Af: Linda Christensen, Kontaktchef.

Vi hører positive meldinger omkring os. Krisen skulle aftage, forbrugernes tillid til verden og egen økonomi er på vej op etc. Men på trods af disse positive historier, så er der ingen tvivl om, at vi stadig er midt i krisen. En krise, som rammer virksomhederne, medierne og forbrugerne – i større eller mindre grad.

Hvis vi vælger at zoome ind på livsstilsannoncørerne inden for mode, design, skønhed etc., så har disse traditionelt haft høj fokus på branding og mindre på den taktiske kommunikation. I kølvandet på krisen, så kan vi dog se et markant skift. Branding er stadig vigtigt for denne type annoncører, men marketing cheferne har også mærket kravene fra direktionsgangen om at skabe resultater i form at øget salg – eller i det mindste at prøve at fastholde salget selv under krisen! Disse ændrede forudsætninger har betydet, at visse annoncører har taget mere taktisk medier i brug – mens andre simpelthen har skåret ned på deres mediebudget for at få det overordnede regnskab til at se bedre ud.

Dette skift er også meget synligt, når vi ser på de traditionelle branding-medier for livsstilsannoncørerne – nemlig magasinerne.

Magasinmarkedet i såvel Danmark som udlandet er under hårdt pres. Annoncørerne svigter og priserne presses hårdt. Der er altså ingen tvivl om, at medierne kæmper en kamp om overlevelse, og at visse medier vil bukke under i denne kamp. Hvem kommer det til at ramme? Det er svært at sige, men der er ingen tvivl om, at visse nichemedier vil få det hårdt – de rammer meget smalt, har ikke kontrollerede oplagstal etc. I en verden, hvor fokus har vendt sig mod salg og effekt, så har disse medier svært ved at  levere varen – eller i hvert fald at bevise, at de gør det, også på den korte bane!

Zoom på Danmark:
Faldet i bruttoomsætning er markant og gælder over næsten hele linjen. Til eksempel har IN i Jan-April ’09 oplevet et fald i bruttoomsætningen på -48 % vs. samme periode forrige år. Lignende historier gør sig gældende for Eurowoman (-35 %), Euroman (-34 %) og Gastro (-77 % i Feb-April ’09 vs. ’08) etc.
En ting er at konstatere et fald i bruttoomsætningen, en anden ting er det reelle fald i de forhandlede priser. Der er ingen tvivl om, at markedet er under pres, og at annoncører og bureauer i høj grad prøver at drage nytte af denne udvikling.

Zoom på udlandet:
Ser vi på de udenlandske glossy magasiner, så gør samme billede sig gældende her. Vi har set på magasiner som Elle, Vogue, Marie Claire, Tatler etc. i udvalgte markeder som USA, UK, Tyskland, Frankrig og Japan etc. Tendensen på disse markeder er også klar. De havde 11 % færre annoncesider sammenlignet med året før i samme måned, da krisen så småt slog ind i november 2008. Denne tendens er blot blevet forstærket i den mellemliggende periode.

Hvad er faren ved det nye taktiske fokus?
Et brand tager mange år at bygge op og kan ødelægges på meget kort tid! Der er derfor ingen tvivl om, at balance er et meget vigtigt ord i disse tider. Selvfølgelig skal der leveres resultater her og nu, og derfor vil et øget taktisk fokus i visse tilfælde være nødvendigt. Faren ved den taktiske tilgang kan dog være, at man gør uoprettelig skade på det brand, man har brugt år på at skabe og vedligeholde. Samtidig må man ikke være blind for, at magasinerne stadig har en vigtig rolle at spille – selv med et taktisk fokus. Ser vi på kvinderne, så er det her, de søger inspiration, inden de skal ud og shoppe – på denne måde fungerer magasinerne faktisk som en meget kost-effektiv og målrettet salgsbrochure på niveau med f.eks. udsendelse af brochure via direct marketing. Endvidere kan magasinerne bruges mere taktisk, end man gør i dag – også uden at man som annoncør ’falder helt udenfor’ det redaktionelle miljø. GWP’er (Gift With Purchase), co- promotions og andre salgsskabende aktiviteter fungerer faktisk godt i de fine glossy omgivelser.

