Af: Lars Boesen, Client Service Director

De fleste danskere ved godt, at brugte batterier ikke må smides i skraldespanden. Alligelligevel er det der, mange batterier ender. Det er foreningen elreturs opgave at informere danskerne om korrekt bortskaffelse af batterier, og de arbejder for at påvirke holdningerne og adfærden på området. Men hvordan får man danskerne til at gå op i noget så lidt ophidsende som brugte batterier?

Som offentligt reguleret forening har elretur pligt til at oplyse danskerne om den korrekte måde at komme af med brugte batterier på. Denne pligt har man hos elretur løftet i den landsdækkende tv-reklame, hvor borgerne møder batterientusiasten Richard Volt, der er ”helt tosset” med batterier.

Næste skridt for elretur er at udbrede deres kampagne i befolkningen og få involveret så mange som muligt. elretur står imidlertid over for to store udfordringer i deres arbejde for at ændre danskernes adfærd på batteriområdet.

Borgerne har ikke de samme bortskaffelsesmuligheder

Det første problem er, at det ikke er elretur, der står for de praktiske foranstaltninger med batteriindsamling og bortskaffelsen af batterierne. Det er de enkelte kommuners opgave, men kommunerne stiller ikke de samme bortskaffelsesmuligheder til rådighed for deres borgere.

Forskellen i de fysiske rammer for batteribortskaffelse gør det svært at udvikle en kampagne, der entydigt kommunikerer, hvor og hvordan de brugte batterier skal afleveres. Der er derfor brug for en kommunikationsform, der aktiverer folk, uafhængigt af om de bor i en lejlighed med batterispand i gården eller skal aflevere dem på nærmeste genbrugsstation.

Svært at ændre borgernes adfærd

Den anden udfordring for den adfærdsændrende kampagne er, at det er mere end almindeligt svært at rykke danskernes adfærd, hvis de ikke finder emnet interessant eller relevant – især hvis der hverken er belønninger eller sanktioner i udsigt. Folk skal aktiveres på en måde, som ikke involverer en løftet pegefinger, men som arbejder med de muligheder, der er til rådighed.

Miljøområdet er egentlig ikke det værste område at promovere i en kampagne. Ser man bort fra de stædigste ignoranter, vil mange danskere egentlig gerne optræde miljørigtigt over for deres omverden – især hvis de har børn.

Børnene som budbringere

Til elreturs kampagne har vi derfor valgt en såkaldt ”edutainment” tilgang, hvor vi gør det sjovt og interessant for børn at lære om batterier, genanvendelse og bortskaffelse. Vi har lavet kampagnen i to dele, så den både retter sig mod de danske lærere og henvender sig direkte til skolebørnene i 3.-6. klasse.

Den sjove ”uddannelse” af børnene skal gøre dem til små batteriambassadører. Vi vil lære børnene om batterier; hvad de indeholder, hvordan de virker, og hvad der sker med dem, når de er brugt op og bliver genanvendt. Ideen er, at børnene skal tage denne viden med hjem til deres forældre og på den måde sikre, at hjemmets batterier bliver afleveret det rigtige sted.

Børnene skal både undervises i og lege sig klogere på batterier

Til kampagnen er der udviklet direkte anvendeligt og tværfagligt undervisningsmateriale, som skal hjælpe lærerne med at variere og tematisere deres undervisning. Materialet kan du se på batterikampagnen.dk. Der er desuden udviklet to multiple choice-opgavesæt inden for de to fag natur/teknik og matematik, og der er præmier til de klasser, der klarer opgaverne bedst. Der er også udviklet et spil – remix dine batterier – til børnene, hvor de kan samle point til deres klasse og vinde præmier. Det har været essentielt for kampagnen, at den skulle tilbyde børnene en legende indgang til læringen for at engagere dem i batteriindsamlingen.

Personliggør det upersonlige budskab

Man kan ikke bare sælge et hvilket som helst budskab, når man skal have folk til aktivt at gøre noget, de ikke er vant til at gøre normalt. For at få folks opmærksomhed, må man tale til dem i øjenhøjde, konkretisere og personliggøre budskabet. Denne indsigt præger i høj grad elretur-kampagnens strategi og udformning.

