Af: Sari Jensen, Print Planner

Print markedet har over de seneste år gennemgået en forvandling, hvor dagblade og magasiner har fået skarpere redaktionelle profiler, udbygget deres online platforme, og nu finder de nye måder at involverer læseren på.

Fra annoncørernes side har der de seneste år været et stigende ønske om kreative formater og input, som giver en stand out-effekt.

For at imødekomme annoncørernes ønske har printmedierne i højere grad åbnet for kreative formater. Annoncørerne er også så småt begyndt at give annoncerne indhold, som aktiverer læseren.

QR-koder kan aktivere læserne

Et godt eksempel på dette er QR-koder, hvor læseren med et scan kan blive tilbudt unikt content, bliver dirigeret ind på en kampagneside eller noget helt tredje annoncøren ønsker.

QR-koden hjælper i højere grad til at skabe en bedre synergi mellem print & online og giver samtidig mulighed for en væsentligt større involvering fra læserens side.(Du kan læse mere om QR-koder ved at følge linket til en tidligere artikel fra Frontbox: Her)

Nye teknologier og teknikker kan give standout effekt – fx 3D-annoncer

En knap så High-Tech løsning er set i den seneste udgave af Dansk VVS, hvor Grundfos har indrykket en annonce. Ved første øjekast ser annoncen rystet og utydelige ud, men på annoncen sidder en lille pakke med et sæt 3D-briller. Tager man dem på og ser på annoncen, får man den ønskede 3D-effekt.

Denne løsning ser man ikke så ofte, men den involverer i høj grad læseren, samtidigt med at alle kan være med – også dem uden smartphones. På Grundfos annonce er der ligeledes en QR-kode. Den leder til en kampagneside, hvor man finder flere oplysninger om produktet og har mulighed for at deltage konkurrencer.

Ved at bruge disse løsninger giver man et “Low involvement brand” som fx Grundfos en standout effekt, og forsøger på denne måde at sikre, at læseren husker annoncen.

Alt kan scannes og alt kan vises ved scan

En ny teknik kommer fra firmaet Aurasma, som har udviklet en applikation til smartphones/iPads, der ligesom QR-koder giver mulighed for at kombinere det trykte medie med videoer, animationer og lignende.

Kameraet i telefonen eller tablet-computeren holdes henover symboler, tekst eller logoer på tryksager. Når softwaren i applikationen genkender et symbol, en overskrift, et billede eller et logo, vises det interaktive indhold på skærmen. Er der for eksempel tale om en filmplakat, vises traileren når telefonen holdes op foran.

Den nationale Taiwanske avis United Daily News benytter sig ligeledes af applikationens muligheder og linker artikler til nyhedsindslag.

De teknologiske muligheder kan løfte læseroplevelsen betragteligt

Om det er skæve formater, omslag, sampling, 3D-briller, QR-koder eller andre interaktive løsninger, der er tilknyttet annoncer, kan det være med til at få flere annoncører til at se andre og nye muligheder i printannoncering. Fra printmediernes side er der en konstant balancegang mellem at fastholde en troværdig profil med fokus på det redaktionelle indhold, og et stigende ønske fra annoncørerne for i højere grad at skille sig ud.

Mulighederne for aktivering af læseren bliver hele tiden større. QR-koder og Aurasma mener vi her på IUM, blot er første led i en bølge af teknologisk udvikling, som skaber interaktion imellem de trykte medier og online universet.

Set med en print planners øjne er det vejen frem, at lave annoncer der i højere grad involverer læseren, samt giver en bedre synergi mellem online og print annoncering. Samtidig skabes der på denne måde mulighed for at tracke effekten af “offline” markedsføring.

Af: Heidi Schoszarzek, Print Planner, og Charlotte Grønning Thomsen, Print Planner

En ”glitter”-sektion er en sektion trykt på blankt papir, typisk om mode og trends. Kvaliteten er mere luksuriøst end almindeligt avispapir, men ikke mange mediehuse vælger at spendere det ekstra på det lækre papir, selvom de ville kunne tiltrække flere læsere – og dermed flere annoncekroner.

To af de danske aviser, som udgiver avismagasiner på glitterpapir, er Berlingskes modesektion MS og Børsens Pleasure. Hos Jyllands-Posten har de på avismagasinerne Living og Viva valgt at holde samme stil som resten af avisen, med almindelig avispapir og har fornylig valgt at droppe beskæringen i disse to sektioner.

Mange luksusbrand-annoncører foretrækker glitter-papir

Vi så imidlertid gerne, at der kom flere glitter-udgaver af mode-sektioner i aviserne både nationalt og internationalt. Der er nemlig mange luksus- og highbrand-annoncører, som ønsker at være på glitterpapir, da annoncerne ser bedre ud og giver læseren følelsen af at læse et magasin.

