Af: Pia Kristoffersen, Print Planner & Sari Jensen, Print Planner

I onsdags kom aktualitetstallene igen, og oktober 2011 har været en hård måned for dagbladene. Ud af 36 titler oplever 22 en tilbagegang i antallet af læsere sammenholdt med tallene for oktober 2010.

En hård måned for dagbladene

Kigger vi på Berlingske Medier, kan vi se, at B.T. endnu en gang kan holde armene højt. B.T formår at fastholde fremgangen i antallet af læsere. Berlingske har oplevet et mindre fald på 5 %, mens Urban, med et fald på 24 %, måtte sige farvel til en fjerdedel af sine læsere.

De andre gratisaviser, 24 Timer (+2 %) og MetroXpress (-1 %), ligger begge utrolig tæt på status quo. Den procentuelle fremgang hos 24 timer svarer til en fremgang i antallet af læsere på 8.000. MetroXpress har til sammenligning mistet 4.000 læsere.

JP oplever ligeledes et fald i antallet af læsere. Tallet er mere skræmmende, end det MetroXpress oplevede, idet 10 % af den samlede læserskare er forsvundet. Tallet svarer til en tilbagegang på 41.000 læsere.  Hos IUM mener vi, at tilbagegangen er en reaktion på den redaktionelle ændring, som JP foretog ultimo august. Derudover ser vi også et stort fald hos Ekstra Bladet på 26 %. Dette efterlader Politiken, som med en vækst på 1 %, er det eneste af dagbladene fra JP/Politikens Hus, der oplever en fremgang.

Information formår endnu en gang at fremvise en stigning i antallet af læsere, og denne gang på 7 %. Kristeligt Dagblad gør det ligeledes flot, og deres læsertal er steget med 16 %.

En hårdere måned for de regionale blade

Hos de regionale dagblade ser det ikke ud til at gå meget bedre, end vi så det hos dagbladende. Tværtimod! Det er et fåtal af aviserne, som oplever en positiv udvikling i antallet af læsere. Dette gør sig gældende for Dagbladet Ringsted (0 %), Frederiksborg Amts Avis (5 %) og Lolland-Falster Tidende (2 %).

De helt store tabere er Fyns Stiftstidende og Århus Stiftstidende, som begge lider store tab. Fyns Stiftende har mistet 30 % af sine læsere, svarende til 14.000 personer, mens Århus Stiftstidende nøjes med det halve. Dog stadig et markant tab på 8.000 læsere, svarene til 15 % af den samlede læserskare.

En katastrofal måned for søndags udgivelserne

Berlinske Medier oplever et fald i antallet af læsere på begge sine store søndagsudgivelser, Berlingske og BT. Endnu engang er det gået værst udover Berlingske, som har mistet 6 % af sine læsere.

Heller ikke på søndagsudgivelserne formår JP/Politikens hus at gøre det bedre end Berlingske medier. Ekstra Bladet har det rigtig hårdt i øjeblikket. I sidste måned mistede de 12,2 % af det samlede læsertal og igen oktober har de et tab på 13 %, svarende til 51.000 læsere. Jyllands-Posten mister ligeledes læsere og selv Politiken oplever tilbagegang på søndagsudgivelsen og går tilbage med 3 %.

Søndagsavisen har med et fald på 2 % , en mindre tilbagegang i antallet læsere. Det samme gør sig gældende for Nordjyske Stiftstidende, som har mistet 3 % af sine læsere.

Konsekvensen lurer…

De fortsat faldende læsertal hos mange af dagbladene kan for en stor del forklares med, at tidens økonomiske fokus får folk til at tænke sig om, inden de bruger penge på unødig luksus. Dette gælder således også dagblade, som er et lavinvolveringsprodukt, der tidligere har haft en kortere vej til læsernes brevkasser. Med færre abonnenter bliver læsertal baseret på løssalg og vil derfor fluktuere en del og vil i hø grad være baseret på ustabile faktorer som nyhedsflow, profilering, tilgængelighed, tilfældighed og forsidehistorier.

Samtidig er netaviser løbende blevet styrket og 24-timers nyhedskanalerne har vundet indpas i befolkningen. Alt sammen elementer, der svækker avisernes position.

Dette er i sig selv ikke nogen nyhed. Tendensen har vi kunne følge igennem de seneste år. Nu har tallene imidlertid nået et lavpunkt, som får os hos IUM til at frygte, at nogle medier er så langt nede i antallet af læsere, at de er nødt til at dreje nøglen om inden for en nær fremtid.

