Sammenligner man aktualitetstallene fra marts 2011 med marts 2012,  så giver de os et klart indblik i, at det stadig er et hårdt marked for medierne. Vi kan konstatere at der blot er 9 medier som oplever vækst indenfor læsertallene, mens der er 23 der har tilbagegang.

Dagbladene på hverdage

BT går frem med en vækst på 2%, hvilket svarer til at de har 6.000 flere læsere. Dog bliver det spændende at se, om det lykkes for BT at beholde læserne efter den nye relancering. Hos Berlingske ser vi en stor tilbagegang - næsten 20%, hvilket svare til 45.000 færre læsere.

I Politikens Hus oplever vi en tilbagegang på tværs af alle deres titler. Ekstra Bladet har en beskeden tilbagegang på 3% læsere , mens Politiken har en nedgang på 5%.  Jyllands-Posten er ubetinget den avis, hos Politikens Hus, som har det største tilbagegang. De taber hele 13%, svarende til 43.000 færre læsere. Dagbladet Børsen mister 8%, mens man både hos Kristelig Dagblad (+11) og information(+4) oplever fremgang.

Hos gratisaviserne er der både tab og gevinster. MetroXpress oplever en fremgang på 4%, mens 24timers læsere går 13% ned. Der er ingen tvivl om at MetroXpress A/S har tilpasset oplaget på 24 Timer, efter Urbans lukning.

Regionale dagblade:
Både Dagbladet Ringsted (+8%) samt Frederiksborg Amts Avis(+10%) oplever flotte fremgange. De resterende regionale dagblade såsom Fyens Amts Avis(-16%), Århus Stiftstidende (-26%), Midtjyske Medier Dagblade (-16%) og Sjællandske (-10%), går alle tilbage.

Weekends udgivelser:
Ser vi på de medier som udkommer i weekenden eller optil, oplever vi igen flest nedgange. Dog er der flot fremgang hos Fyens Stiftstidende, som oplever en +8% stigning, svarende til 13.000 læsere.

Jydske Vestkysten Søndag, er det eneste medie som har uændrede læsertal. Alle øvrige søndagsaviser går tilbage.
Alt i alt kan man sige, at dagbladsmarkedet som samlet hele, stadig mister læsere, og at konkurrencen om læserne stadigbliver  hårdere. Mange af dagbladene har allerede taget konsekvensen af dette og relanceret sig selv gang på gang.

B.T. står over for en større make-over. De har allerede løftet sløret for deres nye logo, hvor de vil fjerne punktummerne og ændre skrifttypen en smule. Fra den 28. marts vil vi dog se både væsentlige indholdsmæssige og større visuelle ændringer ved avisen.

Det “nye” B.T. skal indeholde flere nyheder og så skal den have mere substans. B.T.s chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, ønsker med relanceringen af B.T. at skabe en avis, der i tabloidlignede form er mere nærværende og mere væsentlig for sin målgruppe.

Hvordan relancerer man sig selv?
I følge B.T.s redaktionschef, Simon Andersen, vil avisen bevæge sig væk fra at være en sensationsavis, som for eksempel Ekstra Bladet er det. I stedet vil avisen koncentrere sig mere om at bringe mere væsentlige nyheder.

Hos B.T. vil man således stille skarpt på at bringe flere originale og afslørende nyheder på en underholdende og lettilgængelig måde, men uden at gå på kompromis med det substantielle nyhedsstof. B.T. kommer så at sige til at befinde sig i grænselandet mellem sensationsmedier, så som SE & HØR, Ekstrabladet og morgenaviserne. Den vil være en seriøs, men stadig letlæselig avis

Også på bt.dk vil relanceringen resultere i en flottere visuel struktur, og nyhederne ville blive præsenteret endnu hurtigere, end det er tilfældet i dag. Der er desuden planer om at optimere B.T.s mobilsite samt at udvikle flere og bedre apps i forbindelse med store begivenheder som eksempelvis EM.

Tiltrængt make-over

Behovet for en relancering er i den grad tiltrængt for B.T. Avisen har siden 2007 mistet 36 % af deres hverdagslæsere, og kigger man på de seneste aktualitetstal, er læsertallene i hverdagene faldet med 23 % siden februar sidste år.

Da vi fokuserer på avisens læsertal, redaktionelle indhold og kommercielle annoncemuligheder, er vi spændte på at se, om det nye B.T.  formår at tiltrække mere seriøse annoncører, som hidtil ikke har ønsket at være tilstede i B.T.

Af: Claus Svanholm, Mobile Manager

I sidste uge blev QR-koden erklæret død i en artikel på BureauBiz.dk. Branchen er inviteret til begravelsen, men reklamemanden Lars Bastholm kender allerede til en lille ny  – nemlig NFC-teknologien. Hos IUM kender vi godt til NFC, men ser dog ingen grund til at deltage i bisættelsen af QR-koder af den grund endnu.