Actions:
Alle krisetider viser, at det er de annoncører, som fastholder deres medieinvestering i krisetider, som har mulighed for markant at øge deres markedsandele, og man må sige, at det giver god mening. Konkurrenterne kører på nedsat blus og aldrig har man kunnet købe kontakten med forbrugeren billigere. Så med fokus på at finde den rette balance mellem den taktiske og den mere branding-orienterede tilgang, så kunne spørgsmålet til annoncørerne være: Hvad venter vi på?

De danske mediehuses gratisaviser tabte millioner af kroner på gratisaviserne i 2008, og det er til trods for lukning af flere titler og markante nedskæringer i oplagene. Og der er ikke umiddelbart udsigt til, at den nedadgående spiral for gratisaviserne stopper lige med det samme:

”Det, som er sket i Danmark, er symbolsk for den bredere tendens. Jeg tror, at omnibusgratisaviser har toppet i Europa, og at vi kommer til at se flere konsolideringer og lukninger”, vurderer Per Mikael Jensen, topchef for Metro International, der driver gratisaviser i 20 markeder på fire forskellige kontinenter.

Tendensen tog ifølge Børsen for alvor fart i 2008, hvor oplaget på danske gratisaviser blev mere end halveret, særligt på grund af Nyhedsavisens lukning. Ifølge Newspaper Innovation er det en tendens, der på europæisk plan modsvares med en nedgang på 6 procent.

Efter gratisavisernes vilde optur fra 2005 til 2007 er den danske avisbranche ved at være tilbage i en situation, der på sigt kan udløse flere lukninger.

I hvert fald har flere danske mediehuse trukket følehornene til sig, eksempelvis da JP/Politiken sidste år afstod 24timer til MetroXpress mod en aktiepost på knap 25 procent. Berlingske Tidende har stadig gratisavisen Urban, men har valgt at skære oplaget ned til 130.000 aviser sammenlignet med over 250.000 aviser for to år siden, skriver Børsen.

I norske Schibsted har man valgt at lukke sin spanske gratisavis, og Bonnier har skåret voldsomt ned på udgivelsesfrekvensen for den svenske gratisavis City. Alligevel vil gratisaviserne dog fortsat være en strategisk vigtig kampplads for mediehusene, mener medieanalytiker Henrik Schultz fra Argo Securities i Oslo:

”De etablerede mediehuse kan ikke klare sig uden nye kanaler som gratisaviserne, og det betyder, at de måske kommer til at kaste sig endnu mere over det. Langt de fleste abonnenter på betalingsaviserne er jo over 45-50 år”, vurderer han ifølge Børsen.

Kilde: DDF

To nye tillæg med mad, uddannelse og populærvidenskab skal skaffe Politikens søndagsavis pænere oplagstal, skriver politiken.dk.
”Vi har stabiliseret oplaget i 2008, og der bliver flere læsere på vores søndagsavis. Derfor har vi valgt at udvide den. Målet er, at oplaget skal stige”, siger chefredaktør Stig Ørskov.
Udvidelsen sker, efter at Politiken har lukket ’Magasinet’ ned, som ifølge Stig Ørskov ikke appellerede til læserne, på trods af at det kostede klejner at producere. Med lukningen af magasinet skal de frigivne resurser fra magasinproduktionen bruges på at udvide søndagsavisen.

Fremover bliver Politiken Søndag en tyk avis med seks sektioner, hvor to nye sektioner med henholdsvis ’mad’ og ’uddannelse og populærvidenskab’ skal tiltrække læsernes opmærksomhed.
”Vi oplever en umættelig appetit på madstof, derfor laver vi en sektion med fokus på læsernes køkkener – det vil sige råvarer og opskrifter. Samtidig flytter vi sektionen ’Rejseliv’ fra lørdagssektionen over til søndagsavisen, så det kommer til at være det bløde univers”, siger Stig Ørskov.
Udover det bløde og den noget så omtalte cafelatte journalistik skal Politiken Søndag også være mere dybdeborende. PS-sektionen skal indeholde mere undersøgende journalistik, og et nyt tillæg med uddannelse og populærvidenskab skal stå i kontrast til de bløde sektioner. Samtidig bliver mængden af kultur fordoblet.