Af: Heidi Schoszarzek, Print Planner, og Charlotte Grønning Thomsen, Print Planner

En ”glitter”-sektion er en sektion trykt på blankt papir, typisk om mode og trends. Kvaliteten er mere luksuriøst end almindeligt avispapir, men ikke mange mediehuse vælger at spendere det ekstra på det lækre papir, selvom de ville kunne tiltrække flere læsere – og dermed flere annoncekroner.

To af de danske aviser, som udgiver avismagasiner på glitterpapir, er Berlingskes modesektion MS og Børsens Pleasure. Hos Jyllands-Posten har de på avismagasinerne Living og Viva valgt at holde samme stil som resten af avisen, med almindelig avispapir og har fornylig valgt at droppe beskæringen i disse to sektioner.

Mange luksusbrand-annoncører foretrækker glitter-papir

Vi så imidlertid gerne, at der kom flere glitter-udgaver af mode-sektioner i aviserne både nationalt og internationalt. Der er nemlig mange luksus- og highbrand-annoncører, som ønsker at være på glitterpapir, da annoncerne ser bedre ud og giver læseren følelsen af at læse et magasin.

Udgifterne for at udgive sektioner på glitterpapir er selvfølgelig højere for aviserne end prisen for almindelig avispapir. Vi er dog af den overbevisning, at det ville være en klog investering for aviserne; glittersektionerne er for mange fashion-annoncører et fint alternativ eller supplement til magasinerne, og derfor en attraktiv løsning for annoncørerne.

Vi er derfor overbeviste om, at flere annoncekroner, især fra fashion-annoncører, ville finde vej til aviserne, hvis de turde satse på de mere lækre sektioner.

Berlingske laver “en halv glitter”

Hos Berlingskes modesektion MS har de gennem flere år fået forespørgsler fra kunder om udsigten til et mere “rigtigt” magasin i bedre kvalitet. Det har fået Berlingske til at vælge mellemvejen; Cirka hver anden gang laver de udgivelsen på glitterpapir og de resterende udgivelser på almindelig avispapir.

Udfordringerne for Berlingske kan være at få de kunder, som kun ønsker at være i glitterudgivelserne af MS, til også at ville annoncere i de resterende numre. Blandt andet derfor tror vi, at MS på sigt vil overgå til udelukkende at blive udgivet på glitterpapir.

Ser man på eksempelvis UK udgives pendanten til Børsens Pleasure, avismagasinet How to spend it i Financiel Times, på glitterpapir med stor succes. Der er imidlertid ikke meget inspiration at hente hos vores nordiske naboer, da både Sverige og Norge er langt efter Danmark, når det gælder glitter-sektioner.

Få bare en smule glitter ind i avisen

Hvis de danske mediehuse tøver med glittersektionerne på grund af økonomien i det, så kunne de jo starte med at gøre Berlingske kunsten efter og lave nogle af magasinerne i glitter.

En anden idé kunne være at lave de første og sidste 5-10 sider på glitter-papir og de midterste sider i avispapir. På den måde kan man sandsynligvis holde udgifterne nede og samtidig tilfredsstille de kunder, som ønsker at være på glitterpapir.

I hvert fald vil vi opfordre mediehusene til at overveje, om en glittersektion ikke ville kunne glæde både deres annoncører og læsere – og oven i købet også betale sig.

Af: Pia Kristoffersen, Print Planner

De nye aktualitetstal er netop kommet, og de bærer præg af to ting:

1: Folk er tilbage fra ferie.  2: Vi har haft valg i Danmark

Generelt set tyder det på, at der er en fremgang i antallet af positive aktualitetstal, hvilket kan antyde, at markedet stille og roligt er begyndt at vende.

Det er igen blevet hverdag for de landsdækkende aviser

Hos 24Timer og MetroXpress ser vi en flot fremgang i antallet af læsere. 24Timers læsertal er steget med hele 71.000, hvilket svare til 23,3% og MetroXpress  følger efter med en stigning på 15,1%.

Urban og B.T. er de medier hos Berlingske der oplever en positv udvikling i antallet af læsere. En imponerende stigning på hele 43% hos Urban, mens B.T. må nøjes med en stigning på 5%. Berlingske derimod har meget overraskende en tilbagegang på 3,5% svarende til et tab af 9.000 læsere.

Ved JP/Politikens Hus kan de være godt tilfredse – Jyllands-Postens ændring af avisen redaktionelle opdeling har båret frugt, de har hevet 17.00 læsere til sig, samtidig med Politiken har formået at holde status quo.

Dagbladet Børsen har en stigning på 5,6%, hvilket svarer til, at de er gået fra 178.000 til 188.000 læsere i september, men om dette skyldes deres nye layout, det er endnu for tidligt at sige.

