Af: Christian Strand, Chief Innovation Officer

Ikke et ondt ord om den danske mediebranches idérighed – den trives, og vi skal nok få en masse interessante ting at se i 2012. Imidlertid buldrer teknologien derudaf i Silicon Valley, og der sker i det hele taget rigtig mange spændende ting i the land of milk and honey and opportunities. Det er derfor en god idé at kigge vores amerikanske kollegaer lidt over skulderen…

Vores verden ændrer sig med lysets hast. Dagligt dukker der nye teknologier og medier op, som vi aldrig havde set komme. Vil du som markedsfører i dag gøre en forskel, så er du nødt til at være lidt på forkant med alle disse nye muligheder.

Silicon Vally – et af verdens største medie-hotspots

Èn oplagt måde at komme på forkant er ved at søge inspiration på andre markeder, der måske er lige lidt længere fremme end herhjemme. Derfor har vi hos IUM taget initiativ til en studietur til et af de mest interessante teknologi- og medie-hotspots i verden – nemlig San Francisco og Silicon Valley.

Vi har sammensat et intenst 4-dages program, hvor vi skal besøge en fantastisk blanding af innovative virksomheder inden for medie-, teknologi- og venture-verdenen. Ambitionen er, at vi kommer hjem med et nyt verdensbillede og en masse konkrete idéer til ting, vi kan sætte i søen herhjemme…på forkant vel at mærke.

Vil du have inspiration til dit arbejde i 2012?

Programmet for turen henvender sig til en udvalgt kreds af beslutningstagere fra media og advertising branchen og fokuserer på, hvordan medievirksomheder, bureauer og annoncører skal arbejde de kommende år.

Der er planlagt besøg hos en række førende virksomheder og institutioner, som vil levere ny inspiration og præsentere en masse praktiske eksempler. Programmet omfatter blandt andet besøg hos Facebook, Cadreon, Pixar, Stanford, Wired Magazine og meget mere.

Tidspunktet for turen er d. 25. marts til d. 29 marts 2012.

Begrænset deltagerantal

Deltagerantallet er begrænset til 30, så hvis du mener, du skal med eller har spørgsmål til turen, så kontakt Chief Innovation Officer, Christian Strand, fra IUM på cst@ium.dk eller telefon 27 22 49 35.

Her kan du downloade invitationen og se det foreløbige program: Invitation IUM & FDIM studietur til San Francisco.

Af: Hanne Skjøt-Jensen, Senior Research Manager og Peter Sevel, Client Service Director

De nyeste tal fra Dansk oplandskontrol* for første halvår af 2011 viser en vækst i annoncemarkedet på 8% set i forhold til samme periode i 2010. Dette varsler en positiv tid for annoncemarkedet.

Denne stigning kommer efter en periode med begrænset og til tider negativ vækst. Man skal således tilbage til før 2007 for at finde lignende positive udvikling i omsætningen.

Ser man på fordelingen mellem mediagrupper er det print, TV og internet der tegner sig for den største del af omsætningen.

Samlet set går Print fra 2651 mio Dkr til 2683 mio Dkr. og tegner sig således for en meget begrænset vækst på 1,2%. Dermed fortsætter print med at tabe terræn i forhold til de øvrige mediagrupper, men står fortsat for næsten 50% af annonceomsætningen.

Internet har haft en årrække med relative store vækstrater over markedsgennemsnit og fortsætter med en pæn vækst på 11%.

TV har i første halvår af 2011 formået at vokse med 20%, og fortsætter dermed den positive tendens fra 2010, hvor de havde en vækst på 10%, mens markedet generelt lå på +3%.

Vi forventer at væksten i mediainvesteringer også vil være gældende for 3. kvartal 2011 – ikke mindst på baggrund af Folketingsvalget, men herefter vil væksten i forhold til 2010 være aftaget og nærme sig 0%.

IUMs forventninger til de enkelte media grupper

Ikke mindst for TV-annoncørerne vil det betyde at deres kampagner i 4. kvartal vil performe bedre, da flere af TV-kanalerne nu forventes at kunne levere de kampagner som kunderne har købt og betalt – et forhold der har haltet i første halvår.

De kommercielle radiostationer oplevede for første gang i meget lang tid en to cifret vækst, hvilket er et tiltrængt pust, og det kan forhåbentlig danne grundlag for at mediet kan få en stærkere plads i mediebilledet hos annoncørerne. Væksten er bl.a. en funktion af at bureauer og kunder i højere grad har fået øjnene op for radio mediet – drevet af de stigende priser på TV – nu handler det om at fastholde kunderne til mediet.

De trykte medier har fået stabiliseret faldet i annonceomsætningen; dagblade og aviser med en mindre stigning og magasinerne med et lille fald. Denne mediagruppe vil skulle kæmpe hårdt for at sikre sig et fornuftigt 4. kvartal, så længe job og boligmarkedet stadigvæk er under pres og at de fleste forbrugere fortsat holder igen med privatforbruget, som mange detailannoncører er afhængige af.

På de digitale media forventes det at væksten for hele året vil ende med 10-11% – på baggrund af en højere vækst i 3. kvartal og en lavere i 4. kvartal.

IUMs forventninger til den generelle udvikling i media- og annoncemarkedet

På baggrund af udviklingen i media- og annoncemarkedet 2011er det IUM’s vurdering at de kommende 2012 priser for de trykte media vil være uændrede. Det forventede udbud af kommerciel TV-tid i forhold til efterspørgselen vil også i 2012 betyde at TV-stationerne vil hæve priserne – dog ikke så markant som i 2011. Og dette vil forsat betyde at radiostationerne burde kunne fastholde de positive takter.

