Uge 34 var ugen hvor TV3 & Kanal 5 igen gik i direkte clinch med deres middagsformater og trods altovervejende bedre anmeldelser, løb Viasat af med sejren.

I snit fulgte 171.000 med på TV3, mens små 70.000 i gennemsnit fulgte med på Kanal 5. Det må forventes at castet igen i dette efterår bliver afgørende for seertallene.

Generelt har det været en rigtig god uge for Viasat…..blandt kvinderne vel at mærke ! For på trods af FCK’s succes og OB’s ditto, er Viasats share blandt mændene faldet i uge 34, hvorimod SBS høster massiv fremgang i samtlige målgrupper sammenlignet med samme uge sidste år. Hvad angår TV 2 er der ikke så meget andet at sige end at målet for året fsva. kommercielle seerandele, må være at begrænse tabet.

Af Jakob Landin, Search Planner

Søgeresultaterne, som du får på Yahoo! og Bing, er nu de samme i USA og Canada. Hvis du kigger i bunden på Yahoo.com så finder du ”powered by Bing”, men også PPC (pay per click) markedsføring for Yahoo kommer også at migrere til Microsofts annonceringspatform. Det er en afgørende drejning for branchen, og får også betydning for de enkelte kunder rundt om i verden.

Yahoos og Microsofts Search Alliance et kæmpeprojekt mellem to store amerikanske forretninger, hvor målsætningen er skabe et mere konkurrencedygtigt og attraktivt alternativ til Google. Der er ingen tvivl om, at dette er alvor, og at de to selskabers størrelse vil indebære, at innovation og forbedringer af brugeroplevelsen kommer at gå meget hurtigt.

Microsoft har åbnet sin cashbook, og de har fuld tillid til, at dette kommer at virke. Microsoft har investeret milliarder USD hvert kvartal, så der må være meget tillid til dette kæmpeprojekt. En ting er sikkert – Microsoft og Yahoo har ikke givet op i kampen mod Google.

I søgealliancen kommer Microsoft til at være ansvarlig for den platform, som leverer de organiske (powered by Bing) og de betalte (powered by adCenter) søgeresultater.
[“Big news from the Yahoo! Search blog today: We’ve completed the work of transitioning certain back-end functions for Yahoo! Search over to the Microsoft platform.”] – Yahoo! blog

Forandringen i organiske søgeresultater:
Yahoo! er en større søgemaskine end Bing og den næststørst i USA efter Google. Lige nu handler det mest om effekterne af, at det er Bing og Microsofts teknologi, der genererer søgeresultaterne på Yahoo! Det er således en god idé at begynde med at kigge på søgeresultaterne på Yahoo.com og se om, der skal optimeres her.

Yahoo! foreslår, at man starter med at bruge PPC-marketing til at sikre, at man bliver vist på Yahoo.com, eftersom at det er den mest effektive og hurtigste måde at kompensere for et muligt tab i de organiske søgeresultater. Dette vil sandsynligvis få mange til at tænke over PPC marketing på Yahoo!

Ny konkurrencesituation på markedet
Integrationen af Bing og Yahoo! begyndte i denne uge, og  er begyndelsen på et ti år langt samarbejde. De to partnere vurderer, at integrationen kommer at tage op til to år, inden Search Alliancen er helt klar.

Migrationen af Yahoo! PPC til adCenter betyder, at man snart kommer at håndtere sin annoncering fra den same platform. Denne ændring i PPC er planlagt til efteråret i USA og Canada, men som bekendt afhænger en så stor en overgang af mange ting, og det er ikke sikkert, hvornår det bliver aktuelt for Europa.

Til dem, som gør sig tanker omkring migrationen af Yahoo! PPC til Microsofts adCenter, er der selvfølgelig et svar: Yahoo! kommer at stille sin sales force til rådighed for premium-kunder og mediabureauer. Microsoft kommer til at håndtere self-service kunder. Når skiftet bliver aktuelt, vil der komme mere information om emnet.

Microsoft er en meget succesfuld virksomhed.

Microsofts Q4 rapport viser et nettooverskud, der er 49 % højere end 4. kvartal sidste år, hvilket er bedre end Apples præstation i samme periode. Hele regnskabsåret 2010 havde et nettooverskud på 29 % højere end året før.

Den tiårige jagt på Google er begyndt. Spørgsmålet er ikke, om Search Alliance vil påvirke søgemaskinemarkedet – spørgsmålet er, hvor stor virkning, det vil have, og hvornår vi får de første resultater fra ComScore, der siger, at Alliancens andel af søgningen er steget?

Af: Simon Trajcevski, Broadcast Planner

Sommerferien er slut og vi vil nu igen serverer reglmæssige indsigter i mediebrancen for dig. TV lægger ud med en opdatering på temperaturen på det danske TVmarked efter sportssommeren er ovre, til nogens fryd og andres sorg.

Efter en sommer med VM i fodbold som det største højdepunkt, så indledte DR – fredag i uge 32, sensommeren med at tage hul på Talent 2010.

De to første afsnit af Talent 2010 blev i gennemsnit set af 1.070 mio. seere. Til sammenligning var der 1.202 mio. seere i 2009, hvilket er et fald på ca. 11%. På samme tidspunkt valgte TV2 i fredags at vise Gordon Ramsays Køkkenmareridt som kun blev set af 245.000 seere, hvilket er langt under det seerniveau som TV2 er vant til en fredag aften.

