Af: Heidi Schoszarzek, Print Planner, og Charlotte Grønning Thomsen, Print Planner

En ”glitter”-sektion er en sektion trykt på blankt papir, typisk om mode og trends. Kvaliteten er mere luksuriøst end almindeligt avispapir, men ikke mange mediehuse vælger at spendere det ekstra på det lækre papir, selvom de ville kunne tiltrække flere læsere – og dermed flere annoncekroner.

To af de danske aviser, som udgiver avismagasiner på glitterpapir, er Berlingskes modesektion MS og Børsens Pleasure. Hos Jyllands-Posten har de på avismagasinerne Living og Viva valgt at holde samme stil som resten af avisen, med almindelig avispapir og har fornylig valgt at droppe beskæringen i disse to sektioner.

Mange luksusbrand-annoncører foretrækker glitter-papir

Vi så imidlertid gerne, at der kom flere glitter-udgaver af mode-sektioner i aviserne både nationalt og internationalt. Der er nemlig mange luksus- og highbrand-annoncører, som ønsker at være på glitterpapir, da annoncerne ser bedre ud og giver læseren følelsen af at læse et magasin.

Udgifterne for at udgive sektioner på glitterpapir er selvfølgelig højere for aviserne end prisen for almindelig avispapir. Vi er dog af den overbevisning, at det ville være en klog investering for aviserne; glittersektionerne er for mange fashion-annoncører et fint alternativ eller supplement til magasinerne, og derfor en attraktiv løsning for annoncørerne.

Vi er derfor overbeviste om, at flere annoncekroner, især fra fashion-annoncører, ville finde vej til aviserne, hvis de turde satse på de mere lækre sektioner.

Berlingske laver “en halv glitter”

Hos Berlingskes modesektion MS har de gennem flere år fået forespørgsler fra kunder om udsigten til et mere “rigtigt” magasin i bedre kvalitet. Det har fået Berlingske til at vælge mellemvejen; Cirka hver anden gang laver de udgivelsen på glitterpapir og de resterende udgivelser på almindelig avispapir.

Udfordringerne for Berlingske kan være at få de kunder, som kun ønsker at være i glitterudgivelserne af MS, til også at ville annoncere i de resterende numre. Blandt andet derfor tror vi, at MS på sigt vil overgå til udelukkende at blive udgivet på glitterpapir.

Ser man på eksempelvis UK udgives pendanten til Børsens Pleasure, avismagasinet How to spend it i Financiel Times, på glitterpapir med stor succes. Der er imidlertid ikke meget inspiration at hente hos vores nordiske naboer, da både Sverige og Norge er langt efter Danmark, når det gælder glitter-sektioner.

Få bare en smule glitter ind i avisen

Hvis de danske mediehuse tøver med glittersektionerne på grund af økonomien i det, så kunne de jo starte med at gøre Berlingske kunsten efter og lave nogle af magasinerne i glitter.

En anden idé kunne være at lave de første og sidste 5-10 sider på glitter-papir og de midterste sider i avispapir. På den måde kan man sandsynligvis holde udgifterne nede og samtidig tilfredsstille de kunder, som ønsker at være på glitterpapir.

I hvert fald vil vi opfordre mediehusene til at overveje, om en glittersektion ikke ville kunne glæde både deres annoncører og læsere – og oven i købet også betale sig.

Af: Frederik Jespersen, Interactive Performance Manager

Flere annonce-netværk forsøger at afregne performance-baserede aftaler, såsom Cost-Per-Action eller Cost-Per-Lead, ud fra impression to conversion-princippet. Men er det nu også fair over for annoncørerne?

Flere nyere undersøgelser viser, at man kan opbygge kendskab og købsintention alene via bannerannoncering, og altså nå ud til flere end de få, som bare klikker på bannerne. Dette taler for, at det på sin vis er fair at afregne efter impression to conversion ud fra nogle veldefinerede rammer såsom cookietid.

Impression to conversion-princippet går i alt sin enkelthed ud på, at hvis en bruger bliver eksponeret for en bannerreklame, men ikke klikker, bliver der alligevel placeret en cookie på brugerens computer. Går brugeren så ind på annoncørens website på et senere tidspunkt (typisk indenfor syv dage) og køber, tilfalder købet til netværket, som derfor bliver honoreret.

To “smarte” eksempler på placering af cookies på danskernes maskiner

Vi oplever desværre, at alt for mange annoncører bliver udnyttet og kommer til at betale for urimeligt mange salg via impression to conversion-princippet, fordi netværkene formår at udnytte det til økonomisk fordel for dem frem for en saglig betragtning af den reelle effekt.

Vi ser eksempler på, at der laves internetsider, som udelukkende er fyldt med annoncer, og som der drives trafik til. Hvis en bruger besøger et site med 36 annoncer, får han så 36 impression to conversion-cookies på sin maskine. Køber han på en af de 36 annoncørers site på et senere tidpunkt, tilfalder lead’et det pågældende netværk.