For almindelige placeringer vil prisniveauet i de digitale media holde samme niveau i 2012 som i 2011, da udbuddet sagtens kan dække efterspørgslen. Dette er dog ikke tilfældet med special placeringer som forsideejerskaber og lignende, så her vil medierne forsøge at hæve priserne.

*Årlig opgørelse over reklameforbruget i Danmark fordelt på mediegrupperne dagblade, lokale og regionale ugeaviser, købte magasiner, andre magasiner/gratis forbrugermagasiner, fagblade og tidsskrifter, årlige publikationer, outdoor, TV, radio, biograf og Internet. Opgørelsen baseres på fortrolig indberetning fra de enkelte mediaudbydere til Dansk Oplagskontrol. Annonceomsætning er medias salg af annonceplads fratrukket enhver form for provision, godtgørelser, rabatter og moms.

Af: Simon Trajcevski, Broadcast Planner

Fra og med uge 27 blev Radio Globus og Radio Guld indlemmet i DDR (Det Danske Radiobureau). Radio Globus og Guld dækker et område i Sønderjylland, som dækkes meget begrænset af de øvrige kommercielle radiostationer. Det giver alt andet lige DDR en unik dækning.

DDR har ellers fra midten af 2010 og frem til midten af 2011 været i strid modvind. SBS Radio har nemlig gradvist taget lytterandele fra DDR, og det har neutraliseret magtbalancen mellem de to kommercielle konkurrenter.

Sammenligner vi perioden før Radio Globus blev inddraget i DDR netværket (Uge 14-26) med perioden efter (uge 27- 34), kan vi se, at DDR har vundet 3,8 sharepoint fra SBS TV. Styrkeforholdet ligger fortsat meget tæt, men efter uge 27 ligger DDR med en kommerciel share på i snit 53,7% point mod SBS TV´s 46,3%.

Bryder vi det ned på stationsniveau, kan vi se, at DDR uden Radio 100 FM har vundet 2,9% point, og at det primært er Radio Nova, som har tabt (3,5% point)

Den styrkede position kan ses på den ugentlige dækning

Udviklingen i den ugentlige dækning bekræfter, at DDR er blevet styrket, efter at Radio Globus er tiltrådt netværket. I Uge 34 endte DDR med en ugentlig dækning på 54,4% mod en dækning på 52,1% til SBS Radio. SBS Radio har i hele 2011 været det største kommercielle radionetværk målt på den ugentlige dækningsevne, men viser første gang svaghed i uge 34.

Spørgsmålet er, om DDR fremover kan fastholde den positive udvikling, eller om SBS Radio formår at hive det tabte tilbage. En ting er dog fortsat sikker; Lytterandelen mellem DR og de kommercielle stationer har ikke ændret sig og vil højest sandsynlig forblive uberørt. Det vil fortsat være de kommercielle stationer, der kannibaliserer på hinanden.

Af: Simon Trajcevski, Broadcast Planner

SBS Radio med kanalerne Nova FM, The Voice og POP FM har haft vind i sejlene de første fire måneder af 2011. Omvendt kæmper DDR (Radio Soft og de lokale radiostationer) og Radio 100 FM med faldende dækning og lyttertid. Gennem det hele beholder DR sine lytterandele og de kommercielle stationer kannibaliserer blot på hinanden.

SBS Radio var i april måned i år for første gang det største kommercielle radionetværk målt på kommerciel share i målgruppen A19-50 (alle danskere i alderen 19-50 år). SBS Radio havde således en kommerciel share på 52% mod DDR´s 48%.

I marts/april i år havde DDR (uden Radio 100 FM) en gennemsnitlig kommerciel share på 33,6% mod 39,3% samme periode sidste år. Det er et fald på 5,7% point. Ligeledes havde Radio 100 en kommerciel share på 14,2% i marts/april i år mod 20,1% i samme periode i 2010, hvilket er et fald på 5,9%.

Fremgang for POP FM og The Voice

SBS Radio kan omvendt bryste sig af en styrket lytterandel på POP FM og The Voice. POP FM fortsætter kontinuerligt med at øge sin kommercielle share. I april i år slog POP FM sin egen rekord, da stationen opnåede en kommerciel share på 10,8%. The Voice har ligeledes fået vind i sejlene; stationen kom styrket ud af marts/april med en kommercielle share på 11,2% mod 9% i samme periode sidste år.

Nova FM har omvendt tabt 1% point i kommerciel share i marts/april i år i forhold til samme periode sidste år.

En lille forskydning i dækning

I marts/april i år havde SBS Radio en ugentlig dækning på 52% mod 46% i samme periode 2010, hvilket er en stigning på 6% point. DDR’s dækningsevne faldt i samme periode med 6% point fra en ugentlig dækning på 54% i marts/april i 2010 til 48% i  år. Faldet skyldes primært, at Radio 100´s dækningsevne i ovenstående periode faldt med 4,25% point.

DR fortsat uberørt af magtkampen mellem de kommercielle stationer.

Den samlede dækningsevne hos de kommercielle stationer ser dog ikke til at være styrket . Styrkeforholdet er i ovennævnte periode blot vendt til fordel for SBS Radio.

Trods SBS Radio´s fremgang, ser det ikke ud til, at de kommercielle stationer fremstår stærkere i forhold til DR i forhold til tidligere. De kommercielle stationer har i snit fortsat kun en share på ca. 32% mod DR’s 68%. Dog havde de kommercielle stationer i april en shareandel på 34%, hvilket ikke er set siden december 2009.

