Af: Linda Christensen, Kontaktchef

Et middel til at nå dine marketingmål er medieplanlægning. Ofte er det desværre sådan, at disse to ikke afstemmes, når medietaktikken lægges. Det kan betyde både for lavt og for højt tryk i medierne med fejlslagne salgstal til følge.
Vi vil derfor præsentere et par simple retningslinjer for, hvordan man i medieplanlægningen kan sikre sig, at marketingmålsætningerne mødes.

Marketingstrategien bør reflektere virksomhedens udfordringer og mål såvel som vejen til at nå de opsatte mål.

For langt de fleste virksomheder defineres målet i sidste ende som salg, og et middel til at nå virksomhedens salgsmål er den rette medieplan.

Medieplanen står selvfølgelig ikke alene, men er en del af udrulningsstrategien og en vigtig brik i den samlede plan (der består af product + price + place +distribution).

Så langt så godt. Jeg er overbevist om, at flertallet af marketing folk er enige i ovenstående tilgang, som også er den mest gængse for de fleste virksomheder!

Medieplanen og medietrykket bør være en direkte konsekvens af marketingmålsætningerne

Det som kan undre er, at medieplanen ikke i højere grad kædes sammen med og evalueres i forhold til de opsatte målsætninger. Målsætningerne skal stå i forhold til de midler, som virksomheden har til rådighed, og medieplanens tryk skal selvfølgelig matche de målsætninger.

Ser man på medieplanen, så handler det bland andet om, hvorvidt man eksponerer nok mennesker i forhold til at ramme sine salgsmål.

Konverteringsmodellen nedenfor giver mulighed for, på forskellige brancher, at se på, hvor mange personer man bør eksponere for sit budskab, for at nå de ønskede resultater. Dog skal man huske, at de helt specifikke konverteringsrater også afhænger af materialet og kategorien af produkter, men dette er en udmærket tommelfingerregl:

Tryk er et parameter blandt mange, men hjælper med at afstemme medietaktikken med marketingmålsætningerne

Om folk tager action på ens budskab handler naturligvis ikke udelukkende om, at målgruppen eksponeres for budskabet, men handler også om distribution, brand appel etc.

Modellen siger dog noget om generelle konverteringer inden for en branche og sætter fokus på, hvilken investering man bør foretage i forhold til målsætningen. Bruger man den som tommelfingerregel vil den kunne forhindre ’under- investering’ eller det modsatte.

De fleste virksomheder er i disse tider meget fokuserede på resultater og på at strømline deres forretning. Derfor skal opfordringen herfra også være, at man som virksomhed bør indgå i en tæt dialog med sit mediebureau omkring marketingmålsætninger, budgetallokeringer og medietryk med det sigte, at optimere virksomhedens investering og skabe de nødvendige resultater.

Af: Anna Bratholm, Search Planner

Med Google Buzz forsøger Google endnu engang at få fodfæste på markedet for sociale services, og modsat de fleste andre sociale netværk har Google annocemodellen i orden fra starten. Desværre for Google får Buzz  skarp konkurrence af den nye Outlook version, der også integrerer sociale services. Derfor mangler incitamentet til at starte endnu et nyt sociale netværk på mange måder.

Tidligere forsøg inkluderer lanceringen af Orkut, et socialt netværk a la Facebook. Orkut blev lanceret af Google tilbage i 2004, og havde begænset succes i en håndfuld lande heriblandt Indien og Brasilien.

Et andet eksempel er Dogdeball, som er et geografisk funderet spil, som Google opkøbte i 2005, men måtte opgive sidste år.
Google Buzz forbinder alle de sociale profiler under én paraply

Uagtet tidligere fiaskoer tager Google med lanceringen af Buzz endnu engang kampen op for at positionere sig som en seriøs spiller indenfor sociale netværk.

Med Google Buzz kan brugere dele korte meddelelser, billeder, video og links til artikler på nettet

På indholdssiden kan Google Buzz blandt andet tilbyde sine brugere integration med en række af de allerede etablerede sociale medier heriblandt Youtube, Blogger og Twitter. Google Buzz/Gmail vil således kunne samle mange af de sociale services og aktiviteter, der allerede ligger i Googles regi.