Kilde: DDF

Af: Peter Sevel, Kontaktdirektør.

I denne føljeton gør vi status over finanskrisens indvirkning på det kommende år. Virksomhederne er nemlig så småt ved at få et bedre overblik over konsekvenserne af finanskrisen, og der bliver i disse dage truffet mange vigtige beslutninger om, hvor meget annoncørerne kan allokeres til markedsføring. Som det efterhånden er blevet normen, peger de fleste vurderinger på 2009 som et negativt år for mediabranchen. Men kan der anes lys forude?

Der er udpræget enighed blandt medieeksperter om, at vækst i mediainvesteringerne vil være et usædvanligt syn i 2009, men hvordan ser fremtiden ud for de enkelte medier?

Aviser:

Avismarkedet har haft flere markante nedture de sidste par år, og 2008 har ikke været nogen udtagelse. Med et markant fald i annonceomsætningen fristes man næsten til at sige ”tværtimod”. Flere prognoser peger på, at intet af dette ændres til det bedre i 2009, hvor annoncekrigen kan blive en regulær gyser.

En analyse foretaget af Business.dk viser, at omsætningen i annoncer vil falde mellem 7,5 og 10 pct. i 2009. Og i et – i forvejen medtaget marked – bliver det kaldt ”intet mindre end en katastrofe for avisfolket”, fordi et fald kan betyde yderligere nedskæringer for at sikre overlevelse i den hårde konkurrence om de stadig færre læsere.
Noget tyder på, at aviserne til stadighed er tynget af, at reklamekronerne rykker fra print til online-mediet. Derfor har flere avishuse også foretaget massive investeringer på internettet for med tiden at hente flere annoncekroner hjem. Yderligere ser markedet for jobannoncer ustabilt ud i øjeblikket, fordi der ikke bliver slået særlig mange nye job op i en tid med uvisse økonomiske udsigter.

Jesper Teglgaard, der er kontaktchef hos IUM, vurderer at dagbladene også i 2009 skal kæmpe hårdt – og sandsynligvis endnu hårdere for at få hive annoncekronerne i hus; højere rabatter eller flere millimeter for den samme omsætning. Så aviserne skal ikke blot kæmpe med de tidligere års fald i oplagstallene, men den økonomiske krise vil udover færre penge i markedet også betyde skræppede krav fra ejerne om at levere bedre økonomiske resultater.

På den baggrund så vil dagbladsmarkedet 2009 for alvor i stå forhandlingens tegn med løbende forhandlinger om de færre midler, som allokeres til aviserne. Det handler derfor om kende udviklingen i markedet, at følge den måned for måned, og der igennem sikre de bedst mulige vilkår på det givne tidspunkt.

Online:
De sidste par år er online-annoncering vokset med i mod 40 %, og internettet er nu fuldt ud etableret blandt de traditionelle medier. Dette giver sig udslag i, at antallet af annoncekroner, der de senere år er blevet brugt på web-annoncering, er større end på printmediet. Prognoserne for 2009 viser imidlertid i flere tilfælde, at denne udvikling er gået i stå pga. finanskrisen.

Ifølge Business.dk har internetannoncering vist sig at være langt mere konjunkturfølsom end først antaget, og der spås om vækst på mellem 10 og 25 %, på trods af at budgetterne i stor stil forsat flyttes fra print til online. Group Interactive Director hos IUM, Christian Strand har følgende kommentar til finanskrisens indvirkning på mediebranchen: ”Selvfølgelig er der en hvis opbremsning i markedet, men efter 4-5 års year-on-year vækstrater på 40-50 % er det helt naturligt, at vækstraten aftager. Det behøver ikke at have med recession at gøre og var givetvis sket alligevel.  Det er børnelærdom, at vækstrater aftager over tid i takt med, at et marked mættes. Vi mener heller ikke, at en recession kun er en dårlig ting. Vi forventer helt klart at få luget ud i nogen af de mere tvivlsomme og useriøse medier, uprofessionelle mediasælgere, og som mediagruppe forventer vi også, at online lægger yderligere afstand til de gammeldags medier som ikke er i nærheden af at have samme dokumentationsmuligheder.”

