Af: Phillip Lyhne-Lorentzen, Broadcast Planner

3D film har der tidligere ikke været så mange af i de danske biografer. Derfor har det heller ikke været så relevant for annoncørerne at udvikle specielle 3D reklamer, men dette er ved at ændre sig, og over det næste stykke tid vil der komme en lan række 3D film til de danske biografer.

Interessen for 3D annoncering har været begrænset fra biograferne, idet det har været forbundet med for store omkostninger, og det var et begrænset antal film der blev produceret i 3D. Fra annoncørernes synspunkt har det ikke været relevant at investere i 3D reklamer, da kampagnerne ikke havde mulighed for at generere nok dækning med de få 3D film tilgængelige. Derfor har de reelle muligheder for at afvikle 3D reklamer tidligere haft lange udsigter.

Denne indstilling har ændret sig markant, og 3D er blevet det store Buzz ord inden for film efter Avatar.

Der kommer fortsat flere 3D biograffilm på programmet og det udvidder perspektiverne for 3D reklamer

Selvom 3D-dillen stadig er størst blandt børnefilm, hvor det er nemmest at udnytte det tredimensionelle univers, ser det ud til at flere og flere film bliver lavet til 3D.

Umiddelbart er følgende voksenfilm at vente i 3D:

•    Clash of the Titans

•    Resident Evil

•    Saw 7

•    Piranha

•    Jackass

•    Harry Potter 7

•    James Bond 007

I dag har14% af de danske biografsale installeret 3D udstyr, men allerede 1. oktober regner man med det vil ligge omkring 21%.

I forbindelse med udvikling af 3D sale, samt udbredelsen af film produceret i 3D, vil det formentligt kunne betale sig at bruge 3D annoncering i Danmark. Det er selvfølgelig en fordel med et stort biografbudget og en international vinkel, således at spottet kan produceres til flere lande på én gang.

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Som vi skrev på Frontbox i sidste uge, har Twitter lanceret deres første betalte annonceløsning – promoted Tweets. For de danske annoncører er der dog lang vej endnu inden mediet opnår en bred relevans. Vi ser på, hvad det kan bruges til nu, og hvad der mangler før Twitter bliver relevant for en bredere vifte af annoncører.

Tirsdag d. 13. april annoncerede Twitter deres nye annonceløsning – promoted Tweets. De promoverede Tweets er en ny platform, der tillader virksomheder at twitte sponsorerede søge-annoncer. Ifølge Twitters interne tal, håndterer Twitter månedligt 19 milliarder søgninger, hvilket gør dem til den anden største søgemaskine efter Google.

Attraktionen I Twitterannoncering består I høj grad I den virale effekt, man kan opnå gennem Re-Tweets af det givne post. Grundet mediet karakter som øjebliksmedie vil promoted Tweets være særligt brugbare, når man arbejder med breaking news såsom krisestyring.

Kort om, hvordan det virker

Som det ser ud nu, bliver promoted Tweets udløst af en søgning efter et bestemt keyword. I den Twitterstrøm, man møder vil de promoverede Tweets ligge øverst og det vil fremgå, at de er promoverede. Ellers vil de ligne almindelige Tweets og er indholdet attraktivt rummer de dermed potentiale for at blive retweetede.

Der vil kun være ét promoted Tweet pr søgning, hvilket begrænser inventory. Til sammenligning tillader Google op til 10 betalte annoncer pr. søgning. Som ved andre medieløsninger vil der dog være adgang til øjeblikkelig statistik om eksempelvis Re-Tweets, @replies, #tag klik, avatar klik, link klik og visninger efter Re-Tweets.

Annoncernes succes måles efter resonans på Twitter – dvs. Re-Tweets, hvor mange gange postet læses osv. Derfor kræver succesfuld annoncering på Twitter stadigvæk en aktiv brugerprofil, relevante søgeord og indhold, som brugerne ønsker at Re-Tweete

Hvad kan vi bruge det til?

Med tiden er det tanken, at annonceringsmulighederne skal udvides, således, at der kommer annoncer i brugerens Twitterstøm uagtet om man følger virksomheden eller ej.
Annonceringsmulighederne skal også udvides så der vil være visninger gennem 3. partsapplikationer først til desktops og senere til smartphones.

Derudover ser Twitter på mulighederne for samarbejde med deres search partnere, således at Twitter-annoncerne også kan ses i søgemaskinerne. Twitter har også indikeret, at annoncører med tiden vil få mulighed for at målrette deres annoncer gennem geo-location targeting. Så begynder det at blive interessant for danske afdelinger af internationale virksomheder.

