Af: Anders Larsen, Head of Interactive

Igennem de seneste par år har man kunnet læse om Web TV’s kommercielle potentiale, men mediet er aldrig rigtig kommet ud over rampen. Det skyldes nok især, at medierne var med til at blæse det op som “det nye sort”, og derfor også prøvede at prissætte det efter dets potentiale i stedet for at lytte til markedet.

Da succesen for Web-TV udeblev, justerede medierne priserne, så der kom sammenhæng mellem pris og potentiale. Alligevel er Web TV, for de flestes vedkommende, ikke blevet en fast del af medieplanen.

Her følger tre bud på, hvad vi mener, der skal til for at udnytte mediets fulde potentiale.

Fjern nu den ”Luk”-knap

Hos IUM forstår vi ikke, hvorfor det stadig er muligt for brugeren at lukke for en pre-roll, som er den reklame, der indleder de fleste Web-TV-programmer. Danmark er det eneste land, der har valgt at give brugerne den mulighed.

I udlandet har man valgt en løsning, hvor brugeren oplyses, hvor lang tid der går, inden brugeren eksponeres for det ønskede indhold: ”Dit indhold starter om 15, 14, 13 sekunder…”. Og man har fjernet lukkeknappen.

Man kan jo kun gisne om, hvorfor medierne i Danmark ikke har fjernet lukke-funktionen endnu, men måske er det fordi, de ikke stoler nok på deres indhold? En ting er sikkert – så længe det er muligt at lukke reklamen ned, devaluerer medierne deres eget produkt.

Bedre målinger

Som det er i dag, er der ikke en standardiseret måde, hvorpå man fortager målinger på Web TV, ligesom der heller ikke er en standard for, hvilken statistik medierne bruger. Der har de seneste par år været nedsat flere udvalg, men endnu er der ingen, der er blevet enige om en standard.

Det eneste produkt der er kommet ud, er en meget sparsom liste fra FDIM bestående af syv udbydere (hvor den ene pt. ikke kan levere data). Det MÅ da kunne gøres bedre???

Bedre afrapportering

Vi bør som branche også overveje, om man ikke skulle evaluere dette medie på andre parametre end visninger/kliks. Medierne bør efterhånden vide rigtig meget omkring deres Web TV-brugere, hvorfor det bør være muligt at komme med et estimat på, hvor mange visninger man har fået i en given målgruppe. Dette kunne så rapporteres sammen med de ”normale” nøgletal.

Måske bør medierne gå sammen om en fælles standard for denne afrapportering?!

Herfra lyder opfordringen til medierne i hvert fald: Kom nu ud af busken, få fjernet den ”Luk”- knap og få styr på jeres målinger. Så kan vi sammen løfte dette medies potentiale…

Af: Claus Svanholm, Interactive Trainee

Den 28. juni præsenterede Google deres nye sociale netværk Google+ på deres officielle blog. Kun to uger efter ser netværket ud til at sætte en skyhøj brugerrekord. Vi bringer en status på Google+.

Google+ er ikke for alle – endnu. Det kræver en invitation at blive en del af Google+ netværket, og Google sendte de første invitationer ud til en mindre skare af kommende +users den 29. juni. De første brugere har så kunne invitere deres venner, familie og kolleger til Google+, men kun i et begrænset omfang og kun på nogle dage.

Nu ser det ud som om, at det var et smart træk fra Googles side at opretholde denne form for eksklusivitet omkring Google+ fra begyndelsen. I hvert fald har det skabt en hypelignende interesse for at blive en del netværket.

Næsten 10 millioner nye brugere på to uger

I går den 12. juli, kun 14 dage efter lanceringen, vurderede eksperter, at Google+ har fået næsten 10 mio. brugere. En af dem, der har regnet sig frem til dette, er Paul Allen fra Ancestry.com, der er en af de største slægtsforskings-virksomheder i verden.