Udtalelsen om QR-kodens død i artiklen Lars Bastholm afliver QR-koder er overraskende, da vi oplever stor respons på QR-kampagner. De kampagner, vi har gennemført for kunder her i huset, har alle haft stor succes og opnået flotte resultater. I tillæg har de undersøgelser, vi har foretaget blandt danskerne i november 2011, bekræftet, at brugerne gerne benytter sig af koderne.

QR-koder med ligegyldigt content udhuler konceptet

Men hvorfor er der så så mange forskellige udmeldinger om disse koder? Først og fremmest skyldes det nok, at der har været så mange uigennemtænkte og decideret ringe kampagner. Hvor mange har ikke prøvet at scanne en QR-kode, der bare linker til en standard hjemmeside (i stedet for en mobiltilpasset side) med alt, hvad det indebærer af zooming ind og ud, rykke rundt på skærmbilleder osv.?

Det som mange reklamebureauer har glemt i farten, er at skabe værdi for brugerne. De har helt og aldeles tilsidesat alle regler for, hvad man som bureau, skal levere til sine kunder. Og til kundernes kunder.

Firmaer “spammer” markedet med QR-systemer

En anden grund er de firmaer, som hurtigt udråbte sig selv som QR-eksperter, og oven i købet begyndte at bruge egne QR-systemer. Disse alternative systemer lignede til forveksling en QR-kode, men blev produceret således, at kun producentens egen app kunne læse koden.

Således skulle man have forskellige apps til forskellige koder. Der er vidst ingen tvivl om, at branchen allerede nu har mistet mange potentielle QR-brugere for altid på den bekostning.

En god måde at få respons på

Det er ikke fordi, vi hos IUM mener, at QR-koderne er løsningen på alle kampagneudfordringer. Vi er imidlertid af den opfattelse, at QR-koder er en glimrende måde at få brugerne til at respondere i forskellige situationer.

Hos IUM benytter vi os blandt andet af QR-koder, når vi ønsker at skabe respons, eller ønsker at give folk nemme muligheder for at læse mere om et produkt eller en service, deltage i en konkurrence eller at indsamle leads.

Alle QR-koder, som vi producerer til vores kunders kampagner, linker til mobiloptimerede sites. Det skal være nemt for brugeren, og han/hun skal på forhånd vide, hvad gevinsten er ved at scanne koden.

Derfor har vi også en beskrivende tekst ved siden af QR koden i de trykte medier. Linker vi således til en video af et nyt produkt, gør vi brugerne opmærksomme på dette. Det er ikke rocket science, men det sikrer, at brugeren får en god oplevelse, når han/hun scanner QR-koden. Kun på den måde sikrer vi, at QR-koderne kommer til at indgå som en naturlig og konstruktiv del af medieplanen.

Status for NFC-teknologien

Men hvad så med disse NFC-chips? NFC er en forkortelse for Near Field Communication. Det er en teknologi, der gør det muligt for telefoner og andre enheder med en indbygget NFC chip at kommunikere med hinanden. Rækkevidden er mellem 5-20 cm, så det kræver, at man eksempelvis holder telefonen op foran en hyldekant for at modtage informationer om et produkt. Det vil sige, det bliver en anelse nemmere, end at skulle starte en app og tage et billede af en QR-kode. Men det betyder også, at QR-koder og NFC ikke kan sammenlignes direkte.

NFC-teknologien kommer helt sikkert, og den vil åbne nye døre for annoncering, men der er stadigvæk visse barrierer, der skal overvindes. Kun få telefoner på markedet i dag understøtter NFC. Og for at have noget at bruge en NFC-læser til, kræver det, at der er noget at læse. Altså skal telefonen finde et ’signal’ fra en anden chip og læse dens indhold. Men hvordan skal der implementeres NFC-chips i de trykte medier? Det kommer næppe til at ske foreløbigt.

NFC spås en stor fremtid inden for betalingsløsninger. I Danmark kæmper teleselskaberne og pengeinstitutterne netop nu om, hvem der ejer kunderne, og om hvordan en betalingsløsning, baseret på NFC, skal fungere. Indtil videre ser der ikke ud til at være fundet en løsning, som begge parter er tilfredse med. Og i mellemtiden kan vi forbrugere så blot vente på en alternativ betalingsløsning.

Brug QR-koder, hvis det gavner brugeren

Hvis du ønsker at gøre brug af QR-koder i dine kampagner, så husk at tænke det hele igennem fra brugerens side. Hvad skal han/hun få ud af at scanne koden, og har det en reel værdi for brugeren?

Helt lavpraktisk skal du også huske at tænke QR-kodens fysiske placering ind i planen, men det kan du læse meget mere om i artiklen om, hvordan QR-koder IKKE skal bruges.