For de danske annoncører er det interessant når…

Som det r nu kan internationale virksomheder som Stimorol, George Jensen eller B2B virksomheder som os selv ikke bruge annonceringen rettet udelukkende imod danske kunder, da brandet er internationalt kendt, og vi vil opleve enorme mængder af ”spildt” annoncering.

Der, hvor Twitter kan være relevant som det er nu er i forhold til udelukkende danske brands og virksomheder, der primært henvender sig til teknologiinteresserede og marketing- og mediefolk, som udgør størstedelen af den danske Twitterskare.

Twitter vil fungere godt som interaktionsmedie, I forhold til krisekommunikation, for at demonstrere forståelse for mediet (hvis man eksempelvis er et web- eller reklamebureau) og hvis man har en eller anden forbindelse til store begivenheder, som eksempelvis den hypede askesky fra Island.

Som sagt er den danske Twitterscene lille, men ikke ubetydelig. De aktive Twitterbrugere er størstedelen early adopters og influencers, så derfor er det også mere end plausibelt, at Twitterannoncering vil have en viral effekt udover det buzz, den vil opleve på selve Twitter.

Af: Rune Kiowsky, Strategic Director

Det er ikke længere nok at sælge en livsstil eller en identitet til forbrugerne. Nu skal brandene til at møde de pragmatiske og convenience-elskende forbrugere på deres vilkår og tilbyde dem deres assistance så de kan få mest muligt ud af hverdagen.Det kræver lidt mere arbejde end traditionelle kampagner, men det betaler sig.

Trenden blev introduceret for et par år siden af trendwatching, men nu spår de dens store indtog på markedet. Det handler om at brands skal servicere deres forbrugere – De skal være forbrugernes brand-butlere.

De væsentligste valutaer, der handles i anno 2010 er tid, kontrol, convenience og selvstædighed og det kræver interaktion med brugerne. Vi taler ikke længere om at broadcaste men om at tale med forbrugerne.

At være brand butler handler om relevans og service, og ikke blot om sjov underholdning blot for underholdningens skyld.

Du kan læse hele artiklen her: Brand Butlers – Why serving is the new selling

Hvordan man kan bruge medierne til at være brandbutler?

En væsentlig del af denne udvikling er også udviklingen indenfor mobilmarkedet, der kan tilbyde forbrugerne øjeblikkelig tilfredsstillelse og service on the go.

Men mobiltelefonen er ikke det eneste medie, der kan bruges i brand butler tanken. I virkeligheden kan alle medier være med til at servicere brugeren. Det handler mere om tankegangen bag, og om at vide, hvordan man kan aktivere dette i de forskellige medier.

Mens rich media, kampagnesites og mobilløsninger er de oplægte muligheder, er det ikke kun her folk lever deres liv. Derfor er der også mange muligheder i events, sponsorater og decideret indhold i medierne.

Det kræver lidt (sam)arbejde men betaler sig

Vi har sagt det mange gange før – det handler om processen og om en holistisk tilgang til marketing, som i bedste tilfælde er et gennemført samarbejde mellem brandet, reklamebureau og mediebureau, så det hele tænkes ind fra starten.

Dette er selvfølgelig ikke så let at udarbejde eller eksekvere som standard envejsannoncering, og det kræver et længere tidsperspektiv. Til gengæld er det givtigt, idet brugeren får udvidet mulighed for at bruge tid med brandet.

Undersøgelser fra MSN viser at dette, som de kalder dwell time, i høj grad påvirker både købelyst og appetitten på rollen som brandambassadør. Derfor skal der lyde en opfordring til tidligere og mere samarbejde mellem brand og bureauer, så vi for alvor kan komme i gang med at servicere forbrugerne!

Savner du case inspiration, så scroll igennem Trendwatchings artikel – der er masser af dem, og mange af mulighederne er oplagte!

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Det har altid været svært at vurdere effekten af prætest af reklamer, men nu har TSN Infratest offentliggjort resultater fra Tyskland, som viser en gennemsnitlig forbedring af kampagneresultaterne med hele 19 % for prætestede reklamer. Konklusion: det betaler sig at spørge forbrugerne.

TNS Infratest har netop offentliggjort en analyse af prætests af 30 forskellige tyske kampagner, for at undersøge effekten af prætestresultaterne på kampagnens performance.

I gennemsnit forbedrede en prætest af reklamerne kampagneresultaterne med hele 19 %. Blandt de reklamer der oprindelig kun var moderat gode var forbedringen endda helt oppe på 30%.

Det betaler sig at præteste – også ud fra en økonomisk betragtning

En typisk prætest koster godt 50.000 kr. at foretage, men med reklamebudgetter, der ofte er skyhøje er det en god investering!