TV2 Zulu havde i mandags premiere på 5. sæson af Zulu djævleræs.  Her valgte 172.000 seere at følge de nye kendte ”djævleræsere køre racerkørsel.  Fra 2007 til 2009 har programformatet oplevet en flot seerfremgang fra 127.000 til 197.000 seere, hvilket er en fremgang på 50%.

Sommerens sportsfeber fortsætter med øget interesse for fodbold

Uge 33 har også stået i fodboldens tegn eftersom FC København spillede kvalifikationskamp mod Rosenborg om en plads i gruppespillet til Champions League. Den første kamp blev på TV3+ set af 350.000 seere. Til sammenligning fulgte 296.000 seere med i det første opgør da FCK i 2009 spillede mod Nicosia om pladsen i gruppespillet. Det nordiske opgør har uden tvivl trukket de ekstra seere i år.

SBS TV har købt rettighederne til at vise Premiere League i Danmark de næste 3 år. Fra start har SBS TV haft høje forventninger til at Premiere League kampene kunne være med til at løfte seerniveauet på specielt deres mandekanal – 6´eren.

Premierekampen mellem Tottenham – Manchester City – som blev vist på Kanal 5- blev i gennemsnit kun set af 56.000 seere. Siden da er der blevet vist 8 kampe, og der tegner sig en tendens til at seerne kun vil se topkampene. Seermæssigt var ugens topscore kampen mellem Manchester United og Newcastle som tiltræk 88.000 seere. De øvrige kampe har haft et seerniveau på ca. 45.000 seere. Indtil videre har Premiere League ikke resulteret i en større kommerciel share i mandemålgrupperne på 6´eren, hvilket ikke helt kan have levet op til de forventninger som SBS TV havde fra starten.

Top 5 uge 33

Af: Anna Bratholm, Search Planner

Med Google’s Trademark beskyttelse har mange virksomheder sikret sine registrerede varemærker mod, at konkurrenter bød på deres brandord. Ejeren af et brandnavn kunne da alene byde på eget brandnavn. Nu har Google fjernet trademarkbeskyttelsen, og hvordan stiller det så dig som annoncør på Google?

Formålet med at beskytte sit registret varemærke hos Google er:

1: at fjernes konkurrencen på disse ord så prisen falder helt ned på et minimum, og

2: at sikre egne brandord mod konkurrenter, der henter billige salg/leads ved at tilbyde gode tilbud i annoncer ved søgning på konkurrenters brandnavne.

Nu er det med Googles afskaffelse af trademarkbeskyttelsen ikke længere muligt, og det har konsekvenser.

Google Adwords Trademark beskyttelse fjernes pr 14. sep.

I begyndelsen af juli afgjorde EU-domstolen, at: “det ikke er i strid med de europæiske varemærkelove, hvis et selskab anvender konkurrenters navne som keywords inden for online-annoncering.”

Som resultat af dommen vil Google fra den 14. september 2010 ikke længere behandle klagesager vedrørende brugen af varemærker, og de vil ikke længere overvåge eller begrænse brugen af søgeord i EU og EFTA regionerne.

Det er således slut med at forhindre dine konkurrenter i at bruge dit registrede varemærke som søgeord. Det betyder eksempelvis, at dine konkurrenter nu roligt kan lægge gode tilbud ind i annoncer, der bliver vist når dine kunder søger efter dig på Google.

Hvad betyder fjernelsen af Google Adwords Trademark beskyttelsen for dig?

Helt overordnet betyder fjernelsen af Trademarkbeskyttelsen, at du som annoncør får konkurrence på dine egne brandord. Har din konkurrent et bedre tilbud, og formår han at lokke din kunde med en saftig annoncetekst, kan denne ændring betyde mange mistede salg/leads.

Omvendt er ligger muligheden også åben for dig. Dermed kan du med en god annoncetekst og en aggressiv søgeordsstrategi på dine konkurrenters brandord hente billige salg/leads direkte ud af hænderne på dine konkurrenter.

Hvilke brands, der kommer stærkest ud af dette spil må afklares efter den 14. sept. Vi kan dog allerede nu erklære en sikker vinder: Google. Med ophævelsen af Trademark beskyttelsen vil klikpriserne på brandord stige markant – penge der lander lunt i lommen på Google.

God markedsføringsskik?

Med EU-domstolens dom kan dine konkurrenter ikke længere true med juridiske repressalier, når de finder din annonce på sit brandnavn. Alligevel vil god markedsføringsstik nok fortsat afholde mange fra at byde på konkurrenternes registrerede varemærker.

Herfra vil vores klare anbefaling være at tænke sig godt om, inden du inkludere dine konkurrenters brandnavn i en aggressiv søgeordsstrategi direkte henvendt mod dine konkurrenters kunder. Det vil med stor sandsynlighed tolkes som en krigserklæring, og du vil meget snart herefter finde et modsvar i form af selv samme konkurrents annoncer på dine søgeord.

Endelig er det værd at bemærke, at Google ikke helt har forvandlet sig til det vilde vesten. Som annoncør kan du stadig klage over en anden annoncørs annoncetekst, hvis teksten ligefrem forvirrer brugerne med hensyn til faktisk oprindelse. Google vil i så fald undersøge den specifikke annoncetekst og måske fjerne annoncen.

Den officielle udmeldelse og ændring til Google Adwords trademark policy kan du se her.