Udgifterne for at udgive sektioner på glitterpapir er selvfølgelig højere for aviserne end prisen for almindelig avispapir. Vi er dog af den overbevisning, at det ville være en klog investering for aviserne; glittersektionerne er for mange fashion-annoncører et fint alternativ eller supplement til magasinerne, og derfor en attraktiv løsning for annoncørerne.

Vi er derfor overbeviste om, at flere annoncekroner, især fra fashion-annoncører, ville finde vej til aviserne, hvis de turde satse på de mere lækre sektioner.

Berlingske laver “en halv glitter”

Hos Berlingskes modesektion MS har de gennem flere år fået forespørgsler fra kunder om udsigten til et mere “rigtigt” magasin i bedre kvalitet. Det har fået Berlingske til at vælge mellemvejen; Cirka hver anden gang laver de udgivelsen på glitterpapir og de resterende udgivelser på almindelig avispapir.

Udfordringerne for Berlingske kan være at få de kunder, som kun ønsker at være i glitterudgivelserne af MS, til også at ville annoncere i de resterende numre. Blandt andet derfor tror vi, at MS på sigt vil overgå til udelukkende at blive udgivet på glitterpapir.

Ser man på eksempelvis UK udgives pendanten til Børsens Pleasure, avismagasinet How to spend it i Financiel Times, på glitterpapir med stor succes. Der er imidlertid ikke meget inspiration at hente hos vores nordiske naboer, da både Sverige og Norge er langt efter Danmark, når det gælder glitter-sektioner.

Få bare en smule glitter ind i avisen

Hvis de danske mediehuse tøver med glittersektionerne på grund af økonomien i det, så kunne de jo starte med at gøre Berlingske kunsten efter og lave nogle af magasinerne i glitter.

En anden idé kunne være at lave de første og sidste 5-10 sider på glitter-papir og de midterste sider i avispapir. På den måde kan man sandsynligvis holde udgifterne nede og samtidig tilfredsstille de kunder, som ønsker at være på glitterpapir.

I hvert fald vil vi opfordre mediehusene til at overveje, om en glittersektion ikke ville kunne glæde både deres annoncører og læsere – og oven i købet også betale sig.

Af: Sari Jensen, Print Planner

Efter år med svingende læsertal har modemagasinet Sirene valgt at trække stikket. Til sommer stoppes udgivelsen af det 10 år gamle magasin. Spørgsmålet er, hvilken betydning det vil få for annoncører med målgruppen unge piger, når de får et magasin mindre til at nå de unge piger med.

Magasinmarkedet har været hårdt ramt af nedgang i læsertal, og mange magasiner har måtte dreje nøglen om indenfor de seneste år. Nu er antallet af lukninger blevet færre, og vi har endda set nye magasiner blomstre op. Netop derfor kan det undre, at Sirene lukkes ned netop nu.

Hård kamp fra begyndelsen

Lige siden Sirene startede op i 2001, har magasinet kæmpet en hård kamp med magasinet Bazar om at vinde de unge kvindelige læsere. Det var et spørgsmål om tid før en af dem måtte give op, hvis der ikke skete ændringer i de to magasiners læsertal. Sirene forsøgte sig uden held med en prisnedsættelse af magasinet, og har altså måtte give op i sidste ende. Lukningen af Sirene er beklagelig for folkene bag bladet, men det er heldigvis lykkedes Egmont at finde nye stillinger til dem i forlagets egne rækker.

Der er blevet gættet på, om dødsstødet til Sirenes skyldes, at Egmont vil bruge ressourcerne til at lancere et nyt magasin. Dette afkræftes imidlertid på Mediawatch af Torsten Bjerre Rasmussen, der er administrerende direktør for Egmont Magasiner.

Vil en styrkelse af Bazar svække annoncørernes position?

Hvordan Bazar vil udnytte den nye situation, må tiden vise. Det er en mulighed, at Bazar, nu hvor magasinet er alene tilbage på markedet, vil opleve større efterspørgsel, og at det vil give flere annoncekroner. Er dette tilfældet, vil Bazar med al sandsynlighed blive stærkere på sit redaktionelle indhold og eventuelt også blive underkastet en brush-up.

Dog kan man som annoncør frygte, at priserne hos Bazar vil stige, når der ingen reel konkurrence er tilbage på området. Annoncørerne vil således blive tvunget til at punge ud, fordi de ikke har andre steder at gå hen, hvis de vil ramme de unge kvinder.

Om Bazar vil forblive ene spiller på markedet vil tiden vise. Nu, hvor Sirene er lukket, kan det sagtens tænkes, at et andet mediehus kunne få lyst til at prøve lykken med et nyt ungt modemagasin.