Ved at gå gennem målgruppens børn, italesætter vi kampagnens budskab på en kærligt opfordrende måde. Tanken er, at denne strategi vil påvirke forældrenes samvittighed, som byder dem at være forbilleder for deres børn. Forhåbentlig vil det give forældrene det lille skub, der får dem til at tage de brugte batterier i den ene hånd og deres barn i den anden, og lægge vejen forbi nærmeste genbrugsstation eller battericontainer…

Kampagnen blev skudt i gang i uge 18 og vil køre frem til efteråret.

Af: Nina Langkilde, Account Director

De ændrede forbrugsmønstre i Europa er ikke en døgnflue – de er kommet for at blive. 69 % af de europæiske forbrugerne vil bibeholde ’nogle’ eller ’de fleste’ af deres indkøbsvaner skabt på baggrund af krisen, konkluderer international undersøgelse fra Mediabrands, Initiative Media. Krisen er derfor gået hen og skabt fremtidige trends, som er essentielle at kende til som brand.

Forbrugerne i Vesteuropa og USA viser tydelige tegn på permanente skift i deres mediaforbrug, indkøbsmønstre og holdninger til brands, og det er et resultat af forandringerne i verdensøkonomien.

Overordnet er disse trends de samme på tværs af alle de europæiske lande. Langt størsteparten af forbrugerne kommer altså til at bibeholde deres forandrede adfærd i fremtiden. Spørgsmålet er nu, hvor mange virksomheder tager denne forandring alvorligt, og hvor mange har indarbejdet dem i virksomhedens kommunikationsstrategi?

Ny adfærd bør betyde ny kommunikationsstrategi

63 % af de internationale respondenter i Mediabrands’s undersøgelse har været direkte påvirket af den økonomiske nedtur og har som resultat heraf ændret deres adfærd. For danske forbrugere er tallet 28 %. Selvom det er mindre er det stadig

væk næsten 1/3 af Danmarks befolkning.

Dette betyder et paradigmeskift indenfor kommunikation, der er værd at kende til. Og det er uagtet om det er informationskampagner fra det offentlige, markedsføring af luxusbrands eller services, der skal kommunikeres.

Forandrede forbrugerværdier betyder også nye muligheder for virksomheder

Det er ingen nyhed, at tilliden til store traditionelle institutioner er faldende, men at den er dalet med hele 50 % i forhold til 2008, er måske en overraskelse.

76 % stoler på familie og venner, 48 % tager anmeldernes/eksperternes udsagn for gode varer, og 43 % tror nu på brugergenereret indhold (blogs, fora, review sites osv). I denne økonomi kan et hotel have fået nok så mange stjerner af rejseselskabet – hvis brugeranmeldelserne er ringe, er dommen sat.

Virksomhederne med stærke brands er nødt til at forholde sig til dette. På den lange bane kan ingen forvente blot at tære på den gamle brandarv, og kommunikere som de hidtil har gjort.

Som det er sagt så mange gange før betyder det ændrede medierebillede større transparens, og derfor er virksomhederne nødt til at være troværdig og tro imod sine værdier, så brugerne opfatter brandet som autentisk. Kort sagt kan man ikke længere spise brugerne af med hvad som helst, og det gælder også offentlige og statslige organisationer ligeså.

Det økonomiske klima er med til at drive online platformene

Internettet er blevet omdrejningspunkt for denne åbenhed, og tidsforbruget på internettet er steget støt igennem de sidste par år. I Danmark alene er der kommet godt ½ mio flere e-handlere i forhold til 2007.

Den største stigning i internetforbrug i 2009 kom fra søgninger efter tilbud og rabatter, som selvfølgelig er i tråd med den finansielle situation. Derudover kan vi se, i 2009 sammenlignet med 2008 søger dobbelt så mange brugere målrettet efter blogs og fora om specifikke emner, før de køber en vare.

Vi bruger altså dobbelt så meget tid på at indsamle meninger fra andre personer før et reelt køb. Dette betyder nye muligheder for virksomheder til at udvikle og styrke deres forhold til deres forbrugere.

Forbrugerne har altid lyttet til venner, familie og eksperter men recessionen har øget dette fænomen og samtidig givet brands bedre muligheder for at skabe dialog på online platforme.
Det er meget enkelt: virksomhederne skal demonstrere, at de er på forbrugernes side gennem et større antal online berøringspunkter. Det er dyrt at lade være.