Ved hjælp af en metode, der tager udgangspunkt i folks efternavne, har han anslået, at der pt. er omkring 9,5 mio. brugere på Google+. Og at 2,2 mio. af disse er kommet til inden for de sidste 32-34 timer. Google selv holder det faktiske tal hemmeligt.

Hos Mashable er man meget imponeret over Google+ og mindes ikke, at man før har hørt om et socialt netværk, der er vokset så meget på så kort tid efter lanceringen.

Vælg selv hvem, der skal se dine statusopdateringer

Den nye profil er simpel at komme igang med. Man starter med at dele sine venner og bekendtskaber ind i grupper eller circles. Hver ven kan indgå i forskellige cirkler, og på den måde kan man nemt samle sine bekendtskaber, som man har lyst.

Man får på den måde langt bedre styr på, hvem der ser hvad på ens Google+ side. Eksempelvis kan man lave statusopdateringer og så vælge hvilke af ens cirkler, der skal se dem. På den måde kan du fortælle dine kolleger, at du har arbejdet hårdt på et stort projekt i weekenden, mens dine venner ser dit sande jeg, når du fortæller om Grøn Koncert, grillfest og fadøl.

Google integrerer sine services i Google+

En hurtig gennemgang af nogle af funktionerne i Google+ viser blandt andet, at Google har integreret Google+ med andre af deres services, såsom Google Talk og Picasa Web Albums (som eftersigende snart skifter navn til Google Photo). Denne integration kan vi kun forvente bliver tættere i fremtiden, blandt andet med services som Google Maps og Gmail.

Her på IUM følger vi udviklingen af netværket spændt – indefra som udefra. Vi har især fokus på, hvilken rolle brands får mulighed for at spille i Google+. Så hold øje med Frontbox, hvis du overvejer, om dit brand eller din virksomhed skal profilere sig på dette nye og hastigt voksende sociale medie.

Af: Rune Kiowsky, Strategic Director

Internetannonceringen er et marked i vækst, men langt de fleste annoncekroner går i dag til almindelig display- og search annoncering. Gennem denne form for kanaltænkning udnytter man desværre ikke mediets fulde potentiale, og vi bør derfor vende det hele på hovedet og se det fra brugernes perspektiv.

Internettet er Danmarks største mediegruppe, målt på annonceomsætning. En fjerdedel af alle annoncekroner går til internettet i den ene eller anden form. Heraf går omtrent 2/3 af annoncekronerne til almindelig display-annoncering og search marketing.

Det peger på, at internettet i høj grad bliver betragtet som en almindelig mediekanal og behandles ud fra samme logik som andre mediekanaler.
Traditionel mediekanal betragtning:

Set fra brugernes vinkel, er internettet dog andet og mere end blot en informationskanal.

Kanaltænkningen er ikke tilstrækkelig på internettet

På internettet er det brugerne, der suverænt beslutter, hvilke informationer og aktiviteter, der får opmærksomhed. På internettet, bør vi derfor vende vores tænkning på hovedet og tage udgangspunkt i brugernes personlige ønsker, interesser og handlinger frem for at distribuere budskaber.

Det er en u-vending for markedsføring generelt; vi skal tiltrække folk i stedet for at skyde til måls efter dem.

Via TV’et får vi flow-tv leveret til os (broadcaster kontrolleret), mens det på internet tv-services – som f.eks. Sputnik.dk – er brugeren der vælger hvilke klip man ønsker at se (brugerkontrolleret). Det ville være omsonst at lave flow-tv på nettet!

Internettet fra brugernes vinkel er indhold og værktøjer

Overordnet set, kan vi derfor opdele internettet i to kategorier, fra brugernes perspektiv:

1.    Håndplukket indhold: nyheder, informationer, underholdning, socialisering

2.    Værktøjer: diverse applikationer som på den ene eller anden må hjælper brugeren med et eller andet, så som socialisering, registrering af personlige informationer, mail/kontakt, syndikering osv.
Disse kategorier kan selvfølgelig nedbrydes til mindre og mere detaljerede kategorier. De opstår alle på baggrund af et specifikt bruger-behov og ikke af hvad en broadcaster eller kommunikatør dikterer

Ny brugerbaseret betragtning for internettet

Når man dermed skal agere som annoncør, bør man i langt højere grad orientere sig efter hvad brugerne gør på internettet – og hvordan de oplever indhold og bruger værktøjer!

