Hvis du vil have det fulde udbytte af din google-annoncering, skal du vide at…

Af: Anna Bratholm, Search Planner
I årenes løb er Google blevet synonym med søgninger på internettet, men annoncering på Google er meget mere end bare søgemaskinen – det er også søgninger på partnersites og på Google’s indholdsnetværk. Problemet er, at det er de fleste ikke klar over disse forskelle, og det betyder, at netværket udnyttes mindre effektivt!
Når en bruger besøger Google.dk og indtaster en søgefrase i søgefeltet, vises relevante annoncer og søgeresultater, som hjælper brugeren til at finde det, han søger. Dette er en en effektiv måde at møde forbrugeren, fordi han allerede leder efter netop dit produkt eller service.
Netop den direkte og målbare effekt af search er en af hovedårsagerne til, at vi ser flere og flere annoncører arbejde professionelt og målrettet med både de betalte søgeannoncer og med deres organiske placeringer på Google. Desværre er der et par faldgruber, der kan betyde mindre effektive og dyrere kampagner.
Lær at udnytte Google’s annoncemodeller
Selvom rigtig mange annoncører, der benytter Google til at annoncere for deres produkt eller service er godt tilfredse med deres resultater, kan de ofte blive endnu bedre.
Google annoncering er nemlig andet og mere end søgninger på Google.dk, og er man klar over dette og arbejder aktivt med forskellene, kan man få endnu bedre resultater og kampagner med en endnu højere ROI.
Nederst i postet kan du se en forklaring af begreber Google søgepartner og Google indholdspartner.
Forskellen mellem annonceringsmodellerne bunder i brugerens adfærd de forskellige steder, og den kontekst, annoncerne optræder i. På Google.dk har brugeren opmærksomheden rettet direkte mod søgeresultaterne, mens brugeren hos søgepartnerne har opmærksomheden rettet mod indhold på det site de er på – fx netdoktor.dk som i eksemplet nedenfor.

Helt forskelligt fra disse to er naturligvis indholdsnetværket, hvor din annonce placeres blandt relevant indhold. Brugerens opmærksomhed er som ved almindelig annoncering rettet mod sitets indhold, og sandsynligheden for at han finder din tekstannonce relevant er rundt regnet 100 gange lavere end ved søgeannoncering.
Adskil Søgeannoncer fra indholdsannoncer og optimer din ROI
At skabe god, stabil og målbar effekt af sin Google-annoncering er måske nok for nogle annoncører, men rigtig mange har allerede taget skridtet videre. De har oplevet den fantastiske effekt, der kan skabes gennem differentiering mellem Google’s forskellige annoncemodeller.
Når brugerne udviser forskellige handlingsmønstre, er det afgørende for din ROI, at der optimeres netop efter denne adfærd, så forskellighederne opfanges og bruges som en aktiv del af optimeringen.
Det er derfor en væsentlig del af kampagneopbygningen, at man adskiller søgeordskampagner fra indholdskampagner.
Det er dog værd at bemærke, at denne manøvre ikke alene skaber forbedrede resultater. Den optimale ROI får du kun ved at arbejde med en partner, der har gennemgribende kendskab til annonceringsmodellerne som Google udbyder, og en dybtgående forståelse for brugernes adfærd på nettet.
En sådan forståelse vil gennemsyre en kampagne fra start til slut – fra planlægning, til opbygning, eksekvering og evaluering af Adwords kampagnen!
Hvad er Google’s søgeordspartnere og indholdsnetværk – se forklaringen her




ShareThis


Skriv en kommentar