Jeg synes ikke, det er sagligt at sige, at en visning af en annonce med 35 andre annoncer skulle være udslagsgivende for, at brugeren købte. Som affiliate-netværk er det ret smart.

Laver man et site med 36 annoncer og køber et forside-ejerskab på et af landets største internetmedier, kan man hurtigt få 10.000 unikke kliks. Altså 10.000 unikke besøg til den underside, hvor man pr. bruger smider 36 impression to conversion-cookies = 360.000 impressions to conversion-cookies på danskernes maskiner.

Et andet eksempel er, at netværkene indkøber bittesmå superbillige bundbannere på diverse sites. Besøger en bruger et af disse sites uden at scrolle ned, og uden at se banneret, får han alligevel en impression to conversion-cookie på sin maskine. Det er absolut heller ikke fair. Flere affiliate-netværk dækker mellem 60-70 % af internetpopulationen i Danmark.

Laver man disse tricks, kan man lynhurtigt få placeret rigtig mange impression to conversion-cookies på danskernes maskiner og dermed blive krediteret for rigtig mange salg.

Aftal rammerne for affiliate-aftalen med dit mediebureau

På grund af den kedelige udvikling kan impression to conversion-afregning kun komme på tale i ganske få helt specielle tilfælde, når IUM’s kunder skal køre affiliatekampagner – simpelthen fordi vores kunder ikke skal snydes.

Det er annoncører, der går uden om deres mediebureau, der falder i fælden, fordi de ikke har en chance for at diktere rammerne for en affiliateaftale og ikke har de nødvendige måleredskaber.

Af: Frederik Jespersen, Interactive Performance Manager, fje@ium.dk

De seneste tal fra Dansk e-handelsanalyse viser, at flere er begyndt at shoppe med mobilen. Hos IUM mener vi, at annoncørerne bør forholde sig til tendensen og ride med på bølgen – navnlig fordi omkostningerne for at være med er overskuelige.

12 % af danskerne har handlet via mobiltelefonen i den seneste måned mod 7% på samme tid sidste år. Selvom der stadig er tale om en minoritet, kan det godt betale sig at ride med på bølgen og få nogle værdifulde learnings fra start.

Retail-shopping på mobilen vinder frem i udlandet

I artiklen Cool Stuff We Like så vi et pragteksempel på, hvordan linket mellem outdoor og shopping via mobilen kan etableres, i form af Tesco Homeplus casen i Sydkorea, som vandt en Grand Prix i Cannes. Se casen her eller se den på din mobil ved at scanne QR-koden herunder.

Der er nok et stykke vej endnu, før det vil give mening at lave lignende i Danmark. I dag tæller de mest besøgte handelssteder på mobilen DSB, Telmore, CDON, Ebay og Amazon, og det er de unge, som er overrepræsenteret, når vi snakker handler via mobilen.

Gør det lettere for brugeren at handle via mobilen

Når der i Dansk e-handelsanalyse spørges ind til, hvorfor man ikke bruger mobiltelefonen til at handle, er der 41%, der mener, at det er lettere at handle via en pc. Der er altså tale om en kanal, der er ved at modnes, men som stadig har sine udfordringer. Man kan imødekomme denne primære udfordring ved at gøre det lettere for brugeren at foretage et køb.

Der findes leverandører, som har udviklet applikationer til de fleste webbutik-løsninger, hvor man som annoncør kan installere et program, som tilpasser webbutikken til mobilen. Der kan herefter drives trafik til den mobile udgave af webbutikken via QR-koderne.

For dig som annoncør betyder det, at du blot skal implementere en QR-kode i annoncen, når du laver en normal printindrykning. QR-koden linker mobilen direkte til den “hylde” i webbutikken, hvor forbrugeren kan købe det eller de produkter, der annonceres for.

Webutik på mobilen kan være økonomisk overskueligt.

Det lyder umiddelbart som en dyr løsning, men selve opsætningen kan klares for et mindre beløb. Fremadrettet betaler man som annoncør en procentdel af indkøbskurvens størrelse af de køb, der genereres via løsningen.

Løsningen gør op med den primære udfordring, idet vi netop gør det let for brugeren at foretage købet via mobilen. Samtidig kan vi tracke på de enkelte annoncers respons, og det vil kunne udnyttes i markedsføringstiltagene fremadrettet. Ydermere får man mulighed for at tilegne sig nogle learnings omkring denne kanal, inden den for alvor bliver udbredt.

Såfremt I har interesse for dette og ønsker yderligere information, er I velkomne til at kontakte IUM.

Af: Christian Strand, Chief Innovation Officer, IUM Marvelous

Velkommen til en ny artikelserie her på Frontbox, hvor vores ambition er at give dig en kurateret update på alle de trends, tendenser og innovative ting, vi ser rundt omkring i verden.