Blogs… Hvad skal vi egentligt med dem? Blogs kan noget som ikke mange andre medier kan – de koncentrerer sig nemlig om det nicheorienterede og er repræsentant for de smalle interesser, som blomstrer på nettet.

Vores praktikant Frederik bruger eksempelvis blogs til at dykke ned i sin store interesse for musik. Læs med her, når han fører os gennem bloggenes jungle.

Hvorfor lige præcis blogs?

Det, der er så fantastisk smart ved blogs er, at de er gratis at lave. Dvs. at der findes en uendelig mængde af blogs på nettet om alle emner. Der er selvfølgelig en del, der er knap så godt ind imellem, men det meste er lavet af mennesker, der går meget op i deres blog, og bruger utroligt meget af deres tid på det.

En anden fordel er, at ejeren af bloggen kan gøre lige hvad han har lyst til. Der er ingen regler for, hvordan man skal skrive, eller hvad man skal skrive, osv. Derfor er sproget ofte meget sjovere og mere levende, end det du læser i lokalavisen.

Det er en persons følelser og tanker, om et givent emne, som man sidder og læser. Dette gør at du, så at sige, føler dig hjemme på en blog. I stedet for at journalisten skriver ud til en stor befolknings gruppe, så skriver han til. Du føler nærmest at du har en dialog med ham og det er en fed fornemmelse. At han har lavet bloggen for din skyld.

Blogs er nicheemners legeplads

På blogs kan du også finde ting som store nyheds– eller magasin-sites aldrig ville skrive om. Der er mange emner, der simpelthen ikke er populære nok til fx at kunne blive skrevet om på www.msn.dk.

På en blog, hvor bloggeren i teorien ikke tjener penge, er der plads til alle skøre og skæve emner – uanset mængden af tilhængere. For at der skal blive skrevet en blog om ”Vampyrer”, kræver det blot, at der er én person, der gider skrive det. Intet andet skal der til.

Blogs er supersmarte, da du kan have dem liggende som favoritter, og så kan du enten sidde og læse dem hver morgen (isteder for avisen?), eller bare en gang om ugen. Du går som regel ikke glip på noget på en blog. For alt hvad der nogensinde bliver skrevet, bliver gemt i en kronologisk rækkefølge. Af denne grund er der en del blogs, som jeg kun tjekker en gang om ugen. Så har der forhåbentligt hobet sig en masse materiale op, som jeg kan bruge til noget.

De blogs jeg læser er for det meste bare af ren interesse. Mange af mine venner går dog også op i de samme ting som mig, og vi er faktisk flere der læser de samme blogs. Så vi har altid noget at snakke om, når der har været et interessant indlæg på en af vores favorit blogs

Blogs er sød musik for mine ører

Jeg læser rigtig mange blogs om forskellige emner, men for det meste handler de om musik. Jeg har en meget bred musik smag, men genren, jeg lytter mest til er Hip Hop/Rap.
Der findes et kæmpestort og meget bredt udvalg af blogs om dette emne, men jeg har prøvet at samle dem jeg bedst kan lide, og bruger mest, og forklare, hvorfor jeg simpelthen elsker blogs.

For generelle nyheder indenfor denne genre kan jeg godt lide www.illvibes.com eller www.illroots.com. Begge hjemmesider poster både download links til nye sange, nyheder og videoer Her kan jeg få flere timer til at gå. Det der er fedt ved illvibes og illroots, er at jeg har fundet to blogs med et hold musikinteresserede unge mennesker bag, der kan lide lige præcis den samme slags musik som mig.

Når jeg klikker mig ind på en af dem, ved jeg præcis hvad det er jeg får. I stedet for at jeg skal sidde på store kommercielle hjemmesider og browse igennem tusindvis af undergenrer, og musik jeg ikke gider hører, så kan jeg gå herind og få præcis det, jeg bedst kan lidt med det samme.

Blogs giver mulighed for at følge bestemte kunstnere eller finde præcis det materiale, jeg leder efter

Når jeg sidder og hører og læser om ny musik, leder jeg ofte noget specifikt fra én bestemt kunstner. Her kan jeg godt lide http://www.lilwaynehq.com (Lil Wayne) og www.datnewcudi.com (Kid Cudi). Begge blogs er dedikerede til at informere, om alt hvad den givne kunstner går og laver.

Www.Leakjones.com er fed fordi der ikke er så meget bullshit. Der er ingen tekst eller lange beskeder fra bloggeren, kun ren musik med download links, opdateret flere gange om dagen. Jeg har selv skrevet tidligere, at det er tit er fedt at læse bloggerens tanker. Til tider er det dog bare en forhindring i at komme frem til den musik jeg rent faktisk gerne vil have fat i.

En blog der måske ikke hører helt hjemme på denne liste er http://synonymsforsound.blogspot.com. Musikken herpå er mere ovre i house eller electronic genren, og her finder du meget undergrundsmusik, som du ellers aldrig ville høre. Forfatteren bag er en af mine gode venner, som kun er 17 år gammel.

