Google fjerner Trademark beskyttelse – Benytter du muligheden for at hente billige salg/leads hos konkurrenterne?

5. August 2010Tags: , , , , , ,

ShareThis

google

Af: Anna Bratholm, Search Planner

Med Google’s Trademark beskyttelse har mange virksomheder sikret sine registrerede varemærker mod, at konkurrenter bød på deres brandord. Ejeren af et brandnavn kunne da alene byde på eget brandnavn. Nu har Google fjernet trademarkbeskyttelsen, og hvordan stiller det så dig som annoncør på Google?

Formålet med at beskytte sit registret varemærke hos Google er:

1: at fjernes konkurrencen på disse ord så prisen falder helt ned på et minimum, og

2: at sikre egne brandord mod konkurrenter, der henter billige salg/leads ved at tilbyde gode tilbud i annoncer ved søgning på konkurrenters brandnavne.

Nu er det med Googles afskaffelse af trademarkbeskyttelsen ikke længere muligt, og det har konsekvenser.

Google Adwords Trademark beskyttelse fjernes pr 14. sep.

I begyndelsen af juli afgjorde EU-domstolen, at: “det ikke er i strid med de europæiske varemærkelove, hvis et selskab anvender konkurrenters navne som keywords inden for online-annoncering.

Som resultat af dommen vil Google fra den 14. september 2010 ikke længere behandle klagesager vedrørende brugen af varemærker, og de vil ikke længere overvåge eller begrænse brugen af søgeord i EU og EFTA regionerne.

Det er således slut med at forhindre dine konkurrenter i at bruge dit registrede varemærke som søgeord. Det betyder eksempelvis, at dine konkurrenter nu roligt kan lægge gode tilbud ind i annoncer, der bliver vist når dine kunder søger efter dig på Google.

Hvad betyder fjernelsen af Google Adwords Trademark beskyttelsen for dig?

Helt overordnet betyder fjernelsen af Trademarkbeskyttelsen, at du som annoncør får konkurrence på dine egne brandord. Har din konkurrent et bedre tilbud, og formår han at lokke din kunde med en saftig annoncetekst, kan denne ændring betyde mange mistede salg/leads.

Omvendt er ligger muligheden også åben for dig. Dermed kan du med en god annoncetekst og en aggressiv søgeordsstrategi på dine konkurrenters brandord hente billige salg/leads direkte ud af hænderne på dine konkurrenter.

Hvilke brands, der kommer stærkest ud af dette spil må afklares efter den 14. sept. Vi kan dog allerede nu erklære en sikker vinder: Google. Med ophævelsen af Trademark beskyttelsen vil klikpriserne på brandord stige markant – penge der lander lunt i lommen på Google.

God markedsføringsskik?

Med EU-domstolens dom kan dine konkurrenter ikke længere true med juridiske repressalier, når de finder din annonce på sit brandnavn. Alligevel vil god markedsføringsstik nok fortsat afholde mange fra at byde på konkurrenternes registrerede varemærker.

Herfra vil vores klare anbefaling være at tænke sig godt om, inden du inkludere dine konkurrenters brandnavn i en aggressiv søgeordsstrategi direkte henvendt mod dine konkurrenters kunder. Det vil med stor sandsynlighed tolkes som en krigserklæring, og du vil meget snart herefter finde et modsvar i form af selv samme konkurrents annoncer på dine søgeord.

Endelig er det værd at bemærke, at Google ikke helt har forvandlet sig til det vilde vesten. Som annoncør kan du stadig klage over en anden annoncørs annoncetekst, hvis teksten ligefrem forvirrer brugerne med hensyn til faktisk oprindelse. Google vil i så fald undersøge den specifikke annoncetekst og måske fjerne annoncen.

Den officielle udmeldelse og ændring til Google Adwords trademark policy kan du se her.

ShareThis

Skriv en kommentar