Det er altså en god idé at foretage en prætest – blot indrykningsbudgettet er omkring 300.000 eller mere, vil man som udgangspunkt komme ud af investeringen med en ROI over 1

Typiske problemer handler om budskabsforståelse og genkendelse af afsenderen

Når man laver prætests er det ofte for at teste forskellige alternativer for at finde den version, der har den bedste effekt i målgruppen.

”Det er vores erfaring, at der meget ofte er væsentlig forskel på de gode og dårlige versioner af reklamer,” fortæller Simon Ortman, Senior research Director.

Selv den bedste af versionerne, der prætestes kan typisk forbedres, fortæller Simon Ortman, og fortsætter:

”Samtidig viser vores prætest også, hvilke ting der kan forbedres, så kunden ender med det bedste alternativ. Enkelte gange er det hele konceptet, der forkastes, men oftest drejer det sig om mindre ændringer. Typisk handler problemerne om budskabsforståelse og genkendelse af afsenderen. Desværre er der mange reklame- og produktionsbureauer, der glemmer, at forbrugerne kun ser reklamer med et halvt øje, Men disse problemer kommer frem i prætestene, og små ændringer kan i sidste ende betyde mange penge for annoncørerne, så som udgangspunkt anbefaler vi altid prætest, når der er mulighed for det,” afslutter Simon Ortman.

Kilde: Undersøgelsen fra TSN Infratest blev citeret i WARC (World Advertising Research Center) den 18. marts.

Af: Kent Madsen, Campaign Manager

Search er en sikker ROI satsning – eller det? Millioner af markedsføringskroner brændes af på forfejlede Search kampagner, fordi det ikke planlægges ordentligt fra begyndelsen

Google er indbegrebet at Search – det er den største søgemaskine i Norden. Den bruges af over 90% af internetbrugerne, er kendt af endnu flere og oplever en næsten konstant vækst i antal brugere og besøgende.

Nu har også annoncørerne i stor stil fået øjnene op for de muligheder, som annoncering på søgemaskinerne åbner for, og der postes større og større beløb i kampagner på både Google, Bing og Yahoo.

Search – en sikker investering?

Det er ifølge mange eksperter en investering, som ikke kan slå fejl. Søgemaskinerne giver den højeste ROI af alle medier, konkurrenterne bruger Search, og forbrugerne reSearcher i stigende grad på nettet, før de køber varer (hvad enten det er online- eller offlinekøb).

Search ER en fantastisk kanal, men det kræver, at man bruger den optimalt. Det er der desværre mange annoncører, der ikke gør – strategien er ikke på plads, og de ender med at skyde med spredehagl med deres annoncekroner.

Der er også en generel opfattelse af, at Search er nemt at komme i gang med, og at alt hvad der kræves er et kreditkort og lidt forståelse for tal og tekst. Intet kunne være fjernere fra sandheden.

Man skal have en strategi for, hvad Search skal bidrage med

Som rådgiver i annoncering på søgemaskiner modtager vi ofte forespørgsler fra annoncører som har besluttet, at de vil være til stede på Google og gerne vil hurtigt i gang.

Dog har de ofte ikke helt gjort op med sig selv, hvad de vil have ud af deres kampagner. Derudover er der meget tvivl om, hvordan man vurderer, om en kampagne er en succes eller fiasko, hvilke KPI’er man bør følge, samt hvilke oplysninger der bør fremgå af rapporteringen.

Mange begår den fejl, at de sammenligner Search med de tradionelle mediekanaler. I stedet for at udnytte den dynamik Searchmediet tilbyder, forsøger man at vurdere Search ud fra gammeldags principper, som er nedarvet fra andre medier.

Et godt eksempel på dette er det store fokus, der stadig er på at opnå en lav pris per klik. Man kan ikke vurdere en kampagne ud fra klikprisen alene. Man bliver nødt til at se på, hvordan trafikken performer på sitet for at vurdere, om en klikpris er god eller dårlig.

Endelig er der annoncører, som kaster sig ud i Search uden af have en egentlig webstrategi. Listen over eksempler på fejlslagne kampagner er nok lige så lang som listen over de succesfulde kampagner.

Derfor følger vi i morgen op med en tjekliste for planlægning og eksekvering af en god Searchstrategi – Følg med på Frontbox!

Af: Lars Anthonisen, Interactive Manager

Er der forskel på værdien af visninger i første skærmbillede og dem, der ligger i bunden af et site? På print taler man om above the fold, men det er dog ikke så enkelt online. Selvom der er værdi i visninger udenfor første skærmbillede, bør man ikke skulle betale det samme for dette produkt.

Siden 1994 har web designere, usability pros og digitale marketingsfolk diskuteret “Above the fold”.

