Midt i februar får de hippe københavnere et nyt magasin om livsstil og kultur – Tea Paper. Selvom projektet er interessant og ganske sikkert vil få en meget trofast læserskare, er indtjeningsmulighederne begrænsede, og det kan blive en svær fødsel for dem at levere en positiv bundlinje.

Copenhagen Tea Club udgiver den 13. februar første issue af Tea Paper. Magasinet har samme stil som Dazed & Confused, som vi kender fra London, V magazine fra New York og Mykromag i Paris. Sammen med Tea Paper magasinet kommer også siden teapaper.dk, der blandt andet fører en blog, hvor hippe københavnere kan kommentere på alt, hvad der rører sig i storbyen.

Magasinet henvender sig urbane firstmovers 18-35 år som ønsker at have en finger på pulsen og vide, hvad der sker i København.

Nøgleordene er livstil, kultur og kreativitet

Tea Paper er et univers af trends, hvor fashionistas, designistas, kreativistas og alle andre –istas yder bidrag og deler det bedste fra netop deres verden.

Magasinet Tea Paper udgives 4 gange årligt og er gratis tilgængeligt 250 steder i København på cafeer, gallerier og i tøjbutikker. Forventningen er 2,5 læsere per magasin, udover læserne på teapaper.dk, som dog kun har annoncer yderst i højre side.

Selvom de to medier kan fungere som synergi, vil Tea Paper stadig skulle arbejde hårdt for sine penge, da der kun er afsat 15 % af siderne til annoncer.

Interessant marked, men begrænsede indtjeningsmuligheder

Tea Paper er et interessant tiltag med en meget interessant målgruppe. Dog vil magasinet få en økonomisk udfordring for at få enderne til at mødes. Projektet starter op med et begrænset oplag på kun 6.000 eksemplarer og en snæver målgruppe. Et typisk dansk modeblad udgives til sammenligning i 35’000 til 50’000 eksemplarer og har en bredere appel.

”Målgruppen er snæver, da København har svært ved at matche den hippe undergrund, som findes i Paris eller New York. Oven i det kommer Tea Paper på gaden i en tid, hvor annoncørernes budgetter er skåret til benet, og hvor det derfor kan være svært for magasinet at køre rundt, ” – udtaler Tina Malmstrøm, Print Director ved IUM.

Mens vi stadig rider på en bølge af national eufori og selvforherligelse efter lørdagens nedsabling af det svenske landshold synes det naturligt at hamre de sidste søm i den svenske kiste. Ikke bare er Danmark klasser bedre end Sverige når det gælder fodbold, men vi giver også svenskerne baghjul når det gælder web 2.0. Med udgangspunkt i data fra vores nye globale Social Media Tracker Wave 4 viser vi her hvordan vi banker svenskerne gule og blå.DK-SE 1-0: Blogging
Flere danskere har i dag deres egen blog end svenskere og ikke nok med det. Vi deltager også mere aktivt på andres blogs end svenskerne og faktisk er Danmark det 7. hurtigst voksende land i verden indenfor det sidste år når det gælder blogging.

DK-SE 2-0: Microblogging
Fænomenet microblogging er mest kendt ifa. Twitter. Lige bortset fra udvalgt lande i asien, så er det globalt et nichefænomen, som præges af en tidlig adaption fra unge mænd i alderen 16-24. Danmark er blandt landende med den laveste udbredelse, men selvfølgelig slår vi Sverige som er det land i verden der har den laveste udbredelse.

DK-SE 2-1: Videosening
Primært drevet af Youtube er videosening gået hen og blevet den næstmest udbredte beskæftigelse online. Den meste udbredte aktivitet er stadig besøg på almindelige websites. Når det gælder videosening taber vi faktisk til svenskerne som konsumerer langt mere videoindhold end os danskere. Måske skyldes forskellen at de svenske medier har været hurtigere ude end de danske med at producere web-tv indhold. Vi danskere er dog stadig langt mere aktive når det gælder at lave og uploade vores egne videoer.

DK-SE 3-1: Social networking
Knap 80% af den danske internetbefolkning har en profil på et socialt netværk, mens tallet for Sverige er ca. 65%. Det er en førertrøje vi har taget indenfor det sidste år og faktisk er Danmark det land i verden der uden sammenligning har flyttet sig mest indenfor de sidste 12 måneder idet ca. 50% flere danskere er sprunget på social networking bølgen. I Danmark er social networking primært båret frem af Facebook, som i dag har ca. 2,2 mio. aktive danske profiler. Det er også interessant at se at vi indenfor det sidste år er begyndt at bruge de sociale netværk langt mere aktivt som kommunikationsplatforme – i 2008 samlede vi på venner…i 2009 kommunikerer vi med dem!