I september oplevede Information en imponerende stigning på 15,1% og Kristelig dagblad kom ligesom Politiken igennem måneden med et rundt 0.

En blandet oplevelse for de regionale dagblade

Ser man på de regionale dagblade, så er både Fyens Stiftstidende og Frederiksborg Amts Avis i fremgang med 12.000 læsere. Dette betyder en stigning i antallet af læsere hos Fyens Stiftstidende på 10,3%, mens Frederiksborg Amt Avis igen indhenter noget af det tabte fra sidste måned med en stigning på 21,1%.

Sidste måned hev Nordjyske Medier en 2% stigning til sig, men i denne måned taber de dem igen og flere til… 23.000 svarende til 13,6% har sagt farvel og tak.

Søndagsudgivelserne bløder!

Berlingske Medier mister weekend-læsere. Både hos B.T. og Berlingske gik det galt i den forgangne måned. Værst er det gået udover Berlingske som har mistet 10,6% og B.T. falder ligeledes, men dog kun med 3,2%.

Ekstra Bladet bløder virkelig om søndagen, de har mistet 48.000 læsere svarende til 12,2% af deres læsere. Jyllands Posten derimod gør det rigtig godt med en flot stigning på 11,8%, hvilket giver 52.000 flere læsere i september.

Jyllands-Posten gør det rigtig godt om søndagen efter, at de har ændret avisen. Den store forskel er, at de har overført avismagasinerne Living og Viva til søndagsudgaven. Når man ser på tallene, både for hverdag og søndag, viser de tydeligt at ændringerne i avisen, er noget som læserne har taget rigtigt godt imod.

Søndagsavisen har en mindre fremgang på 2%, mens Nordjyske Stiftstidende igen får hug af læserne ved at have en stor tilbagegang på 16,1%.

De nye aktualitetstal bærer præg af sensommeren, da der stadig er nedgang i læsertallene for en del af dagbladene – men der er også lyspunkter.

Læserne kommer traditionelt lidt langsomt fra start efter sommerferien, men da der blev udskrevet valg den 26. august, kunne man forvente at dette ville se lidt anderledes ud i år. Dog ville det nok være for meget at sige, at danskerne kastede sig over dagbladene for at læse om Folketingsvalget.

Blandet oplevelse for de store dagblade

Hos Berlingske Medier er der nedgang i antallet af læsere hos både Berlingske, B.T. og Weekendsavisen, mens Urban har en lille fremgang på 6%. Dette betyder, at Berlingske Medier har en tilbagegang fra 1.060.000 læsere i august 2010 til 953.000 læsere i august 2011.

Samlet set har JP/Politkens Hus haft en mindre fremgang, men det dækker over meget forskellig udvikling hos deres tre dagblade. Jyllands-Posten har formået at holde status quo, mens Ekstra Bladet har mistet 4% af læserne. Anderledes ser det ud for Politiken, som har en flot fremgang på 12%. Det betyder, at JP/Politikens læsertal er steget fra 991.000 i august 2010 til 1.021.000 i 2011.

Endnu engang tabte Information en del af deres læsere på gulvet, og denne gang er det 13% af den samlede læserskare. Kristeligt dagblad kan derimod fremvise en flot stigning i antallet af læsere på hele 11% i 2011, sammenlignet med samme måned sidste år.

Status quo for de regionale dagblade

Kigger vi på de regionale dagblade afspejler de det samme som de landsdækkende, det vil sige en blanding af fremgang og tilbagegang. Her har både Dagbladet Ringsted (+16%), Nordjyske Stiftstidende (+2%), Århus Stiftstidende (+11%) haft en pæn læsertilgang.

Frederiksborg Amtsavis sætter derimod hele 22% af læserne over styr og er dermed det regionale dagblad, som kom dårligst ind efter sommeren. Overordnet set, så klarer de regionale dagblade dog skærene, og kan fremvise en samlet fremgang i antallet af læsere på 9.000.  Så der er takterne er positive.

Søndagsavisen med flot fremgang

Søndagsaviserne er stadig trængte med et samlet læsertab på 66.000, men der er lyspunkter. Søndagsavisen, Århus Stiftstidende og Politiken kan fremvise flere læsere end i august 2010. Specielt for Søndagsavisen er det utrolig flot, da en 12% stigning dækker over 151.000 læsere. Århus Stiftstidende går frem med 12% mens Politiken formår at få 21.000 flere læsere, hvilket svarer til en fremgang på 4%.