Serien ”Cool stuff we like” vil du få serveret af IUM’s innovationsafdeling Marvelous. Her vil vi behandle spændende emner under overskrifterne Pop Culture, Techology Highlights, Marketing Innovation, Ugens Virale og Andet Cool Stuff. Dette er seriens første artikel – god fornøjelse.

Pop Culture

Gaming-fimaet TRION og tv-selskabet SyFy (tidligere Sci Fi Channnel) lancerer et revolutionerende koncept, hvor de forsøger at fusionere TV og gaming. TRION lancerer et nyt MMORPG (Massively Multiplayer Online Roll Playing Game – som f.eks. World of Warcraft) med titlen Defiance, hvor idéen er, at spillet vil have en direkte effekt på, hvordan historien i en sideløbende tv-serie udvikler sig. Spil og serie vil krydse handlinger frem og tilbage, og der vil blive produceret masser af content til internettet.

Læs mere om Defiance her.

Technology Highlights

Når du fokuserer med et kamera, fravælger du samtidig en masse ting, du ikke fokuserer på. Men hvad nu hvis hele billedet er værd at fokusere på? Sillicon Valley start-up’en Lytro vil ændre måden, vi tager billeder på ved at gøre det muligt at putte så meget ekstra data ind i billederne, at du kan vente med at vælge fokus, til du har taget billedet. Nu er der altså ikke flere undskyldninger for at bruge et halvt minut på at finde det helt rigtige fokus. Point and shoot.

Læs mere om Lytro’s nye kamerateknik her.

Marketing Innovation

Da Tesco i Sydkorea skulle rebrande sig selv som Homeplus, valgte de en helt unik approach. De satte virtuelle varehylder op på undergrundsstationer og gjorde ved hjælp af QR-koder pendlerne i stand til at bestille varerne til levering hjemme hos dem selv. Pendlertid blev til shoppingtid. Super godt tænkt og en fantastisk måde at bruge QR-koder på – og så steg salget med 130%. Projektet vandt en Grand Prix i Cannes i denne uge.

Se casen her.

Innovative Thunder (to creative directors fra R/GA) har udviklet en ny måde at tilgå social media. Det startede med at de gav en digital udgave af deres bog ”Oh My God What Happened and What Should I Do?” væk via Twitter, hvis folk kvitterede med et tweet. Det udviklede sig til en helt ny forretningsmodel, hvor du som annoncør betaler med content, for at Twitter-brugere tweeter om dig. Twitter er stadig småt i Danmark og vil måske altid være det, men i specifikke målgrupper er det klart et uudnyttet potentiale.

Læs mere om idéen her.

Ugens virale

Med jævne mellemrum opstår mærkelige fænomener på internettet, hvor tusindvis af mennesker følger en given craze. I lang tid har ”Planking” været et hit i USA – se compilation her – og nu ser det ud til at det næste bliver ”Cone-ing”. Cone-ing er et fuldstændigt åndsvagt koncept, hvor…nej, det giver ikke mening at forklare det.

Se istedet Alki Stevens, der opfandt det, udføre cone-ing her, eller se følgende eksempel på en legendarisk reaktion.

Andet Cool Stuff

Mand bygger robot ud af øldåse

Microsoft annoncerer “Nuads” – annoncer du kan interagere med via din X-box 360 Kinect

Augmented reality app – viser scener fra kendte film, når du bevæger dig på en location fra filmen.

Foursquare når 10 millioner brugere

Spotter du noget stuff, der er så cool, at vi bør tage det op her på Frontbox, så send os en mail på cst@ium.dk eller post det under kommentarer.

Af: Eva Kirstine Bach, Interactive Trainee, Heidi Schoszarzek, Print Planner, og Anders Larsen, Interactive Planning Buying Director

Mange virksomheder har gennem de sidste år brugt krisetiden på at genfinde sig selv. Berlingske Tidende er ingen undtagelse, og mediehuset lancerer ny strategi, som skal skabe et nyt og mere sammenhængende mediebrand.

Nu er Berlingske Tidendes fokus det disciplinære menneske, som er omkring 60 år og af opfattelse om, at hver ting har sin tid. Disse mennesker læser avisen om morgenen, og bruger Berlingske i et fast morgenritual, inden dagen starter. Med den nye strategi er Berlingske Tidendes fokus på det fleksible menneske, som læser nyheder, når der er tid til det.

Hos IUM mener vi, at denne prioritering af arketyper er helt rigtig for at skabe en ny og mere attraktiv medieplatform. I en medieverden, som bevæger sig hurtigt, er det nødvendigt at tiltrække den yngre generation og være en aktiv identitetsmarkør.

For at imødekomme denne udvikling siger Berlingske Tidende farvel til Tidende, og skaber sig samtidig en ny visuel identitet med fornyelse af logo og layout både online og på print – den 26. januar 2011. Vi regner med og håber på, at Berlingskes skarpere profil, nye målrettethed og større integrationen på tværs af mediegrupper vil resultere i, at annoncørerne får bedre mulighed for at ramme målgruppen mere effektivt på tværs af platformene.