Hvis du vil vide mere om IUM, kan du scanne koden herunder og “få adgang” til vores lokaler. Bevæg dig rundt på kontoret og læs om de enkelte afdelinger.

Af: Pia Kristoffersen, Print Planner

Så kom de længe ventede Index Danmark-tal for 2. halvår af 2011 endelig. Det ser fornuftigt ud, tallene har stabiliseret sig en smule, men der stadig visse udfordringer.

Søndagsaviserne

Generelt set kan vi konstatere, at der er nedgang på søndagsudgivelserne; tallene viser en gennemsnits-nedgang på cirka 5-6% på tværs af titlerne. Fyns Amts Avis er den eneste udgivelse om søndagen, som har beholdt sine læsere og opretholder status quo.

Landsdækkende hverdagsaviser

Som forventet ser vi en fremgang hos både Information og Kristeligt Dagblad. Når vi siger “forventet”, er det fordi, at netop disse to medier har haft fremgang på aktualitetstallene de sidste mange måneder. 24timer har formået at holde på sine læsere, hvilket gør, at vi alle venter spændt på 1. halvårstal for 2012, hvor vi ikke har Urban på trafikavis-markedet længere.

Der ses et mindre fald hos B.T., Berlingske, Børsen, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, MetroXpress og Politiken.

Regional/lokale hverdagsaviser

De største nedgange i læsertallene ses hos Fyns Amts Avis (-10%), Morsø Folkeblad (-19%) og Århus Stiftstidende (-12%).

Dagbladet Holstebro/Struer, Dagbladet Ringsted, Køge og Roskilde har alle formået at fastholde læsertallet på status quo. Hos Dagbladet Ringkøbing/Skjern (+9%) og Frederiksborg Amts Avis (+11%) ser vi flot fremgang.

Søndagsavisen har fået flere læsere i deres Amager-udgivelse (+10%), men til gengæld mister Søndagsavisen 15% læsere i Sydsjælland. Totalt set går Søndagsavisen tilbage med -4%.

Ugeblade

Vi ser en flot fremgang hos Tipsbladet, Femina, Alt For Damerne og Dagens Medicin.

Kig Ind ligger status quo og Her&Nu går tilbage med -5%.

Magasiner

Vi oplever en fremgang på nichemedier såsom Hjerte Nyt, Jagt, Vildt og Våben, Krop Fysik, Mad & Venner og Magisterbladet.

Der er også et stigende antal læsere hos modemagasinerne Bazar, Eurowoman, Modemagasinet IN samt Q – et univers af kvinder. Vmax og Vi unge Story oplever også fremgang.

Vi ser nedgang hos Bolig Magasinet, Boligliv og Dansk Golf. Årsagen hertil er med al sandsynlighed sæsonbetonet, når vi sammenligner læsertallene med andet halvår af 2010.

Markedet tilbage på ret kurs

Overordnet set kan vi konkludere, at markedet er på rette kurs efter nogle meget hårde måneder. Flere medier oplever store fremgange, og selvom vi stadig ser et fald i antallet af læsere flere steder, er dette fald dog væsentligt mindre end, hvad vi tidligere har oplevet.

Af: Charlotte Grønning Thomsen, Print Planner & Karina Kruse Andersen, Print Planner

Berlingske Media har valgt at lukke gratisavisen Urban, som et led i en større spareplan, hvor 87 ansatte bliver afskediget på tværs af organisationen.

Den sidste avis har været på gaden i dag, og det bliver et savn for mange pendlere i trafikken, at skulle undvære deres daglige ”rejseven”. Berlingske Media har valgt at lukke avisen ned, da de ikke tror på en forbedring af konjunkturerne i 2012. Ligeledes ser de presset fra print til digital og mobil vil stige fremadrettet.

MetroXpress/24 timer kommer helt klart til at stå stærkere fremover, da de nu er eneste spiller på gratisavismarkedet. På trods af at aviserne har haft en mindre fremgang, bliver det spændende at se, hvordan de vil klare sig fremover i en tid, hvor annoncekronerne er nedadgående.

Der er i alt 117.000 læsere, som trofast kun har læst Urban som den eneste gratisavis. Spørgsmålet er om Metroxpress/24 timer derved kan øge deres læsertal med samme antal. Hos IUM kommer vi til at savne Urbans villighed til at afprøve nye annonceformater og nye kreative tiltag.

Det bliver dog ikke det sidste vi kommer til at se til Urban brandet. Berlingske Media er i øjeblikket ved at se på hvordan Urban kan leve videre digitalt. Hos IUM mener vi at de bør tænke bredere end et almindeligt nyhedssite, hvor der i øjeblikket er for stor konkurrence fra andre spillere.