Den store taber, i kampen om læsernes gunst om søndagen, er BT med et fald på 17%. Berlingske og Jyllands-Posten har også svært ved at få ordentlig fat i læserne efter sommerferien, og taber henholdsvis 11% og 10 i forhold til august 2010.

Berlingske Medier går samlet set tilbage med 14% – de mister totalt 113.000 søndagslæsere og har nu 678.000 læsere på en søndag i august.  JP/Politikens Hus må, til trods for Politikens fremgang, også notere en samlet tilbagegang .

I august 2010 kunne JP/Politikens Hus bryste sig over 1,398 mio læsere om søndagen – det er nu faldet til 1,322 mio læsere.

De regionale aviser klarer sig med en mindre nedgang på 4%, hvilket omsat til læsere er 28.000.

Samlet set er der en mindre fremgang for dagbladene, hvilket er absolut positivt, men der er stadig et godt stykke vej til fordums styrke.

Af: Elisabeth Berner, Print Planner

Sommeren er over os, og det afspejler de netop offentliggjorte aktualitetstal for dagbladene.

I juli måned udkommer ingen af gratisaviserne – og det har selvfølgelig en betydning for, hvor mange læsere de enkelte bladhuse kan prale af at have haft i løbet af sommermåneden juli. Læsertallene går traditionelt ned i sommerferien, fordi folk holder ferie, og så er der ikke samme behov for at følge med i nyhedsstrømmen. Perioden kaldes populært ”agurketiden” på grund af manglende nyhedshistorier.

Både BT og Ekstra Bladet plæderer dog for, at der med sommerens mange sports-arrangementer er masser at læse om i de to sportsaviser. Holder erfaringerne fra de tidligere år eller er juli 2011 anderledes?

Berlingske Media med lille fremgang

Berlingske Media har oplevet forskellig udvikling i læsertallene for juli 2011. Berlingske kan notere en lille fremgang på 3 % – og relanceringen af avisen er formentlig stadig den primære årsag. Også Weekendavisen holder fanen højt trods sommervejret med en læserfremgang på 5%, mens Berlingske Media kan registrere et læsertab på BT på 13%. Tour de Frances mange styrt trak ikke ekstra læsere til sportssektionen.

Samlet havde Berlingske Media’s landsdækkende aviser 521.000 daglige læsere i juli 2011 mod 491.000 læsere i juli 2010.

Svær tid for JP/Politiken og Information

JP/Politikens Hus kan virkelig mærke agurketiden. For Politiken gælder det, at de har tabt 15% af læserne, og det samme gør sig gældende for Jyllands-Posten. Ekstra Bladet formåede heller ikke at tiltrække ekstra læsere under Tour de France, men har derimod tabt 3% i forhold til sidste år.

Alt i alt blev JP/Polikens juli på ingen måde en god måned. De havde samlet 952.000 dagligere læsere i juli 2011 mod 1.077.000 læsere i samme måned sidste år.

Information mærkede også sommerens indtog og oplevede et tab af læsere på 14%. Derimod fik Kristelig Dagblad 18% flere læsere i juli måned.

En blandet fornøjelse for de regionale blade

For de regionale dagblade er billedet lidt mere broget. Dagbladet Ringsted og Fyens Stiftstidende har formået at få en flot læsertilgang i juli på henholdsvis 19% og 11%. Derimod ser det stadig svært ud for de øvrige regionale dagblade, hvor det går værst ud over Sjællandske med et tab på 22% af læserne, mens Nordjyske Stiftstidende og Fyns Amtsavis taber henholdsvis 17% og 15%.

Samlet set har de regionale dagblade tabt 63.000 læsere i forhold til juli 2010, så de nu har 1.145.000 læsere.

Status quo for Politiken ved søndags morgenbordet.

Heller ikke på søndage formåede Tour de France at fastholde læserne hos Ekstra Bladet og BT, som tabte henholdvis 15% og 20% af læserne. Juli måneds vindere er de regionale søndagsaviser, hvor Jydske Vestkysten fik 5% flere læsere og Århus Stiftstidende øgede læsertallet med 25%. To af de tre morgenaviser har lidt under sommeren. Berlingske tabte 8% af læserne, Jyllands-Posten  tabte 17% mens Politiken holdt skansen og opretholdt status quo.

Berlingske Media har med BT og Berlingske nu 604.000 læsere om søndagen mod 707.000 læsere i juli 2010. JP/Politikens Hus (Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten) har tabt 11% af deres læsere, så de i juli 2011 havde 1.219.000 læsere om søndagen.