De kommende dage løfter Frontbox sløret for flere vurderinger af de enkelte mediers fremtidsudsigter.

Kilde: Business.dk
 

Den årlige opgørelse over de mest søgte ord på Google udnævner TV 2 til det medie, flest ledte efter på søgemaskinen i 2008.

Ifølge Mediawatch er det TV 2, at flest brugere af Google søger efter, når de blandt andet skal hente nyheder og andet journalistisk indhold. Det viser listen over de mest søgte medier på den danske udgave af søgemaskinen i 2008. TV 2 har niendepladsen, mens de sociale medier Youtube og Facebook indtager henholdsvis anden og tredjepladsen.

Blandt de danske mediebrands er derfor ikke underligt også TV 2, der løber af med titlen som det mest søgte, efterfulgt af Danmarks Radio og Ekstra Bladet.

Top 10 listen over Goggl-søgninger fordelt på mediebrands er altså:1) TV 2, 2) DR, 3) Ekstra Bladet, 4) Politiken, 5) Jyllands-Posten, 6) Berlingske Tidende, 7) Billed Bladet, 8) I Form, 9) Børsen og 10) Nyhedsavisen, skriver Mediawatch.

Kilde: DDF

Den nye aftale om to forskellige skilte med hhv. ‘Nej tak til reklamer’ og ‘Nej tak til alt’ stiller nye krav til indstik i ugeaviser, samt aviser, der husstandsomdeles en eller flere gange om ugen.

I det nye regelsæt omkring ‘Nej tak til reklamer’, som bl.a. Danske Dagblades Forening og Ugeaviserne har været med til at forhandle på plads med Forbrugerombudsmanden, stilles der krav om, at det klart skal fremgå af indstikket, at det er en del af ugeavisen. Dette gælder også for indstik i de aviser, der husstandsomdeles en eller flere gange om ugen.

I regelsættet står der:

”Omdeles aviser/skrifter med såkaldte indstik, kan disse alene anses som en del af avisen/skriftet, hvis indstikket faktisk er en del af hovedproduktet, eller det udtrykkeligt fremgår, at indstikket er et bilag til avisen/skriftet. Er der denne sammenhæng, indgår indstikket i den samlede vurdering af, om avisen/skriftet opfylder betingelserne for ikke at blive anset for reklame. I modsat fald vil indstikket blive anset for en almindelig adresseløs forsendelse og kan i sig selv blive anset for en reklame. Vareprøver vil ikke kunne anses som indstik”.

Ugeaviser og aviser, der husstandsomdeles en eller flere gange om ugen, skal respektere et mærkat med teksten ”Reklamer og gratis aviser – Nej tak”, uanset om der er indstik i avisen eller ej.

Dagblade, der ikke husstandsomdeles, skal ikke respektere den nye ordning, og dermed behøver det ikke fremgå af indstikket, at det er en del af avisen, og avis og indstik skal ikke respektere et mærkat med teksten ”Reklamer og gratis aviser – Nej tak”.

Kilde: DDF

Trods de dystre fremtidsudsigter for den danske økonomi, som synes at vare ved gennem hele 2009, så er det langtfra ensbetydende med, at det vil gå direkte ud over journalistikken og mediemangfoldigheden.

Det vurderer i hvert fald professor i medieledelse Anker Brink Lund fra CBS, Handelshøjskolen i København, der i et interview med journalisten.dk slår fast, at der ikke er grundlag for at drage forhastede konklusioner:

”Der er ikke nødvendigvis belæg for at tale om, at den journalistiske kvalitet bliver reduceret med 1:1, når man reducerer økonomien og bemandingen. Det beror meget på, hvordan det ledelsesmæssigt bliver tacklet. Og der er nok nogle steder, hvor der stadig er mulighed for at skære”, siger han.