Gaming blog – en tidsrøver

Musik er dog ikke det eneste jeg læser om. Så når jeg ikke lige har lyst til det, så er det godt der findes sider som www.ign.com. Denne hjemmeside er ”kongen af gaming”. Her kan du finde alle nyheder fra spil universet, lige fra playstation 3 til gameboy. Hvis det ikke findes på IGN, så findes det ikke.

www.ign.com er måske ikke helt en blog som de andre sider, da der rent faktisk er et helt firma bag, med samme navn. Men det er sat op som en blog, og det de specialisere sig i er, at fortælle dig om de nyeste spil på markedet, og dem der ikke er udkommet endnu – samt al mulig anden information.

Jeg kan hurtigt fare vild på denne hjemmeside, og jeg siger altid til mig selv ”bare lige 10 minutter” – så kigger jeg på uret, og pludselig er der gået flere timer.

Frederiks yndlingsblogs:

www.illvibes.com (hip hop/rap)
www.illroots.com (hip hop/rap)
www.lilwaynehq.com (Lil Wayne)
www.datnewcudi.com (Kid Cudi)
www.youngmoneyhq.com (Young Money)
www.drizzyeffect.com (Drake)
www.thefader.com (hip hop/rap, alternative, indie)
www.eastofla.com (hip hop/rap)
www.stonesthrow.com (hip hop/rap, alternative, electro)
www.foolsgold.com (hip hop/rap)
www.djev.com (DJ-EV)

Af: Frederik Bender Bøeck-Nielsen, Praktikant og gymnasieelev

Teenagere er medienarkomaner – det er den almindelige opfattelse i dag, men ved du egentligt, hvordan det foregår i løbet af en helt almindelig dag i en gymnasieelevs liv? Hvis ikke, så læs med her!

Vi har her over sommeren haft fornøjelsen af at have Frederik som praktikant en uges tid. I den forbindelse har vi talt lidt med ham om, hvilke medier han bruger og hvorfor. Denne artikel er den første af tre, hvor Frederik vil fortælle om sine og sine venners medievaner.

Jeg er online fra morgenstunden og connected 24/7

Mandag morgen starter typisk ved en 7:15 tiden, når vækkeuret ringer. Jeg drikker et glas juice, og napper en banan på vej ud af døren. Har jeg ikke tjekket mit skema aftenen før, så bliver computeren også lige åbnet og jeg taster lynhurtigt ”www.lectio.dk” hvor jeg kan se al information om gymnasiet. I første modul bliver søvnen gnedet ud af øjnene og jeg gør mig langsomt klar til at lære noget.

Notesblokken ligger på computeren, så den bliver naturligvis tændt i de fleste timer. Imens jeg venter på noget at skrive ned åbner facebook sig helt af sig selv.
Selvom jeg lige er stået op og gik i seng kl.01:00 i går, så er det vigtigt at følge med i det sociale liv, og se hvad der er sket i cyberspace imens jeg har sovet. Et par statusser bliver ”liket” og chatten åbnes op for at se hvem der ellers er på. Det er det meste af klassen og resten af årgangen.

Mobilen er den korteste vej til alle mine venner

Der bliver chattet lidt hist og her, og jeg får lige spurgt Jakob om han er i skole og om vi ikke skal mødes i frikvarteret. Klokken ringer og jeg tager telefonen frem og ringer til ham.
Skal man have fat på nogen i frikvarteret, så er der ikke noget der hedder ”at gå rundt og lede efter dem”. Telefonen bliver straks hevet op af lommen og enten sender man en sms eller ringer. Der er ingen tid at spilde og hvorfor også gøre det, når man ved at man kan få fat på hinanden 24/7?

Venner, nyheder, musik, spil og underholdning– alt sammen et sted.

Hvis der ikke er fodbold træning, eller andet at lave efter skole, går turen hjemad. Computeren tændes endnu engang og den obligatoriske startside – facebook – popper op. Nu er det tid til den daglige portion af musiknyheder og computerspil. Mine yndlingssider ligger alle sammen som favoritter, så ikoner bliver klikket og åbner på hver deres fane. Med 10 faner, med 10 forskellige sider, er jeg klar.
Musik er en meget stor interesse. Jeg spiller ikke noget instrument længere, men guitaren har været en hobby, og der står da også både en akustisk og en elektrisk på værelset. Derfor er itunes også altid åbnet. Jeg går ind på en af mine yndlings spillelister, trykker play, og skruer op.

Nu er det tid til lidt nyheder. Jeg læser typisk Berlingske for nyheder. Alternativt læser jeg Politiken eller Ekstra Bladet og BT, hvis jeg er i sladderhumør. Jeg bruger dog for det meste MSN, hvis jeg gerne vil læse om de kendtes mange udskejelser. Herfra er det også nemt at tjekke sin hotmail, hvilket jeg dog kun gør, lidt over, en gang om ugen. Den meste kommunikation foregår over facebook eller telefonen – ligegyldigt om det er med mor og far eller vennerne.

Jeg køber og downloader dagligt musik. Mit itunes bibliotek tæller lidt over 10.000 sangen, men man kan aldrig få for mange. Hører jeg tilfældigt en sang i radioen, så hiver jeg telefonen frem og laver en note hvor jeg skriver navn og kunstner. På denne måde behøver jeg ikke gå og huske på alle mulige forskellige navne i hovedet. En gang om ugen går jeg så ind på youtube og hører disse sange. Er de rigtig gode, så køber jeg dem på itunes, er de bare OK, downloader jeg dem fra andre sider.