Udtrykket stammer fra printverden og refererer til placeringen af en vigtig nyhedshistorie eller et foto på den øverste halvdel af forsiden på en avis. I slutningen af 90’erne blev dette udtryk adapteret i webudvikling som reference for det område af en hjemmeside der var synlig før man skulle scrolle.

Tid til at gøre op med udtrykket ”Above the fold” i de digitale medier

Ifølge en undersøgelse fra ClickTale’s research, har 91% af alle sidevisninger en scroll-bar. 76% af alle sidevisninger med en scroll-bar, blev scrolled til en vis udstrækning, mens 22% af alle sidevisninger med scroll-bar, blev scrolled hele vejen til bunden af skærmen.

”Above the fold” eksisterer simpelthen ikke i den digitale verden. Der er utal af undersøgelser (som fx ClickTale’s Scrolling Research Report V2.0 – Part 1 and Part 2 ), design metoder og teknologier, som gør teorien om ”the fold” uholdbar.

Lad os prøve at tænke over det et øjeblik: Hvis man tror på teorien om ”Above the fold”, så går man ud fra, at alle har den samme skærmstørrelse, opløsning og webbrowser mv. Ydermere må man også antage, at alle har det samme antal af tool bars installeret.

Visninger udenfor første skærmbillede har således værdi, og ”above the fold” tanken kan ikke uden videre overføres til online verdenen. Når man scroller ned, er annoncerne lige så værdifulde som de øverste.

Det sagt bør det afspejle sig i priserne, hvor mange der faktisk scroller ned ad en given side og ser de nederste annoncer.

Visningernes værdi set fra en annoncørs perspektiv

Ser man på ovenstående problematik med en annoncørs øjne, foretrækker langt de fleste annoncører visninger, der ligger ”above the fold”.

Vi har før diskuteret In screen eksponeringer i artiklen Værdien af eksponeringer?. Artiklen handlede om problemstillingen, at man betaler det samme for bannervisninger i første skærmbillede og længere nede på siden.

Sagens kerne er at man skal betale for det man får og ikke mere. Derfor skal et af to scenarier opfyldes.

Mulige løsninger på den komercielle problemstilling

En løsning er at der prisdifferentieres mellem placeringerne i første skærmbillede og længere nede på sitet. Alternativt skal man kun betale for reelle visninger. Sidstnævnte indebærer, at et banner i bunden af et givent site først tæller som vist, når der er scrollet ned. Dette kræver nye målingssystemer, men ville være den mest optimale løsning.

I mellemtiden hilser vi differentierede priser velkommen – priser, der afspejler visningernes faktiske værdi og visningsrate.

Onsdag vil vi følge op på emnet med eksempler på godt webdesign og et par tips og ideer til design af hjemmesider fra Joanna Peña-Bickley, Executive Creative Director hos Wunderman i New York, som har inspireret mig til denne artikel.

Kilder: ON: The “Above The Fold” Design Myth & ClickTale’s Scrolling Research Report V2.0 – Part 1

Af: Simon H. Theland, Redaktør.

De nyeste tal fra USA viser, at traditionel online-annoncering er faldende mht. succesrate og gennemslagskraft. Der skal tænkes i nye baner, hvis online vil fortsætte fremgangen i samme tempo som hidtil. Men hvad kan der gøres?

En rapport fra Nielsen viser, at online-medierne står ved en skillevej. Det betyder konkret, at de traditionelle online bannerannoncer er gået hen og blevet noget nær virkningsløse, og at nytænkning er påkrævet.

GoViral, som er kendt for at promovere reklamevideoer, der kontekstuelt får brugerne til at interagere med kampagnerne, er allerede på forkant med denne udvikling, hvilket blev illustreret, da virksomhedens direktør, Jimmy Maymann, for nylig var taler ved Cannes Lions. Ifølge Mediawatch opsummerede Maymann hele problematikken med bannerannoncer således: “Brandundersøgelser viser, at folk i høj grad er immune over for dét, der foregår i top- og højrebanneret. Bannerannoncer er blevet ligesom enhver anden massedistributionskanal. Vi er nødt til i højere grad at få bannerne gjort relevante via behavioural targeting eller at finde nye måder at fange forbrugerens opmærksomhed på. Uden relevans ingen interaktion. Dermed mister vi på sigt vores mulighed for at bygge brands online”.

Vejen frem

Den omtalte relevans og interaktion skal angiveligt komme fra mega-fænomenerne, som er de sociale medier. Tendenser her viser, at online-mediets anvendelse i annoncering stadig stiger trods et stagnerende marked for banner-annoncer, og at dét, som annoncørerne nu skal lærer, er, at den nye bølge af online-aktivitet er centreret omkring de sociale medier, search og online video, og at en kommercialisering af disse kan sikre online-mediets himmelflugt.