Det er dog meget tvivlsom om denne fremgang fortsætter, da de kommercielle stationer fortsat ikke har fundet opskriften på at tage markedsandele fra DR. Det er derfor vores overbevisning, at DDR og SBS Radio primært vil kannibalisere på hinanden.

POP FM overhaler Radio 100 på share

I København og Nordsjælland har POP FM siden oktober 2010 bidt Radio 100 FM i haserne i kampen om at være den største kommercielle radiostation målt på share. I april måned lykkedes det for første gang POP FM – med 33% – at opnå en større kommerciel share i forhold til Radio 100 FM, som kun havde 24%. Nova FM havde en kommerciel share på 20%.

Det er bemærkelsesværdigt, at Radio 100 FM i april 2011 havde en kommerciel share i København og Nordsjælland på 24%. Det tal var i april 2010 på ca. 45%. Det vil sige, at Radio 100 FM´s shareandel næsten er halveret siden april 2010, og udvikling ser umiddelbart ikke ud til at stoppe. Hvis Radio 100 FM skal vende den negative udvikling, skal de lave nogle seriøse ændringer i programfladen for at holde længere på lytterne.

Radio 100 også ramt på dækningsevne

Ser vi nærmere på den ugentlige dækningsevne i København og Nordsjælland, må vi også her konstatere, at Radio 100 har lidt et alvorligt tilbageslag. Sammenligner vi perioden januar-april 2010 med samme periode i 2011, så har Radio 100 FM svækket sin dækningsevne med ca. 33%; den ugentlige dækningsevne er således faldet fra ca. 38% til 25%. Radio 100 FM var i januar-april dumpet ned på en tredjeplads hos målgruppen blandt kommercielle radiostationer i København og Nordsjællandsområdet (målt på dækning).

De kommercielle kanaler kæmper indbyrdes – det samme gør DR-kanalerne

I København og Nordsjællandsområdet ser det heller ikke ud til, at de kommercielle stationer formår at tage lytterandele fra P3 og P4. Kampen er primært delt op, så P4 og P3 kæmper deres indbyrdes kamp om lytternes tid, mens DDR og SBS Radio slås om hinandens lyttere. Og DDR skal kæmpe hårdt for at begrænse tabet af lytterandele i forhold til SBS Radio.

Kommerciel radio er på baggrund af ovenstående analyse – med tiden – ikke blevet mere attraktivt som medie for annoncørerne. Kommerciel radio har fortsat ikke formået at tage lyttere fra DR og dækningsevnen er samlet set ikke blevet forbedret.

Af: Simon Trajcevski, Broadcast Planner

POP FM har i mandags været on-air i 5 uger, og der begynder allerede nu at tegne sig et mønster  i forhold til, hvilken indvirkning POP FM har haft på det kommercielle radiomarked. Er POP FM kommet godt fra start?

Kommerciel radio er ikke blevet styrket i forhold til DR og siden Radio 100 gik konkurs i efteråret 2009, er det kommercielle shareniveau faldet fra ca 38% til 33% i forhold til DR i målgruppen A19-50. SBS Radio håbede på, at man med POP FM kunne tage lytterandele fra P3 og P4, men i de første 5 uger er det ikke lykkedes POP FM at løfte det kommercielle shareniveau i forhold til  DR.

DDR har mistet den gule førertrøje
Ser vi på baggrund af udviklingen i de seneste 5 uger, så ser det ud til at DDR har mistet den gule førertrøje på det kommercielle radiomarked i Danmark. DDR har i mange år været det dominerende og førende kommercielle Radionetværk og har i mange år været TV-markedets svar på TV2’s markedsdominans.

I dag deler DDR derimod førertrøjen med SBS Radio, som virkelig har taget et indhug i det kommercielle radiomarked efter at POP FM er blevet lanceret. I uge 41 har shareforholdet været stort set lige mellem DDR og SBS Radio.

Ser vi på det ugentlige dækningsforhold – så er forskellen mellem DDR og SBS Radio ligeledes udjævnet. DDR har traditionelt set haft en højere ugentlig dækningsevne i forhold til  SBS Radio. Den ugentlige dækning ligger i de sidste par uger for begge radionetværks vedkommende på ca. 55%.

Radio 100 har mistet lyttere siden POP FM gik on-air

Navnligt Radio 100 har mistet lyttere efter at POP FM blev lanceret. I målgruppen A19-50 havde Radio 100 før POP FM´s lancering (uge 33-36) i gennemsnit 610.000 ugentlige lyttere.

I Perioden efter POP FM´s lancering (uge 37-41) havde Radio 100 -  541.000 ugentlige lyttere hvilket er et fald på ca. 12%. Nova FM og Radio Soft oplevede ligeledes et fald men på beskedne 2-3%. P3 og P4 holder derimod skansen og er pt. ikke blevet påvirket af POP FM’s lancering.

Det indbyrdes styrkeforhold mellem de kommercielle radiostationer er også blevet påvirket efter POP FM´s lancering. POP FM havde i uge 41 en kommerciel share på flotte 8% og er i dag – styrkemæssigt – på højde med The Voice. Radio 100 har i modsætning til POP FM oplevet et fald og nåede i uge 41 ned på et historisk lavt kommercielt shareniveau på 12,3%.