DK-SE 4-1: Podcasting
Podcasting har i mange år været lidt en mærkelig snegl, men 2009 udgaven af vores Social Media Tracker viser tydelig at podcasting på det meste af kloden er gået hen og blevet mainstream – bare ikke i Sverige. Over 50% af den danske internetbefolkning har eksperimenteret med podcasting, mens tallet er under 40% i Sverige. Faktisk er vi sammen med USA de 2 lande i verden hvor det pt. går hurtigst med adaptionen af podcasting. Godt nok er vi hjulpet godt på vej i Danmark med Danmarks Radio, som efterhånden udgiver alle deres radioudsendelser som podcasts også, men noget tyder helt klart på at vi bare i Danmark er langt mere åbne overfor ny teknologi og nye mediakanaler end i Sverige.

Opsummerende er det ret tydeligt at vi som nation er meget mere teknologi parate og åbne for nye medier end det er tilfældet i vores gamle koloni på den anden side af Øresund. Vi har i ovenstående sammenligning slet ikke kigget på fænomener som billeddeling og RSS-feeds, men lad os bare sige at sejren var blevet endnu større hvis vi havde.

De største amerikanske blogs har besøgstal på linje med massemedier. Det gør blogs interessante for PR-bureauer og for annoncører i det hele taget. Tendensen er måske på vej til Danmark, selv om der er langt fra de høje læsertal til de par tusinde danskere, som hver dag besøger den mest populære danske blog.

Fænomenet Blogging
Årsagen til at fænomenet ikke er brudt igennem i Danmark endnu er muligvis, at bloggerne frygter, at deres troværdighed tager skade, hvis de modtager penge eller gaver fra firmaer. Men udviklingen viser tegn på et potentielt gennembrud, fordi 55 % af de danske bloggere finder det acceptabelt at modtage penge for sine personlige tanker. Dette tal er dog taget fra en undersøgelse foretaget af medieanalysebureauet Cision, og da det kun var en tredjedel af de adspurgte, der svarede på undersøgelsen, er de 55 % imidlertid ikke helt repræsentative.

Blogging bliver opfattet som effektivt kommunikationsværktøj af de fleste kommunikationseksperter, fordi den direkte kommunikationsvej fra virksomhed til forbruger skaber et bånd mellem de to, som gør, at forbrugeren bedre kan identificere sig med virksomheden. Fra de betalte bloggeres hjemland, USA, er der imidlertid også skepsis mod konceptet bag corporate blogging, som ikke er det samme som betalt blogging. Disse to blogging-fænomener er ligeså forskellige som almindelig reklame sat over for product placement.

Trends og tendenser

Faldgruberne ved den generelle corporate blogging er for det første falder de fleste virksomhedsfinansierede blog ned i den enorme kasse af blogs, som er for kedelige til at ramme det ønskede publikum.  Blogs er naturligvis mest troværdige, hvis de kommer fra en person, man kan identificere sig med. Det har alle dage været en udfordring for firmaer at tale til forbrugeren i øjenhøjde, men nu er betalte blogs måske vejen uden om dette problem. Samtidig er originalt indhold et must. De færreste vil høre om firmaets daglige trængsler dels fordi det kan være svært at forstå problemstillingerne, dels fordi det bare er de fleste uvedkommende. Derfor er betalte blogs, hvor private personer deler sine oplevelser af et givent produkt, meget mere effektive. Blogging tager tid. Man skal konstant researche og konstant læse andres blogs for at finde ud af, hvad der optager folk i disse timer! Derfor er betalt blogging også mere anvendeligt, fordi man outsourcer disse opgaver til en privat person. Resultatet af god blogging kommer heller ikke over night, så man skal som virksomhed være opmærksom på, at det kræver dedikeret indsats og dedikerede (velbetalte) bloggere at vinde på fænomenet. Corporate blogging kan heller ikke sidestilles med marketing-aktiviteter, fordi overdreven snak om produkter i blogs virker utroværdigt, hvis det kommer fra producenten selv. Dette problem har man ikke, hvis det er en ekstern part, der omtaler en virksomheds produkter. Som et sidste punkt bør det for god ordens skyld siges, at corporate blogging ikke er billigt, men det bliver billigere, hvis det tager form som betalt blogging. Hvis man som virksomhed for etableret et hold af gode, private bloggere kan man bruge flere ressourcer på at drive trafik til sin bruger-blog. Penge sparet, er penge brugt et andet sted.

Kilde: Berlingske Tidende, Markedsføring.dk, Adage.com.

Ifølge Politiken.dk slår videnskabsminister Helge Sander (V) fast i et svar til Folketinget, at ”det er i strid med markedsføringslovens § 4 ikke at gøre det helt klart i sin blog, at man har fået penge for at skrive om et produkt”. Det får nu socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, til at rette henvendelse til Forbrugerombudsmand Henrik Øe.

”Det vil være virkelig, virkelig svært at efterprøve og bevise, når den her slags skriverier er ’sponsoreret’, uden at det står anført i bloggen. Men Forbrugerombudsmanden kan fastslå en ansvarsplacering, hvorefter man vil kunne sætte ind over for fænomenet, der breder og breder sig i kraft af sin gode effekt blandt forbrugere”, siger Benny Engelbrecht ifølge Politiken.dk.

Kilde: DDF/Pressenshus.dk