Af: Thomas Bech Hansen, Account Manager

Da jeg forleden aften klikkede rundt på Ekstra Bladets hjemmeside, faldt jeg over en artikel af sexologen Joan Ørting, som påstod, at når man møder en mulig partner, bør man indenfor fjorten dage vide, om der er tale om kærestepotentiale, vennepotentiale eller om det bare aldrig vil gå. Det fik mig til at tænke på, om man som forbruger bør have samme indstilling til den endeløse strøm af brands, som dagligt prøver at forføre os.

I bund og grund forsøger ethvert brand at opnå præcis den samme type kærlighed fra forbrugeren, som man har til sin kone eller kæreste: Ubetinget kærlighed der overskygger alt andet, og som gør, at man stoler blindt på, at den anden person (eller brand) i sandhed vil mig det bedste.

Ovenstående er et citat fra det amerikanske konsulentfirma Legacy Marketing Partners, men hvordan får man skabt denne kærlighed som overskrider sund fornuft?

Kærlighed handler om nærhed, intimitet, nærvær, ærlighed og følelsen af at være noget specielt for et andet menneske. I sidste ende er det præcis det samme jeg som forbruger efterspørger fra de brands som dagligt forsøger at forføre mig.

Personlig kommunikation – ikke grå masser af brede målgrupper

Nærværende, personlig og ærlig kommunikation som giver mig følelsen af, at brandet er interesseret i MIG og ikke en stor diffus målgruppe af ”Mænd 25-40”.

Selvom de fleste forhåbentlig kan nikke genkendende til ovenstående, leverer langt de fleste kunder en brief, hvor deres målgruppe bliver beskrevet ud fra rent demografiske variabler.

Det duer ikke, hvis det er følelserne, der skal tales til, og man skal opbygge den loyalitetsskabende brandkærlighed som mange brands drømmer om. Man kan ikke bare gå ud fra, at ”Mænd 25-40” vil reagere ens på et givent budskab.

I stedet bør man komme ind bag huden på målgruppen enten via kvalitative målgruppestudier, arketyper eller lignende for på den måde at kunne personificere det kommunikative budskab til sin udkårne.

”Er jeg interessant nok for målgruppen?”

Som annoncør er en af de vigtige opgaver netop at få forbrugeren til at føle tig tryg ved servicen, brandet eller produktet, fordi det er gennem trygheden at loyaliteten og kærligheden til brandet opstår.

Som forbruger og menneske føler man sig først helt tryg, når personen på den anden side af bordet forstår, hvad der er vigtigt for MIG og MIN hverdag.

Med det støt stigende støjniveau i medierne er der ikke meget tvivl om, at det i højere og højere grad bedre kan svare sig at være ”meget” for en mindre gruppe mennesker, end at være ”lidt” for en stor mængde mennesker.

Derfor bør man som annoncør ikke tænke: ”Er målgruppen interessant nok for mig?”, men i stedet stille spørgsmålet: ”Er jeg interessant nok for målgruppen?”

Ifølge Joan Ørting, bør forbrugeren i hvert fald indenfor ganske kort tid kunne finde ud af om et givent brand har kærestepotentiale, om man blot skal være venner, eller om forholdet helt skal afsluttes, så derfor gælder det, som annoncør, om fra start at være knivskarp på både målgruppe og budskab fra starten, så man ikke havner i det håbløse ”in-between”.

Torsdag den 28. januar fra 14-17 holder IUM en gratis konference om luksusforbrugere. Her vil du få indsigt i, hvordan du kan optimere dit brands ROI gennem stærk positionering, en bedre målgruppeforståelse og optimal udnyttelse af de interaktive mediers mange muligheder.

Selvom mange har været berørt af den økonomiske krise, er der stadig en gruppe forbrugere, som fastholder et højt personligt forbrug. IUM’s konference sætter fokus på, hvordan du som annoncør kan nå disse forbrugere.

Konferencen byder på bidrag fra en af IUM’s egne specielister og to inviterede specialister. Alle tre oplægsholdere har arbejdet internationalt og vil dele deres viden om luksus, brand og kombinationen af de to i krisetid, hvor et stærkt brand er vitalt.

Rune Kiowsky om brandhype og forbrugernes købsmotivation

Dagen lægges ud med et opæg af Rune Kiowsky, Strategisk Direktør hos IUM. Han vil fortælle om konceptet luksus, og om hvordan man kan bruge brandstyring til at skabe hype omkring omkring et brand.

Igennem oplægget vil Rune blandt andet lancere og forklare begreberne fluxury og discreet-chic samt gennemgå udviklingen fra at efterspørge limited editions til i stedet at søge produkter, som er produceret på baggrund af den enkelte forbrugers ønske om at være unik.

Linda Hauer med International luksusanalyse

Herefter vil Linda Hauer, Reasearch Director hos Lagardére Global Advertising, præsentere resultaterne fra den seneste internationale luksusanalyse, som er foretaget på tværs af syv markeder i tre verdensdele (Europa, USA og Asien).