POP FM – et stærkt supplement i København og omegn

København og omegn har traditionelt set været Radio 100’s højborg og dermed Københavnernes foretrukne radiokanal. Med POP FM´s lancering har Radio 100 fået tæt konkurrence i hovedstadsområdet. Men ingen havde forventet, at POP FM ville storme frem – som de har gjort de første 5 uger. I uge 40 og 41 har POP FM en kommerciel share i København og omegn på henholdsvis 26% og 28%.

I uge 41 var det den største radiokanal i Københavnsområdet målt på kommerciel share. Dog er der fortsat et godt stykke op til de nærmeste konkurrenter, når vi snakker om antal ugentlige lyttere.  POP FM har i målgruppen A19-50 i København og Omegn ca. 200.000 ugentlige lyttere, hvorimod Radio 100 og The Voice hver i sær havde 244.000 og Nova 277.000 lyttere.

POP FM har nu været on-air i 5 uger, og vi kan indtil videre konkludere, at stationen har fået en langt bedre start end nogen havde forestillet sig. De hidtidige tegn har indikeret, at POP FM har medvirket til at udligne shareforholdet mellem DDR og SBS Radio. Derudover har POP FM vist sig som en stærk muskel i København og omegn og skal bestemt betragtes som en seriøs radiokanal i Københavnsområdet.

Det kommercielle radiomarked kan indtil videre bryste sig med at have styrket konkurrencen på radiomarkedet i hovedstadsområdet, eftersom at vi nu har flere kommercielle radiokanaler. Omvendt kan vi desværre også konkludere, at POP FM – som håbet – ikke har formået at rykke ved shareforholdet mellem DR og de kommercielle radiostationer. Det har indtil videre ikke lykkedes POP FM at stjæle nogen af P3 og P4 lytterne.

Af: Simon Trajcevski, Broadcast Planner

Så skete det…. I går, Mandag gik POP FM on air – Ugen op til premieredagen blev deres POP FM,s frekvenser brugt til at gøre lytterne opmærksom på at den nye station starter op.
I går havde  92.000 lyttere på et tidspunkt  i løbet af dagen i går stillet tuneren ind på den nye kanal – POP FM.

POP FM kommer til at leve på, at en del i lytterne stadigvæk har frekvenserne 100,0 og 99,9 stillet ind på deres radio, så det bliver spændende at se, hvordan lyttertallene udvikler sig over tid. Til sammenligning havde 122.000 lyttere i går på et givent tidspunkt lyttet til Radio Soft, så man må sige, det er en fin start med 92.000 lyttere den første dag.

Vi følger selvfølgelig udviklingen, så læs med på Frontbox

Af: Simon Trajcevski, Broadcast Planner

På mandag går den nye kommercielle radiokanal POP FM i luften.  SBS Radio og Berlingske media vandt sammen tidligere på året licensen til at drive radio på FM6 frekvensen.

Den nye Radiokanal POP FM vil sende hits fra 60erne, 70erne, 80erne og 90erne. Derudover vil de sende trafikmeldinger, sport, vejr og nyheder, hvor sidstnævnte leveres af BT. Pop FM kommer til at sende 24 timer i døgnet. Der vil være studieværter alle ugens syv dage i dagsfladen samt temaprogrammer i aftentimerne – og alle programmer vil have fokus på musikken fra ovenstående årtier.

POP FM vil dække Sjælland og Randersområdet via frekvenserne. 100,0 og 99,9 og vil ifølge SBS Radio have en penetration mellem 35% – 45%. POP FM vil have en lidt ældre profil i forhold til de kommercielle stationer Nova FM og Radio 100, og stationen vil primært henvende sig til målgruppen personer 35-54.

SBS Radio forventer selv at POP FM i starten vil opnå en kommerciel markedsandel på ca. 5%. Samtidig går de skarpt efter at tage lytterandel fra P4 – som traditionelt set er en fæstning af loyale lyttere.

POP FM vil styrke kommerciel radio i København og sjællandsområdet.
Hos IUM ser vi positivt på, at der nu etableres en radiostation som forsøger at differentiere sig fra Nova FM og Radio 100, med en lidt ældre profil, og en profil som i højere grad læner sig op af P4.

Vi ser også positivt på at der nu etableres en station som i Sjællandsområdet dels vil kunne tage konkurrencen op med Radio 100 og i givet fald vil kunne bidrage til at styrke den samlede kommercielle dækningsevne på de lokale radiokampagner på Sjælland og i Københavnsområdet.

Begrænset lyttertilgang fra P4
De lyttere som POP FM skal gå efter hos P4 bliver uden tvivl de yngre lyttere. Men det bliver marginalt hvor stor en lytterandel de vil kunne tage fra de loyale lyttere hos P4. Der skal en endnu større differentiering i program og musikfladen til for, at vi vil se et større lytterskred fra P4 til POP FM. Forhåbentligt tager vi fejl.

Vi håber på, at POP FM vil bidrage til at få det kommercielle radiomarked i Danmark tilbage på sporet og dermed styrke kommerciel radio overfor DR.

Det vil alt andet lige gøre kommerciel radio mere interessant for annoncørerne. Oprindeligt tror vi i højere grad på, at POP FM i højere grad vil kannibalisere på deres egne Nova FM lyttere og til en vis grad tage lytterandele fra Radio 100.

Af: Frederik Bender Bøeck-Nielsen, Praktikant og gymnasieelev

Teenagere er medienarkomaner – det er den almindelige opfattelse i dag, men ved du egentligt, hvordan det foregår i løbet af en helt almindelig dag i en gymnasieelevs liv? Hvis ikke, så læs med her!