Interessant udvikling på MS

”Det lyder som en spændende forandring og nogle gode tiltag på Berlingske,” forklarer Heidi Schoszarzek, Print Planner hos IUM .” Hvis det lykkes for Berlingske at indfange en yngre, erhvervsaktiv og købekraftig målgruppe gennem relanceringen, vil det annoncemæssigt give dem nogle bedre kort på hånden. Et interessant element annonceringsmæssigt er udviklingen af MS, hvor der vil blive talt til drømme og fascination.

Jeg er meget spændt på, hvor godt det går i tråd med high fashion brands. Kan det måske blive for upscale for Berlingske-målgruppen?  Vi ser også en risiko for, at Berlingske gennem denne relancering kan miste kernelæsere, som det var tilfældet, da de gik fra broadsheet til tabloidformat i august 2006. Dengang faldt læsertallene, og der gik omkring et år, før det tabte var genvundet.

Selvom Berlingskes ændringer på den lange bane sandsynligvis vil få en positiv effekt, skal vores annoncører også have værdi for deres annoncekroner indtil da, så vi følger selvfølgelig udviklingen måned for måned via aktualitetstallene fra IndexDanmark.”

Ny linje kan give boost i trafik og kvalitet

Anders Larsen, Interactive Planning Buying Director hos IUM, mener, at det er et modigt, spændende og nødvendigt træk fra Berlingske, der især på onlinedelen har stået i stampe de seneste år.

“Vi glæder os til at følge med i, om det mere rene look og skarpere redaktionelle linje på sitet kommer til at give Berlingske et boost i såvel trafik som kvalitet. De seneste år har Berlingske kæmpet med at hente nye brugere, og i november 2010 havde sitet samme antal brugere som i samme måned 2008 (kilde: FDIM).

Berlingske Tidende præsenterede rigtigt mange redaktionelle initiativer for, hvordan man følger brugeren på tværs af alle platforme. Vi som mediebureau mangler dog stadig en stillingstagen fra mediehuset til, hvad denne platformsstrategi kommer til at betyde for vores kunder – annoncørerne.

Ambitiøs applikationsstrategi

Især Berlingskes applikationsstrategi, der virker meget ambitiøs, har flere huller ift. finansiering – vi ikke tror på betalingsmodellen, især ikke når app’en er gratis for abonnenter. Det virker til, at Berlingske igen har taget en ”avismodel”, som vi tidligere har kommenteret på her på Frontbox, og har prøvet at presse den nedover en ny platform. Det har de (og f.eks. TV2) tidligere prøvet  uden held, så hvorfor gå tilbage til en fuser? – kunne man spørg lidt kækt.

Vi tror mere på en partnerskabstrategi, hvor annoncørerne køber ejerskab af de forskellige applikationer mod, at de giver deres kunder adgang til indholdet gratis. Hvem der får ret, må tiden vise.”

Af: Christian Strand, Interactive Director og Karina Kruse Andersen, Print Planner

Det danske mediebillede er så småt begyndt at blive fyldt med koder, der kan aflæses med særlig software på en mobiltelefon og kan give brugeren adgang til særlige tilbud eller ekstramateriale. De mobile rabatkuponer giver dog butikkerne visse udfordringer i forhold til tiden de skal bruge på at behandle kuponerne, men Danske Responsfabrikken har måske fundet løsningen…

Vi har tidligere skrevet om både QR koder og digitale rabatkuponner. Begge koncepter har oplevet problemer på markedet – QR koder er ganske enkelt ikke slået igennem, og de digitale rabatkuponer har oplevet lidt lovgivningsmæssig modstand op til i dag. Fælles for begge koncepter er behovet for en smart phone til at læse koderne.

Selvom smart phones vinder frem hurtigere og hurtigere er det ikke alle der er lige ferme med multifunktions telefonerne eller i det hele taget har en sådan sag, hvilket uden tvivl har spillet en rolle i forhold til de mobile koders succes.

En automat, der konverterer en stregkode til en rabatkupon, der kan indløses ved kassen

Responsfabrikken har derfor arbejdet med en model, som kunne være et bud på en løsning. De har lavet en maskine med navnet ”KanDoScan”. Det er en automat, der kan stå rundt omkring i de danske butikker, og som kan konverterer en stregkode til en rabatkupon som brugeren kan aflevere i kassen.

Kort fortalt scanner man i automaten en stregkode fra noget annoncemateriale (Eksempelvis fra en magasinannonce eller en mobil landingpage).og automaten spytter så en rabatkupon ud.

Når man ser på print overfor online annoncering, er et kritikpunkt ofte, at man reelt ikke ved, hvor mange læsere der ser en given annonce, da det man arbejder med indenfor printverdenen er antal læsere der har mulighed for at se annoncen. Dermed er mediet ikke direkte målbart. Dette kan de forskellige digitale koder på annoncerne være med til at afhjælpe. Ved brug af eksempelvis KanDoScan koder kan især retail-kunderne blive mere bevidste om printannoncernes værdi.