Analysen viser, hvem luksusforbrugerne er, hvorfor de køber luksus produkter, og hvordan man som annoncør kommer i kontakt med disse interessante forbrugere.

Rina Hansen om synergier mellem interaktive medier og luksus

Slutteligt vil Rina Hansen, Ph.D. og konsulent på Retail Institute, udforske de mulige synergier mellem luksus og interaktive medier. Med udgangspunkt i spændende cases giver hun sit bud på, hvordan luksus og interaktive medier kan forenes og hvordan Internettet kan hjælpe dit brands forretningsmodel på vej.

Tilmeld dig allerede i dag

Konferencen om luksusforbrugerne finder sted hos IUM, Østergade 26A, 4 sal, 1100 København K torsdag den 28. januar fra 14-17.

Tilmeld dig til konferencen her – det er gratis, men pladsen er begrænset.

Hent invitationen her

Af: Kent Madsen, Campaign Manager

Search er en sikker ROI satsning – eller det? Millioner af markedsføringskroner brændes af på forfejlede Search kampagner, fordi det ikke planlægges ordentligt fra begyndelsen

Google er indbegrebet at Search – det er den største søgemaskine i Norden. Den bruges af over 90% af internetbrugerne, er kendt af endnu flere og oplever en næsten konstant vækst i antal brugere og besøgende.

Nu har også annoncørerne i stor stil fået øjnene op for de muligheder, som annoncering på søgemaskinerne åbner for, og der postes større og større beløb i kampagner på både Google, Bing og Yahoo.

Search – en sikker investering?

Det er ifølge mange eksperter en investering, som ikke kan slå fejl. Søgemaskinerne giver den højeste ROI af alle medier, konkurrenterne bruger Search, og forbrugerne reSearcher i stigende grad på nettet, før de køber varer (hvad enten det er online- eller offlinekøb).

Search ER en fantastisk kanal, men det kræver, at man bruger den optimalt. Det er der desværre mange annoncører, der ikke gør – strategien er ikke på plads, og de ender med at skyde med spredehagl med deres annoncekroner.

Der er også en generel opfattelse af, at Search er nemt at komme i gang med, og at alt hvad der kræves er et kreditkort og lidt forståelse for tal og tekst. Intet kunne være fjernere fra sandheden.

Man skal have en strategi for, hvad Search skal bidrage med

Som rådgiver i annoncering på søgemaskiner modtager vi ofte forespørgsler fra annoncører som har besluttet, at de vil være til stede på Google og gerne vil hurtigt i gang.

Dog har de ofte ikke helt gjort op med sig selv, hvad de vil have ud af deres kampagner. Derudover er der meget tvivl om, hvordan man vurderer, om en kampagne er en succes eller fiasko, hvilke KPI’er man bør følge, samt hvilke oplysninger der bør fremgå af rapporteringen.

Mange begår den fejl, at de sammenligner Search med de tradionelle mediekanaler. I stedet for at udnytte den dynamik Searchmediet tilbyder, forsøger man at vurdere Search ud fra gammeldags principper, som er nedarvet fra andre medier.

Et godt eksempel på dette er det store fokus, der stadig er på at opnå en lav pris per klik. Man kan ikke vurdere en kampagne ud fra klikprisen alene. Man bliver nødt til at se på, hvordan trafikken performer på sitet for at vurdere, om en klikpris er god eller dårlig.

Endelig er der annoncører, som kaster sig ud i Search uden af have en egentlig webstrategi. Listen over eksempler på fejlslagne kampagner er nok lige så lang som listen over de succesfulde kampagner.

Derfor følger vi i morgen op med en tjekliste for planlægning og eksekvering af en god Searchstrategi – Følg med på Frontbox!

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Facebook har indført nye regler for konkurrencer på Facebook. Reglerne indebærer, at man ikke må kræve, at brugeren oploader indhold til sin profil for at deltage i konkurrencen.

For tre uger siden annoncerede Facebook announced opstramning af reglerne for konkurrencer indenfor Facebooks vægge – opstramninger, som har væsentlig betydning for markedsføring på Facebook.

Det væsentligste ved reglerne er at;

1.    De nye regler kræver, at alle markedsføringsfolk får eksplicit tilladelse fra Facebook mindst 7 dage før igangsættelse af hvilket som helst markedsføringstiltag i Facebook.

2.    Reglerne forbyder at man kan køre konkurrencer eller bedrive markedsføring som kræver, at brugeren bliver fan, interagerer med en feed-historie, eller gør noget som helst andet udenfor den givne applikation eller applikations-side for at deltag i konkurrencen.

Reglerne betyder at …

Dette betyder, at man ikke længere må lave konkurrencer, der kræver, at man for at deltage skal oploade et billede, blive fan, eller opdatere sin status med brandede beskeder.