Buzz imiterer således udseende og funktioner fra allerede populære tjenester som Facebook og Twitter. Ved samtidig at integrere Buzz med allerede populære Google tjenester som Gmail og Google read, har Google givet sin nye satsning god grobund for hurtigt at skabe bred brugerbase.

I videoen nedenfor kan du se en kort introduktion af Google buzz.

Atypisk for sociale netværk starter Buzz med en annoncemodel, de ved virker og en platform, der endnu skal bevise sit værd

Der hvor Goolge Buzz har potentiale til at rejse sig over de allerede etablerede konkurrenter som Facebook, MySpace og Twitter, er ved at skabe en fornuftig model for relevant markedsføring i forbindelse med deres tjenester.

Facebook har opbygget et overskud på over $500 millioner i 2009, men annoncører klager over, at deres annoncer på platformen skaber markant dårligere resultater end på andre sider som for eksempel e-shops og søgemaskinerne.

Twitter har kun introduceret meget begrænsede muligheder for annoncører i forbindelse med deres tjeneste. I stedet foregår langt størstedelen af markedsføring på twitter via profilerne og dermed som en service/interaktion, der kræver rigtigt meget fra annoncørerne.

Med Google Buzz er det intentionen at placere annoncer med høj relevans for brugerne i den sociale kontekst. Dette vil komme til at foregå på samme måde som det eksempelvis gør med Gmail i dag, hvor tekstannoncer automatisk matches med indhold i en mailkoorespondance. På Buzz vil annoncer relateres specifikt til indholdet at de posts, der lægges op i netværket.

Google har med Google’s indholdsnetværk som også leverer tekstannoncerne til Gmail, allerede et effektivt system samt erfaringerne til at skabe en annonceringsmodel med relevans for brugerne af deres nye sociale platform.

Microsoft forsøger at forsvare sin position ved integration af de sociale medier med Outlook, så buzz får en hård start

Om Google Buzz på denne måde bryder igennem som en samlede platform for brugernes sociale tilstedeværelse på nettet, kan kun tiden vise.

Sikkert er det dog, at Google’s mægtige konkurrent, Microsoft, allerede har været ude og sikre, at Google Buzz’s vej til eventuel success bliver svær. Med Outlook 2010 bliver det muligt at integrere sin Facebook-, Linkedin- og Myspace-profil til sin Outlook (Det er allerede nu muligt at integrere Outlook 2003 og 2007 med Linkedin).

Med de nye opdateringer vil man eksempelvis kunne se sin kollegers Facebook-status og billeder ved siden af en email, som de har sendt.

Skal Google Buzz tage fart som en social platform, bliver det med Gmail brugerne som løftestang. Her er generation Y kernepublikummet, men generation Y er i disse år på vej ud på arbejdsmarkedet – Outlook-land.

Med integrationen af sociale tjenester ind i Outlook, er det ikke urimeligt som bruger at spørge: Hvad kan Goolge Buzz som Facebook, Twitter og Myspace ikke allerede tilbyder, og hvorfor skulle jeg integrere mine sociale tjenester i Gmail når Outlook kan det samme?

Af: Christian Strand, Group Interactive Director

New York Times gør det. Le Figaro gør det. Times of London gør det. Lisbeth Knudsen fra Berlingske og flere andre danske nyhedsmedier truer med at gøre det, men ingen af dem har endnu haft rigtig succes knækket koden. Jeg tænker selvfølgelig på brugerbetaling for indhold på nettet, hvilket er et emne en stor ny Nielsen-undersøgelse netop har søgt at afdække potentialet for… og det ser ikke positivt ud.

Ifølge Nielsens nye undersøgelse – og de erfaringer, som netmedierne allerede har gjort sig –er det voldsomt op af bakke at indføre brugerbetaling. Det gælder uanset om, det er på abonnements- eller mikro-betalings niveau.

Hele 85 % af de 27.000 respondenter fra 52 lande mener, at det, der er gratis, skal forblive gratis. Der er en lille tendens til, at brugerne er mere villige til at betale for professionelt produceret musik og film, men når det drejer sig om nyheder, ser det ikke positivt ud.

