4 og 5. plads ved VM. Af den grund har curlingpigerne med tiden gradvist fået større folkelig og seermæssig opbakning.
Trods pigernes skuffende resultater ved årets OL, så valgte 186.000 seere i snit at følge det danske hold. Det er en stigning på 25% mod 148.000 ved Vinter OL i 2006.
Dette års OL’s højdepunktet var kampen Danmark – Schweiz, som blev fulgt af 381.000 seere.



ShareThis
Få Frontbox til din mobil.


15. March 2010 kl. 12:03
Hvad er seertallet til Top model 13. fra 2010?