Derfor skal du i gang med mobil markedsføring allerede i dag!

Af: Christina Schaarup, Redaktør
Med introduktionen af smartphones ændrer mobiladfærden sig, og mobilmarkedsføring udgør i dag en mulighed for at levere mere relevant indhold og en langt højere grad af interaktion til et mere relevant publikum end langt de fleste øvrige medier. Derfor skal du i gang med mobilmarkedsføring allerede i dag!
Jeg har hidtil ikke rigtigt lavet mobil markedsføring – er det svært at komme igang?
Mobilmarkedet er på et tipping point lige nu, og er ved at skifte fra en gammel til en ny tilgang til markedet og mobil markedsføring generelt.
Omvæltningen er affødt af en ændring i brugeradfærd. Fra primært at have brugt telefonen til taleopkald og tekstbeskeder, er telefonen, for de brugere, der har smartphones blevet en sekundær computer med alle de funktionaliteter, det indebærer – browse nettet, se videoer, læse mails, høre musik og radio, downloade e-books osv.
Dette har også betydning for marketing taktikker og strategier. Mens brugere af almindelige mobiltelefoner har fokuseret meget på, hvor nyttigt det har været at interagere, ser mange smartphone-brugere i lige så høj grad på, hvor underholdende det vil være.
Hvor vigtigt er det for mig at komme i gang og hvorfor?
I dag har mere end 60 % af de amerikanske abonnenter på trådløst internet en telefon, der er mindre end et år gammel. I Danmark er lyder prognoserne for 2010, at vi i år vil komme op på omkring 250.000 smartphones ifølge Balleby & Gumsen. I dag har 17,2 % af alle danske husstande, ifølge Index Danmark, minimum én 3G telefon, og tallene vokser dag for dag.
Prisstruktur og en hastig teknologisk udvikling, der gør nye produkter tilgængelige til en rimelig pris vil accelerere adaptionen af smart phones og den relaterede adfærd hurtigere end andre teknologiske tendenser vi ser i samfundet i dag.
Med de teknologiske landvindinger ændrer også adfærden sig.
Med en standard mobil telefon siger 15 % af brugerne, at de browser nettet, mens 80 % af smartphonebrugere hyppigt går på nettet via deres telefon. Faktisk rapporterer en fælles undersøgelse fra AdMob og ComScore, at over 40 % af Iphonebrugere browser hyppigere via deres telefon end via deres computer.
Hvis markedsføringsafdelingerne rundt omkring i landet ikke lære at ride på bølgen, mens den er realtivt lille, kommer de til at padle som sindsyge for at følge med når bølgen først har vokset sig stor.
Ok, så nu skal jeg i gang, men hvordan skal jeg prioritere mellem applikationer til Iphone, Android, WAP sites, displayannoncering og alt muligt andet?
Det er rigtigt, at der er mange muligheder, og hvad det endelige valg falder på, afhænger af, hvem du er som annoncør, hvad budgettet er, og hvilke muligheder og målgruppe dine produkter eller services har.
Der er dog et par generelle ting vi kan sige om de forskellige kategorier . det følger vi op på i næste uge på Frontbox, så følg med her på sitet.


ShareThis
Få Frontbox til din mobil.


Skriv en kommentar