Forklaringen er simpel – nyheder er generiske, og så længe de kan findes gratis et andet sted, er der ikke penge i dem.
Faktisk siger hele 79 %, at de vil holde helt op med at bruge et nyhedssite, der kræver betaling, hvis de kan få nyhederne gratis andetsteds. Kun 32 % vil overveje betaling, uagtet, at de eller ikke ville kunne få adgang til onlinenyheder.

Public service gør det sværere
I Danmark kompliceres det hele yderligere af vores meget udbyggede public service-system, hvor vi i forvejen betaler for nyhedsindhold af høj kvalitet. En dansker vil til hver en tid kunne gå på DR.dk og få adgang til de samme (generiske) nyheder som f.eks. Berlingske m.fl. kommer til at tage betaling for.

Det er tilsyneladende en ond spiral aviserne er ude i. Faldende abonnementssalg betyder mangel på økonomiske midler til at producere kvalitetsindhold, hvilket får endnu flere læsere til at falde fra, hvilket… ja, det går ikke godt.

Er der overhovedet en vej ud af den onde spiral?
Men er der en vej ud? Ifølge Nielsens undersøgelse er der trods alt 32 %, der vil overveje betaling. Det kræver dog, at det indhold, de betaler for, har langt mere kvalitet og værdi end det de kan få gratis. Det lyder i mine øjne som en umulig opgave, men det er trods alt en livsline.

Der er også medier på nettet, som allerede i dag evner at sælge abonnementer, men vi er her ude i professionelle nichemedier som f.eks. Mediawatch, og altså ikke noget der giver den helt store volumen.

Brugerbetaling bliver svært at få indført, så længe der findes gratis alternativer
Så måske vejen frem er nicheorienteret indhold af høj kvalitet? Det er jo i bund og grund den ”long-tail” tankegang, som det meste af nettet bygger på.

Dog mener jeg, at problematikken altid vil være den samme. Nettet er bygget op omkring den frie bevægelighed og hurtige adgang til et stort hav af nyhedskilder.

Med mindre hele verdens nyhedsmedier enes om at tage sig betaling, så vil det altid være muligt at finde en gratis nyhedskilde et eller andet sted i verden, hvor man kan få sit fix – Ellers er der jo altid DR!

Det samme gør sig gældende indenfor faglige nicher og professionelle områder… Her er Frontbox et godt indenlandsk eksempel gratis indhold til en faglig niche formidlet på dansk – no strings attached.

Så… pøj pøj med at indføre brugerbetaling.

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Med introduktionen af smartphones ændrer mobiladfærden sig, og mobilmarkedsføring udgør i dag en mulighed for at levere mere relevant indhold og en langt højere grad af interaktion til et mere relevant publikum end langt de fleste øvrige medier. Derfor skal du i gang med mobilmarkedsføring allerede i dag!

Jeg har hidtil ikke rigtigt lavet mobil markedsføring – er det svært at komme igang?

Mobilmarkedet er på et tipping point lige nu, og er ved at skifte fra en gammel til en ny tilgang til markedet og mobil markedsføring generelt.

Omvæltningen er affødt af en ændring i brugeradfærd. Fra primært at have brugt telefonen til taleopkald og tekstbeskeder, er telefonen, for de brugere, der har smartphones blevet en sekundær computer med alle de funktionaliteter, det indebærer – browse nettet, se videoer, læse mails, høre musik og radio, downloade e-books osv.

Dette har også betydning for marketing taktikker og strategier. Mens brugere af almindelige mobiltelefoner har fokuseret meget på, hvor nyttigt det har været at interagere, ser mange smartphone-brugere i lige så høj grad på, hvor underholdende det vil være.

Hvor vigtigt er det for mig at komme i gang og hvorfor?

I dag har mere end 60 % af de amerikanske abonnenter på trådløst internet en telefon, der er mindre end et år gammel. I Danmark er lyder prognoserne for 2010, at vi i år vil komme op på omkring 250.000 smartphones ifølge Balleby & Gumsen. I dag har 17,2 % af alle danske husstande, ifølge Index Danmark, minimum én 3G telefon, og tallene vokser dag for dag.

Prisstruktur og en hastig teknologisk udvikling, der gør nye produkter tilgængelige til en rimelig pris vil accelerere adaptionen af smart phones og den relaterede adfærd hurtigere end andre teknologiske tendenser vi ser i samfundet i dag.