Blogs

Den meste musik jeg hører får jeg dog andetsteds fra. Jeg har en meget bred musiksmag, men favorit genren er rap/hip hop. Den smarteste måde at få nyheder inden for denne genre er helt klart blogs og derfor læser jeg en helt del af dem. Der findes mange forskellige, nogle er mere specifikke end andre.
Jeg bruger en del tid på at dyrke min interesse for musik på denne her måde. Ind imellem sniger der sig også en blog ind om gaming, som jeg også slapper af med ind i mellem. Uanset, hvordan det foregår så er der altid masser af faneblade åbne samtidigt, og jeg chatter, hører musik, læser lektier og tjekker blogs og facebook i et stort virvar. Jeg elsker blog og i mit næste indlæg kan I læse meget mere om dette.
En enkelt uge…

Hvis jeg bare en enkelt uge ikke kunne bruge min mobil eller computer ville det største problem nok være at jeg ikke ville kunne få fat på mine venner. Det er utroligt vigtigt for mig at være ”connected” og hele tiden have min telefon på mig. Mine venner ved, at hvis de ringer, så tager jeg den, og hvis de sender en sms, så svarer jeg inden for 5 minutter, medmindre der er noget galt.

Sommerens store begivenhed VM i fodbold er nu afsluttet efter en måned med spændende VM kampe. Udover at finde en verdensmester i fodbold har det også været spændende at se, hvem der har vundet seerne – det gælder selvfølgelig de TV stationer, der har sendt VM kampe, men også de stationer, der ikke har.

Af: Henriette Blomster, Broadcast Planner

VM i fodbold er som bekendt slut og endte med en velfortjent sejr til Spanien. Spørgsmål er så, hvem der er den store sejrsherre når det gælder andelen af seere under VM?

Både TV2 og DR1 sendte finalen i går søndag, hvor 673.000 seere så 2. halvleg på DR1 og DR HD til sammen, hvorimod 1.338.000 så 2. halvleg på TV2, hvilket vil sige, at TV2 helt klart havde den største andel af seeningen og dermed vinderen af den dyst.

Ses der derimod på alle de viste kampe i VM perioden er det DR 1, der vinder med et gennemsnitligt seertal på 628.000 og 97.000 på de kampe, der ligeledes er blevet vist på DR HD.

Ses der på sharen sammenlignet med sidste år er TV2 og Canal 9 de store vindere.

TV2 ligger lige efter med et gennemsnitligt seertal på 600.000, som vist i grafen nedenfor.

Det er en stigning på 1,7 share point, og TV 2 kommer dermed ud som den største vinder i VM sammenhænge.

Canal 9 sendte ikke sidste år, men ser vi på måneden før VM startede er det lykkedes Canal 9 at hente 1 share point, hvilket primært må formodes at være fra TV2 Sport, som har tabt hele 1,4 share point under VM sammenlignet med sidste år og dermed den store taber i perioden.

En af de store tabere er TV2 Zulu, selvom stationen har sendt 3 VM kampe. Stationen har i forhold til samme periode sidste år tabt 1 share point, hvilket ikke kan anses som værende tilfredsstillende.

Af satelitstationerne er det helt klart Viasat, der er taberen og ikke har formået at holde fast i seerne. De har tabt 1,1 share point sammenlignet med samme periode sidste år. Tabet på SBS kanalerne er derimod langt fra ligeså stort.
For TV2, som har tabt share point i første halvår 2010, har det været en god investering, fordi de har halet lidt ind på konkurrenterne i den seneste måned. For Canal 9 har det været en god forretning, fordi de som nyetableret kanal har formået at hente share point og markere sig på markedet.

Samlet set er det tydeligt, at VM har været med til at flytte seere, mens det er mindre sikkert, hvorvidt det er en udvikling, der holder. Som oftest flytter de store sportssomre lidt rundt i share point mellem stationerne, men de falder ofte tilbage til deres tidligere niveau når de store begivenheder er ovre.

Af: Sari Jensen, Print Planner

Ugebladet familie Journalen lancerede slut juni et  nyt kommunikationskoncept – Familien Danmark har ændret sig og det har familie journalen også – men spørgsmålet er, om det mest er reklamerne der er blevet fornyet og ikke så meget bladet i sig selv.

Sandt nok – Familie Journalens visuelle kommunikationsunivers har ændret sig. Der er lidt mindre Lille Per over det og lidt mere skævt drømmeunivers. Selve bladet er dog mere eller mindre det samme, som det har været de seneste år.

Og hvorfor ikke – Familie Journalen er langt det største blad i sit segment med 562.000 læsere og et forspring på lidt under 80.000 læsere ned til nærmeste konkurrent, ugebladet hjemmet som har 483.000 læser og der er endnu længere til næste konkurrent ugemagasinet søndag med 387.000 læsere.  Et fælles træk for de 3 medier er, at der ikke er sket nævneværdige forandringer i magasinerne over de sidste par år.

Nyt univers – samme indhold

Det nye koncept rummer mere eller minde de samme emner, som Familie Journalen har dækket de seneste mange år med stor succes.

Det er alligevel et interessant træk. Når man arbejder med en let aldrende målgruppe er der altid en risiko for, at mediet risikerer at visne bort i takt med, at målgruppen forsvinder. For som minimum at holde status quo, er man derfor nødt til at rekruttere nye læsere, og det er det, Familie Journalen har sat sig for.