Smart koncept – men med visse udfordringer

Smart? Ja egentlig,men KanDoScan-konceptet rummer dog også en række udfordringer

I det KanDoScan er en fysisk maskine, der fysisk skal være placeret i den butik, hvor rabatten skal indløses stiller konceptet krav til logistikken og afgrænser aktiviteten til enkelte butikker, da store kæder vil have svært ved at placere automater i alle butikker – det vil simpelthen ikke være økonomisk rentabelt.

Introduktion af KanDoScan koder kræver også en anden tilgang til salgskampagner end vi ofte ser i dag. Det går ikke, at kunden sidder med et magasin, som er en uge gammelt, og de så ikke kan gøre brug af tilbuddet. Før dette bliver aktuelt er det selvfølgeligt også væsentligt, at forbrugerne skal ”opdrages” så de ved, hvad de i det hele taget skal stille op med koderne.

I forlængelse heraf bliver det afgørende for KanDoScans succes på markedet, om denne nye mulighed brænder bedre igennem hos de danske forbrugere end QR koderne hidtil har gjort. Da KanDoScan ikke kræver en smartphone er det en mulighed, at konceptet kan fange opmærksomheden hos den ældre del af befolkningen.

KanDoScan og mobilkoder er fantastiske call-to-actions og kan dokumentere værdien af printannoncering på bundlinjen

Det, KanDoScan og andre former for digitaler koder tilbyder er, at skabe merværdi for brugeren. På koderne kan hæftes en rabat eller materiale, der giver produkterne merværdi. Det kunne være bonusinformation om produktet, loyalitetsordninger, ekstramateriale som opskrifter, instruktioner osv.

Hvis de bruges med omtanke er de fantastiske call-to-actions og kan være yderst loyalitetsskabende. Men det er ikke det eneste, for de digitale koder kan også fortælle noget om, hvad der faktisk genererer salg, og det er muligt at følge forbrugerens vej fra annoncering til køb helt ned til den præcise outdoor placering eller annonce i et bestemt magasin, skulle man ønske det.

KanDoScan kan således potentielt, sammen med de andre kode-typer på markedet, puste liv i kundernes printannoncering og måske også give annoncering på mobiltelefonen et løft.

Man har længe forsøgt at finde en måde af opnå en større call to action på print – blandt andet ved hjælp af de omdiskuterede rabatkuponer, som aldrig er blevet godkendt af Forbrugerombudsmanden og ved hjælp af QR koder på annoncerne – ingen af delene har dog været en endegyldig succes endnu.

Butikker og producenter får nu mulighed for at involvere deres forbrugere på en ny måde, og fastholde forbrugerne fra de ser annoncen til de står nede i butikken, hvilket kan være med til at forstærke kampagnen og forhåbentlig øge salgstallene.

Af: Phillip Lyhne-Lorentzen, Broadcast Planner

3D film har der tidligere ikke været så mange af i de danske biografer. Derfor har det heller ikke været så relevant for annoncørerne at udvikle specielle 3D reklamer, men dette er ved at ændre sig, og over det næste stykke tid vil der komme en lan række 3D film til de danske biografer.

Interessen for 3D annoncering har været begrænset fra biograferne, idet det har været forbundet med for store omkostninger, og det var et begrænset antal film der blev produceret i 3D. Fra annoncørernes synspunkt har det ikke været relevant at investere i 3D reklamer, da kampagnerne ikke havde mulighed for at generere nok dækning med de få 3D film tilgængelige. Derfor har de reelle muligheder for at afvikle 3D reklamer tidligere haft lange udsigter.

Denne indstilling har ændret sig markant, og 3D er blevet det store Buzz ord inden for film efter Avatar.

Der kommer fortsat flere 3D biograffilm på programmet og det udvidder perspektiverne for 3D reklamer

Selvom 3D-dillen stadig er størst blandt børnefilm, hvor det er nemmest at udnytte det tredimensionelle univers, ser det ud til at flere og flere film bliver lavet til 3D.

Umiddelbart er følgende voksenfilm at vente i 3D:

•    Clash of the Titans

•    Resident Evil

•    Saw 7

•    Piranha

•    Jackass

•    Harry Potter 7

•    James Bond 007

I dag har14% af de danske biografsale installeret 3D udstyr, men allerede 1. oktober regner man med det vil ligge omkring 21%.

I forbindelse med udvikling af 3D sale, samt udbredelsen af film produceret i 3D, vil det formentligt kunne betale sig at bruge 3D annoncering i Danmark. Det er selvfølgelig en fordel med et stort biografbudget og en international vinkel, således at spottet kan produceres til flere lande på én gang.

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Som vi skrev på Frontbox i sidste uge, har Twitter lanceret deres første betalte annonceløsning – promoted Tweets. For de danske annoncører er der dog lang vej endnu inden mediet opnår en bred relevans. Vi ser på, hvad det kan bruges til nu, og hvad der mangler før Twitter bliver relevant for en bredere vifte af annoncører.