Med de teknologiske landvindinger ændrer også adfærden sig.

Med en standard mobil telefon siger 15 % af brugerne, at de browser nettet, mens 80 % af smartphonebrugere hyppigt går på nettet via deres telefon. Faktisk rapporterer en fælles undersøgelse fra AdMob og ComScore, at over 40 % af Iphonebrugere browser hyppigere via deres telefon end via deres computer.

Hvis markedsføringsafdelingerne rundt omkring i landet ikke lære at ride på bølgen, mens den er realtivt lille, kommer de til at padle som sindsyge for at følge med når bølgen først har vokset sig stor.

Ok, så nu skal jeg i gang, men hvordan skal jeg prioritere mellem applikationer til Iphone, Android, WAP sites, displayannoncering og alt muligt andet?

Det er rigtigt, at der er mange muligheder, og hvad det endelige valg falder på, afhænger af, hvem du er som annoncør, hvad budgettet er, og hvilke muligheder og målgruppe dine produkter eller services har.

Der er dog et par generelle ting vi kan sige om de forskellige kategorier . det følger vi op på i næste uge på Frontbox, så følg med her på sitet.

Af: Jakob Olsen, Broadcast Director

Uge 8 har på TV været domineret af Sport og Reality-programmer med Paradise Hotel som en voksende seermagnet år for år.

Uge 8 har ikke budt på de store omvæltninger.

Både TV 2 og DR lever højt på de gamle, velkendt formater og DR har fortsat stor succes med X-faktor, som i nu adskillige sæsoner har været en stabil seermagnet.

På Viasats kanaler har fodbold domineret TV3+ og TV3 Plus, mens hovedkanalen igen i denne uge næsten fuldstændig domineres af Paradise Hotel.

Seertallene vokser til Paradise Hotel

Hvad angår Paradise Hotel, så er det gennemsnitlige seertal efter de første 3 uger steget med 31 % i forhold til sidste år – fra 205.000 til 269.000 seere i gennemsnit. Stigningen i seertal er størst i den helt unge målgruppe, og blandt de 15-25 årige er seertallet steget med intet mindre end omkring 50 % – fra 52.000 til 79.000 seere i gennemsnit, hvilket svarer til en andel af seerne i timeslottet på 42%. Det er en ganske imponerende stigning, når vi taler om et format der har ramt skærmen for 6 sæson i træk.

Ifølge en artikel fra videnskab.dk fra sidste år, skyldes den mystiske fascination vi har med realityshows, at de er opbygget som eventyr med helte, skurke, udfordringer, overtrædelser af forbud og overvindelse af forhindringer. Det er derfor meget let for seerne at associere sig med og forstå både deltagerne og situationerne, og de taler således til “noget, der er plantet dybt inde i os”.

Hvorvidt det er tilfældet eller ej, er seerne tryllebundet af Paradise Hotel i år, og det bliver interessant at se, om denne udvikling fortsætter sæsonen ud.

Top 5, uge 8

Af: Christina Schaarup, Redaktør

E-læsere og tablets som Ipad’en er de nye gagdets i medierne søgelys, men ind til videre er e-læserne ikke slået ordentligt igennem. Med Apples Ipad og adroid-baserede e-readere kan man også lege med applikationer og surfe nettet, og det kunne betyde at den nye tredje skærm kunne blive en succes blandt forbrugerne.

Apple lancerede i slutningen af Januar i år sin nye e-bogsformat Ipad. Ipad’en er ikke den første e-bogs-læser på markedet, men som oftest formår de alligevel at skabe et hype som var det tilfældet.

Før Ipad’en var især Amaxzon’s e-reader Kindle populær, og I dag kan business.dk så fortælle, at de danske e-bøger er klar til at gøre deres indtog, og Bog & Ide, Bøger & Papir og BOGhandleren – vil nu begynde at sælge e-bøger og e-bogslæsere.

