Blogging lever i bedste velgående i Danmark – særligt i de unge målgrupper

2. March 2010Tags: , , , , , ,

ShareThis

bloggingAf: Christina Schaarup, Redaktør

For blot et par år siden var blogging på alle læber, men blogging lever fortsat i bedste velgående i Danmark primært drevet af den unge målgruppe. Blogging er hver mands chance for selvudfoldelse, men udgør også en mulighed for komme i tale med nogle af de mest indflydelsesrige mennesker inden for de respektive nicher, der blogges om.

Jon Lund postede i februar et indlæg om den danske blogsosfæres trivsel; The blogosphere’s alive and kicking. Man har længe talt om, at blogging bliver presset af andre sociale services som Facebook og mikrobloggingservices som twitter. Som Jon Lun understreger, betyder dette dog ikke, at blogging er på retræte.

Tværtimod vokser antallet af danske blogs og der findes nu omkring 70.000 danske blogs ifølge overskrift.dk, mens ca. 1 million danskere læser blogs ifølge gemiusAudience primært fordelt over wordpress.com og blogspot.com sites.

Wave 4

Dansk blogging drives af unge, der finder deres inspiration hos deres ligemænd

Som Jon Lund rigtigt nok siger, er blogging ikke længere kun for de funky avantgarde-brugere, men er blevet en naturlig del af selvudfoldelse og informationsstrømmen blandt unge danskere.

Denne udvikling er ifølge Jon Lund primært drevet af unge mellem 15 og 19 år – en

gruppe, der ligger med en affinitet på op til 243 på de ledende blogsservices.

Blogging giver mulighed for øget diversitet og understøtter trenden, at de unge ikke længere dyrker idoler, der er kendte, uopnåelige amerikanere, men i højere grad nu også ser op deres ligemænd, der udgør realistiske forbilleder for dem.

IUM’s egen undersøgelse, Wave 4, viser også, at selvom læsningen er på vej imod et mætningspunkt, vokser den aktive, skabende del af trenden stadig, og fortsat flere opretter selv deres egen blog.

Anywho

En succeshistorie: modebloggerne Anywho.dk

Anywho.dk er en af de 70.000 danske blog og en rigtig succeshistorie. Bagmændene er tre unge kvinder, der blogger om deres fælles passion – mode.

Bloggen startede i 2008 og kan i dag bryste sig af 350.000 månedlige besøg, hvoraf hele 21 % besøger bloggen intet mindre end 200 gange om måneden…

Bloggere er hverdagens forbilleder indenfor hver deres niche – og med stor effekt

Det mest opsigtsvækkende ved denne succes er den afsmittende effekt bloggernes præferencer har på deres læsere. Eksempelvis har omtrent halvdelen af læserne købt et stykke tøj, fordi det er blevet anbefalet af bloggerne, og flere butikker har på denne baggrund måtte melde udsolgt og oprette venteliste til dette stykke tøj.

Ikke alene er blogosfæren således i live i Danmark, men vi lytter også – mere end vi gør til annoncering og almindelig arrangeret PR.

Det betyder også, at der er masser af muligheder for at arbejde med denne del af mediebilledet – både gennem annoncer, men også gennem andre former for samarbejde såsom kundekludder, læserfordele og brugen af bloggere i andre medier.

ShareThis

Skriv en kommentar