Vi har her over sommeren haft fornøjelsen af at have Frederik som praktikant en uges tid. I den forbindelse har vi talt lidt med ham om, hvilke medier han bruger og hvorfor. Denne artikel er den første af tre, hvor Frederik vil fortælle om sine og sine venners medievaner.

Jeg er online fra morgenstunden og connected 24/7

Mandag morgen starter typisk ved en 7:15 tiden, når vækkeuret ringer. Jeg drikker et glas juice, og napper en banan på vej ud af døren. Har jeg ikke tjekket mit skema aftenen før, så bliver computeren også lige åbnet og jeg taster lynhurtigt ”www.lectio.dk” hvor jeg kan se al information om gymnasiet. I første modul bliver søvnen gnedet ud af øjnene og jeg gør mig langsomt klar til at lære noget.

Notesblokken ligger på computeren, så den bliver naturligvis tændt i de fleste timer. Imens jeg venter på noget at skrive ned åbner facebook sig helt af sig selv.
Selvom jeg lige er stået op og gik i seng kl.01:00 i går, så er det vigtigt at følge med i det sociale liv, og se hvad der er sket i cyberspace imens jeg har sovet. Et par statusser bliver ”liket” og chatten åbnes op for at se hvem der ellers er på. Det er det meste af klassen og resten af årgangen.

Mobilen er den korteste vej til alle mine venner

Der bliver chattet lidt hist og her, og jeg får lige spurgt Jakob om han er i skole og om vi ikke skal mødes i frikvarteret. Klokken ringer og jeg tager telefonen frem og ringer til ham.
Skal man have fat på nogen i frikvarteret, så er der ikke noget der hedder ”at gå rundt og lede efter dem”. Telefonen bliver straks hevet op af lommen og enten sender man en sms eller ringer. Der er ingen tid at spilde og hvorfor også gøre det, når man ved at man kan få fat på hinanden 24/7?

Venner, nyheder, musik, spil og underholdning– alt sammen et sted.

Hvis der ikke er fodbold træning, eller andet at lave efter skole, går turen hjemad. Computeren tændes endnu engang og den obligatoriske startside – facebook – popper op. Nu er det tid til den daglige portion af musiknyheder og computerspil. Mine yndlingssider ligger alle sammen som favoritter, så ikoner bliver klikket og åbner på hver deres fane. Med 10 faner, med 10 forskellige sider, er jeg klar.
Musik er en meget stor interesse. Jeg spiller ikke noget instrument længere, men guitaren har været en hobby, og der står da også både en akustisk og en elektrisk på værelset. Derfor er itunes også altid åbnet. Jeg går ind på en af mine yndlings spillelister, trykker play, og skruer op.

Nu er det tid til lidt nyheder. Jeg læser typisk Berlingske for nyheder. Alternativt læser jeg Politiken eller Ekstra Bladet og BT, hvis jeg er i sladderhumør. Jeg bruger dog for det meste MSN, hvis jeg gerne vil læse om de kendtes mange udskejelser. Herfra er det også nemt at tjekke sin hotmail, hvilket jeg dog kun gør, lidt over, en gang om ugen. Den meste kommunikation foregår over facebook eller telefonen – ligegyldigt om det er med mor og far eller vennerne.

Jeg køber og downloader dagligt musik. Mit itunes bibliotek tæller lidt over 10.000 sangen, men man kan aldrig få for mange. Hører jeg tilfældigt en sang i radioen, så hiver jeg telefonen frem og laver en note hvor jeg skriver navn og kunstner. På denne måde behøver jeg ikke gå og huske på alle mulige forskellige navne i hovedet. En gang om ugen går jeg så ind på youtube og hører disse sange. Er de rigtig gode, så køber jeg dem på itunes, er de bare OK, downloader jeg dem fra andre sider.

Blogs

Den meste musik jeg hører får jeg dog andetsteds fra. Jeg har en meget bred musiksmag, men favorit genren er rap/hip hop. Den smarteste måde at få nyheder inden for denne genre er helt klart blogs og derfor læser jeg en helt del af dem. Der findes mange forskellige, nogle er mere specifikke end andre.
Jeg bruger en del tid på at dyrke min interesse for musik på denne her måde. Ind imellem sniger der sig også en blog ind om gaming, som jeg også slapper af med ind i mellem. Uanset, hvordan det foregår så er der altid masser af faneblade åbne samtidigt, og jeg chatter, hører musik, læser lektier og tjekker blogs og facebook i et stort virvar. Jeg elsker blog og i mit næste indlæg kan I læse meget mere om dette.
En enkelt uge…

Hvis jeg bare en enkelt uge ikke kunne bruge min mobil eller computer ville det største problem nok være at jeg ikke ville kunne få fat på mine venner. Det er utroligt vigtigt for mig at være ”connected” og hele tiden have min telefon på mig. Mine venner ved, at hvis de ringer, så tager jeg den, og hvis de sender en sms, så svarer jeg inden for 5 minutter, medmindre der er noget galt.

Af: Jonathan Lang, Digital Strategy Director

Over 90% af danskere bruger flere medier samtidigt, og som annoncør kan det være svært at navigere i en mediemættet dagligdag. I stedet for at se på de negative konsekvenser af forbrugernes fragmenterede medieforbrug, er det på tide vi ser på de tværmedielle synergier, media meshing rummer.