Som det første eksempel nævner Anker Brink Lund de lokale dagblade i Danmark. De er blot en af flere mediegrupper, hvor der er mulighed for produktudvikling og styrkelse af kvaliteten – selv hvis man skærer ned på bemanding, udgivelsesfrekvens og ressourcer.

”De lokale dagblade i Danmark – hvoraf der er 17-18 uafhængige titler – udkommer i dag seks gange om ugen. Ingen af dem har dog overskud på den primære drift, og i årevis har de konstateret en læsertilbagegang. Kun fordi de samme koncerner, som udgiver de lokale dagblade, også udgiver gratis ugeaviser, har man kunnet overleve. Og der var det måske på tide, at man nytænkte hele konstruktionen”, siger Anker Brink Lund til journalisten.dk.

Han nævner den norske model som en mulighed, hvor de lokale dagblade kun udkommer på papir tirsdag, torsdag og lørdag og så ellers resten af ugen på web kombineret med en gratis ugeavis om onsdagen.

”Lad os forestille os, at man bruger den her lejlighed til at nytænke det hele, så man i fremtiden gør web og ugeavis til de centrale medier. Samtidig finder man så et fremtidsorienteret strategisk grundlag for at udvikle dagbladene, som hidtil har haft den store bemanding. Dermed sparer man både ressourcer, trykning, distribution og mandskab. Og til gengæld får man et produkt, man kan sælge billigere, og som så giver flere abonnenter”, foreslår Anker Brink Lund til journalisten.dk.

Læs mere her!

Kilde: DDF

Først faldt rubrikmarkedet, så faldt Mecom-aktien, og så faldt oplagstallene. De seneste måneders nyheder om Berlingske Media har ikke været rosenrøde. Men det får ikke koncernchef Lisbeth Knudsen til at falde om af bekymring.

”Selvmedlidenhed bringer os ingen steder. Nogle af de mest interessante nye ideer opstår i finansielle krisetider som nu. I stedet er vi nødt til at tænke offensivt. Jeg er ikke en af dem, som siger ’nu er der økonomisk krise i Danmark, så nu graver jeg mig ned’. Derfor gør jeg det stik modsatte”, siger hun til Mediawatch.

Og krisen får ikke Lisbeth Knudsen til at lukke Århus Stiftstidende og Urban. Derimod skal en stram styring af udgifterne og nye medier som dinepenge.dk redde Berlingske Media gennem 2009, vurderer hun.

I 2007 nedlagde Berlingske Media 350 stillinger og i 2008 røg yderligere 280. I sommers blev de fleste af koncernens aktiviteter samlet under et tag i Pilestræde. Tabsgivende aktiviteter får ikke lov til at leve, medmindre de som Urban har en strategisk karakter. Og kombinationen af stram omkostningsstyring og offensiv strategi på nye platforme har tydeligvis virket, understreger Lisbeth Knudsen over for Mediawatch:

”Indtil videre er det gået så godt, at vi har kunnet indhente det, vi har tabt på annonceomsætning. Det har vi opsuget i en proces, hvor vi har været mere effektive og fleksible”.

Kilde: DDF

Formiddagsavisen forsøger endnu engang at gøre sig mere smidig og attraktiv overfor landets kræsne annoncører. Denne gang gælder det web-tv, og ifølge Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, er der tale om en dansk udgave af en brand channel, der får navnet ”annoncør-tv”, skriver Markedsføring.

Annoncør-tv henvender sig til landets bilimportører og bliver en del af Ekstra Bladets bilkategori på nettet. Der vil blive tale om indslag, som er mellem 1,5 til 2,5 minutters varighed, og som bliver produceret af et produktionsselskab under Ekstra Bladets salgsafdeling.

