Er 3D film i biografen interessante?

6. May 2010Tags: , , , , , ,

ShareThis

3D bio

Af: Phillip Lyhne-Lorentzen, Broadcast Planner

3D film har der tidligere ikke været så mange af i de danske biografer. Derfor har det heller ikke været så relevant for annoncørerne at udvikle specielle 3D reklamer, men dette er ved at ændre sig, og over det næste stykke tid vil der komme en lan række 3D film til de danske biografer.

Interessen for 3D annoncering har været begrænset fra biograferne, idet det har været forbundet med for store omkostninger, og det var et begrænset antal film der blev produceret i 3D. Fra annoncørernes synspunkt har det ikke været relevant at investere i 3D reklamer, da kampagnerne ikke havde mulighed for at generere nok dækning med de få 3D film tilgængelige. Derfor har de reelle muligheder for at afvikle 3D reklamer tidligere haft lange udsigter.

Denne indstilling har ændret sig markant, og 3D er blevet det store Buzz ord inden for film efter Avatar.

Der kommer fortsat flere 3D biograffilm på programmet og det udvidder perspektiverne for 3D reklamer

Selvom 3D-dillen stadig er størst blandt børnefilm, hvor det er nemmest at udnytte det tredimensionelle univers, ser det ud til at flere og flere film bliver lavet til 3D.

Umiddelbart er følgende voksenfilm at vente i 3D:

•    Clash of the Titans

•    Resident Evil

•    Saw 7

•    Piranha

•    Jackass

•    Harry Potter 7

•    James Bond 007

I dag har14% af de danske biografsale installeret 3D udstyr, men allerede 1. oktober regner man med det vil ligge omkring 21%.

I forbindelse med udvikling af 3D sale, samt udbredelsen af film produceret i 3D, vil det formentligt kunne betale sig at bruge 3D annoncering i Danmark. Det er selvfølgelig en fordel med et stort biografbudget og en international vinkel, således at spottet kan produceres til flere lande på én gang.

ShareThis

Skriv en kommentar