Sportssommeren er slut og underholdningsformaterne vender tilbage

Af: Simon Trajcevski, Broadcast Planner
Sommerferien er slut og vi vil nu igen serverer reglmæssige indsigter i mediebrancen for dig. TV lægger ud med en opdatering på temperaturen på det danske TVmarked efter sportssommeren er ovre, til nogens fryd og andres sorg.
Efter en sommer med VM i fodbold som det største højdepunkt, så indledte DR – fredag i uge 32, sensommeren med at tage hul på Talent 2010.
De to første afsnit af Talent 2010 blev i gennemsnit set af 1.070 mio. seere. Til sammenligning var der 1.202 mio. seere i 2009, hvilket er et fald på ca. 11%. På samme tidspunkt valgte TV2 i fredags at vise Gordon Ramsays Køkkenmareridt som kun blev set af 245.000 seere, hvilket er langt under det seerniveau som TV2 er vant til en fredag aften.
TV2 Zulu havde i mandags premiere på 5. sæson af Zulu djævleræs. Her valgte 172.000 seere at følge de nye kendte ”djævleræsere køre racerkørsel. Fra 2007 til 2009 har programformatet oplevet en flot seerfremgang fra 127.000 til 197.000 seere, hvilket er en fremgang på 50%.
Sommerens sportsfeber fortsætter med øget interesse for fodbold
Uge 33 har også stået i fodboldens tegn eftersom FC København spillede kvalifikationskamp mod Rosenborg om en plads i gruppespillet til Champions League. Den første kamp blev på TV3+ set af 350.000 seere. Til sammenligning fulgte 296.000 seere med i det første opgør da FCK i 2009 spillede mod Nicosia om pladsen i gruppespillet. Det nordiske opgør har uden tvivl trukket de ekstra seere i år.
SBS TV har købt rettighederne til at vise Premiere League i Danmark de næste 3 år. Fra start har SBS TV haft høje forventninger til at Premiere League kampene kunne være med til at løfte seerniveauet på specielt deres mandekanal – 6´eren.
Premierekampen mellem Tottenham – Manchester City – som blev vist på Kanal 5- blev i gennemsnit kun set af 56.000 seere. Siden da er der blevet vist 8 kampe, og der tegner sig en tendens til at seerne kun vil se topkampene. Seermæssigt var ugens topscore kampen mellem Manchester United og Newcastle som tiltræk 88.000 seere. De øvrige kampe har haft et seerniveau på ca. 45.000 seere. Indtil videre har Premiere League ikke resulteret i en større kommerciel share i mandemålgrupperne på 6´eren, hvilket ikke helt kan have levet op til de forventninger som SBS TV havde fra starten.
Top 5 uge 33


ShareThis


Skriv en kommentar