Det gælder om at fylde op i målgruppen, for at fastholde sin værdi på markedet

Ugebladet Søndag har den seneste tid kørt en stor opmærksomhedskampagne – for kvinder, der tør være sig selv. Kampen står mellem alle de kvinder hvis børn forlader reden, og som får bedre tid – tid til at læse ugeblad.

Her er Familie Journalen nødt til at markere sig for at holde sin position.

Et fremstød i de lidt yngre og bredere målgrupper ville også være med til at løfte Familie Journalens kommercielle potentiale. Lige nu ligger annoncepotentialet primært i produkter henvendt til ældre målgrupper. Med et lidt bredere sigte ville dette også kunne udvides til en række andre annoncører, der er enormt interesserede i det købedygtige segment mellem småbørnsfamilierne og de ældre kvinder.

Vi ser frem til at følge udviklingen for Familie Journalen og se, om det blot er en fin indpakning, eller om de formår at rykke noget for det enormt veletablerede ugeblad, mormor elsker.

For de interesserede kan reklamefilmene ses her:

Kommentarer varierer mellem –”Wow – lækkert musik – kan man købe det?” til ”Det kan de ikke mene seriøst”. Det tror vi bestemt, de gør. Nu må vi ses, hvordan det kommer til at gå.

Af: Jonathan Lang, Digital Strategy Director

Over 90% af danskere bruger flere medier samtidigt, og som annoncør kan det være svært at navigere i en mediemættet dagligdag. I stedet for at se på de negative konsekvenser af forbrugernes fragmenterede medieforbrug, er det på tide vi ser på de tværmedielle synergier, media meshing rummer.

Begrebet media meshing dækker over situationer, hvor vi bruger mere end ét medie af gangen. Det er som sådan ikke noget nyt fænomen, men mængden af medier vi konsumerer vokser kraftigt. Vi er gået fra at læse morgenavis med radioen kørende i baggrunden, til at se TV med radioen kørende i køkkenet , laptoppen i skødet, avisen og magasinerne på sofabordet og smart-phonen i hånden.

Kun 10 % af TV seerne laver ikke andet, mens de ser TV

I maj holdt European Interactive Advertising Association (EIAA) et arrangement hos Microsoft Danmark. Her delte de en række spændende data fra deres Mediascope Europe 2010 analyse.
Analysen fokuserer på medieforbrug og dækker TV, Print, Radio, Web – og første gang, brugen af internet på mobilen. Nedenstående model viser media mesh’et for TV.

Det er stort set det samme billede, vi ser, hvis vi kigger på andre mediegrupper, og det er slående, hvor mange medier der er i spil samtidig.

For to år siden havde sådanne tal røget lige i ”TV_er_død.ppt” hos de Digitale Evangelister. Der er heldigvis sket meget, og der er forhåbentligt ingen med hovedet skruet nogenlunde ordentligt på, der vil underkende TV mediets betydning i medie mixet.

Media meshings potentiale

Det er netop set i lyset af TVs dominerende rolle som kulturelt samlingspunkt, at media meshing bliver interessant.

Potentialet for tværmediel synergi er især udtalt i forholdet mellem TV og Online, hvor vi ser et overlap på hele 66 % i brugen rent tidsmæssigt.

Dette overlap og den tidsmæssige synergi medierne imellem kunne med fordel udnyttes – eksempelvis igennem tidsstyrede bannere, der afvikles samtidig med en reklameblok på TV. Man kan forstille sig, at en TV reklame indeholder en opfordring til at besøge en hjemmeside og eksempelvis indtaste en unik kode, der kun vises i reklamen – naturligvis mod en belønning. Omvendt kan displayannoncering, lede folk hen til en reklameblok på en given kanal på et givent tidspunkt, igen mod en form for unik belønning/fordel.

Synergien i media meshing kan skabe relevans og drive direkte salg

Det kræver naturligvis en involverende og kreativ kommunikation, og ikke mindst en overbevisende grund til at deltage for forbrugeren.
Evner man at udnytte synergien, er der til gengæld stort potentiale for at gøre sin traditionelle markedsføring mere relevant og involverende – og ikke mindst for at drive direkte salg.

For at udnytte potentialet i media meshing, kræver det en strategisk platform, der har muliggøre den tværmedielle integration i forhold til både kreativer og medieindkøb. Data og forbrugerindsigterne ligger der allerede. Det eneste der mangler er viljen og som altid budgetterne til at udnytte den.

På IUM ser vi media meshing som en naturlig fortsættelse af mediernes indtog i vores hverdag, og arbejder målrettet med at integrere vores kunders medieaktiviteter på tværs af mediegrupper.

Til allersidst kan vi, som i så mange andre tilfælde når det kommer til marketing, kigge på USA, hvis vi vil se et eksempel på potentialet i media meshing. Her bliver Twitter brugt som platform til at diskutere TV udsendelser i real time. Det kom eksempelvis til udtryk i forbindelse med Super Bowl i februar. Det er dog i mine øjne, mere interessant, når folk samles om deres TV serier som Lost og Mad Men og debatterer og endda skaber eget indhold og story lines.

En af konsekvenserne af amerikanernes brug af Twitter er at eksempelvis award shows i højere grad transmitteres live på begge kyster, for at undgå at brugerne poster alle resultaterne. Hvem der dog bare havde den slags problemer.

Af: Jakob Olsen, Broadcast Director

Seerne har ikke været søde ved TV 2 familien i årets første 6 måneder. Det var forventet at hovedkanalen ville miste seerandele i forbindelse med det analoge sluk i slutningen af 2009, men at det skulle gå så galt i forhold til kommerciel seerandel, havde de færreste nok forestillet sig.

