Status på forbrugertrends – det handler ikke længere kun om at forbruge!

20. May 2010Tags: , , , , , , ,

ShareThis

shutter_shades_sunglasses_trend

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Social status er ikke længere udelukkende knyttet til luksusgoder, men kan hentes fra mange forskellige nicher, hvilket er en trend, som også afspejles i det stigende antal levedygtige nichesites på nettet. I dag kan man dermed også få sit statusfix gennem tillærte evner, øko-credidentials eller dit sociale netværk.

Anerkendelse og status nøglefaktorer for forbrugertrends. Forbrugertrends ændrer sig derfor i takt med, øvrige tendenser i samfundet.

Ifølge Trendwatching er det næste nye, at tillærte evner, øko-credidentials eller sociale netværk kan være status indikatorer på linje med luksusvarer.

Denne tendens er en konsekvens af, at forbrugerne er begyndt at respektere andre forbrugere, der ikke følger den slagne jo-mere-jo-bedre forbrugerstil. Status kan således hentes fra mange forskellige områder, og Trendwatching har udvalgt fem meget interessante områder, man bør holde lidt øje med.

trends

De traditionelle luksusmakører forsvinder ikke med det samme

Luksusprodukter er fortsat en væsentlig statusmarkør.

Dog sker der ændringer indenfor denne tendens, og det handler ikke længere så meget om at tilhøre en klasse, som det handler om, at være unik og kunne fortælle sin egen unikke historie. Derfor er status historier i høj kurs i dag.

Det ikke-produktorienterede forbrug tager over efter de fysiske statussymboler, og ifølge Trendwatching kan vi forvente et skift fra, at brands fortæller en historie til at brands hjælper forbrugerne med at fortælle deres egen unikke historie.

Generøsitet og øko-venlighed har opnået flashværdi

Generøsitet er en trend, der er opstået collaborative/free/creation/crowdsourced/gift/sharing bevægelsen. Denne bevægelse, som er startet på nettet har åbnet brugernes sluser I forhold til deres behov for at føle sig som en del af noget større, for at bidrage, men selvfølgelig også for at fremvise sin generøsitet og gode handlinger.

For virksomheder betyder denne trend, at der er mange muligheder I at hjælpe sine forbrugere med at bidrage til de trængende, hjælpe miljøet osv. Ikke mindst er der mange muligheder i at hjælpe forbrugerne med at fortælle andre om deres gode handlinger og bidrag.

eco-friendly

Dette hænger også sammen med trenden omkring øko-credidentials, som har ført til en et voksende marked for økologiske varer og grønne historier, som er detaljeret information om øko-venlig produktion, råvarer, distribution, indpakning eller virksomhedsdrift.

Attraktionen i disse tendenser er i høj grad, at alle kan bidrage med deres egen lille bid og efterfølgende sidde nyde deres status boost fra deres høje hest.

Tillærte egenskaber og socialt netværk er også blevet statussymboler i den fagre nye web 2.0-verden

En stigende andel af forbrugere finder ifølge Trendwatching også nydelse I at mestre nye egenskaber og anskaffe sig ny viden. De opnår status gennem kontakten med et taknemmeligt publikum, som er imponerede over, hvad de kan skabe frem for, hvad de forbruger.

Alt, hvad brands kan gøre for at hjælpe forbrugerne med at udvikle deres egenskaber og skabe output på et professionelt niveau for et taknemmeligt publikum bliver derfor hilst velkomment.

geek god

Derfor er deltagelse ved at blive det nye forbrug. Det handler om at være unik og om at høre til i netværk, der kan give sine brugere status. Dette er en opadgående spiral, som opdrager brugerne til konstant at vedligeholde, opdatere, og forbedre deres online profiler men strømme af indhold – tanker, billeder, video, sange, historier osv.

Kort sagt skal du huske at…

Kort sagt, er det vigtigt, at du som virksomhed eller brand udvikler en bedre forståelse for, hvem dine forbrugere forsøger, at imponere, og i hvilken retning deres trendmønster går.

Hvis du allerede servicerer en gruppe af status-søgere, så brug lidt tid på at se på, hvordan du bedre kan hjælpe dem med at fremvise deres statussymboler eller fortælle deres historier.
Og glem ikke den mindre oplage tendenser, som generøsitet, økovenlighed, sociale netværk tillærte egenskaber og den personlige historie!

ShareThis

Skriv en kommentar