Af: Christian Strand, Chief Innovation Officer

Ikke et ondt ord om den danske mediebranches idérighed – den trives, og vi skal nok få en masse interessante ting at se i 2012. Imidlertid buldrer teknologien derudaf i Silicon Valley, og der sker i det hele taget rigtig mange spændende ting i the land of milk and honey and opportunities. Det er derfor en god idé at kigge vores amerikanske kollegaer lidt over skulderen…

Vores verden ændrer sig med lysets hast. Dagligt dukker der nye teknologier og medier op, som vi aldrig havde set komme. Vil du som markedsfører i dag gøre en forskel, så er du nødt til at være lidt på forkant med alle disse nye muligheder.

Silicon Vally – et af verdens største medie-hotspots

Èn oplagt måde at komme på forkant er ved at søge inspiration på andre markeder, der måske er lige lidt længere fremme end herhjemme. Derfor har vi hos IUM taget initiativ til en studietur til et af de mest interessante teknologi- og medie-hotspots i verden – nemlig San Francisco og Silicon Valley.

Vi har sammensat et intenst 4-dages program, hvor vi skal besøge en fantastisk blanding af innovative virksomheder inden for medie-, teknologi- og venture-verdenen. Ambitionen er, at vi kommer hjem med et nyt verdensbillede og en masse konkrete idéer til ting, vi kan sætte i søen herhjemme…på forkant vel at mærke.

Vil du have inspiration til dit arbejde i 2012?

Programmet for turen henvender sig til en udvalgt kreds af beslutningstagere fra media og advertising branchen og fokuserer på, hvordan medievirksomheder, bureauer og annoncører skal arbejde de kommende år.

Der er planlagt besøg hos en række førende virksomheder og institutioner, som vil levere ny inspiration og præsentere en masse praktiske eksempler. Programmet omfatter blandt andet besøg hos Facebook, Cadreon, Pixar, Stanford, Wired Magazine og meget mere.

Tidspunktet for turen er d. 25. marts til d. 29 marts 2012.

Begrænset deltagerantal

Deltagerantallet er begrænset til 30, så hvis du mener, du skal med eller har spørgsmål til turen, så kontakt Chief Innovation Officer, Christian Strand, fra IUM på cst@ium.dk eller telefon 27 22 49 35.

Her kan du downloade invitationen og se det foreløbige program: Invitation IUM & FDIM studietur til San Francisco.

Aktualitetstallene er netop tikket ind, og endnu engang går det hårdt ud over dagbladene; November har været en utrolig hård måned. Syv blade oplever fremgang, ét blad har formået at holde status quo, mens hele 26 blade går tilbage sammenlignet med samme periode sidste år.

Dagbladene

Berlingske medier, har med Berlingske for første gang i lang tid oplevet en fremgang med 5%, svarende til 14.000 læsere. Derimod har både B.T. samt Urban haft en hård måned. B.T. har mistet 22.000 læsere, og Urban har mistet 22%, hvilket betyder et tab på 64.000 læsere. Det er ekstremt, at vi i denne måned er oppe og snakke om et tab af så mange læsere hos Urban.

Gratisaviserne 24 Timer og MetroXpress har begge oplevet en tocifret nedgang. Både når vi kigger på procent, men også i antallet af læsere. 24 Timer har en tilbagegang på 12% (43.000 læsere) mens MetroXpress virkelig bløder og har mistet hele 104.000 læsere (-22%).

En del af årsagen til et så stort et fald kan være, at smartphones og tablets kommer ind og påvirker tallene. Det vil sige, at læserne bliver opdateret om dagens nyheder via apps på telefonen fremfor at tage avisen. Dette er nok en udvikling som vi i større og større grad vil se for de medier der levere denne form for let erstattelige og hurtigt konsumerede nyheder.

Hos JP/Politiken kører det heller ikke på skinner. Dog gør Politiken det rigtig godt og kan vise en fremgang på 9% svarende til 31.000 læsere. Derimod er det hårdt for både Ekstra Bladet (-8%) og Jyllands-Posten (-7%). Den procentuelle nedgang hos Ekstra Bladet svarer til 24.000 færre læsere og Jyllands-Posten har til sammenligning mistet 27.000 læsere.

Børsen har efter relanceringen af avisen og frasorteringen af gratister på abonnementdelen en nedgang, men om de havde forventet hele 10% (21.000 læsere) er spørgsmålet. Børsen var dog forberedt på oplagsnedgang efter at have ændret strategi til at have fokus på de reele abonnenter fremfor at forsøge at skaffe flere løsgængere.

Det er helt utroligt flot, at både Information og kristelig dagblad formår fremvise en stigning i antallet af læsere, og denne gang på 15 % svarende til 16.000 læsere.

En hårdere måned for de regionale blade

Hos de regionale dagblade er der kun et medie, der har formået at skabe en fremgang. Lolland- Falster Tidende har endnu engang en stigning på 10%. De øvrige medier går tilbage. Værst er det gået udover Fyns Amts Avis, som har mistet 15.000 læsere svarende til 34%, og Århus Stiftstidende, som er nede med 21% = 13.000 læsere.  Disse to aviser var også dem, der led det største tab ved sidste måneds aktualitetstal.

