TV2 og Canal 9 er vinderne under VM

16. July 2010Tags: , ,

ShareThis

tvantenne

Sommerens store begivenhed VM i fodbold er nu afsluttet efter en måned med spændende VM kampe. Udover at finde en verdensmester i fodbold har det også været spændende at se, hvem der har vundet seerne – det gælder selvfølgelig de TV stationer, der har sendt VM kampe, men også de stationer, der ikke har.

Af: Henriette Blomster, Broadcast Planner

VM i fodbold er som bekendt slut og endte med en velfortjent sejr til Spanien. Spørgsmål er så, hvem der er den store sejrsherre når det gælder andelen af seere under VM?

Både TV2 og DR1 sendte finalen i går søndag, hvor 673.000 seere så 2. halvleg på DR1 og DR HD til sammen, hvorimod 1.338.000 så 2. halvleg på TV2, hvilket vil sige, at TV2 helt klart havde den største andel af seeningen og dermed vinderen af den dyst.

Ses der derimod på alle de viste kampe i VM perioden er det DR 1, der vinder med et gennemsnitligt seertal på 628.000 og 97.000 på de kampe, der ligeledes er blevet vist på DR HD.

Ses der på sharen sammenlignet med sidste år er TV2 og Canal 9 de store vindere.

TV2 ligger lige efter med et gennemsnitligt seertal på 600.000, som vist i grafen nedenfor.

WM_gns seertal
Det er en stigning på 1,7 share point, og TV 2 kommer dermed ud som den største vinder i VM sammenhænge.

Canal 9 sendte ikke sidste år, men ser vi på måneden før VM startede er det lykkedes Canal 9 at hente 1 share point, hvilket primært må formodes at være fra TV2 Sport, som har tabt hele 1,4 share point under VM sammenlignet med sidste år og dermed den store taber i perioden.

En af de store tabere er TV2 Zulu, selvom stationen har sendt 3 VM kampe. Stationen har i forhold til samme periode sidste år tabt 1 share point, hvilket ikke kan anses som værende tilfredsstillende.

Af satelitstationerne er det helt klart Viasat, der er taberen og ikke har formået at holde fast i seerne. De har tabt 1,1 share point sammenlignet med samme periode sidste år. Tabet på SBS kanalerne er derimod langt fra ligeså stort.WM_forskel i share
For TV2, som har tabt share point i første halvår 2010, har det været en god investering, fordi de har halet lidt ind på konkurrenterne i den seneste måned. For Canal 9 har det været en god forretning, fordi de som nyetableret kanal har formået at hente share point og markere sig på markedet.

Samlet set er det tydeligt, at VM har været med til at flytte seere, mens det er mindre sikkert, hvorvidt det er en udvikling, der holder. Som oftest flytter de store sportssomre lidt rundt i share point mellem stationerne, men de falder ofte tilbage til deres tidligere niveau når de store begivenheder er ovre.

ShareThis

Skriv en kommentar