Den svære opskrift

Udfordringen ligger imidlertid i at finde intelligente løsninger, hvorved man kan integrere de sociale medier i markedsføringen, men til gengæld er der umådeligt store fordele, hvis disse løsninger findes, fordi de sociale medier har minimale feedback-barrierer, dvs. brugerens oplevelser med annoncørernes brands er øjeblikkelige, og de kan ligeså øjeblikkeligt opleves af annoncøren og andre brugere via eksempelvis Twitter eller Youtube. For at underbygge vigtigheden af de sociale medier, viser Nielsens undersøgelse, at amerikanernes tidsforbrug på videosites er steget med 2.000 % siden 2003, og samtidig er det blevet alment accepteret, at kommunikationen mellem brugere (anbefalinger, kritik mv.) i det hele taget er den mest troværdige kommunikation omkring produkter. Dette stiller – trods de store fordele – enorme krav til annoncørernes reaktionstid og kommunikative evner, for der findes altså eksempler på, at de sociale medier ødelægger mere, end det kommercielle potentiale gavner. I disse tilfælde må annoncørerne spille efter spillets regler, men moralen er, at en satsning på markedsføring gennem sociale medier kræver mange ressourcer til opfølgning og vedligeholdelse, og derfor kan de ”ufarlige”, traditionelle bannere til stadighed være nok så indbydende for en annoncør.

I det store hele skal der i fremtiden tænkes i integrerende, interaktive platforme, som der netop er blevet beskrevet her på FrontBox, og da Internettet ifølge Nielsens undersøgelse er det mest innovative og socialt engagerende medie, bliver dette medie også det mest anvendte udgangspunkt for fremtidens kampagner. Det er efterhånden en gammel smøre, at kampagnerne skal tale til (for)brugeren på dennes præmisser, men dette er ikke desto mindre også Nielsen-undersøgelsens konklusion. Samtidig siger Maymann ifølge Mediawatch, at et brand er afhængig af emotionelle forestillinger, så flosklen holder stadig: Tal direkte til din kunde… men det nye er så den socialt integrerende, online platform, som annoncøren skal bruge for overhovedet at få kunden til at lytte.

Af: Christian Strand, Group Interactive Director.

I dagens udgave af Urban kan man læse om det filantropiske firma AidOnline, der giver brugerne muligheden for at surfe i den gode sags tjeneste. Jeg har tidligere her på Frontbox diskuteret netop AidOnline og deres koncept, men dagens artikel får mig til at tage det op igen.

Som tidligere argumenteret, så er AidOnlines forretningsmodel dybt uetisk – i bedste fald er de blot snyltere, men i værste fald kan de som selvbestaltede Robin Hoods siges at stjæle fra hårdtarbejdende mennesker for at redistribuere annoncekronerne til den gode sag og score en del af kasse selv.

I følge AidOnlines egen forklaring, så virker deres koncept således: AidOnline-programmet virker meget enkelt. Det fjerner hjemmesiders nuværende bannerreklamer og indsætter istedet bannerreklamer fra vores annoncører, som så donerer udgiften til et velgørende formål efter dit valg. AidOnline er en online indsamlingsbøsse, som virksomheder putter penge i, hver gang du ser deres reklamer på nettet.

Det vil altså sige, at AidOnline frarøver medierne muligheden for tjene penge på deres indhold (og dermed lønne deres journalister og øvrige medarbejdere). Samtidig kaprer AidOnline mediernes bannerplaceringer og sælger dem videre til egne kunder – og det er her, det i mine øjne bliver rigtig problematisk!

Det er dybt kritisabelt, at der efterhånden er 12 velgørende organisationer, der er sprunget med på vognen og ikke forholder sig til det uetiske i konceptet. Selvfølgelig er de i øjeblikket ligeså økonomisk pressede som alle andre og må derfor også være kreative i måden at skaffe penge på, men når Red Barnets kommunikationschef Mogens Damgaard i dagens artikel i Urban er citeret for at sige: “Forbrugerne bestemmer selv, om de vil støtte den lokale hjemmeside, eller om de vil støtte velgørenhed. Annoncemarkedet har altid været præget af stor konkurrence, og vi er glade for at give forbrugerne mulighed for at vælge at støtte os”, så vidner det om enten dobbeltmoral og hykleri eller total mangel på forståelse for, hvordan AidOnlines forretning fungerer. Det har intet med fri konkurrence at gøre, når én virksomhed stjæler en anden virksomheds varer og sælger dem videre!