Søndag

Berlingske Medier oplever endnu engang et fald i antallet af læsere på begge sine store søndagsudgivelser, Berlingske og BT. Berlingske har mistet 4% (16.000 læsere) mens B.T. har mistet 3% (12.000 læsere).

Århus Stiftstidende har mistet hele 13% af sine læsere (11.000), og JydskeVestkysten med en nedgang på 10% mistet 25.000 læsere.

De eneste søndagsudgaver som er i fremgang er Fyens Stiftstidende, som har forhøjet deres læsertal med 11.000, mens at Politiken formår at gå i status quo og fastholde deres læsertal.

Af: Sari Jensen, Print Planner

Print markedet har over de seneste år gennemgået en forvandling, hvor dagblade og magasiner har fået skarpere redaktionelle profiler, udbygget deres online platforme, og nu finder de nye måder at involverer læseren på.

Fra annoncørernes side har der de seneste år været et stigende ønske om kreative formater og input, som giver en stand out-effekt.

For at imødekomme annoncørernes ønske har printmedierne i højere grad åbnet for kreative formater. Annoncørerne er også så småt begyndt at give annoncerne indhold, som aktiverer læseren.

QR-koder kan aktivere læserne

Et godt eksempel på dette er QR-koder, hvor læseren med et scan kan blive tilbudt unikt content, bliver dirigeret ind på en kampagneside eller noget helt tredje annoncøren ønsker.

QR-koden hjælper i højere grad til at skabe en bedre synergi mellem print & online og giver samtidig mulighed for en væsentligt større involvering fra læserens side.(Du kan læse mere om QR-koder ved at følge linket til en tidligere artikel fra Frontbox: Her)

Nye teknologier og teknikker kan give standout effekt – fx 3D-annoncer

En knap så High-Tech løsning er set i den seneste udgave af Dansk VVS, hvor Grundfos har indrykket en annonce. Ved første øjekast ser annoncen rystet og utydelige ud, men på annoncen sidder en lille pakke med et sæt 3D-briller. Tager man dem på og ser på annoncen, får man den ønskede 3D-effekt.

Denne løsning ser man ikke så ofte, men den involverer i høj grad læseren, samtidigt med at alle kan være med – også dem uden smartphones. På Grundfos annonce er der ligeledes en QR-kode. Den leder til en kampagneside, hvor man finder flere oplysninger om produktet og har mulighed for at deltage konkurrencer.

Ved at bruge disse løsninger giver man et “Low involvement brand” som fx Grundfos en standout effekt, og forsøger på denne måde at sikre, at læseren husker annoncen.

Alt kan scannes og alt kan vises ved scan

En ny teknik kommer fra firmaet Aurasma, som har udviklet en applikation til smartphones/iPads, der ligesom QR-koder giver mulighed for at kombinere det trykte medie med videoer, animationer og lignende.

Kameraet i telefonen eller tablet-computeren holdes henover symboler, tekst eller logoer på tryksager. Når softwaren i applikationen genkender et symbol, en overskrift, et billede eller et logo, vises det interaktive indhold på skærmen. Er der for eksempel tale om en filmplakat, vises traileren når telefonen holdes op foran.

Den nationale Taiwanske avis United Daily News benytter sig ligeledes af applikationens muligheder og linker artikler til nyhedsindslag.

De teknologiske muligheder kan løfte læseroplevelsen betragteligt

Om det er skæve formater, omslag, sampling, 3D-briller, QR-koder eller andre interaktive løsninger, der er tilknyttet annoncer, kan det være med til at få flere annoncører til at se andre og nye muligheder i printannoncering. Fra printmediernes side er der en konstant balancegang mellem at fastholde en troværdig profil med fokus på det redaktionelle indhold, og et stigende ønske fra annoncørerne for i højere grad at skille sig ud.

Mulighederne for aktivering af læseren bliver hele tiden større. QR-koder og Aurasma mener vi her på IUM, blot er første led i en bølge af teknologisk udvikling, som skaber interaktion imellem de trykte medier og online universet.

Set med en print planners øjne er det vejen frem, at lave annoncer der i højere grad involverer læseren, samt giver en bedre synergi mellem online og print annoncering. Samtidig skabes der på denne måde mulighed for at tracke effekten af “offline” markedsføring.

Af: Pia Kristoffersen, Print Planner & Sari Jensen, Print Planner

I onsdags kom aktualitetstallene igen, og oktober 2011 har været en hård måned for dagbladene. Ud af 36 titler oplever 22 en tilbagegang i antallet af læsere sammenholdt med tallene for oktober 2010.