Kort sagt må man ikke kræve af brugeren at han/hun bidrager med indhold til deres egen del af Facebook for at deltage i konkurrencen. De må gerne kræve at brugeren fx oploader et billede til fansitet eller applikationen, men ikke at det skal deles. Brugerne skal altså tilmelde sig konkurrence via applikationen.

”Facebook forsøger med dette tiltag at gøre det klart, at markedsføring kun må finde sted inden  for de rammer, facebook har defineret. Facebook har to åbenlyse grunde til at gøre dette. For det første værner de på denne her måde om brugeroplevelsen på facebook platformen. For det andet strammer de op på reglerne for at beskytte deres egne kommercielle interesser og tjene mere på ting som betalt trafik til applikationerne,” forklarer IUM facebook ekspert Jeppe Lamm

Selvom reglerne er trådt i kraft er der dog eksempler på flere kampagner, der har overtrådt disse regler uden at blive lukket ned – sandsyneligvis fordi Facebook stadigvæk hjælper mange annoncører med at forstå reglerne. Et eksempel er den ellers højt roste Ikea kampagne på Facebook, der netop indebærer at brugerne skal oploade et ikeabillede og tagge det med deres eget navn.

I kan læse om reglerne i artiklen Facebook Updates Promo/Sweepstakes Guidelines – What it means for Marketers

Af: Lars Anthonisen, Interactive manager

WebTV er et godt kampagnesupplement, men det er stadigvæk for dyrt

Brandzation har sammen med 4 medier og 4 udvalgte annoncører lavet en større undersøgelse af webTV, dets effekt, potentiale og værdien af de enkelte kommercielle elementer som pre-rolls, overlay og companion-bannere.

Selvom undersøgelsen viste flotte resultater for brugen af webTV er der dog fortsat en række udfordringer forbundet med brugen af dette format for annoncørene.

De fleste annonceklip bliver set til ende

Mellem 60 % og 73 % af brugerne ser klippene til ende på tværs af de testede kampagner og medier på trods af, at de til enhver tid havde mulighed for at klikke væk fra annoncen og derved komme direkte til det indhold, de har ønsket at se i første omgang.

Videoannoncerne var mellem 14 og 27 sekunder, men længden havde ikke betydning for, hvor mange brugere, der så webTV klippene til ende. Der var dog stor forskel medierne i mellem i forhold til brugerfrafald, og efter vores erfaring handler det i høj grad om matchet mellem medie, målgruppe og indhold.

God effekt

De væsentligste fordele ved webTV er at lyd og billede er stærke kommunikationsredskaber, og at man  på WebTV modsat flow-TV kan måle og veje hele processen.

Det er erfaringen fra undersøgelsen, at kombinationen af flere formater giver højere awareness og genkendelse – op til 80%, med pre-rolls som det stærkeste element i denne proces. Klikraterne for undersøgelsen fordeler sig således:

·    Pre-rolls 1,5 – 2,45
·    Overlay, 0,13- 0,39
·    Kampagnebannere: 0,30-0,34

Dette er højere end markedsgennemsnittet, men der er fortsat usikkerhed omkring, hvordan disse klik fx konverterer og hvad kvaliteten af disse klik er mere generelt. Desværre kom der ikke noget frem om kvaliteten af klikkene under konferencen.

Netop kvaliteten af klikkene og responsen er en kerneproblematik ved brugen af online medier, som vi eksempelvis også har taget op tidligere i debatten om brug af affiliate netværk. Problematikken er anderledes i forhold til webTV, hvor konteksten er kendt, men det ændrer ikke på, at det også er væsentligt at se på kvaliteten af den interaktion man får.
Selvom der proklameres fordele som fuld opmærksomhed og ingen støj er dette ikke noget, der kan konkluderes ud fra undersøgelsen, som på de fleste punkter er netbaseret teknisk undersøgelse, der ikke viser om det viste klip rent faktiske ses og hvordan jævnfør målingen af TV.

WebTV er et godt kampagnesupplement, men det er stadigvæk for dyrt

På baggrund af undersøgelsen og de erfaringer, vi selv har gjort os må webTV ses som et godt supplement eller alternativ til TV kampagner, fordi det skaber høj awareness og kan have en fornuftig reach. Desværre er det fortsat for dyrt at annoncere over webTV, så inden det bliver rigtigt interessant kommercielt, skal prissætningen reguleres.

Derudover er der også spørgsmålet om produktionsomkostninger. Idet der ikke er ét standardiseret format, skal produktionen tilrettes det enkelte medie. Endvidere er det langt fra alle medier, der uden bekostning påtager sig opgaven at versionere og omformatere materiale fra eksempelvis TV. Som det ser ud lige nu kan disse omkostninger gøre webTV-annoncering til en bekostelig affære.

Undersøgelsen er udført af af Brandzation i samarbejde med Ekstra Bladet, Jyllands Posten, Børsen og Berlingske samt SAS, Nykredit, De Gule Sider og Nordisk Film.