Du kan læse hele rapporten the Media Brands, Initiative Media; The Game Changer

Af: Thomas Hansen, Account Manager

I en tid, hvor folk har mere travlt end nogensinde, kan Facebook virke som et kærkomment redskab til at holde styr på venner, bekendte, kolleger og familiemedlemmers gøren og laden uden rent faktisk at skulle bruge vores kostbare tid på at tale med dem – eller endnu værre være i samme stue som dem. I dag har omkring halvdelen af alle danskere en profil på Facebook og bruger ifølge gemius i snit 7 timer og 45 min. på sitet om måneden.Med så stort tidsforbrug på tværs af hele befolkningen, kan det ganske enkelt ikke undgås, at Facebook langt hen ad vejen bliver fyldt med ligegyldige opdateringer om alt lige fra bleskift, størrelsen på et æble, holdningen til salt og mange flere trivialiteter fra hverdagen.

”Næsten to millioner danskere har en profil på Facebook, men langt de færreste tænker over deres irriterende adfæd.” Således siger forfatter og konsulent i brugen af sociale medier Abelone Glahn til Urban. Men hvorfor har brugere af Facebook en så stor trang til at fremhæve sig selv? Abelone Glahn mener at adfærden bunder i jagten på anerkendelse og behovet for at blive hørt. Det er en slags ”Hey, jeg er her stadigvæk”.

Sociale medier og small talk på nettet er dog ikke udelukkende negativt ifølge Abelone Glahn – det binder os sammen som sociale individer. Mange har dog kastet sig hovedkulds ud i brugen af Facebook og andre sociale medier uden at tænke over, at alt som deles i cybespace pludselig gøres tilgængeligt for hele verden.

For tiden oversvømmes nettet med historier om en kvinde, der i stærke vendinger brokkede sig over sin chef på Facebook uden at tænke på, at han var på hendes venneliste… Facebook fadæsen endte selvfølgelig i en meget offentlig fyring – også på Facebook. Om det er sandt er ikke sikkert, men at man skal overvejer, hvad man offentliggør i sit netværk er helt sikkert.

TV stationen CNN har for nyligt, i et større studie, identificeret 12 irriterende Facebook-typer som kan ses i nedenstående, og har også lavet et indslag om emnet: Facebook types on CNN

1.    Den ligegyldige detaljerytter: Opdaterer konstant med vanvittigt spændende oplysninger som: ”jeg keder mig”, ”jeg sidder fast i trafikken” eller ”jeg venter på bussen”. Ingen øjeblikke i livet er for små eller ligegyldige til at blive spredt ud til Facebook-vennerne.
2.    Blærerøven: Der linkes lystigt til alt det fede du har gjort, sagt eller på anden måde står bag. Se min blog, se min artikel, se min udstilling, se min koncert, se min løbetid på ti kilometer, se hvor godt jeg ser ud på det her billede.
3.    Venne-kapløberen: Hver Facebook-bruger har i gennemsnit 120 venner. Så med mindre du er Sidney Lee, supermodel eller verdens mest overfladiske menneske, kan det ikke passe at du har over 1.000 venner ude i virkeligheden. Alt over 300-400 venner er ren og skær konkurrence-blær.
4.    Sladdertasken: Du sætter en ære i at være først med nyheder. Alle slags nyheder. Så dine Facebook-venner kan sige, at de hørte det fra dig først. Problemet er, at det meste af det er rygter og halve vinde.
5.    Den grænseløse: ”Har du brug for et godt råd om kønsvorter”, ”er totalt øm efter en vild nat i sengen” eller ”så træt af min kæreste”. Der er ingen grænser for, hvad der bliver udleveret på nettet.
6.    Stavepladen: Du kan hverken stave eller sætte kommaer – og du er ligeglad. Men det er dine venner i den grad ikke. De melder sig for eksempel ind i gruppen ”Stav ordentligt, tabernar” som rent faktisk findes.
7.    Tudekiksen: Der skriver status-beskeder som en fisker med krog og orm på. Eksempelvis ”Jeg er meget ked af det” eller ”endelig er det slut”. Sætninger der skriger på et ”så snak dog med mig”.
8.    Lureren: Status og billeder opdateres aldrig. I stedet snages der løs i andres feriefotos og Facebook-samtaler, og er skræmmende godt opdateret på vennernes liv selvom der ikke har været kontakt i flere måneder.
9.    Brokkehovedet: Er hele tiden gnaven over noget eller nogen i status-beskederne. Der er altid noget som irriterer, og der bliver skrevet med store bogstaver.
10.    Paparazzo: Der bliver lagt store bunker med festfoto af vennerne ud på Facebook. Den slags billeder hvor vennerne kaster op, snaver tilfældige mennesker eller bare ser jævnt tåbelige ud. Vennerne synes det er knap så skægt.
11.    Mystikeren: Status opdateres med sære beskeder som ”…bare vent”, ”…er” eller andet uforståeligt, underligt vrøvl. Det bliver påtaget mystisk.
12.    Spammeren: Der sendes invitationer ud til vennerne. Meld dig ind i denne gruppe, spil dette spil mod mig, tag den her test, kan du gætte 25 ting om mig, hvilken rockstjerne er du, hvor mange hovedstæder kan du – og så videre.