En hård måned for dagbladene

Kigger vi på Berlingske Medier, kan vi se, at B.T. endnu en gang kan holde armene højt. B.T formår at fastholde fremgangen i antallet af læsere. Berlingske har oplevet et mindre fald på 5 %, mens Urban, med et fald på 24 %, måtte sige farvel til en fjerdedel af sine læsere.

De andre gratisaviser, 24 Timer (+2 %) og MetroXpress (-1 %), ligger begge utrolig tæt på status quo. Den procentuelle fremgang hos 24 timer svarer til en fremgang i antallet af læsere på 8.000. MetroXpress har til sammenligning mistet 4.000 læsere.

JP oplever ligeledes et fald i antallet af læsere. Tallet er mere skræmmende, end det MetroXpress oplevede, idet 10 % af den samlede læserskare er forsvundet. Tallet svarer til en tilbagegang på 41.000 læsere.  Hos IUM mener vi, at tilbagegangen er en reaktion på den redaktionelle ændring, som JP foretog ultimo august. Derudover ser vi også et stort fald hos Ekstra Bladet på 26 %. Dette efterlader Politiken, som med en vækst på 1 %, er det eneste af dagbladene fra JP/Politikens Hus, der oplever en fremgang.

Information formår endnu en gang at fremvise en stigning i antallet af læsere, og denne gang på 7 %. Kristeligt Dagblad gør det ligeledes flot, og deres læsertal er steget med 16 %.

En hårdere måned for de regionale blade

Hos de regionale dagblade ser det ikke ud til at gå meget bedre, end vi så det hos dagbladende. Tværtimod! Det er et fåtal af aviserne, som oplever en positiv udvikling i antallet af læsere. Dette gør sig gældende for Dagbladet Ringsted (0 %), Frederiksborg Amts Avis (5 %) og Lolland-Falster Tidende (2 %).

De helt store tabere er Fyns Stiftstidende og Århus Stiftstidende, som begge lider store tab. Fyns Stiftende har mistet 30 % af sine læsere, svarende til 14.000 personer, mens Århus Stiftstidende nøjes med det halve. Dog stadig et markant tab på 8.000 læsere, svarene til 15 % af den samlede læserskare.

En katastrofal måned for søndags udgivelserne

Berlinske Medier oplever et fald i antallet af læsere på begge sine store søndagsudgivelser, Berlingske og BT. Endnu engang er det gået værst udover Berlingske, som har mistet 6 % af sine læsere.

Heller ikke på søndagsudgivelserne formår JP/Politikens hus at gøre det bedre end Berlingske medier. Ekstra Bladet har det rigtig hårdt i øjeblikket. I sidste måned mistede de 12,2 % af det samlede læsertal og igen oktober har de et tab på 13 %, svarende til 51.000 læsere. Jyllands-Posten mister ligeledes læsere og selv Politiken oplever tilbagegang på søndagsudgivelsen og går tilbage med 3 %.

Søndagsavisen har med et fald på 2 % , en mindre tilbagegang i antallet læsere. Det samme gør sig gældende for Nordjyske Stiftstidende, som har mistet 3 % af sine læsere.

Konsekvensen lurer…

De fortsat faldende læsertal hos mange af dagbladene kan for en stor del forklares med, at tidens økonomiske fokus får folk til at tænke sig om, inden de bruger penge på unødig luksus. Dette gælder således også dagblade, som er et lavinvolveringsprodukt, der tidligere har haft en kortere vej til læsernes brevkasser. Med færre abonnenter bliver læsertal baseret på løssalg og vil derfor fluktuere en del og vil i hø grad være baseret på ustabile faktorer som nyhedsflow, profilering, tilgængelighed, tilfældighed og forsidehistorier.

Samtidig er netaviser løbende blevet styrket og 24-timers nyhedskanalerne har vundet indpas i befolkningen. Alt sammen elementer, der svækker avisernes position.

Dette er i sig selv ikke nogen nyhed. Tendensen har vi kunne følge igennem de seneste år. Nu har tallene imidlertid nået et lavpunkt, som får os hos IUM til at frygte, at nogle medier er så langt nede i antallet af læsere, at de er nødt til at dreje nøglen om inden for en nær fremtid.

Af: Christian Strand, Chief Innovation Officer

Cool stuff we like er gået hen og blevet noget vi her på Frontbox-redaktionen glæder os til. Denne tiende jubilæums udgave er ingen undtagelse og bliver da også mere COOL end nogensinde!

Crazy, Odd, Outrageous, Limitless

Pop Culture

Aphex Twins Windowlicker video fra 1999 gjorde fra den ene dag til den anden meget for de musikvideoer, der kom ud sammen med elektronisk musik. Ligepludselig gik der genre-begejstring i at lave deciderede unikke ”kunstværker”, hvilket bla. Daft Punk og Fatboy Slim efterfølgende også har været med til at forfine. Så gik der igen masseproduktion i de elektroniske videoer i en række år, men nu står vi måske igen i en situation hvor én meget definerende video forhåbentlig vil præge de næste mange års videoer. Tjek den amerikansk-canadiske DJ-duo Duck Sauce’s video Big Bad Wolf… vi er vist tilbage på sporet.