Tirsdag d. 13. april annoncerede Twitter deres nye annonceløsning – promoted Tweets. De promoverede Tweets er en ny platform, der tillader virksomheder at twitte sponsorerede søge-annoncer. Ifølge Twitters interne tal, håndterer Twitter månedligt 19 milliarder søgninger, hvilket gør dem til den anden største søgemaskine efter Google.

Attraktionen I Twitterannoncering består I høj grad I den virale effekt, man kan opnå gennem Re-Tweets af det givne post. Grundet mediet karakter som øjebliksmedie vil promoted Tweets være særligt brugbare, når man arbejder med breaking news såsom krisestyring.

Kort om, hvordan det virker

Som det ser ud nu, bliver promoted Tweets udløst af en søgning efter et bestemt keyword. I den Twitterstrøm, man møder vil de promoverede Tweets ligge øverst og det vil fremgå, at de er promoverede. Ellers vil de ligne almindelige Tweets og er indholdet attraktivt rummer de dermed potentiale for at blive retweetede.

Der vil kun være ét promoted Tweet pr søgning, hvilket begrænser inventory. Til sammenligning tillader Google op til 10 betalte annoncer pr. søgning. Som ved andre medieløsninger vil der dog være adgang til øjeblikkelig statistik om eksempelvis Re-Tweets, @replies, #tag klik, avatar klik, link klik og visninger efter Re-Tweets.

Annoncernes succes måles efter resonans på Twitter – dvs. Re-Tweets, hvor mange gange postet læses osv. Derfor kræver succesfuld annoncering på Twitter stadigvæk en aktiv brugerprofil, relevante søgeord og indhold, som brugerne ønsker at Re-Tweete

Hvad kan vi bruge det til?

Med tiden er det tanken, at annonceringsmulighederne skal udvides, således, at der kommer annoncer i brugerens Twitterstøm uagtet om man følger virksomheden eller ej.
Annonceringsmulighederne skal også udvides så der vil være visninger gennem 3. partsapplikationer først til desktops og senere til smartphones.

Derudover ser Twitter på mulighederne for samarbejde med deres search partnere, således at Twitter-annoncerne også kan ses i søgemaskinerne. Twitter har også indikeret, at annoncører med tiden vil få mulighed for at målrette deres annoncer gennem geo-location targeting. Så begynder det at blive interessant for danske afdelinger af internationale virksomheder.

For de danske annoncører er det interessant når…

Som det r nu kan internationale virksomheder som Stimorol, George Jensen eller B2B virksomheder som os selv ikke bruge annonceringen rettet udelukkende imod danske kunder, da brandet er internationalt kendt, og vi vil opleve enorme mængder af ”spildt” annoncering.

Der, hvor Twitter kan være relevant som det er nu er i forhold til udelukkende danske brands og virksomheder, der primært henvender sig til teknologiinteresserede og marketing- og mediefolk, som udgør størstedelen af den danske Twitterskare.

Twitter vil fungere godt som interaktionsmedie, I forhold til krisekommunikation, for at demonstrere forståelse for mediet (hvis man eksempelvis er et web- eller reklamebureau) og hvis man har en eller anden forbindelse til store begivenheder, som eksempelvis den hypede askesky fra Island.

Som sagt er den danske Twitterscene lille, men ikke ubetydelig. De aktive Twitterbrugere er størstedelen early adopters og influencers, så derfor er det også mere end plausibelt, at Twitterannoncering vil have en viral effekt udover det buzz, den vil opleve på selve Twitter.

Af: Rune Kiowsky, Strategic Director

Det er ikke længere nok at sælge en livsstil eller en identitet til forbrugerne. Nu skal brandene til at møde de pragmatiske og convenience-elskende forbrugere på deres vilkår og tilbyde dem deres assistance så de kan få mest muligt ud af hverdagen.Det kræver lidt mere arbejde end traditionelle kampagner, men det betaler sig.

Trenden blev introduceret for et par år siden af trendwatching, men nu spår de dens store indtog på markedet. Det handler om at brands skal servicere deres forbrugere – De skal være forbrugernes brand-butlere.

De væsentligste valutaer, der handles i anno 2010 er tid, kontrol, convenience og selvstædighed og det kræver interaktion med brugerne. Vi taler ikke længere om at broadcaste men om at tale med forbrugerne.

At være brand butler handler om relevans og service, og ikke blot om sjov underholdning blot for underholdningens skyld.

Du kan læse hele artiklen her: Brand Butlers – Why serving is the new selling

Hvordan man kan bruge medierne til at være brandbutler?

En væsentlig del af denne udvikling er også udviklingen indenfor mobilmarkedet, der kan tilbyde forbrugerne øjeblikkelig tilfredsstillelse og service on the go.

Men mobiltelefonen er ikke det eneste medie, der kan bruges i brand butler tanken. I virkeligheden kan alle medier være med til at servicere brugeren. Det handler mere om tankegangen bag, og om at vide, hvordan man kan aktivere dette i de forskellige medier.