Ved nærmere eftertanke må jeg indrømme, at jeg til tider har udvist irriterende adfærd på Facebook, og jeg vil gerne udstede en uforbeholden undskyldning til de 200 venner det er gået udover. Ups, det ser ud til at jeg er på vej til at blive en ”venne-kapløber. Om ikke andet kan jeg da smide et link op til denne artikel… åh nej, nu gjorde jeg det igen – skyldig i at være en ”blærerøv”. Facebook er jo skruen uden ende!

Kilde: Urban d. 24.08.09

Af Christina Friis Schaarup, Interactive Planner.

Globale i teorien, regionale og endda lokale i praksis. Det er sandheden om sociale netværk. I princippet muliggør disse netværk, at man kan skabe kontakter overalt i verden, men alligevel er det de færreste, der bruger de brede sociale netværk på denne måde.

I stedet har netværk som Orkut, Friendster og MySpace etableret stærke regionale tilstedeværelser, som demonstreret i en undersøgelse fra Pigdom.com om sociale netværks popularitet rundt om i verden (Undersøgelsen kan ses her). Eksempelvis er Facebook på verdensplan er mest populært i Tyrkiet, Canada, UK, Sydafrika og Colombia, mens Orkut er stort i Syd- og Mellemamerika. Sprog ser også ud til at være en faktor i grupperingerne, og bestemte netværk er primært populære i engelsktalende lande, mens andre nyder popularitet i Latin amerikanske lande, og andre igen i asien osv.

Friendster:

Orkut:

Årsagen til denne gruppering er, at de brede sociale netværk online bruges til at vedligeholde eksisterende sociale bånd. Netværk, hvor brugerens venner har oprettet profilerer, er dermed dem, der er interessante, og derfor spreder et netværks popularitet sig regionalt i overensstemmelse med offline netværksstrukturer. Dette paradigme ligger dybest set i hele tanken bag web 2.0 tjenester som Facebook og andre sociale netværk, idet tjenesterne først får værdi, når der er brugermasse, og dermed netværksværdi.
Danmark er også nævnt i forbindelse med undersøgelsen som et af de lande med en stor interesse for LinkedIn. Servicen har i Danmark omtrent 148.000 brugere. Heroverfor har Facebook et brugertal, der ligger omkring 800.000, mens MySpace har omkring 370.000 brugere i Danmark. Selvom undersøgelsen indikerer, hvor der er størst interesse for forskellige netværk i verden, siger den intet om, hvor populært hvert netværk er relativt i hvert land.

Facebook:

LinkedIn:

Hesten skal klappes
Resultaterne skal dog ikke spises rå. De bygger nemlig på tal fra search, hvilket vil sige, at de bygger på fx, hvor ofte søges der på ordet ”LinkedIn” i Danmark.

Dette betyder, at der er en del usikkerhed i forhold til resultaterne, idet det er muligt, at der i et land er mange etablerede brugere af et netværk, mens der kommer få nye brugere til, hvilket sandsyneligvis ville betyde lave searchtal. Search resultater siger mere om nyhedsværdi og generel interesse, end det siger om egentlige brugere.

Desuden kan interessen for et netværk som LinkedIn målt på search skyldes, at der søges på profilerne i forretningsøjemed eller i en netværkssammenhæng. I dette tilfælde kan LinkedIn i
Danmark meget vel være populært men inden for en relativt lille gruppe mennesker.

Overordnet er undersøgelser som denne interessant som en indikator for regionale interesser og er med til at afkræfte tanken om at Internettet og sociale netværk skaber én en samlet global landsby. Der er stadigvæk mange små landsbyer, der taler forskellige sprog og har forskellige præferencer.