I Red Barnets verden kunne man forestille sig, at Red Barnet postede penge i et stort fundraising show men ikke fik de tilhørende donationer, fordi et andet firma kaprede dem på vej til banken og gav folk mulighed for at vælge, hvem de hellere ville have fik pengene. Langt ude men alligevel præcis samme situation.

Af: Simon Ortmann, Research Director

At krybe i skjul, når den økonomiske situation bliver hård, er ikke en holdbar løsning. Det viser erfaringen i hvert fald. Herunder finder du en række anekdoter, som beviser, at det kan betale sig at vedligeholde, endog øge markedsføringsindsats under recession.

I 1995 viste en Brand Values-artikel, at selvom det måske er fristende for en virksomhed at skære ned, når salget aftager, så er dette måske ikke den bedste løsning. Bl.a. skar Jim Beam, Kahlua og Martini i gennemsnit mere end 60 % af deres markedssupport i perioden 1992 til 1994, og resultatet heraf var et fald i brandværdi på mellem 2 % og 5 %. Ølproducenten Coors, som mistede markedsandele til konkurrenterne i samme periode skar 26 % af deres mediaspending, hvilket resulterede i en meget beskeden salgsstigning på 2 %. Samtidig var der gennemsnit stigning blandt konkurrenternes mediaindsats på 38 %, hvilket typisk gav en vækst i brand sales på ca. 23 %.

I 2008 viste en Millward Brown-undersøgelse, at beskæring i budgettet efter al sandsynlighed vil reducere forbrugerens ”bonding” med brandet. Det er jo en almen antagelse i dagligdagens kampagneplanlægning, men konkret viste Millward Brown, at det gik hårdt ud over brand image og brand usage, når diverse brands følte sig nødsaget til at forsvinde fra mediabilledet i seks måneder+. Samtidig viste Millward Brown, at de brands, der beholdt deres indsats i mediabilledet, faktisk vandt markedsandele efter recessionen. Og som en ekstra kuriositet viste det sig, at word of mouth var hurtig til at opfange, hvis et brand var blevet ”mørklagt”, hvilket i sagens natur hurtigt spredte de negative holdninger til brandet blandt forbrugerne.

PIMS (Profit Impacts of Market Strategy) har analyseret data, som blev indsamlet under markedsfald og den efterfølgende genopbygning. De nyeste tal i denne undersøgelse har vist, at recession per definition åbner muligheder for, at virksomheder kan vinde markedsandele langt billigere end under stabile økonomiske situationer. Dette skyldes og kræver naturligvis, at mediernes annonceringspriser falder. Det skyldes og kræver også, at den konkurrencemæssige arena indsnævres i takt med, at konkurrenter sætter forventninger og indsatser ned, hvilket giver større spillerum og talerør til dem, der tør.

Andre undersøgelser peger på, at nedskæring i mediabudgetter kun giver kortvarige besparelser, men at denne strategi rent faktisk maskerer den reelle skade, som brandet på denne lange bane vil blive ramt af. At skære ned på medieindsatsen under recession giver altså et falsk indtryk af brandets sundhedstilstand, og konsekvenserne ved at skære ned, vil kunne mærkes langt ud i fremtiden – endog være på grænsen til det uoprettelige.

I virkeligheden er det helt basal marketing-tankegang, der bør genopfriskes under recession: Hvis man skærer i sit marketingbudget, falder ens salg og brandværdi sammenligneligt. ”When times are tough, you build share” – Alan George Lafley, Chairman og CEO i Procter & Gamble.

Af: Michael Thim, CEO.

Tingenes tilstand er som bekendt, at den globale, økonomiske situation er svækket. Virksomhedernes årsregnskaber afstedkommer flere og flere fyringer, og den finansielle paranoia, som har hærget landet og mediabilledet i ca. 9 måneder, bliver nu realiseret mere eller mindre korrekt i forhold til efterårets dommedagsprofetier.

Forbrugerne er krøbet i læ for stormen og venter nu på bedre tider, hvilket bl.a. kan ses i det ”morsomme” faktum, at mængden af affald rundt om i landet er faldet 8 %. Finanskrisen svækker den almindelige forbrugertillid og erhvervstillid yderligere, og købe- og investeringslysten forsvinder i og med, at mange forbrugere og virksomheder oplever at få afslag på lån. Forbrugertilliden har således været markant faldende siden marts, hvor niveauet lå på –1,3, og siden da nåede den skrantende forbrugertillid et klimaks i oktober på –16,6. Men hvad betyder det for markedsføringen af produkter i Danmark?