Alt i alt har det ikke været en god juli måned for dagbladene i 2011. Der er intet, der indikerer, at tendensen for 2011 er anderledes end de tidligere år.

Læs også: Status for dagbladenes første forårsmåned

Af: Elisabeth Berner, Print Planner

Aktualitetstallene for marts måned for de danske dagblade er netop blevet offentliggjort, og det er gået nogle bedre end andre. Flere af de landsdækkende dagblade har haft en flot læsertalsfremgang i forhold til marts 2010, mens andre har lidt store læsertab. Og så har de regionale dagblade det generelt ret svært.

Både godt og skidt for Berlingske Media

Berlingske Media har oplevet forskellig udvikling i læsertallene for sine aviser i marts 2011. Berlingske kan, sikkert med stor tilfredshed, notere en fremgang på 11 %, hvilket uden tvivl vil blive tilskrevet relanceringen af avisen. Også Weekendavisen holder fanen højt med en læserfremgang på 21 %.

Berlingske Media kan imidlertid registrere et læsertab på BT på 11 % og et tab på hele 21 % for Urban. Samlet havde Berlingske Media’s landsdækkende aviser 1.075.000 læsere i marts 2011 mod 1.091.000 i marts 2010.

Politiken i flot fremgang

JP/Politikens Hus kan glæde sig over en fremgang for Politiken på 17 %, mens Jyllands Posten må ærgre sig over miste 14 % af læserne. Surt er det også for Ekstra Bladet, der har mistet 13 % af deres læsere.

Samlet har JP/Politikens Hus 1.071.000 læsere i marts 2011 – hvilket er 4.000 færre end Berligske Media – mod 1.114.000 i marts 2010.

God måned for gratisaviser og Information

MetroXpress kan glæde sig over fremgang for begge deres gratisaviser – 24timer med 20 % og MetroXpress med 11 % og et samlet læsertal i marts på 821.000 mod 718.000 i samme måned året før.

Information kan også fremvise en stigning i læsertallene på 11 % og er nu oppe på 108.000 læsere.

De regionale dagblade er pressede

Derimod ser det stadig svært ud for de regionale dagblade. Værst er det for Midtjyske Medier og Plusgruppen der står med en tilbagegang på 18 % for begge medier. Samlet set har de regionale dagblade tabt 120.000 læsere siden marts 2010, så de nu har 941.000 læsere.

JP/Politiken vinder ved morgenbordet om søndagen

Berlingske Media holder på læserne med BT og Berlingske om søndagen. JP/Politikens Hus taber hele 16 % med Jyllands Posten, men vinder til gengæld 17 % med Politiken. Sammen med Ekstra Blade kan de tre dagblade fremvise et læsertal for søndage i marts 2011 på 1.419.000 læsere mod Berlingske Media’s 747.000 læsere af søndagsudgaverne af Berlingske og BT.

Af: Linda Christensen, Kontaktchef.

Vi hører positive meldinger omkring os. Krisen skulle aftage, forbrugernes tillid til verden og egen økonomi er på vej op etc. Men på trods af disse positive historier, så er der ingen tvivl om, at vi stadig er midt i krisen. En krise, som rammer virksomhederne, medierne og forbrugerne – i større eller mindre grad.

Hvis vi vælger at zoome ind på livsstilsannoncørerne inden for mode, design, skønhed etc., så har disse traditionelt haft høj fokus på branding og mindre på den taktiske kommunikation. I kølvandet på krisen, så kan vi dog se et markant skift. Branding er stadig vigtigt for denne type annoncører, men marketing cheferne har også mærket kravene fra direktionsgangen om at skabe resultater i form at øget salg – eller i det mindste at prøve at fastholde salget selv under krisen! Disse ændrede forudsætninger har betydet, at visse annoncører har taget mere taktisk medier i brug – mens andre simpelthen har skåret ned på deres mediebudget for at få det overordnede regnskab til at se bedre ud.

Dette skift er også meget synligt, når vi ser på de traditionelle branding-medier for livsstilsannoncørerne – nemlig magasinerne.

Magasinmarkedet i såvel Danmark som udlandet er under hårdt pres. Annoncørerne svigter og priserne presses hårdt. Der er altså ingen tvivl om, at medierne kæmper en kamp om overlevelse, og at visse medier vil bukke under i denne kamp. Hvem kommer det til at ramme? Det er svært at sige, men der er ingen tvivl om, at visse nichemedier vil få det hårdt – de rammer meget smalt, har ikke kontrollerede oplagstal etc. I en verden, hvor fokus har vendt sig mod salg og effekt, så har disse medier svært ved at  levere varen – eller i hvert fald at bevise, at de gør det, også på den korte bane!