Mens rich media, kampagnesites og mobilløsninger er de oplægte muligheder, er det ikke kun her folk lever deres liv. Derfor er der også mange muligheder i events, sponsorater og decideret indhold i medierne.

Det kræver lidt (sam)arbejde men betaler sig

Vi har sagt det mange gange før – det handler om processen og om en holistisk tilgang til marketing, som i bedste tilfælde er et gennemført samarbejde mellem brandet, reklamebureau og mediebureau, så det hele tænkes ind fra starten.

Dette er selvfølgelig ikke så let at udarbejde eller eksekvere som standard envejsannoncering, og det kræver et længere tidsperspektiv. Til gengæld er det givtigt, idet brugeren får udvidet mulighed for at bruge tid med brandet.

Undersøgelser fra MSN viser at dette, som de kalder dwell time, i høj grad påvirker både købelyst og appetitten på rollen som brandambassadør. Derfor skal der lyde en opfordring til tidligere og mere samarbejde mellem brand og bureauer, så vi for alvor kan komme i gang med at servicere forbrugerne!

Savner du case inspiration, så scroll igennem Trendwatchings artikel – der er masser af dem, og mange af mulighederne er oplagte!

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Det har altid været svært at vurdere effekten af prætest af reklamer, men nu har TSN Infratest offentliggjort resultater fra Tyskland, som viser en gennemsnitlig forbedring af kampagneresultaterne med hele 19 % for prætestede reklamer. Konklusion: det betaler sig at spørge forbrugerne.

TNS Infratest har netop offentliggjort en analyse af prætests af 30 forskellige tyske kampagner, for at undersøge effekten af prætestresultaterne på kampagnens performance.

I gennemsnit forbedrede en prætest af reklamerne kampagneresultaterne med hele 19 %. Blandt de reklamer der oprindelig kun var moderat gode var forbedringen endda helt oppe på 30%.

Det betaler sig at præteste – også ud fra en økonomisk betragtning

En typisk prætest koster godt 50.000 kr. at foretage, men med reklamebudgetter, der ofte er skyhøje er det en god investering!

Det er altså en god idé at foretage en prætest – blot indrykningsbudgettet er omkring 300.000 eller mere, vil man som udgangspunkt komme ud af investeringen med en ROI over 1

Typiske problemer handler om budskabsforståelse og genkendelse af afsenderen

Når man laver prætests er det ofte for at teste forskellige alternativer for at finde den version, der har den bedste effekt i målgruppen.

”Det er vores erfaring, at der meget ofte er væsentlig forskel på de gode og dårlige versioner af reklamer,” fortæller Simon Ortman, Senior research Director.

Selv den bedste af versionerne, der prætestes kan typisk forbedres, fortæller Simon Ortman, og fortsætter:

”Samtidig viser vores prætest også, hvilke ting der kan forbedres, så kunden ender med det bedste alternativ. Enkelte gange er det hele konceptet, der forkastes, men oftest drejer det sig om mindre ændringer. Typisk handler problemerne om budskabsforståelse og genkendelse af afsenderen. Desværre er der mange reklame- og produktionsbureauer, der glemmer, at forbrugerne kun ser reklamer med et halvt øje, Men disse problemer kommer frem i prætestene, og små ændringer kan i sidste ende betyde mange penge for annoncørerne, så som udgangspunkt anbefaler vi altid prætest, når der er mulighed for det,” afslutter Simon Ortman.

Kilde: Undersøgelsen fra TSN Infratest blev citeret i WARC (World Advertising Research Center) den 18. marts.

Af: Kent Madsen, Campaign Manager

Search er en sikker ROI satsning – eller det? Millioner af markedsføringskroner brændes af på forfejlede Search kampagner, fordi det ikke planlægges ordentligt fra begyndelsen

Google er indbegrebet at Search – det er den største søgemaskine i Norden. Den bruges af over 90% af internetbrugerne, er kendt af endnu flere og oplever en næsten konstant vækst i antal brugere og besøgende.

Nu har også annoncørerne i stor stil fået øjnene op for de muligheder, som annoncering på søgemaskinerne åbner for, og der postes større og større beløb i kampagner på både Google, Bing og Yahoo.

Search – en sikker investering?

Det er ifølge mange eksperter en investering, som ikke kan slå fejl. Søgemaskinerne giver den højeste ROI af alle medier, konkurrenterne bruger Search, og forbrugerne reSearcher i stigende grad på nettet, før de køber varer (hvad enten det er online- eller offlinekøb).

Search ER en fantastisk kanal, men det kræver, at man bruger den optimalt. Det er der desværre mange annoncører, der ikke gør – strategien er ikke på plads, og de ender med at skyde med spredehagl med deres annoncekroner.

