Historier på timeline
Af: Johan Wang, Community Manager og Julie Ravn Christiansen, Trainee
Den første marts skiftede alle Facebook-pages til timeline. Det nye grafiske skift giver en række nye spændende muligheder, når virksomheder skal skabe effekt og sjov storytelling på deres Facebookside.
En velfortalt og engagerende historie om en virksomhed kan fremkalde indlevelse og nostalgi hos brugere. Den kan samtidigt også skabe en stærkere tilknytning mellem brugere og brand.
Hvis du fortæller dit brands eller virksomheds historie på en aktivt og levende måde, vil det øge chancen for, at folk får lyst til at kigge din timeline igennem og på den måde få et større indblik i og et udvidet forståelse for din virksomheds/dit brands identitet.
Den sammenhængende historie
Hvilken historie skal din virksomhed fortælle?
Selvom det er ret indlysende, så fungerer timeline-tellings bedst for brands, der formår at fortælle én sammenhængende historie, og som ikke bare smider alt fra deres arkiver op på tidslinjen.
Overordnet kan man sige, at man som virksomhed og fortæller hele tiden skal have fans og de besøgende i baghovedet, når man udvikler sin timeline. Materiale og milestones bør sorteres efter det, der giver mening i den sammenhængende historie, og som er relevante for læseren. Ellers risikerer man, at timelinen bliver uoverskueligt og irrelevant for Facebook brugeren, og konsekvensen er, at de hurtigt klikker væk fra siden.
Ofte ser vi, at det er de virksomheder, der allerede har en stærkt storytelling profil, og materialerne til at understøtte deres fortælling, der leverer de bedste og mest gibende historier. Endnu bedre bliver historien, hvis virksomheden reelt har noget på hjertet at fortælle.
Relevant materiale, der netop kan skabe indhold og styrker en historie, kan for eksempel være billeder af, hvordan produkter, emballager og reklamer har ændret sig gennem tiden. Ligeledes kan det være musikvideoer og sange, hvis et rockband ønsker, at fortælle deres bands historie og udvikling på timeline.
Milestones er også vigtige dele af tidslinjeformatet. Denne funktion fremhæver nemlig de vigtige begivenheder i virksomhedens eller brandets historie på tidslinjen.

For at få brugerne engageret og til at gå på jagt i tidslinjen, kan man desuden lave konkurrencer, hvor de enten skal finde historien eller årstallet til et spørgsmål virksomheden stiller. Der er også eksempler på kreative løsninger, som den Just-Eat lavede i sammenhæng med påsken, hvor brugerne skulle på påskeægsjagt og finde 5 guld æg, der var lagt ud på tidslinjen.
De gode fortællinger
En virksomhed, der har formået at integrere timeline rigtig godt, er (selvfølgelig) Coca-Cola.

Coca-Cola har skabt en historie, der både viser virksomhedens udvikling og brugernes udvikling sammen med brandet. Coca-Cola har nemlig bedt deres fans komme med deres personlige historier og oplevelser med brandet, og har så understøttet disse historier med Coca-Colas egne materialer i form af billeder og reklamer, der passer til den enkelte histories årstal.
Hvis man for eksempel scroller ned til 1980’erne på Coca-Colas timeline, kan man læse en brugers historie der lyder: ”in 1980 I played my first game of ’spin-the-bottle’, with a Coca-Cola bottle”. Sammensat med et billede af, hvordan flasken så ud i 1980.
Kombinationen af det nostalgiske materiale fra Coca-Cola og brugernes sjove og hyggelige historier skaber en rigtig stærk storytelling, der tager afsæt i Coca-Colas relation til deres fans.

En anden stærk fortæller er fodboldklubben Manchester United. På deres timeline har de brugt materiale i form af billeder og souvenirs helt tilbage fra klubbens begyndelse. De har ligeledes indsat milestones, så fodbold-elskere kan følge holdets op og nedture siden 1878.
Netop fodboldklubber lever højt på deres evne til at dele oplevelserne med deres fans, og mange fans vil få en glædelig oplevelse af at gense højdepunkter fra klassiske kampe og billeder af fortidens helte.
Sig det med historier
Hvis du vil kommunikere dit brands historie, skal det enten gøres med stil og sammenhæng eller slet ikke gøres. Du skal med stolthed i stemmen kunne skrive: se vores historie på timeline, udforsk den.
At skabe en succes på timeline er ikke nemt, det kræver en massiv indsats, for at finde den rigtige røde tråd, de bedste billeder og få ryddet ud i det nuværende indhold.
Hvis du har en side, som godt kunne klare en historie-op pudsning så tag endelig kontakt til os her på IUM.


ShareThis




Skriv en kommentar