Det er i øvrigt de to DJ’s Armand Van Helden og A-Trak der spiller ansigterne mellem benene…NU er du nødt til at se videoen!

Technology Highlights

Vi har vidst det i årevis, og det er vel en af de primære grunde til, at vi hælder det i os. Kaffe er potent, og det er fuld af energi. En engelsk ingeniør har nu opfundet en bil der kører på kaffegrums. Den har en topfart på 125 km/t og er dermed den hurtigste bil, som kører på organisk affald…at den så ligner noget fra Tilbage til Fremtiden er en helt anden historie. Fremtiden ser ud til at være at tanke sin bil på Starbucks eller Baresso…

Marketing Innovation

Online tøjbutikken ASOS giver os et fantastisk kig ind i den musikalske og kunstneriske undergrund i en række storbyer verden over…mens de på smukkeste vis får vist deres efterårs- og vinterkollektion. Se f.eks. denne interaktive video med to engelske street dansere eller, hvad med det her helt unikke japanske beatbox kor fra Tokyos gader?

Især videoen fra London illustrerer på smukkeste vis de styrker, der ligger i at vise sin kollektion online, hvor der ved at udnytte teknologien er mulighed for at formidle følelser og stemning på en helt anden måde end i et magasin.

Viral of the Week

Den amerikanske duo Rhett & Link har specialiseret sig i at lave billige, men sjov reklamer for små virksomheder. De rejser USA rundt og partnere op med den ene mere obskure forretning efter den anden. Den seneste virksomhed, der har nydt godt af dette kreative powerhouse, er Chuck Testa of Ojai Valley Taxidermy… Så er det altså ikke sværere at skyde en reklamefilm!

Innovations Pick(s)

Til de yngste har Disney lanceret en ny app til iPad…et spil til deres Cars-franchise, hvor iPad’en bliver et digitalt landskab, men hvor de små poder skal have en lille specialproduceret fysisk Cars-bil til at aktivere spillet med. Det er super godt tænkt og ligner en fantastisk måde at bygge bro mellem det virtuelle og det fysiske… Jeg kan kan ihvertfald godt se min søn på 2½ ligge beslag på iPad’en derhjemme, mens han kører i ”fuld fart” med idolet ”Lynet Macliin”

Other Cool Stuff

En uges check-ins på Foursquare – Nok mere end de fleste havde regnet med

Tag dig selv på Michigan Stadium -  Hvis du altså var der…

Nissan Gran Turismo Academy – Nyt reality koncept for de fartgale

IBM OOH skifter farve efter dit tøj – Og pludselig blev verden  et bedre sted at være for de fleste kvinder

Hvis du ikke forstår Facebooks Timeline – Not to worry… Don Draper is here!

Spotter du noget stuff, der er så cool, at vi bør tage det op her på Frontbox, så send os en mail på cst@ium.dk eller post det under kommentarer.

Af: Heidi Schoszarzek, Print Planner, og Charlotte Grønning Thomsen, Print Planner

En ”glitter”-sektion er en sektion trykt på blankt papir, typisk om mode og trends. Kvaliteten er mere luksuriøst end almindeligt avispapir, men ikke mange mediehuse vælger at spendere det ekstra på det lækre papir, selvom de ville kunne tiltrække flere læsere – og dermed flere annoncekroner.

To af de danske aviser, som udgiver avismagasiner på glitterpapir, er Berlingskes modesektion MS og Børsens Pleasure. Hos Jyllands-Posten har de på avismagasinerne Living og Viva valgt at holde samme stil som resten af avisen, med almindelig avispapir og har fornylig valgt at droppe beskæringen i disse to sektioner.

Mange luksusbrand-annoncører foretrækker glitter-papir

Vi så imidlertid gerne, at der kom flere glitter-udgaver af mode-sektioner i aviserne både nationalt og internationalt. Der er nemlig mange luksus- og highbrand-annoncører, som ønsker at være på glitterpapir, da annoncerne ser bedre ud og giver læseren følelsen af at læse et magasin.

Udgifterne for at udgive sektioner på glitterpapir er selvfølgelig højere for aviserne end prisen for almindelig avispapir. Vi er dog af den overbevisning, at det ville være en klog investering for aviserne; glittersektionerne er for mange fashion-annoncører et fint alternativ eller supplement til magasinerne, og derfor en attraktiv løsning for annoncørerne.

Vi er derfor overbeviste om, at flere annoncekroner, især fra fashion-annoncører, ville finde vej til aviserne, hvis de turde satse på de mere lækre sektioner.