Zoom på Danmark:
Faldet i bruttoomsætning er markant og gælder over næsten hele linjen. Til eksempel har IN i Jan-April ’09 oplevet et fald i bruttoomsætningen på -48 % vs. samme periode forrige år. Lignende historier gør sig gældende for Eurowoman (-35 %), Euroman (-34 %) og Gastro (-77 % i Feb-April ’09 vs. ’08) etc.
En ting er at konstatere et fald i bruttoomsætningen, en anden ting er det reelle fald i de forhandlede priser. Der er ingen tvivl om, at markedet er under pres, og at annoncører og bureauer i høj grad prøver at drage nytte af denne udvikling.

Zoom på udlandet:
Ser vi på de udenlandske glossy magasiner, så gør samme billede sig gældende her. Vi har set på magasiner som Elle, Vogue, Marie Claire, Tatler etc. i udvalgte markeder som USA, UK, Tyskland, Frankrig og Japan etc. Tendensen på disse markeder er også klar. De havde 11 % færre annoncesider sammenlignet med året før i samme måned, da krisen så småt slog ind i november 2008. Denne tendens er blot blevet forstærket i den mellemliggende periode.

Hvad er faren ved det nye taktiske fokus?
Et brand tager mange år at bygge op og kan ødelægges på meget kort tid! Der er derfor ingen tvivl om, at balance er et meget vigtigt ord i disse tider. Selvfølgelig skal der leveres resultater her og nu, og derfor vil et øget taktisk fokus i visse tilfælde være nødvendigt. Faren ved den taktiske tilgang kan dog være, at man gør uoprettelig skade på det brand, man har brugt år på at skabe og vedligeholde. Samtidig må man ikke være blind for, at magasinerne stadig har en vigtig rolle at spille – selv med et taktisk fokus. Ser vi på kvinderne, så er det her, de søger inspiration, inden de skal ud og shoppe – på denne måde fungerer magasinerne faktisk som en meget kost-effektiv og målrettet salgsbrochure på niveau med f.eks. udsendelse af brochure via direct marketing. Endvidere kan magasinerne bruges mere taktisk, end man gør i dag – også uden at man som annoncør ’falder helt udenfor’ det redaktionelle miljø. GWP’er (Gift With Purchase), co- promotions og andre salgsskabende aktiviteter fungerer faktisk godt i de fine glossy omgivelser.

Actions:
Alle krisetider viser, at det er de annoncører, som fastholder deres medieinvestering i krisetider, som har mulighed for markant at øge deres markedsandele, og man må sige, at det giver god mening. Konkurrenterne kører på nedsat blus og aldrig har man kunnet købe kontakten med forbrugeren billigere. Så med fokus på at finde den rette balance mellem den taktiske og den mere branding-orienterede tilgang, så kunne spørgsmålet til annoncørerne være: Hvad venter vi på?

De danske mediehuses gratisaviser tabte millioner af kroner på gratisaviserne i 2008, og det er til trods for lukning af flere titler og markante nedskæringer i oplagene. Og der er ikke umiddelbart udsigt til, at den nedadgående spiral for gratisaviserne stopper lige med det samme:

”Det, som er sket i Danmark, er symbolsk for den bredere tendens. Jeg tror, at omnibusgratisaviser har toppet i Europa, og at vi kommer til at se flere konsolideringer og lukninger”, vurderer Per Mikael Jensen, topchef for Metro International, der driver gratisaviser i 20 markeder på fire forskellige kontinenter.

Tendensen tog ifølge Børsen for alvor fart i 2008, hvor oplaget på danske gratisaviser blev mere end halveret, særligt på grund af Nyhedsavisens lukning. Ifølge Newspaper Innovation er det en tendens, der på europæisk plan modsvares med en nedgang på 6 procent.

Efter gratisavisernes vilde optur fra 2005 til 2007 er den danske avisbranche ved at være tilbage i en situation, der på sigt kan udløse flere lukninger.

I hvert fald har flere danske mediehuse trukket følehornene til sig, eksempelvis da JP/Politiken sidste år afstod 24timer til MetroXpress mod en aktiepost på knap 25 procent. Berlingske Tidende har stadig gratisavisen Urban, men har valgt at skære oplaget ned til 130.000 aviser sammenlignet med over 250.000 aviser for to år siden, skriver Børsen.