Læs mere om dagens brandzation konference

Af: Jakob Møllmann, Interactive Planner

Overalt i verdenen er der en stigende tendens til, at online-brugerne bliver mere og mere engagerede og aktive i deres færden på internettet. På de sociale medier er det især de socialt relaterede aktiviteter, der øges – aktiviteter som at oprette en profil, besøge venner, snakke med venner, og håndtere egen profil.

Men brugerne udtrykker sig også gennem blogs, videoer og billeder. Særligt de sidstnævnte aktiviteter er interessante set i et kommercielt lys. Fra brugerens synspunkt er det ikke længere acceptabelt blot at blive talt til og få udstukket information – i stedet stiller brugerne i højere grad krav til at være med i processen. Derfor har annoncørerne en udfordring i at tilbyde et univers, hvor brugerne kan interagere med brandet, produkterne og organisationen bag. Tendensen har været undervejs i flere år, men den nyeste udgave af IUM’s ”Social Media Tracker” viser at der er kommet fart på brugerne. Gruppen af brugere der uploader videoer er steget fra 20% til 38% af alle aktive internetbrugere, upload af billeder er steget fra 40% til 55% og oprettelse af egen blog er steget fra 32% til 40%. Samtidigt ser vi af de passive ydelser har nået et mætningspunkt hvor f.eks. afspilning af videoer er stagneret på 80%.

Figur 1: Online brugsmønster

Opfattelse af den danske online adfærd har tidligere været beskrevet som figur 1 viser. 90% læser og observere, 9% deltager af og til, mens 1% interagerer bredt og hyppigt. Et interessant issue omhandler således, hvorvidt dette markedsperspektiv forbliver uændret til trods for udviklingen i brugeradfærden. Vores vurdering er, at flertallet af online brugeren stadig vil være ’lurkers’, mens der vil være en forskydning således imod flere meget aktive brugere.
I en branche hvor flere og flere virksomheder søger brugerinvolvering, og samtidig interesserer sig for den sociale verden, er udviklingen interessant. Dog skal interaktionen ikke ses som en ”sikker vinder”. Rapporten viser nemlig, at brugerne ser de sociale medier som et mødested og ikke i særlig høj grad interagere med de mest åbenlyse kommercielle muligheder.

I forhold til disse øgede muligheder er der derfor en række krav til annoncørerne, som ikke længere kan forvente at brugerne er villige til at interagere med alt annoncering og indhold, blot fordi det er tilstede. Brugerne er begyndt at stille flere krav og der er en række klare dos and don’ts. Eksempelvis skal der ikke være lang vej til underholdning og involvering. Det betyder, at brandet og indholdet skal præsenteres i det første materiale brugeren støder på. Allerede her skal der være mulighed for interaktion og underholdning.
I sidste ende betyder udviklingen dog mulighed for øget involvering. Basalt set handler det for virksomhederne og medierne om at øge den tidsmængde, brugeren har lyst til at interagere med et givent brand. Jo længere tid des flere muligheder vil der være for at kommunikere et kampagne udtryk, skabe loyalitet og skabe større brand- og produktkendskab.

Af: Simon H. Theland, Redaktør.

De nyeste tal fra USA viser, at traditionel online-annoncering er faldende mht. succesrate og gennemslagskraft. Der skal tænkes i nye baner, hvis online vil fortsætte fremgangen i samme tempo som hidtil. Men hvad kan der gøres?

En rapport fra Nielsen viser, at online-medierne står ved en skillevej. Det betyder konkret, at de traditionelle online bannerannoncer er gået hen og blevet noget nær virkningsløse, og at nytænkning er påkrævet.

GoViral, som er kendt for at promovere reklamevideoer, der kontekstuelt får brugerne til at interagere med kampagnerne, er allerede på forkant med denne udvikling, hvilket blev illustreret, da virksomhedens direktør, Jimmy Maymann, for nylig var taler ved Cannes Lions. Ifølge Mediawatch opsummerede Maymann hele problematikken med bannerannoncer således: “Brandundersøgelser viser, at folk i høj grad er immune over for dét, der foregår i top- og højrebanneret. Bannerannoncer er blevet ligesom enhver anden massedistributionskanal. Vi er nødt til i højere grad at få bannerne gjort relevante via behavioural targeting eller at finde nye måder at fange forbrugerens opmærksomhed på. Uden relevans ingen interaktion. Dermed mister vi på sigt vores mulighed for at bygge brands online”.

Vejen frem

Den omtalte relevans og interaktion skal angiveligt komme fra mega-fænomenerne, som er de sociale medier. Tendenser her viser, at online-mediets anvendelse i annoncering stadig stiger trods et stagnerende marked for banner-annoncer, og at dét, som annoncørerne nu skal lærer, er, at den nye bølge af online-aktivitet er centreret omkring de sociale medier, search og online video, og at en kommercialisering af disse kan sikre online-mediets himmelflugt.