“Vi låner bilen i tre dage. Vi stiller fem konkrete spørgsmål, eksempelvis: ”Hvad er denne bils fem største forcer?” Og så producerer vi indslaget. Men vi forbeholder os retten til at sige fra, hvis bilen ikke lever op til noget som helst”, siger Poul Madsen til Markedsføring.

For at brugerne kan skelne mellem journalistikken og det kommercielle vil indslagene tydeligt bærer mærkatet ”annoncør-tv”.

Kilde: DDF

Det meddeler de to parter fem måneder efter, at MetroXpress overtog udgivelsen af JP/Politikens gratisavis 24timer. Jyllands-Posten skal sælge jobannoncer for MetroXpress og 24timer i Vestdanmark, og lokalannoncer for de to gratisaviser i Århus.

”Efter overtagelsen af 24timer har vi henover sommeren evalueret samarbejdet, og de muligheder, det giver vores kunder, nu da 24timer og MetroXpress begge udgives af os. Vi har besluttet at fortsætte annoncesamarbejdet med JP og udvide det til også at omfatte MetroXpress. Vi får styrket indsatsen på nogle lokalområder, hvor vi traditionelt ikke har haft vores fokus. På den måde står 24timer og MetroXpress stærkest muligt nationalt som lokalt”, siger Søren Riis, adm. direktør for MetroXpresss i en pressemeddelelse.

Som led i overdragelsen af 24timer modtog JP/Politikens Hus 24,5 pct. af aktierne i MetroXpress.

Kilde: DDF

Kvalitetsindholdet i den trykte avis må ikke glemmes i multimedieudviklingen, mener flere eksperter.

 ”Vi hører en masse om brugergenereret indhold fra e-net generationen. Og det er meget, meget, meget vigtigt. Men kvalitetsindhold er stadig meget værdifuldt. Selv e-net generationen værdsætter kvalitetsindhold. De er trætte af at se på hunde, der løber op i et træ”.

Citatet stammer fra Marcel Fenez, global leder af Entertainment & Media Practice hos Price Waterhouse Coopers, og understreger den fordel, han mener dagbladene fortsat har i fremtidens mediemarked. Han er én blandt flere eksperter, der mener, at avisfolk fejler, når de så ensidigt taler om den digitale udvikling i forbindelse med multimedia-udviklingen. Med en sådan indfaldsvinkel overser de deres største aktiv, nemlig deres dagblade på tryk.

Det var essensen af World Digital Publishing og World Readership konferencerne, der netop er afsluttet i Amsterdam. Her rådede eksperter til en udvikling af både den digitale og trykte side for at styrke den unikke og værdifulde kombination, som dagbladene kan bibringe multimedia- udviklingen indenfor såvel det redaktionelle stof som gennemslagskraft på annonceringsområdet, skriver WAN (World Association of Newspapers) i en pressemeddelelse.

”Vi står i en position, hvor vi kan udnytte multimedia på en måde, som hverken Google, Yahoo eller vore TV-konkurrenter har mulighed for”, sagde Business Director for WAN Eamon Byrne.

Trykte annoncer har større troværdighed
”Vi har dagblade. Vi har digitale muligheder for at lave udsendelser, at blive radio. Vi har en mulighed for at blive multimediavirksomheder, som andre virksomheder ikke har. Vi kan tilbyde print, mobil, video og audio kombinationer på tværs af vore media til vore annoncørers fordel”, sagde han ifølge pressemeddelelsen.

Det brede udbud af medieplatforme smitter samtidig af på annoncemulighederne, fordi mediehusene kan tilbyde multimedie-annoncepakker. Igen med udgangspunkt i de trykte annoncer, der nyder størst tillid hos brugerne, selv blandt weblæserne, mener han.

Dette punkt blev understreget af Price Waterhouse Coopers i deres seneste prognose for mediavæksten indtil 2012. Trykt annoncering vil stige til 123,3 billion dollars på verdensbasis i 2012, mens digital annoncering vil stige til 13,4 billion dollars ifølge PWC.