I norske Schibsted har man valgt at lukke sin spanske gratisavis, og Bonnier har skåret voldsomt ned på udgivelsesfrekvensen for den svenske gratisavis City. Alligevel vil gratisaviserne dog fortsat være en strategisk vigtig kampplads for mediehusene, mener medieanalytiker Henrik Schultz fra Argo Securities i Oslo:

”De etablerede mediehuse kan ikke klare sig uden nye kanaler som gratisaviserne, og det betyder, at de måske kommer til at kaste sig endnu mere over det. Langt de fleste abonnenter på betalingsaviserne er jo over 45-50 år”, vurderer han ifølge Børsen.

Kilde: DDF

To nye tillæg med mad, uddannelse og populærvidenskab skal skaffe Politikens søndagsavis pænere oplagstal, skriver politiken.dk.
”Vi har stabiliseret oplaget i 2008, og der bliver flere læsere på vores søndagsavis. Derfor har vi valgt at udvide den. Målet er, at oplaget skal stige”, siger chefredaktør Stig Ørskov.
Udvidelsen sker, efter at Politiken har lukket ’Magasinet’ ned, som ifølge Stig Ørskov ikke appellerede til læserne, på trods af at det kostede klejner at producere. Med lukningen af magasinet skal de frigivne resurser fra magasinproduktionen bruges på at udvide søndagsavisen.

Fremover bliver Politiken Søndag en tyk avis med seks sektioner, hvor to nye sektioner med henholdsvis ’mad’ og ’uddannelse og populærvidenskab’ skal tiltrække læsernes opmærksomhed.
”Vi oplever en umættelig appetit på madstof, derfor laver vi en sektion med fokus på læsernes køkkener – det vil sige råvarer og opskrifter. Samtidig flytter vi sektionen ’Rejseliv’ fra lørdagssektionen over til søndagsavisen, så det kommer til at være det bløde univers”, siger Stig Ørskov.
Udover det bløde og den noget så omtalte cafelatte journalistik skal Politiken Søndag også være mere dybdeborende. PS-sektionen skal indeholde mere undersøgende journalistik, og et nyt tillæg med uddannelse og populærvidenskab skal stå i kontrast til de bløde sektioner. Samtidig bliver mængden af kultur fordoblet.

Kilde: DDF

Af: Peter Sevel, Kontaktdirektør.

I denne føljeton gør vi status over finanskrisens indvirkning på det kommende år. Virksomhederne er nemlig så småt ved at få et bedre overblik over konsekvenserne af finanskrisen, og der bliver i disse dage truffet mange vigtige beslutninger om, hvor meget annoncørerne kan allokeres til markedsføring. Som det efterhånden er blevet normen, peger de fleste vurderinger på 2009 som et negativt år for mediabranchen. Men kan der anes lys forude?

Der er udpræget enighed blandt medieeksperter om, at vækst i mediainvesteringerne vil være et usædvanligt syn i 2009, men hvordan ser fremtiden ud for de enkelte medier?

Aviser:

Avismarkedet har haft flere markante nedture de sidste par år, og 2008 har ikke været nogen udtagelse. Med et markant fald i annonceomsætningen fristes man næsten til at sige ”tværtimod”. Flere prognoser peger på, at intet af dette ændres til det bedre i 2009, hvor annoncekrigen kan blive en regulær gyser.

En analyse foretaget af Business.dk viser, at omsætningen i annoncer vil falde mellem 7,5 og 10 pct. i 2009. Og i et – i forvejen medtaget marked – bliver det kaldt ”intet mindre end en katastrofe for avisfolket”, fordi et fald kan betyde yderligere nedskæringer for at sikre overlevelse i den hårde konkurrence om de stadig færre læsere.
Noget tyder på, at aviserne til stadighed er tynget af, at reklamekronerne rykker fra print til online-mediet. Derfor har flere avishuse også foretaget massive investeringer på internettet for med tiden at hente flere annoncekroner hjem. Yderligere ser markedet for jobannoncer ustabilt ud i øjeblikket, fordi der ikke bliver slået særlig mange nye job op i en tid med uvisse økonomiske udsigter.

Jesper Teglgaard, der er kontaktchef hos IUM, vurderer at dagbladene også i 2009 skal kæmpe hårdt – og sandsynligvis endnu hårdere for at få hive annoncekronerne i hus; højere rabatter eller flere millimeter for den samme omsætning. Så aviserne skal ikke blot kæmpe med de tidligere års fald i oplagstallene, men den økonomiske krise vil udover færre penge i markedet også betyde skræppede krav fra ejerne om at levere bedre økonomiske resultater.

På den baggrund så vil dagbladsmarkedet 2009 for alvor i stå forhandlingens tegn med løbende forhandlinger om de færre midler, som allokeres til aviserne. Det handler derfor om kende udviklingen i markedet, at følge den måned for måned, og der igennem sikre de bedst mulige vilkår på det givne tidspunkt.