En nærmere gennemgang af seertilslutningen viser, at TV 2 – afhængig af målgruppen man ser på – har mistet mellem 4 & 5 %-point i årets første 6 måneder. Værst er det gået blandt kvinderne – både yngre og ældre.

Ser man på TV 2 familien som helhed, ser det bedre ud, da både News og Charlie har fremgang i alle målgrupper. News har imponerende 4,8% kommerciel andel blandt mænd 21-50, langt over niveauet for en række andre deciderede mandekanaler; TV 2 Sport, 6’eren, Discovery, National Geographic og Canal 9.

Modellen viser udviklingen i den kommercielle seerandel det første halvår 2010 versus det første halvår 2009 for målgrupperne personer 21-50 år & personer 15-30 år

Modellen viser den komercielle seerandel det første halvår 2010 for målgrupperne personer 21-50 år & personer 15-30 år

De små kanaler har det svært i konkurrencen med de store

I det hele taget har de mindre kanaler svært ved rigtig at bide sig fast i haserne på de store. Blandt andet oplever Discovery, efter en række år med fremgang, faldende seerandele i alle målgrupper. Kanalen har eksempelvis mistet ca. 20% af sine yngre mandlige seere.

Hvad angår sportskanalerne er TV 2 Sport fortsat milevidt foran konkurrenten Canal 9, som ganske givet håber på at de gode seertal der er genereret under VM vil medføre et løft fremover.

Både Viasat og SBS har haft markant fremgang, men på forskellige fronter.

Viasat har succes blandt mændene med en vækst på ca. 12%, mens SBS primært har taget sig af kvinderne med en vækst på ca. 14%. Hvem der er vækstet mest, må de selv slås om.   Samlet set overgår de nu TV 2 gruppen blandt de unge kvinder fsva. kommerciel seerandel.

Gennemsnitlige seerandele er én ting, mens dækning er en helt anden historie

Skal man afvikle TV kampagner er det trods alt en vigtig parameter at nå ud til så mange som muligt. Nogle stationer bruger mere tid end andre på  dette argument, hvilket naturligvis afhænger af deres situation i forhold til kommerciel seerandel.

Det betyder, at størstedelen af de danske annoncørers penge havner på Teglholmen; TV 2’s 4 kommercielle kanaler når ud til ca. 88% af danskerne i alderen 21-50 år løbet af ugen, mens de tilsvarende tal for Viasat & SBS ligger på henholdsvis 60% & 52%. TV 2 oplever dog en væsentlig mindre vækst i det halve år der er gået af 2010.

Alt andet end lige står TV 2 familien i 2010 fortsat  med en unik position på det danske marked, men Viasat & SBS nærmer sig med hastige skridt, specielt i de unge målgrupper. Desuden kan der i visse tilfælde opnås bredere dækning uden TV 2 ved en kampagne optimering på f.eks. 3+.

Der sker i allerhøjeste grad spændende ting på det danske TV marked.

Modellen viser ugentlig reklamedækning uge 1-26 2010 for målgrupperne personer 21-50 år & personer 15-30 år

Vækst i ugentlig reklamedækning uge 1-26 2010 vs. 2009 for målgrupperne personer 21-50 år & personer 15-30 år

Af: Karina Andersen, Print Planner & Christina Schaarup, Interactive Planner

Efterspørgslen efter kreative samarbejder på tværs af mediegrupperne er stigende og har i de sidste år medvirket til et øget fokus på tværmedielle samarbejder hos både mediebureauerne og mediehusene. IUM sætter fokus på denne tendens, som stiller store krav til samarbejdet, som desværre ofte dør på praktikken.

Samarbejde mellem mediegrupperne kan give stort udbytte, når det fungerer, men desværre koster det ofte mange kræfter både hos mediebureauerne og i mediehusene. Det skyldes, at arbejdsopgaverne og selve forståelsen af medierne som regel er fordelt på forskellige afdelinger, der ikke er vant til at arbejde sammen.

Det er en skam, da denne type samarbejder kan skabe kampagner, der er mere integrerede og som udnytter den redaktionelle kontekst meget bedre end traditionelle annoncekampagner. Derfor er det et område vi arbejder med, som vi har derfor set på, hvad problemet er.

Der er ingen, der er uskyldige….

Problemet eksister i alle tre skyttegrave – hos kunden, som skal betale ekstra mange projekttimer, i mediehusene, som skal have pengene fordelt i deres nydelige kasser, og hos de respektive afdelinger hos mediebureauerne, der ikke altid kan se mulighederne i de andre mediegrupper end de medier, de arbejder med.

Vi vil gerne tage denne diskussion op, og fra vores stol, er problemerne, at….

Mediehusene vil ofte gerne medvirke, men er ikke gode nok til at tænke synergier

Vi har oplevet et par gange, at vi har lavet samlede briefs og lagt op til et tværmedielt samarbejde, men alligevel har modtaget to usammenhængende oplæg – et på print og et på online.

Som vi ser det er problemet ofte, at det er vigtigt for mediehusene at definere, hvilken kasse pengene skal lande i – print eller online. Derfor honorerer de ikke rigtigt det samlede budget og udnytter ikke de kreative muligheder.