Begrebet media meshing dækker over situationer, hvor vi bruger mere end ét medie af gangen. Det er som sådan ikke noget nyt fænomen, men mængden af medier vi konsumerer vokser kraftigt. Vi er gået fra at læse morgenavis med radioen kørende i baggrunden, til at se TV med radioen kørende i køkkenet , laptoppen i skødet, avisen og magasinerne på sofabordet og smart-phonen i hånden.

Kun 10 % af TV seerne laver ikke andet, mens de ser TV

I maj holdt European Interactive Advertising Association (EIAA) et arrangement hos Microsoft Danmark. Her delte de en række spændende data fra deres Mediascope Europe 2010 analyse.
Analysen fokuserer på medieforbrug og dækker TV, Print, Radio, Web – og første gang, brugen af internet på mobilen. Nedenstående model viser media mesh’et for TV.

Det er stort set det samme billede, vi ser, hvis vi kigger på andre mediegrupper, og det er slående, hvor mange medier der er i spil samtidig.

For to år siden havde sådanne tal røget lige i ”TV_er_død.ppt” hos de Digitale Evangelister. Der er heldigvis sket meget, og der er forhåbentligt ingen med hovedet skruet nogenlunde ordentligt på, der vil underkende TV mediets betydning i medie mixet.

Media meshings potentiale

Det er netop set i lyset af TVs dominerende rolle som kulturelt samlingspunkt, at media meshing bliver interessant.

Potentialet for tværmediel synergi er især udtalt i forholdet mellem TV og Online, hvor vi ser et overlap på hele 66 % i brugen rent tidsmæssigt.

Dette overlap og den tidsmæssige synergi medierne imellem kunne med fordel udnyttes – eksempelvis igennem tidsstyrede bannere, der afvikles samtidig med en reklameblok på TV. Man kan forstille sig, at en TV reklame indeholder en opfordring til at besøge en hjemmeside og eksempelvis indtaste en unik kode, der kun vises i reklamen – naturligvis mod en belønning. Omvendt kan displayannoncering, lede folk hen til en reklameblok på en given kanal på et givent tidspunkt, igen mod en form for unik belønning/fordel.

Synergien i media meshing kan skabe relevans og drive direkte salg

Det kræver naturligvis en involverende og kreativ kommunikation, og ikke mindst en overbevisende grund til at deltage for forbrugeren.
Evner man at udnytte synergien, er der til gengæld stort potentiale for at gøre sin traditionelle markedsføring mere relevant og involverende – og ikke mindst for at drive direkte salg.

For at udnytte potentialet i media meshing, kræver det en strategisk platform, der har muliggøre den tværmedielle integration i forhold til både kreativer og medieindkøb. Data og forbrugerindsigterne ligger der allerede. Det eneste der mangler er viljen og som altid budgetterne til at udnytte den.

På IUM ser vi media meshing som en naturlig fortsættelse af mediernes indtog i vores hverdag, og arbejder målrettet med at integrere vores kunders medieaktiviteter på tværs af mediegrupper.

Til allersidst kan vi, som i så mange andre tilfælde når det kommer til marketing, kigge på USA, hvis vi vil se et eksempel på potentialet i media meshing. Her bliver Twitter brugt som platform til at diskutere TV udsendelser i real time. Det kom eksempelvis til udtryk i forbindelse med Super Bowl i februar. Det er dog i mine øjne, mere interessant, når folk samles om deres TV serier som Lost og Mad Men og debatterer og endda skaber eget indhold og story lines.

En af konsekvenserne af amerikanernes brug af Twitter er at eksempelvis award shows i højere grad transmitteres live på begge kyster, for at undgå at brugerne poster alle resultaterne. Hvem der dog bare havde den slags problemer.

Af: Karina Andersen, Print Planner & Christina Schaarup, Interactive Planner

Efterspørgslen efter kreative samarbejder på tværs af mediegrupperne er stigende og har i de sidste år medvirket til et øget fokus på tværmedielle samarbejder hos både mediebureauerne og mediehusene. IUM sætter fokus på denne tendens, som stiller store krav til samarbejdet, som desværre ofte dør på praktikken.

Samarbejde mellem mediegrupperne kan give stort udbytte, når det fungerer, men desværre koster det ofte mange kræfter både hos mediebureauerne og i mediehusene. Det skyldes, at arbejdsopgaverne og selve forståelsen af medierne som regel er fordelt på forskellige afdelinger, der ikke er vant til at arbejde sammen.

Det er en skam, da denne type samarbejder kan skabe kampagner, der er mere integrerede og som udnytter den redaktionelle kontekst meget bedre end traditionelle annoncekampagner. Derfor er det et område vi arbejder med, som vi har derfor set på, hvad problemet er.

Der er ingen, der er uskyldige….

Problemet eksister i alle tre skyttegrave – hos kunden, som skal betale ekstra mange projekttimer, i mediehusene, som skal have pengene fordelt i deres nydelige kasser, og hos de respektive afdelinger hos mediebureauerne, der ikke altid kan se mulighederne i de andre mediegrupper end de medier, de arbejder med.

Vi vil gerne tage denne diskussion op, og fra vores stol, er problemerne, at….

Mediehusene vil ofte gerne medvirke, men er ikke gode nok til at tænke synergier

Vi har oplevet et par gange, at vi har lavet samlede briefs og lagt op til et tværmedielt samarbejde, men alligevel har modtaget to usammenhængende oplæg – et på print og et på online.

Som vi ser det er problemet ofte, at det er vigtigt for mediehusene at definere, hvilken kasse pengene skal lande i – print eller online. Derfor honorerer de ikke rigtigt det samlede budget og udnytter ikke de kreative muligheder.