Online:
De sidste par år er online-annoncering vokset med i mod 40 %, og internettet er nu fuldt ud etableret blandt de traditionelle medier. Dette giver sig udslag i, at antallet af annoncekroner, der de senere år er blevet brugt på web-annoncering, er større end på printmediet. Prognoserne for 2009 viser imidlertid i flere tilfælde, at denne udvikling er gået i stå pga. finanskrisen.

Ifølge Business.dk har internetannoncering vist sig at være langt mere konjunkturfølsom end først antaget, og der spås om vækst på mellem 10 og 25 %, på trods af at budgetterne i stor stil forsat flyttes fra print til online. Group Interactive Director hos IUM, Christian Strand har følgende kommentar til finanskrisens indvirkning på mediebranchen: ”Selvfølgelig er der en hvis opbremsning i markedet, men efter 4-5 års year-on-year vækstrater på 40-50 % er det helt naturligt, at vækstraten aftager. Det behøver ikke at have med recession at gøre og var givetvis sket alligevel.  Det er børnelærdom, at vækstrater aftager over tid i takt med, at et marked mættes. Vi mener heller ikke, at en recession kun er en dårlig ting. Vi forventer helt klart at få luget ud i nogen af de mere tvivlsomme og useriøse medier, uprofessionelle mediasælgere, og som mediagruppe forventer vi også, at online lægger yderligere afstand til de gammeldags medier som ikke er i nærheden af at have samme dokumentationsmuligheder.”

De kommende dage løfter Frontbox sløret for flere vurderinger af de enkelte mediers fremtidsudsigter.

Kilde: Business.dk
 

Den årlige opgørelse over de mest søgte ord på Google udnævner TV 2 til det medie, flest ledte efter på søgemaskinen i 2008.

Ifølge Mediawatch er det TV 2, at flest brugere af Google søger efter, når de blandt andet skal hente nyheder og andet journalistisk indhold. Det viser listen over de mest søgte medier på den danske udgave af søgemaskinen i 2008. TV 2 har niendepladsen, mens de sociale medier Youtube og Facebook indtager henholdsvis anden og tredjepladsen.

Blandt de danske mediebrands er derfor ikke underligt også TV 2, der løber af med titlen som det mest søgte, efterfulgt af Danmarks Radio og Ekstra Bladet.

Top 10 listen over Goggl-søgninger fordelt på mediebrands er altså:1) TV 2, 2) DR, 3) Ekstra Bladet, 4) Politiken, 5) Jyllands-Posten, 6) Berlingske Tidende, 7) Billed Bladet, 8) I Form, 9) Børsen og 10) Nyhedsavisen, skriver Mediawatch.

Kilde: DDF

Den nye aftale om to forskellige skilte med hhv. ‘Nej tak til reklamer’ og ‘Nej tak til alt’ stiller nye krav til indstik i ugeaviser, samt aviser, der husstandsomdeles en eller flere gange om ugen.

I det nye regelsæt omkring ‘Nej tak til reklamer’, som bl.a. Danske Dagblades Forening og Ugeaviserne har været med til at forhandle på plads med Forbrugerombudsmanden, stilles der krav om, at det klart skal fremgå af indstikket, at det er en del af ugeavisen. Dette gælder også for indstik i de aviser, der husstandsomdeles en eller flere gange om ugen.

I regelsættet står der:

”Omdeles aviser/skrifter med såkaldte indstik, kan disse alene anses som en del af avisen/skriftet, hvis indstikket faktisk er en del af hovedproduktet, eller det udtrykkeligt fremgår, at indstikket er et bilag til avisen/skriftet. Er der denne sammenhæng, indgår indstikket i den samlede vurdering af, om avisen/skriftet opfylder betingelserne for ikke at blive anset for reklame. I modsat fald vil indstikket blive anset for en almindelig adresseløs forsendelse og kan i sig selv blive anset for en reklame. Vareprøver vil ikke kunne anses som indstik”.

Ugeaviser og aviser, der husstandsomdeles en eller flere gange om ugen, skal respektere et mærkat med teksten ”Reklamer og gratis aviser – Nej tak”, uanset om der er indstik i avisen eller ej.

Dagblade, der ikke husstandsomdeles, skal ikke respektere den nye ordning, og dermed behøver det ikke fremgå af indstikket, at det er en del af avisen, og avis og indstik skal ikke respektere et mærkat med teksten ”Reklamer og gratis aviser – Nej tak”.

Kilde: DDF