De mistænksomme danskere
Før jeg giver mit bud på dette spørgsmål, skal det slås fast, at det er et historisk faktum, at danskerne er det mest annonceringsskeptiske folkefærd, når man måler forbrugertillid pr. land. En AC Nielsen-rapport fra 2007 viser, at kun 28 % af danskerne stolede på annoncørers budskaber. Det sædvanlige sammenligningsgrundlag med Sverige, UK og Holland viser, at forbrugertilliden i disse lande er langt højere (hhv. 43 %, 49 % og 56 %). Danmark er også bundskraber i statistikken over tilliden til forbrugsbudskaber mellem forbrugerne – kun 62 % tror på deres medforbrugeres anvisninger (Til sammenligning: New Zealand = 83 %, Mexico = 83 % og Hong Kong = 93 %). Da der sædvanligvis er en tæt sammenhæng mellem forbrugertilliden og udviklingen i det faktiske forbrug, som udgør en stor del af den økonomiske aktivitet, er der med andre ord lagt op til alvorlige tider – og det er på trods af, at forbrugertilliden i den første måned af 2009 steg fra – 13,5 % i december til -9,1 i januar. – Så trods alt går det lidt fremad.

Hvad gør vi ved det?
Den ramponerede forbrugertillid er selvsagt udtryk for, at privatforbruget er ramt af den overordnede finansielle situation, og man må som mediarådgiver have forståelse for annoncørernes påpasselighed. Med dét sagt skal det også påpeges, at forbrugerne denuntelyneme stadig forbruger… og det vil de blive ved med. Dét, man skal få øjnene op for, er, at forbrugerne ”bare” har omlagt deres forbrugsvaner i forhold til de (over-)fede tider i 2004-2007. I stedet for at købe fladskærme til højre og venstre, i tide og utide er forbruget nu lidt nøjere planlagt… men det eksisterer. Og selvom arbejdsløsheden nu går op fra det rekordlave niveau, det hidtil har ligget på, så tjener de 97,7 %, der er i arbejde, stadig den samme løn, og mange af dem har stadig deres friværdier.
Mest af alt synes forbrugerne stadig at være mærkede af de sensationelle historier om børskrak og konkurser, som prægede efterårets nyhedshistorier – og på denne måde fristes man jo lidt til at tro, at udfordringen reelt set ligger i, at vi i markedsføringsbrancherne skal nedbryde forbrugernes selektive mediahørelse. Vi skal forsøge at overdøve sensajournalismen.

Denne pointe har jeg udtrykt før på Frontbox – dog i et lidt andet ordvalg, så der er ingen overhængende fare for, at jeg gentager mig selv, når jeg nu deler min uforbeholdne mening med jer: Det er ikke en brugbar løsning, at man sparer sig ud af krisen! Vejen ud af krisen kommer gennem dedikeret fokus på annonceringens egentlige mål og via strategisk gennemtænkte indsatser i mediabilledet. Hvis befolkningen ikke længere spenderer på de største og fineste forbrugsgoder, er det ikke disse produkter, der skal promoveres. Hvis man ikke har andet end store, dyre luksusbrand at tilbyde, må man fokusere på styrkelse af sit image. Det værste, der kan ske for et firma under recession, er, at det glemmes og ikke dukker frem, når de økonomiske tømmermænd har lagt sig. Sagt i en anden metafor: Man får ikke del i de gode sager, hvis man ikke står først i køen til at planlægge den næste fest.

Af: Lars M. B. Anthonisen, Interactive Manager.

Den 1. februar løber verdens største mediebegivenhed af stablen – Super Bowl XLIII. Mere end 90 millioner seere ventes at se Arizona Cardinals spille mod Pittsburgh Steelers på Raymond James Stadium i Tampa.
Finanskrisen har imidlertid tvunget annoncørerne til at vågne op og være mere effektive med deres markedsføringsbudgetter. Derfor har flere annoncører højnet deres digitale indsatser i forbindelse med årets Super Bowl.

Konkret er der tale om digitale interaktive TV spots, sofistikerede search-strategier, sociale netværkskampagner og mobile applikationer.

Med en pris på op til 17.000.000 DKK (3 millioner USD) for et 30 sekunders Super Bowl spot, prøver annoncørerne naturligvis at få mest muligt for pengene, og her spiller de digitale medier en meget mere central rolle end foregående år, f.eks. på YouTube’s AdBlitz, hvor brugerne kan se og stemme på deres favorit Super Bowl TV spots.

Herunder er et par eksempler på forskellige tilgange til udfordringerne:

• Brewers Labatt (producent af bl.a. Budweiser) lancerer et TV spot, hvor seerne ved hjælp af deres fjernbetjening kan klikke på links integreret i Budweiser-reklamen. Herved får seerne mulighed for at se længere special versioner af TV spottet; en smart måde at omgå den 30 sekunders tidsbegrænsning. Det er første gang, Super Bowl gør brug af denne nye teknologi og Brewers Labatt betaler baseret på antallet af unikke visninger.