Der er også en generel opfattelse af, at Search er nemt at komme i gang med, og at alt hvad der kræves er et kreditkort og lidt forståelse for tal og tekst. Intet kunne være fjernere fra sandheden.

Man skal have en strategi for, hvad Search skal bidrage med

Som rådgiver i annoncering på søgemaskiner modtager vi ofte forespørgsler fra annoncører som har besluttet, at de vil være til stede på Google og gerne vil hurtigt i gang.

Dog har de ofte ikke helt gjort op med sig selv, hvad de vil have ud af deres kampagner. Derudover er der meget tvivl om, hvordan man vurderer, om en kampagne er en succes eller fiasko, hvilke KPI’er man bør følge, samt hvilke oplysninger der bør fremgå af rapporteringen.

Mange begår den fejl, at de sammenligner Search med de tradionelle mediekanaler. I stedet for at udnytte den dynamik Searchmediet tilbyder, forsøger man at vurdere Search ud fra gammeldags principper, som er nedarvet fra andre medier.

Et godt eksempel på dette er det store fokus, der stadig er på at opnå en lav pris per klik. Man kan ikke vurdere en kampagne ud fra klikprisen alene. Man bliver nødt til at se på, hvordan trafikken performer på sitet for at vurdere, om en klikpris er god eller dårlig.

Endelig er der annoncører, som kaster sig ud i Search uden af have en egentlig webstrategi. Listen over eksempler på fejlslagne kampagner er nok lige så lang som listen over de succesfulde kampagner.

Derfor følger vi i morgen op med en tjekliste for planlægning og eksekvering af en god Searchstrategi – Følg med på Frontbox!

Af: Lars Anthonisen, Interactive Manager

Er der forskel på værdien af visninger i første skærmbillede og dem, der ligger i bunden af et site? På print taler man om above the fold, men det er dog ikke så enkelt online. Selvom der er værdi i visninger udenfor første skærmbillede, bør man ikke skulle betale det samme for dette produkt.

Siden 1994 har web designere, usability pros og digitale marketingsfolk diskuteret “Above the fold”.

Udtrykket stammer fra printverden og refererer til placeringen af en vigtig nyhedshistorie eller et foto på den øverste halvdel af forsiden på en avis. I slutningen af 90’erne blev dette udtryk adapteret i webudvikling som reference for det område af en hjemmeside der var synlig før man skulle scrolle.

Tid til at gøre op med udtrykket ”Above the fold” i de digitale medier

Ifølge en undersøgelse fra ClickTale’s research, har 91% af alle sidevisninger en scroll-bar. 76% af alle sidevisninger med en scroll-bar, blev scrolled til en vis udstrækning, mens 22% af alle sidevisninger med scroll-bar, blev scrolled hele vejen til bunden af skærmen.

”Above the fold” eksisterer simpelthen ikke i den digitale verden. Der er utal af undersøgelser (som fx ClickTale’s Scrolling Research Report V2.0 – Part 1 and Part 2 ), design metoder og teknologier, som gør teorien om ”the fold” uholdbar.

Lad os prøve at tænke over det et øjeblik: Hvis man tror på teorien om ”Above the fold”, så går man ud fra, at alle har den samme skærmstørrelse, opløsning og webbrowser mv. Ydermere må man også antage, at alle har det samme antal af tool bars installeret.

Visninger udenfor første skærmbillede har således værdi, og ”above the fold” tanken kan ikke uden videre overføres til online verdenen. Når man scroller ned, er annoncerne lige så værdifulde som de øverste.

Det sagt bør det afspejle sig i priserne, hvor mange der faktisk scroller ned ad en given side og ser de nederste annoncer.

Visningernes værdi set fra en annoncørs perspektiv

Ser man på ovenstående problematik med en annoncørs øjne, foretrækker langt de fleste annoncører visninger, der ligger ”above the fold”.

Vi har før diskuteret In screen eksponeringer i artiklen Værdien af eksponeringer?. Artiklen handlede om problemstillingen, at man betaler det samme for bannervisninger i første skærmbillede og længere nede på siden.

Sagens kerne er at man skal betale for det man får og ikke mere. Derfor skal et af to scenarier opfyldes.

Mulige løsninger på den komercielle problemstilling

En løsning er at der prisdifferentieres mellem placeringerne i første skærmbillede og længere nede på sitet. Alternativt skal man kun betale for reelle visninger. Sidstnævnte indebærer, at et banner i bunden af et givent site først tæller som vist, når der er scrollet ned. Dette kræver nye målingssystemer, men ville være den mest optimale løsning.

I mellemtiden hilser vi differentierede priser velkommen – priser, der afspejler visningernes faktiske værdi og visningsrate.

Onsdag vil vi følge op på emnet med eksempler på godt webdesign og et par tips og ideer til design af hjemmesider fra Joanna Peña-Bickley, Executive Creative Director hos Wunderman i New York, som har inspireret mig til denne artikel.

Kilder: ON: The “Above The Fold” Design Myth & ClickTale’s Scrolling Research Report V2.0 – Part 1