Rabatkuponer er ikke 100 % lovlige – endnu!

10. June 2010Tags: , , , , ,

ShareThis

cupons300x250

Af: Christina Schaarup, Redaktør

De seneste par dage har der floreret en del artikler omkring lovligheden af rabatkuponer i Danmark. Der er desværre mange halve sandheder i den historie så til kunder og samarbejdspartnere – læs med her og få lidt mere klarhed over området.

Flere medier, herunder Politiken, TV2, DR penge og Markedsføring brød i tirsdags nyheden, at rabatkuponer er blevet, eller er på nippet til at blive lovlige i Danmark. Baggrunden er tre EU kendelser, som lægger op til, at den danske markedsføringslovgivning er for restriktiv på dette område.

Da Danmark stadig er et suverænt land, skal disse kendelser først effektueres i den danske lovgivning, før der kan komme klarhed på dette område, og det er her, mange medier er gået galt i byen. Ingen ved nemlig, hvad udfaldet af denne lovændring bliver helt præcist.

Den danske lovgivning er stadig den samme som før EU dommen – det, der har ændret sig er…

Det er rigtigt nok, at EU har afsagt flere domme, der betyder, at Danmark er nødt til at lave nogle ændringer i markedsføringsloven. Disse ændringer er dog ikke blevet lavet endnu, og ingen kan med sikkerhed sige, hvornår de vil træde i kraft eller, hvad de vil indebære.

Der er nedsat et råd under Folketinget, der ser på sagen, men der er ikke bestemt noget endnu. Rent juridisk er situationen derfor den samme som den altid har været. Det, der har ændret sig er primært, at situationen er blevet politisk.

Rent praktisk er faktum at vi står i en overgangsfase, hvor sager vedrørende rabatkuponer sandsynligvis ikke vil blive forfulgt, fordi lovgivningen ikke har rygdækning i EU, og ombudsformanden derfor vil have svært ved at føre sagerne.

Situationen med de elektroniske rabatkuponer er uændret

Der er en anden væsentlig forskel man også skal huske. Der er stadigvæk forskel på den juridiske situation for fysiske og elektroniske rabatkuponer.
Markedsføringsloven (§10) handler lige pt. om fysiske rabatkuponer – den slags man eksempelvis klipper ud af en avis. De elektroniske rabatkuponer var ikke opfundet, da denne lov blev lavet, og der er således debat om, hvorvidt de er omfattet af forbuddet.

De elektroniske rabatkuponer er derfor en gråzone, som der er stor uenighed omkring juridisk.
De skaber væsentlig færre problemer for detailhandlen, fordi administrationen er nemmere. Modargumentet et, at kuponer – elektroniske eller ej – stadigvæk gør markedet uigennemsigtigt.

Fra vores stol som mediebureau så vi meget gerne de elektroniske rabatkuponer blive godkendt, da de skaber et direkte call-to-action og desuden gør effekten direkte målbar i forhold til salg eller øvrige aktiviteter.

Så kære Folketing – se at komme i gang med den godkendelse!

ShareThis

Skriv en kommentar