Det er brugen, og ikke teknologien, der bliver afgørende

Det bliver interessant at følge udviklingen på dette område, hvor det både er hanekampen mellem papiret og de digitale versioner, og mellem størrelse og funktionalitet, der er i gang.
De nye e-læsere og tablets kan meget mere end at agere digitalt bibliotek. Eksempelvis bygger Ipad’en på samme system som Ipod Touch, understøtter Itunes og alle Ipod/Iphones apps og kan derfor blive et populært underholdningslegetøj.

Det store spørgsmål er ikke så meget, hvad den kan, men hvordan det vil blive brugt. Selvom Ipod Touch primært var tænkt som en musikafspiller, men bliver i lige så høj eller højere grad brugt til at browse nettet i hjemmet eller lege med de mange apps, der er tilgængelige.

Den aldrende debat og glæden ved papir og det smarte ved digitalisering

Men som det er med det meste teknologi, har disse readere været længe undervejs, og vil efter al sandsynlighed også pynte nogen tid på hylderne, før de bliver hver mands eje.

Der er ikke så megen tvivl om, at det er smart, at man kan medbringe et bibliotek i sin håndtaske, men alt nyt kræver tilvending, og for mange handler det om selve følelsen ved at sidde med en papirudgave af en avis, et magasin, eller i dette tilfælde en bog.

Det er, når vi har talt med forbrugeren – ganske enkelt en anderledes oplevelse, og derfor vil der komme til at gå tid, inden teknologier som denne for alvor slår i gennem.

Hvis du vil dykke længere ned i emnet, kan du finde mere info i linkene nedenfor.

Steve Jobs reveals new iPad device

Apple device portends rewrite for publishers

The iPad is a multi-media device. So where’s the media?

Live Twitter feed

For blot et par år siden var blogging på alle læber, men blogging lever fortsat i bedste velgående i Danmark primært drevet af den unge målgruppe. Blogging er hver mands chance for selvudfoldelse, men udgør også en mulighed for komme i tale med nogle af de mest indflydelsesrige mennesker inden for de respektive nicher, der blogges om.

Jon Lund postede i februar et indlæg om den danske blogsosfæres trivsel; The blogosphere’s alive and kicking. Man har længe talt om, at blogging bliver presset af andre sociale services som Facebook og mikrobloggingservices som twitter. Som Jon Lun understreger, betyder dette dog ikke, at blogging er på retræte.

Tværtimod vokser antallet af danske blogs og der findes nu omkring 70.000 danske blogs ifølge overskrift.dk, mens ca. 1 million danskere læser blogs ifølge gemiusAudience primært fordelt over wordpress.com og blogspot.com sites.

Dansk blogging drives af unge, der finder deres inspiration hos deres ligemænd

Som Jon Lund rigtigt nok siger, er blogging ikke længere kun for de funky avantgarde-brugere, men er blevet en naturlig del af selvudfoldelse og informationsstrømmen blandt unge danskere.

Denne udvikling er ifølge Jon Lund primært drevet af unge mellem 15 og 19 år – en

gruppe, der ligger med en affinitet på op til 243 på de ledende blogsservices.

Blogging giver mulighed for øget diversitet og understøtter trenden, at de unge ikke længere dyrker idoler, der er kendte, uopnåelige amerikanere, men i højere grad nu også ser op deres ligemænd, der udgør realistiske forbilleder for dem.

IUM’s egen undersøgelse, Wave 4, viser også, at selvom læsningen er på vej imod et mætningspunkt, vokser den aktive, skabende del af trenden stadig, og fortsat flere opretter selv deres egen blog.

En succeshistorie: modebloggerne Anywho.dk

Anywho.dk er en af de 70.000 danske blog og en rigtig succeshistorie. Bagmændene er tre unge kvinder, der blogger om deres fælles passion – mode.

Bloggen startede i 2008 og kan i dag bryste sig af 350.000 månedlige besøg, hvoraf hele 21 % besøger bloggen intet mindre end 200 gange om måneden…

Bloggere er hverdagens forbilleder indenfor hver deres niche – og med stor effekt

Det mest opsigtsvækkende ved denne succes er den afsmittende effekt bloggernes præferencer har på deres læsere. Eksempelvis har omtrent halvdelen af læserne købt et stykke tøj, fordi det er blevet anbefalet af bloggerne, og flere butikker har på denne baggrund måtte melde udsolgt og oprette venteliste til dette stykke tøj.