Den svære opskrift

Udfordringen ligger imidlertid i at finde intelligente løsninger, hvorved man kan integrere de sociale medier i markedsføringen, men til gengæld er der umådeligt store fordele, hvis disse løsninger findes, fordi de sociale medier har minimale feedback-barrierer, dvs. brugerens oplevelser med annoncørernes brands er øjeblikkelige, og de kan ligeså øjeblikkeligt opleves af annoncøren og andre brugere via eksempelvis Twitter eller Youtube. For at underbygge vigtigheden af de sociale medier, viser Nielsens undersøgelse, at amerikanernes tidsforbrug på videosites er steget med 2.000 % siden 2003, og samtidig er det blevet alment accepteret, at kommunikationen mellem brugere (anbefalinger, kritik mv.) i det hele taget er den mest troværdige kommunikation omkring produkter. Dette stiller – trods de store fordele – enorme krav til annoncørernes reaktionstid og kommunikative evner, for der findes altså eksempler på, at de sociale medier ødelægger mere, end det kommercielle potentiale gavner. I disse tilfælde må annoncørerne spille efter spillets regler, men moralen er, at en satsning på markedsføring gennem sociale medier kræver mange ressourcer til opfølgning og vedligeholdelse, og derfor kan de ”ufarlige”, traditionelle bannere til stadighed være nok så indbydende for en annoncør.

I det store hele skal der i fremtiden tænkes i integrerende, interaktive platforme, som der netop er blevet beskrevet her på FrontBox, og da Internettet ifølge Nielsens undersøgelse er det mest innovative og socialt engagerende medie, bliver dette medie også det mest anvendte udgangspunkt for fremtidens kampagner. Det er efterhånden en gammel smøre, at kampagnerne skal tale til (for)brugeren på dennes præmisser, men dette er ikke desto mindre også Nielsen-undersøgelsens konklusion. Samtidig siger Maymann ifølge Mediawatch, at et brand er afhængig af emotionelle forestillinger, så flosklen holder stadig: Tal direkte til din kunde… men det nye er så den socialt integrerende, online platform, som annoncøren skal bruge for overhovedet at få kunden til at lytte.

Af: Christian Nyvang, Interactive Planner

I krisetiden er optimering af ressourcer et af de højeste punkter på dagsordenen, og ROMI måles nu langt mere direkte, end før vi landede i recession. Samtidig er konsekvensen ved uindfriede forventninger langt hårdere end for et år siden, men hvordan skal man egentlig gøre samarbejdspartneren eller kunden opmærksom på, at man vil gøre ende på forholdet?

Den amerikanske opskrift på professionel skilsmisse
Mange samarbejder starter i en ”forelsket” ånd, hvor der indledningsvis enten flirtes, eller også er der benhård konkurrence mellem en lang række bejlere. Når bureauer og kunder finder hinanden kan man godt forblindes lidt af, hvor godt et match man synes, man er, men det synes næsten uundgåeligt, at vores branches romancer ender i skilsmisse!

Omvendt kan annoncørerne/kunderne skifte bureau relativt nemt, men nogle gange er det også et behov for et bureau at kunne bryde med en kunde. Dét, der er skelsættende for vores branche, er, at det sjældent er bureauer, der slår op med kunder. Det skyldes idéen om, at bureauets historik og omdømme tager uoprettelig skade, hvis man ”fyrer” selv de mest uprofitable kunder. Specielt nu, hvor flere virksomheder presser fees i bund med det belæg, at krisen sluger marketingbudgettet. Flere bureauer er da også nødt til at arbejde til disse minimerede fees, men i visse tilfælde virker det bare nødvendigt, at bureauet overvejer, om det ikke er tid til at slå op.

At sende et signal

Med andre ord kan det være nødvendigt for bureauerne at rydde op i haremmet. Vi ved jo alle, at forhold i branchen ikke er monogame, så hvis man som annoncør vil bibeholde et favoritrolle hos sine bureauer skal der for tiden arbejdes lidt hårdere. Bureauer kan ikke nødvendigvis spille kostbare, men man kan unægtelig stille krav. Dette er således en måde at sige, at det ikke står dårligere til end, at ”værnemagerne”, der tjener på krisens dårligdom, kan føle sig sikre i deres kyniske strategi. Faktisk tvært imod:

Der er altid nogen, der kan tilfredsstille et lignende behov og med større gevinst, dvs. der er altid nogen i det polygame forhold, der fortjener og får mere opmærksomhed og kvalitet end andre. Fra bureauernes synspunkt handler det her om at identificere de samarbejdspartnere, der virkelig fortjener det ypperste mediearbejde – og derefter give dem det. Resten af porteføljen kan man i princippet skille sig af med – meget groft sagt. Budskabet er ikke, at man bare skal luge ud i de kunder, der ikke giver x antal kroner på bundlinjen, men snarere at man skal stille gensidige krav og optimere den gensidige indsats. Først efter dedikeret samarbejde kan man vurdere, om skilsmissen skal gennemføres.