Vi møder ofte den holdning, at et tværmedielt samarbejde er en printplan med en lille bonus i form af bannervisninger til en værdi af 10.000 – Det rykker bare ikke. Vi vil gerne se konkurrencer, redaktionel mention, udnyttelse af de interaktive muligheder, subsites, online showrooms, alternative annonceringsplacering osv.

Problemet er også, at det er svært at vide, hvem der er ansvarlig for hvad, i de mediehuse, der har forsøgt at tage konsekvensen og organisere sig anderledes, således, at én person er ansvarlig for både print og online.

Når der er op til ti kontaktpersoner hos ét medie og flere tusinde medier kan det være enormt svært at holde styr på, hvem vi skal ringe til, og vi bliver ofte kastet rundt imellem sælgere, der heller ikke er sikre, på, hvem vi skal tale med. Den nylige opløsning af denne struktur hos Berlingske beviser også, at mediehusene også selv har svært ved at få denne organisationsform til at fungere.

Internt mediebureauerne er problemet at…

Mediebureauerne efterspørger kreative løsninger på tværs af internet og print, men afdelingerne er langt de fleste steder stadig delt op på specielfunktioner, som er vant til at varetage hver deres område.

Det giver udfordringer internt, fordi folk ikke altid arbejder på samme måde eksempelvis i forhold til materialehåndtering, deadlines, indkøbsformer og værdivurderinger, og fordi mediernes print- og online platforme ikke har samme styrker eller endog det samme publikum.

Derfor kræver tværmedielle samarbejder rigtigt meget samarbejde. Det kræver længere planlægningshorisonter, mere fleksible budgetallokeringer, og som alle løsninger, der ikke er standard, kræver det mange projekttimer.

Det er noget både reklamebureauer, mediehusene, kunderne, og mediebureauerne skal vænne sig til, men sådan er det. Det giver mere værdi, og kræver flere mandetimer – netop fordi det er integreret. Det er en arbejdsform, der skal oparbejdes i bureauerne, og noget, vi arbejder på i IUM.

Samlet set er konklusionen at…

Måske skal vi være bedre til at lave samlede briefs, hvor medierne selv har større indflydelse på, hvordan midlerne skal fordeles, og hvordan det kan udformes kreativt? Det kræver selvfølgelig, at medierne også griber den bold, laver holdbare oplæg og er med på at afprøve nye græsgange.

Derudover er det også en proces, der er mere kompliceret end almindelige annonceindrykninger. Det kræver derfor en længere tidshorisont for at kunne udvikle og udvælge de rigtige kreative løsninger.

Vi efterlyser lidt mindre kassetænkning og lidt mere samarbejde, men hvad synes du, der skal til for at vi for alvor kan komme til at udnytte mediernes synergier bedre – giv dit besyv med nedenfor.

Skrevet af: Simon Trajcevski, Broadcast Planner

Afgørelsens time er ved at nærme sig. I midt juni bliver det afgjort, hvem der vinder FM6 radio frekvensen. 2 seriøse kandidater har ansøgt om tilladelsen, og der forventes et tæt opgør.

D. 11. Maj var der deadline for indlevering af ansøgninger om programtilladelse til FM6 radiofrekvensen. Der var to ansøgninger fra hhv.

-    Radio 100FM
-    SBS Radio (Ejer 40%) og Berlingske Media  (Ejer 60%) – Nyt fælles radioselskab FM6 A/S

Berlingske og SBS Radio har indgået et samarbejde og byder på FM6 frekvensen som skal lanceres under navnet POP FM. SBS Radio har i forvejen FM5 frekvensen, men eftersom Berlingske er hovedaktionær kan det lade sig gøre for SBS at deltage i buddet.

Kulturministeriets skønhedskonkurrence bliver afgjort i midten af Juni måned. Der bliver specielt lagt vægt på at det udvalgte selskab skal have et solidt økonomisk fundament, udover at have væsentlig radioerfaring. Disse kriterier skal på sigt sikre et stabilt kommercielt radiomarked som både lytterne og annoncørerne har tillid til, samt at øge konkurrencen Ifht. DR´s nuværende lytterdominans på hhv. P3 og P4.

Kulturministeriets krav om stabilitet har en årsag

Der er behov for at skabe et stabilt kommercielt radiomarked efter den turbulente tid, som radiomarkedet har været igennem.

Turbulensen har sat sine tydeligere spor hos lytterne. Før Radio 100FM mistede FM6 frekvensen havde kommerciel radio en samlet shareandel  på ca. 38%. Denne shareandel har efterfølgende været faldende og i 2010 faldt sharen med 6% point til 32% i målgruppen A19-50.

Både P3 og P4 har nydt godt af at Radio 100FM mistede FM6 frekvensen.

På det Kommercielle marked – har SBS vundet share andele fra DDR efter at Radio 100 mistede frekvensen. SBS Radio har i snit hentet 7 sharepoint i 2010 i forhold til da Radio 100FM var i besiddelse af FM6 frekvensen.

DDR´s ugentlige dækning er faldet med ca. 10% point og ligger nu på ca. 56% – tæt forfulgt af SBS Radio, som har en ugentlig dækning på ca. 50%.

Grundlæggende er konkurrencen blevet skærpet mellem DDR og SBS Radio omkring lytternes tid – og i særdeleshed omkring annoncekronerne på det kommercielle radiomarked.