Ikke alene er blogosfæren således i live i Danmark, men vi lytter også – mere end vi gør til annoncering og almindelig arrangeret PR.

Det betyder også, at der er masser af muligheder for at arbejde med denne del af mediebilledet – både gennem annoncer, men også gennem andre former for samarbejde såsom kundekludder, læserfordele og brugen af bloggere i andre medier.

I Medietrends i 2010 – De vigtigste tendenser på Online så vi, hvordan mobilen bliver et vigtigere og vigtigere redskab i onlinemarkedsføringen. Frontbox har snakket med med Print Director Tina Malmstrøm om, hvordan den samme tendens gør sig gældende på print, som i højere grad bliver interaktivt ved hjælp af mobil og online.

2009 blev året, hvor print for alvor begyndte at se imod den digitale verden. Flere og flere af de traditionelle printmedier udgiver nu udover de gratis versioner af mediet også digitale magasiner ugentligt eller en gang om måneden.

Det har været en ambition at sørge for, at onlineversionerne ikke blot blev en gratis spejling af printmediet, som ikke genererer profit, og det er her de digitale særudgaver kommer ind i billedet.

Disse udgivelser er ofte finansieret gennem mikrobetalinger og er ikke baseret på tungt redaktionelt stof, men alligevel en god service og en mulighed at skabe profit i krisetid.

Print digitaliseres og nye muligheder skabes

I takt med at digitaliseringen bliver en større og større del af printverden, åbner det for det øgede muligheder.

Tina Malmstrøm, Print Director, IUM, fremhæver specielt et af de nyeste redskaber: QR-koder, hvor print bliver aktiveret ved hjælp af mobil og online.

Forbrugeren downloader en applikation fx fra scanlife.com til sin kameratelefon, tager et billede af QR-koden på annoncen og ledes til onlineinformation om produktet. Du kan prøve det af ved at scanne stregkoden øverst i denne artikel.

Digitale muligheder giver også udfordringer

Med nye muligheder kommer også nye udfordringer: det nye samarbejde ændrer arbejdsgangen hos mediebureauerne.

”Samarbejdet har blandt andet givet udfordringer i forhold til eksponeringens afregning. Skal vi afregne i printtermer eller onlinetermer?” spørger Tina Malmstrøm retorisk.

En anden udfordring som Tina Malmstrøm forudser, er at takle det prisfald, som mediehusenes annoncepriser har gennemgået i 2009.

Hun tror ikke på, at priserne vil falde meget mere, men 2010 bliver alligevel endnu et hårdt år for medierne med pres fra kunderne og mediebureauerne. Med Lisbeth Knudsens ord (Berlingske Media) skal vi kravle hen ad bunden, før markedet vender.

Flere medietrends på Frontbox

Denne artikel er den anden i en serie om Medietrends 2010, hvor specialister fra IUM giver deres bud på, hvad mediescenen byder på i 2010. Følg med på FrontBox, når vi undersøger, hvad er der er nyt indenfor Print, TV, Online og en speciel, hvor IUM’s administrerende direktør Michael Thim udtaler sig om udviklingen i det generelle mediebillede.

Af: Simon Trajcevski, Broadcast Planner

Kanal 5’s madprogram ”4-Stjernet middag” vandt i uge 7 kampen mod TV3 formatet ”Til middag hos”. Den svingende seeradfærd tegner til, at seerne udelukkende ser det program som på dagen kan præsentere de mest interessante kendisser. Læs også, hvor mange der i uge 7 fulgte de danske curlingpiger.

Som tidligere omtalt på Frontbox startede TV3 og Kanal 5 den mest omtalte modprogrammering i lang tid , eftersom TV3 valgte at vise madprogrammet ”Til middag hos” samtidig med Kanal 5’s ”4-Stjernet Middag”. De bliver begge bliver vist mandag til torsdag kl. 19 i prime acces.

Slaget har stået om seernes gunst, og i de første 3 uger var ”Til middag hos” den helt store vinder frem til og med uge 6.  I uge 7 har vi oplevet en interessant udvikling, hvor seerne har fundet ”4-Stjernet Middag” mere attraktiv end TV3’s format. ”4-Stjernet middag” oplevede en seerfremgang på hele 43% målgruppen A15-50 i forhold til uge 6, hvor ”Til middag hos” oplevede et seerfald på 15%.