• Doritos, som igennem de seneste par år har brugt de digitale medier meget (OnlyTheGoodstuff.com, samarbejde med Xbox mv.), har valgt en anden tilgang. For at maksimere buzz’et omkring deres TV-spot sponsorerer Doritos en konkurrence, hvor vinderen får 1 million USD til at producere det bedste Doritos TV-spot. Dette har allerede resulteret i masser af gratis omtale, og flere deltagere har endda oprettet deres egne hjemmesider.

• Castrol Motor Oil – en anden af dette års annoncører – lancerer deres nye øko-venlige produkt Castrol Edge under dette års Super Bowl. Castrol satser med en udbygget search-strategi at fange alle interesserede personer, der efter at have set TV-spottet aktivt søger efter produktet.
Nogle af årets andre store Super Bowl-annoncører inkluderer Anheuser-Busch InBev, CareerBuilder, PepsiCo og Pedigree, sidstnævnte har allerede nu uploaded klip fra deres Super Bowl TV-spots til deres website.
Ovenstående er rigtig gode eksempler på mediasynergier, og viser hvordan flere mediegrupper i samspil kan højne værdien og levetiden af et TV spot. Derudover er Super Bowl jo et reklamemæssigt fænomen i sig selv, men det skal blive spændende at se, hvor meget finanskrisen (som helt åbenlyst har større konsekvenser i USA end i Danmark) kommer til at påvirke en af den amerikanske branches største begivenheder.  Man kan jo håbe på det bedste og lade sig inspirere af de mange tiltag, men desværre tyder den amerikanske blogsfære på, at det bliver småt med Super Bowl’ens annonce-mæssige succeser i år.

Af: Per Dahlberg, Research Director

Man fristes efterhånden til at tro, at dagens rejsende har taget udgangspunkt i citatet fra digteren Samuel Johnson: ”A man must carry knowledge with him, if he would bring home knowledge.” Der bliver i høj grad brugt energi på at finde informationer om det rigtige rejsemål og derefter skaffe sig ekstra viden omkring landet og nærområdet.

Muligheder i de nye digitale, fx internettet og mobiltelefonen, har fået stor betydning for rejsebranchen. Når englændere skal ud og rejse, har bl.a. blogs og debatindlæg på internettet større indflydelse på valg af land end deres familie og venners mening.

Informationssøgning
Også på selve rejsen er de digitale medier en vigtig del af – og forudsætning for – de gode oplevelser, og medierne er i høj grad medvirkende til, at man får det optimale ud af ferien. Således bruger mange internettet på selve rejsen til at planlægge, hvilke seværdigheder de vil se, eller hvilke shoppingcentre de vil besøge. Det er et stigende ønske for turister, at man kan skræddersy sin rejse undervejs, så man tager højde for f.eks. vejret eller events såsom årlige festivaler i visse regioner. Interessen for en planlægningsrobot til at skræddersy og personalisere rejsen har derfor været stor på det sidste.

Show off
Udover planlægning har de digitale muligheder stor betydning for de rejsendes selvfremstilling. Der bliver uploadet billeder undervejs, så man deler oplevelserne med venner og familie og over halvdelen af de personer, der har en blog, skriver om deres rejser i et eller flere blogindlæg, når de kommer hjem. Også på de sociale medier som for eksempel Facebook har knap 1/3 en eller anden form for applikation, der viser, hvilke lande de har besøgt, og hvor berejste de er. At vise sin rejse frem – og dermed bruge den til at definere eller forstærke andres opfattelse af en selv – er i dag næsten lige så vigtigt som oplevelserne på rejsen. Man kan groft sige, at en rejse, som ingen hører om, ikke har nogen værdi. Så oplevelsen fra rejsen strækker sig via de digitale medier udover selve tidsrummet, hvor man er på rejsen, og har social betydning både før og i særdeleshed efter. Det er her, det er vigtigt for annoncører at præge indtrykket af de oplevelser, turisten får.

Mulighedernes land
For de fremsynede virksomheder er der mange muligheder for at få kontakt til turisterne gennem digitale medier på rejsen. Gennem markedsføring på rejsesites, mobiltelefon eller sponsering af events eller en evt. planlægningsrobot er der gode muligheder for at få turisterne til at besøge netop sit område og sin butik. De utallige blogfora og online, sociale netværk, som eksisterer i dag, åbner tillige mange mulige forbrugerdrevne salgskanaler, som set i et positivt lys bliver til gratis markedsføring, og det er vel ikke så skidt endda.