Berlingske laver “en halv glitter”

Hos Berlingskes modesektion MS har de gennem flere år fået forespørgsler fra kunder om udsigten til et mere “rigtigt” magasin i bedre kvalitet. Det har fået Berlingske til at vælge mellemvejen; Cirka hver anden gang laver de udgivelsen på glitterpapir og de resterende udgivelser på almindelig avispapir.

Udfordringerne for Berlingske kan være at få de kunder, som kun ønsker at være i glitterudgivelserne af MS, til også at ville annoncere i de resterende numre. Blandt andet derfor tror vi, at MS på sigt vil overgå til udelukkende at blive udgivet på glitterpapir.

Ser man på eksempelvis UK udgives pendanten til Børsens Pleasure, avismagasinet How to spend it i Financiel Times, på glitterpapir med stor succes. Der er imidlertid ikke meget inspiration at hente hos vores nordiske naboer, da både Sverige og Norge er langt efter Danmark, når det gælder glitter-sektioner.

Få bare en smule glitter ind i avisen

Hvis de danske mediehuse tøver med glittersektionerne på grund af økonomien i det, så kunne de jo starte med at gøre Berlingske kunsten efter og lave nogle af magasinerne i glitter.

En anden idé kunne være at lave de første og sidste 5-10 sider på glitter-papir og de midterste sider i avispapir. På den måde kan man sandsynligvis holde udgifterne nede og samtidig tilfredsstille de kunder, som ønsker at være på glitterpapir.

I hvert fald vil vi opfordre mediehusene til at overveje, om en glittersektion ikke ville kunne glæde både deres annoncører og læsere – og oven i købet også betale sig.

Af: Katrine Grandahl, Interactive Account Manager

Urban har meldt ud, at de vil opgradere deres site urban.dk, men ellers gør de danske gratisaviser overraskende lidt ud af deres online-versioner. Hvad er avisernes strategi? Satser de bevidst kun på deres printmedier, eller tør de ikke prøve kræfter med de store nyhedsmedier som EB.dk, BT.dk og B.dk?

Gratisaviserne befinder sig i dag uden for top 50 på FDIM’s officielle liste over, hvor mange der har besøgt de danske internetudgivelser i sidste måned. Første gratisavis på listen er 24timer på plads nr. 77, MetroXpress finder man på plads nr. 138 og Urban ligger helt nede som nummer 206.

Svært at få øje på gratisaviserne inden for det digitale univers

24timer.dk er med lidt mere end 3 % dækning i målgruppen 15+ det største site af de tre. Det er da skræmmende?! Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der læser gratisaviserne, men det er stadigvæk ikke en dækning, som er interessant for annoncører.

Når vi ser på affiniteten, så har både 24timer og Urban lidt bedre fat i kvinderne, men det er ikke noget, aviserne ser ud til at udnytte rent strategisk.

Set fra vores synspunkt er den største udfordring for gratisavisernes websites, at de ikke har noget unikt at tilbyde; de kæmper mod de store bladhuse, der har masser af content at byde ind med. Så hvorfor udnytter gratisaviserne ikke deres force; at de har masser af læsere? Den synergi, de kunne få i samspil med deres printmedie, ville gøre underværker for deres online-versioner.

Urban.dk varsler nye tider

Urban har som nævnt annonceret, at der nu kommer en ny og forhåbentlig mere interessant online-version. Urban vil med det ”nye” urban.dk stadigvæk holde fast i at være det foretrukne medie for de unge, de studerende og pendlerne. De vil have fokus på bylivet, musik og kultur og er ikke bange for at satse og se tingene fra en alternativ vinkel.

Deres fokusområder er populære emner online, så det burde være nemt for dem at skaffe brugere til deres site.

Når det er sagt, så har urban.dk lige nu en forsvindende lille dækning på 0,47%. Den varslede opgradering skal med andre ord virkelig være i en klasse for sig, hvis den skal løftede niveauet og dækningen for den pressede online-version.

Det er tydeligt, at det er de unge, som alle tre gratisaviser har fat i, men det er stadigvæk en skræmmende lille dækning, der er at finde på alle tre medier.

Ingen nyheder i weekenden

Til min store overraskelse har jeg i forbindelse med min research til denne artikel opdaget, at hverken 24timer eller Urban opdaterer deres nyhedsindhold i weekenden. Som læser og informationssøgende giver det mig ikke mange argumenter for at blive ”fast” bruger af deres online medier.

Aviserne bliver nødt til at tage online-regler såsom “at være opdateret” seriøst, hvis de vil have brugere til deres onlineportal. Opfordringen herfra lyder derfor: Brug flere ressourcer på at skaffe brugere. I har dem i jeres printversion, I ”taler” allerede med dem, I leverer populært content – få dem nu over på jeres onlineportal!