Vinder på kendisser

Både BT og Politiken gav ellers ”Til middag hos” den bedste karakter  fra start pga. de fremtrædende personligheder i programmet, som konkurrenten ikke på samme vis kunne hamle op med.

Den seneste uges seerfremgang for ”4-Stjernet middag” skyldes sandsynligt, at formatet har haft interessante og underholdende kendisser i programmet, hvilket har forbedret seerniveauet.

Man kan indtil videre udlede, at der ikke er kvalitetsmæssig forskel på de to formater, men at seerne i højere grad er ”døgnfluer”, og at valget primært træffes på baggrund af, hvilket format der kan tiltrække de mest farverige kendisser.

OL – Curlingpigerne træk flere seere

Uge 7 var også ugen, hvor OL i Vancouver for alvor gik i gang.  I år havde seerne endnu engang mulighed for at følge de danske curlingpiger, som i de seneste år har opnået en 3, 4 og 5. plads ved VM. Af den grund har curlingpigerne med tiden gradvist fået større folkelig og seermæssig opbakning.

Trods pigernes skuffende resultater ved årets OL, så valgte 186.000 seere i snit at følge det danske hold. Det er en stigning på 25%  mod 148.000 ved Vinter OL i 2006.

Dette års OL’s højdepunktet var kampen Danmark – Schweiz, som blev fulgt af 381.000 seere.

Af: Lars M. B. Anthonisen, Interactive Manager

Som opfølgning på sidste uges indlæg Det handler om resultater og hvordan disse måles! er her 10 gode grunde til at bruge 3. Parts ad serving & tracking.

1. 3. parts ad serving & tracking giver opdaterede og sammenlignelige data på tværs af markeder, medier og placeringer mv. 365 dage om året 7 dage om ugen 24 timer i døgnet.

2. 3. parts ad serving & tracking giver mulighed for at skifte banners og landingpage fra minut til minut, så det slår igennem på alle kampagnens banners og sites.

3. 3. parts ad serving & tracking giver mulighed for geografisk og frekvens målretning af banners.

4. 3. parts ad serving & tracking giver mulighed for at optimere performance af kreativer i rotation så bedst mulig kampagneperformance opnås.

5. 3. parts ad serving & tracking giver sikkerhed for medie leverancer (sikrer at medierne leverer det der er booket)

6. 3. parts ad serving & tracking gør det muligt at detektere klik og leadsnyd.

7. 3. parts ad serving & tracking kan identificere mønstre i hvordan folk agerer på kampagnesitet og være med til at optimere site-flowet.

8. 3. parts ad serving & tracking kan måle antallet af nye kunder genereret på baggrund af kampagnen, deres indkøbsværdi og dermed ”Return On Ad Spending” (ROAS)

9. 3. parts ad serving & tracking giver mulighed for benchmarks ift. f.eks. realiserede klikrater og konverteringsrater samt priser på tværs af medier, placeringer og kreativer.

10. 3. parts ad serving & tracking kan hjælpe til forståelsen af hvem dine kunder er, hvordan de fandt dig, hvor lang tid de brugte på dit site mv.

Opsummerende vil jeg igen understrege vigtigheden i at gøre brug af et 3. parts ad serving og tracking system for fuldstændigt at kunne måle og evaluere værdien af ens digitale kampagner.

Af: Philip Lyhne-Lorentzen, Broadcast Planner

Så er Paradise Hotel igen blevet en del af vores dagligdag – der findes ikke en spiseseddel uden billeder af piger i bikinier, og medierne er fyldt med forargede eller forundrede historier om eskapaderne og intrigerne, der foregår på hotellet i Mexico.

TV 3 gør igen alt for at fortsætte succesen fra sidste år og laver tiltag, der skal tiltrække og bibeholde seerne igennem de 64 afsnit – ekskærester, der konfronteres med hinanden, tidligere deltagere/drama queens møder op, tvillinger, der giver sig ud for at være hinanden og meget mere.