Vi møder ofte den holdning, at et tværmedielt samarbejde er en printplan med en lille bonus i form af bannervisninger til en værdi af 10.000 – Det rykker bare ikke. Vi vil gerne se konkurrencer, redaktionel mention, udnyttelse af de interaktive muligheder, subsites, online showrooms, alternative annonceringsplacering osv.

Problemet er også, at det er svært at vide, hvem der er ansvarlig for hvad, i de mediehuse, der har forsøgt at tage konsekvensen og organisere sig anderledes, således, at én person er ansvarlig for både print og online.

Når der er op til ti kontaktpersoner hos ét medie og flere tusinde medier kan det være enormt svært at holde styr på, hvem vi skal ringe til, og vi bliver ofte kastet rundt imellem sælgere, der heller ikke er sikre, på, hvem vi skal tale med. Den nylige opløsning af denne struktur hos Berlingske beviser også, at mediehusene også selv har svært ved at få denne organisationsform til at fungere.

Internt mediebureauerne er problemet at…

Mediebureauerne efterspørger kreative løsninger på tværs af internet og print, men afdelingerne er langt de fleste steder stadig delt op på specielfunktioner, som er vant til at varetage hver deres område.

Det giver udfordringer internt, fordi folk ikke altid arbejder på samme måde eksempelvis i forhold til materialehåndtering, deadlines, indkøbsformer og værdivurderinger, og fordi mediernes print- og online platforme ikke har samme styrker eller endog det samme publikum.

Derfor kræver tværmedielle samarbejder rigtigt meget samarbejde. Det kræver længere planlægningshorisonter, mere fleksible budgetallokeringer, og som alle løsninger, der ikke er standard, kræver det mange projekttimer.

Det er noget både reklamebureauer, mediehusene, kunderne, og mediebureauerne skal vænne sig til, men sådan er det. Det giver mere værdi, og kræver flere mandetimer – netop fordi det er integreret. Det er en arbejdsform, der skal oparbejdes i bureauerne, og noget, vi arbejder på i IUM.

Samlet set er konklusionen at…

Måske skal vi være bedre til at lave samlede briefs, hvor medierne selv har større indflydelse på, hvordan midlerne skal fordeles, og hvordan det kan udformes kreativt? Det kræver selvfølgelig, at medierne også griber den bold, laver holdbare oplæg og er med på at afprøve nye græsgange.

Derudover er det også en proces, der er mere kompliceret end almindelige annonceindrykninger. Det kræver derfor en længere tidshorisont for at kunne udvikle og udvælge de rigtige kreative løsninger.

Vi efterlyser lidt mindre kassetænkning og lidt mere samarbejde, men hvad synes du, der skal til for at vi for alvor kan komme til at udnytte mediernes synergier bedre – giv dit besyv med nedenfor.

Af: Karina Andersen, Print Planner & Charlotte Grønning, Print Planner

Den 7. oktober præsenterer Bonnier endnu et boligmagasin på det danske marked – BoligPlus. Selvom det ser lækkert ud, bliver det en svær lancering i et allerede fyldt markedet. Magasinet har nemlig ikke umiddelbart en profil, der adskiller sig markant fra de øvrige titler på området.

BoligPlus – smarte idéer – enkle løsninger! Det er sloganet for Bonnier Publications nye satsning BoligPlus.

Magasinet har været udgivet i Norge siden 2007, hvor det har været en stor succes. Nu kommer BoligPlus til Danmark, men træder ind på et marked, der allerede er presset, og hvor boligmagasiner som eksempelvis RUM og BoligLiv kun kan afsætte ganske små oplag på henholdsvis 13.500 og 24.800 eksemplarer.

BoligPlus ser indbydende og læservenligt ud, og rammer ind i flere tendenser med personliggørelse af hjemmet og gør-det-selv tendensen, der er vokset sig stærkere under finanskrisen.

Hvad er nyt ved BoligPlus?

Hvordan adskiller BoligPlus sig fra de eksisterende magasiner? Det er netop dette spørgsmål, der i mange sammenhænge vil blive afgørende – både for potentielle læsere og annoncører.
For for alvor at komme ind på markedet er det afgørende, at man finder et behov, som ikke allerede er dækket, hos en målgruppe, der udgør et reelt indtjeningsgrundlag, og som er attraktive for de danske annoncører.

Dette er en stor udfordring i et marked som det danske. For det første er markedet presset, og for det andet er den potentielle læserskare lille sammenlignet med lande som f.eks. Tyskland, der har små 80 millioner indbyggere.

Nyudgivelsen skal kæmpe hårdt for fodfæste i et mættet marked

Spørgsmålet er, hvorvidt der overhovedet er plads til endnu et boligmagasin eller endog endnu et magasin til målgruppen af kvinder 30+ med interesse for boligindretning, kreative indslag og mode?
Som vi ser det, så ligner BoligPlus meget Bolig Magasinet og der kan ligeledes drages en del paralleller til Mad & Bolig samt Isabellas. Det er altså her læserne primært skal hentes fra, så BoligPlus vil få kamp til stregen for at finde fodfæste.

Måske håber BoligPlus på opsving på magasinmarkedet, for uden et sådan opsving tror vi, at det vil blive svært for et nyt magasin at etablere sig. Mange andre magasiner lider allerede under denne krise.
Bonnier forventer et ca. oplag på 20.000 eks. Og et læsertal på 95.000 læsere.