Selvom vækstraten for digital annoncering vil ligge på omkring 19%, vil indtægten på den totale digitale annoncering i 2012 kun udgøre 10% af dagbladenes totale annonceindtægter – slet ikke nok og betydeligt mindre end de digitale evangelister har forudsagt, står der i pressemeddelelsen.

Selv Google promoverer værdien af dagbladsannoncering via dets trykte annonceringssalgsinitiativ i USA. Men skal dagblade bruge Google til at tale varmt for trykt annoncering? Det burde dagbladene selv gøre, mente adskillige talere ifølge WAN.

Kilde: DDF

Af: Michael Thim, CEO.

Når man planlægger en kampagne, sidder man tit med en underlæggende frygt for, at ens målgruppe konstant rammes af støjen fra alle andre medier end dem, man anvender i sin kampagne. En ny undersøgelse viser, at den frygt faktisk ikke er særlig begrundet.

Media Research Intelligence (MRI) har foretaget en undersøgelse blandt de amerikanske medieforbrugere, og resultatet peger på, at de fleste mennesker ikke kaster fra det ene medie til det andet. Som det hedder i undersøgelsen, er forbrugerne ikke så gode til media-multitasking, som man hidtil har antaget.

Media-multitasking er en skrøne
Det bliver ofte antaget, at kampagner er i fare for at drukne i media-støj, dvs. at medieforbrugere surfer på nettet, mens de bruger mobilen, mens de læser aviser og magasiner, mens de lytter til iPod, mens de ser TV osv.. Blandt de 8.000 adspurgte i undersøgelsen, svarer mere end halvdelen, at det medieforbrug, der sker i hjemmet, er forbeholdt ét medie ad gangen.

Undersøgelsesdata og undtagelser, der bekræfter reglen
55 % af avislæsere svarer, at de holder fokus på dette medie, når læsningen først er gået i gang. For magasiner er tallet næsten 54 %. Yderligere 54 % koncentrerer sig udelukkende om internettet, når de sidder foran skærmen, og lidt over 49 % kan se på TV uden at koncentrerer sig om alt muligt andet. Radio er til gengæld knapt så immunt over for media-støj: Her er mediets eksklusivitetsrate på 28 %, hvilket understreger, at radio er et frekvensmedie – der skal skydes flere gange, før man rammer målet. Det viser sig oven i købet, at eksklusivitetsraterne er aldersbetinget. Således kan man i gennemsnit lægge 6 % til de ovenstående tal, når aldersgruppen er P45-64, hvis de sammenlignes med P18-29. Der er dog den undtagelse, at når der er tale om avislæsning uden for hjemmet, så er eksklusivitetsraten ”kun” på 45 % for P45-64, mens den er 68 % for P18-29.

Medie vs. Medie
Hvis man måler de enkelte medier op mod hinanden viser der sig stadig tegn på media-multitasking. 19 % af de adspurgte læser magasiner, mens de ser TV. 17,5 % ser TV, mens de er på nettet, og 15 % læser avis, mens de ser TV. Overført til konkrete kampagneanvisninger betyder dette, at TV-kampagner i mange tilfælde bliver mere effektive, hvis de henviser til fx en hjemmeside.

Ude godt, hjemme bedst
Medieforbruget uden for hjemmet mindsker medieforbrugerens koncentration markant. Kun 20,5 % af internetforbruget uden for hjemmet foretages eksklusivt, hvilket efter al sandsynlighed skyldes, at 62 % af medieforbrugerne arbejder i samme situation, som de surfer på nettet. Det samme gælder TV, hvor 46,5 % af uden-for-hjemmet-sening foregår i forbindelse med arbejdet, og dette forvirrer modtageren. Dårligt nyt for kampagneplanlæggere, såvel som arbejdsgivere.

Om MRI
MRI er USA’s førende producent af research data. Firmaet udgiver hvert andet år Survey of the American Consumer , som er analysere data om medieforbruget for aldersgruppen  18+. MRI har positioneret sig som førende media-planning data for størstedelen af alle medieplaner i USA. Firmaet foretager 26.000 in-home interviews hvert år, hvilket gør den til den største undersøgelse af sin art.

Se mere til undersøgelsen her