Programmet er kommet rigtigt godt fra start og er på samme seerniveau som 2009 sæson start. Paradise Hotel oplevede en kæmpe interessestigning i 2009, hvor første afsnit steg med 45% i seertal forhold til året før.

Paradise Hotel ligger nu på et niveau på mellem 200.000 – 300.000 seere pr. afsnit. Man kan forestille sig, at Viasat havde håbet på lidt af den samme succes, som de oplevede i 09 (stigende seertal), når man tænker på de antal promoer, kanalen har kørt, samt den massive medieomtale programmet har haft.

2009 var der ikke udskillelse blandt deltagerne i løbet af den første uge på hotellet, og det var måske grunden til, at seningen faldt i løbet af ugen. I år var der to udskillelser allerede den første uge og tirsdag og torsdag, hvor der var udskillelse, opnåede programmet også højere seertal end året før. Torsdag blev endda uges topscorer på TV 3.

Skål i vodka Burn!

Af: Eva Kirstine Bach, Trainee

Over de næste par uger vil vi på Frontbox udgive en række indlæg om de store tendenser på mediemarkedet. I første omgang har Frontbox talt med Interactive Director, Christian Strand om tendenserne på onlineområdet, hvor bl.a. mobilmarkedsføring og direkte salgsorienterede kampagner tager fart.

”Finanskrisen satte i 2009 skub i de salgsfokuserede onlinekampagner, og denne tendens fortsætter ind i 2010. Kunderne efterspørger oftere og oftere kampagner, som giver effekt på den korte bane, og som kan måles direkte på bundlinjen”, fortæller Christian Strand.

Dette har haft betydning for kundernes kampagnefokus, som er blevet mere kortsigtet og salgsorienteret. Det handler nu ofte om klik og lead-indkøb, men også medier som search og Facebook har nydt godt af denne udvikling, forklarer han videre.

Search og Facebook er populære, fordi de leverer nu og her

Search er et af de medier, der har nydt særligt godt af denne tilgang til online markedsføring. I samme slipstrøm ligger også Facebook, som har oplevet en enorm vækst på markedsføringssiden i Danmark det seneste år.

”Vi har samlet en god portion erfaringer om, hvad der fungerer bedst på Facebook, og for relevante kunder, der også tilbyder brugeren interessant indhold på Facebook, er der rigtigt gode muligheder,”  siger Christian Strand, og han fortsætter:

”Facebooks styrker ligger i segmenteringsmulighederne og den sociale kraft det har at kunne dele med sine venner nu og her, og på den måde bringe værdi både til sin egen profil og til sine venner.”

Mobiltelefonen bliver vigtigere og vigtigere – og nu passer det altså!

En anden stærk tendens, som Christian Strand ser i markedet er den øgede betydning af mobiltelefonen som markedsføringsværktøj.

Han fortæller, at antallet af smartphones vokser kraftigt og efterhånden er ved at nå en kritisk masse, og ifølge tal fra det mobile annoncenetværk Balleby og Grumsen vil antallet af smartphones i 2010 vil være omkring 500.000, og i 2012 omkring 1,3 million.

”I denne måned kunne MSN så melde ud, at de nu har 110.000 unikke brugere på deres mobiludgaver af Hotmail, Messenger og MSN, så der er lige så langsomt ved at komme nok volumen til at vi kan bruge mediet i vores kampagneplanlægning”, fortæller Christian Strand.

AR, QR-koder og sammensmeltningen mellem online og offline

I tråd med tendensen, at reklamer i højere og højere grad bliver indholdsfokuserede, vil QR-koder og Augmentet Reality (AR) også vinde mere frem i 2010 spår Christian Strand.

Det handler om at tilbyde brugerne værdi i indholdet og give dem en oplevelse.

Derudover kan både AR og QR-koder være med til i højere grad at fusionere online og offline oplevelsen for brugeren.

”Der er efterhånden mange sjove og engagerende cases på både AR og QR-koder, og jeg er sikker på, at begge dele vil vinde frem i Danmark gennem 2010 i takt med, at teknologierne for scanning af QR-koderne udbredes og AR-elementerne bliver lettere tilgængelige for alle og enhver med et webcam,” afslutter Christian Strand.

I næste uge ser vi på tendenserne på Print – Følg med på Frontbox!