It’s not you… it’s me?

Der synes til gengæld ikke at være plads til at gå på kompromis med sine følelser, og selvom det er pinsomt at være i nærheden af sin eks efter en skilsmisse, og selvom man kan blive familiens sorte får, så er det altid bedre for ”børnene”, at man stadig kan mødes. ”Børnene” i denne forstand er denne forstand er de folk, der var involveret i samarbejdet. Et rent brud fra den ene dag til den anden vil være smide al værdi fra samarbejdet direkte ud af vinduet – miste alle minderne så at sige. Der er utrolig meget professionel erfaring i ethvert samarbejde, og der er ingen grund til ikke at vinde på dette, selvom forholdet ender ulykkeligt. Derfor er budskabet, at hvis man føler, man er nødt til at slå op med en samarbejdspartner, så gør det ordentligt og kontrolleret. Få aftaler på plads om hvordan, man gennemfører bruddet bedst. De fælles ejendomme skal deles retfærdigt, og man skal være behjælpelig på alle måder, når ens gamle, udbrændte flamme flytter.

Det er desværre nok et urealistisk drømmescenarie, at tingene vil foregår på denne måde, og der vil uundgåeligt altid være nogle hard feelings. Nu er det bare sådan, at drømmescenariernes tid sluttede, da krisen blev indledt, men ikke desto mindre skal vi fælles ud af den igen, og det sker nok kun ved at optimere indsatsen, hvor den er fortjent og ved at spille med åbne kort over for dem, som ikke er en del af løsningen, eller som direkte står i vejen for den.

Kilde: AdAge

Af. Dorthe Skovrider, Kontaktchef.

De danske forbrugere i 2009 vil i højere grad gå efter at købe deres dagligvarer, hvor de får mest value for money. Det viser en undersøgelse, IUM netop har gennemført blandt de 15-50 årige danskere.
Samtidig viser undersøgelsen, at langt de fleste vil fastholde det budget, de har haft i 2008 til dagligvareindkøb til trods for de stigende fødevarepriser og økonomisk krise.

Det er især de mindre købmandskæder og specialbutikkerne, der kommer til at lide under det øgede fokus på at få værdi for pengene, mens discountsupermarkeder så som Netto, Fakta og Aldi ser ud til at komme styrket igennem året.  Ud af de 750 personer, IUM har spurgt, vil 44 % handle mere i discount-butikkerne, end de har gjort tidligere. Den nyåbnede discount-kæde Kiwi Minipris kan da også allerede se omfanget af deres succes, idet de allerede er blevet nødt til at søndagslukke flere butikker pga. for høj omsætning, mens Dansk Supermarked for første gang i mange år oplever faldende indtjening primært fra Føtex og Bilkas side.

For mærkevareproducenterne betyder dette, at de skal finde en balance, hvor de kan fastholde de forbrugere, der overvejer at skifte til de billigere private labels, uden at de mister den værdi, der ligger i at have opbygget et brandimage. Dette indebærer, at de er nødt til at overveje, om budskabet i above the line–kommunikationen skal ændres til at fokusere på value for money, frem for at de nedsætter prisen eller laver andre promotionstiltag ude i butikkerne.

37 % af de 15-50 årige tilkendegav i undersøgelsen, at de forventer at bruge færre penge på take away mad. For fødevareproducenterne er det en stor mulighed for at skabe et øget salg, og det giver derfor mening at kommunikere de fordele ved deres produkter, forbrugerne forbinder med take away mad, dvs. at det er nemt og hurtigt, samt at det er billigere end at bestille pizzaer.

For eksempel er Kraft Foods i USA (som i Danmark står bag bl.a. Gevalia, Philadelphia og Miracle Whip) gået sammen med Campbell’s Soup i en co-promotion af grillet ostesandwich og tomatsuppe under pay off’et ”Warm Hearts Without Stretching Budgets” for at skabe fokus på billige måltidsløsninger.  Samtidig har Kraft på internettet købt søgeordene ”budget friendly recipes” og ”easy inexpensive meals” for at lede de prisbevidste forbrugere ind på deres site.

Et andet eksempel er Gillette Fusion Power, som nu prøver at retfærdiggøre den høje pris på deres barberblade ved at kommunikere på TV, at det kun koster 1 dollar om ugen at opnå en ”high performance” barbering, og at det er penge, der er givet godt ud. 

Det bliver spændende at se, om de danske dagligvarevirksomheder når at omstille sig til de nye tider, eller om de krydser fingre og håber på, at den økonomiske krise bliver kortvarig for Danmarks vedkommende.