Der er ikke plads til nye radioaktører

For de kommercielle radiostationer er det fornuftigt, at der i denne omgang ikke er ”helt nye” aktører som vil ind på det kommercielle radiomarked.Kampen om de relativt ”få” annoncekroner, der bliver lagt i mediet, vil ikke kunne bære til at splitte annoncepengene op i endnu flere bidder.

Omkostningerne/afgifterne er fortsat for høje set i forhold til indtjeningspotentialet fra annoncørerne. Sidst er SBS kommet ud af 2009 med et underskud på 15 mio. kr. trods en voldsom sparerunde, der kostede 50% af medarbejderne jobbet.

Omvendt er det skidt for konkurrencen, at der fortsat kun vil være 2 radioaktører med i spillet.

Hvem vinder skønhedskonkurrencen?

Radio 100FM har sin solide radioerfaring som sin stærkeste side.

Radiostationen har igennem tiden formået at skabe et stærkt brand i lytternes bevidsthed. Naturligvis har det hjulpet, at TALPA Radio (Radio 100FM´s tidligere ejere) brugte mange penge på Radio 100FM. De mange kendte værter, som Radio 100FM har brandet sig på har været med til at løfte brandet. Radio 100´s kernemålgruppe er Personer 25-40 og ligger sig meget nært op af P3 profilen.

SBS Radio har allieret sig med et tungt mediehus i form af Berlingske Medier. Denne alliance kan skabe en god synergieffekt, idet SBS Radio har Radio/musikerfaringen, og Berlingske Medier kan levere nyhederne. Derudover har denne alliance også sin styrke i det økonomiske fundament, hvor to spillere sammen er stærkere end én enkelt spiller.

POP FM (som den nye kanal vil hedde) vil hovedsageligt gå efter et lidt ”ældre” publikum ifht. Radio 100FMs profilmålgruppe. Målgruppen er Personer 35-55 årige. Det betyder, at det primært er P4, man vil hente lytterne fra.

POP FM tipper vil være en væsentlig forstærkelse for begge ansøgere

Vinder Radio 100FM konkurrencen, vil vi med stor sandsynlighed se, at den kommercielle markedsandel med tiden kommer til at nærme sig samme shareandele 70/30 i DDR´s favør i forhold til SBS.

Vinder SBS/Berlingske tidende konkurrencen, kan man forestille sig, at den kommercielle shareandel tipper over til SBS Radio´s fordel i forhold til DDR. Det afhænger naturligvis af hvor stor succes den nye radiostation vil få.

Uanset hvem, der vinder konkurrencen, er det essentielt for kommerciel radio, at der ikke laves tro kopier af de eksisterende formater. I stedet bør der skabes en radiostation, som kan noget andet end det, vi allerede har, og som i højere grad end de eksisterende kommercielle radiostationer kan skabe indholdsrig radio, som får lytterne til at blive på stationen i længere tid af gangen.

Af: Rune Kiowsky, Strategic Director

Det er ikke længere nok at sælge en livsstil eller en identitet til forbrugerne. Nu skal brandene til at møde de pragmatiske og convenience-elskende forbrugere på deres vilkår og tilbyde dem deres assistance så de kan få mest muligt ud af hverdagen.Det kræver lidt mere arbejde end traditionelle kampagner, men det betaler sig.

Trenden blev introduceret for et par år siden af trendwatching, men nu spår de dens store indtog på markedet. Det handler om at brands skal servicere deres forbrugere – De skal være forbrugernes brand-butlere.

De væsentligste valutaer, der handles i anno 2010 er tid, kontrol, convenience og selvstædighed og det kræver interaktion med brugerne. Vi taler ikke længere om at broadcaste men om at tale med forbrugerne.

At være brand butler handler om relevans og service, og ikke blot om sjov underholdning blot for underholdningens skyld.

Du kan læse hele artiklen her: Brand Butlers – Why serving is the new selling

Hvordan man kan bruge medierne til at være brandbutler?

En væsentlig del af denne udvikling er også udviklingen indenfor mobilmarkedet, der kan tilbyde forbrugerne øjeblikkelig tilfredsstillelse og service on the go.

Men mobiltelefonen er ikke det eneste medie, der kan bruges i brand butler tanken. I virkeligheden kan alle medier være med til at servicere brugeren. Det handler mere om tankegangen bag, og om at vide, hvordan man kan aktivere dette i de forskellige medier.

Mens rich media, kampagnesites og mobilløsninger er de oplægte muligheder, er det ikke kun her folk lever deres liv. Derfor er der også mange muligheder i events, sponsorater og decideret indhold i medierne.

Det kræver lidt (sam)arbejde men betaler sig

Vi har sagt det mange gange før – det handler om processen og om en holistisk tilgang til marketing, som i bedste tilfælde er et gennemført samarbejde mellem brandet, reklamebureau og mediebureau, så det hele tænkes ind fra starten.

Dette er selvfølgelig ikke så let at udarbejde eller eksekvere som standard envejsannoncering, og det kræver et længere tidsperspektiv. Til gengæld er det givtigt, idet brugeren får udvidet mulighed for at bruge tid med brandet.

Undersøgelser fra MSN viser at dette, som de kalder dwell time, i høj grad påvirker både købelyst og appetitten på rollen som brandambassadør. Derfor skal der lyde en opfordring til tidligere og mere samarbejde mellem brand og bureauer, så vi for alvor kan komme i gang med at servicere forbrugerne!

Savner du case inspiration, så scroll igennem Trendwatchings artikel – der er masser af dem, og mange af mulighederne er oplagte!