Dette har stor betydning for, hvordan kampagnemålsætninger oversættes til aktivering.

Alt for ofte ser vi, at internettet bruges som en traditionel mediekanal, og at der tages udgangspunkt i mediespecifikke løsninger frem for at skabe noget relevant indhold eller relevante værktøjer  til brugerne og dermed opnå opmærksomhed og involvering.

Vi skal derfor væk fra en planlægningsproces for digitale kampagner, der ser således ud:
Kampagnemålsætning → (evt. kreativ idé) → digital mediekategori  → medievalg  → implementerings-format → eksekvering

Men i stedet således:

Med udgangspunkt i brugsmotivationen kan man bidrage med relevant og involverende indhold til brugerne og dermed skabe den opmærksomhed, som ind imellem kan være svær at aktivere, hvis man udelukkende tænker på internettet som en kanal.

Af: Christina Schaarup, Redaktør

I foråret 2009 begyndte Facebook at tjene penge på et nyt område med introduktionen af et Facebook betalingssystem. I dag godt ¾ år senere har en amerikansk analytiker meldt ud, at betalingssystemet sandsynligvis vil indbringe 250 millioner i overskud.

Betalingssystemet, som endnu er på dets tidlige stadie, vil med tiden tillade brugere at købe Facebook credits, som kan bruges til at købe virtuelle varer fra Facebook selv eller fra tredjeparts applikationer, der kører på Facebook.

Brugerne anvender oftere og oftere rigtige penge til at købe virtuelle varer, hvilket er en tendens, der tog fat omkring 2007 hvor Second Life og deres virtuelle økonomi var på alles læber.

Zynga, som er Facebooks største applikationsudvikler på Facebook rapporterede i sommeren 2009, at de nærmede sig et årligt salg, og tidligere har de samlede prognoser for indtjening vis betalingssystemet ligget omkring de 500 millioner dollars.

Facebooks nye pengemaskine er brugerne foretrukne betalingsmetode

I dag lyder forudsigelserne, at Facebooks nye betalingssystem vil indhente mellem 125 og 250 millioner dollars i overskud ifølge en amerikansk analytiker.

Ifølge research servicen The Internet Analyst, opkræver Facebook 30 % fra hvert salg, hvilket er meget mere end konkurrerende services.

Alligevel hedder det i rapporten, at når konkurrerende betalingssystemer anvendes i et givent spil, sker der et øjeblikkeligt fald i transaktioner, hvilket indikerer at brugerne foretrækker Facebook systemet.

Facebook kan således tjene penge på andre udvikleres virale elementer

Selve tidslinjen for launchen er endnu uklar, men Facebook adder hele tiden udgivere/producenter, men de fleste af de store som fx. Zyngaog Playdom, er endnu ikke integrerede i systemet.

Den virtuelle økonomi på Facebook er på denne måde et tiltag, der skal hjælpe Facebook med at tjene penge på den virale marketing som fx. Applikationsudviklere stort set har haft gratis adgang til ind til videre.

Kilder: Insidefacebook.com & socialnetworkingwatch.com

Af: Lars Anthonisen, Interactive Manager

Efter Friendster’s nylige facelift har den sociale netværks pioner endelig fundet en køber.

MOL Global, et malaysisk E-commerce firma, har ifølge rygter betalt tæt på $100 millioner for det sociale netværk Friendster. De to firmaer annoncerede et partnerskab tilbage i oktober i år. Friendster har flere gange siden 2005 søgt en køber til deres sociale netværk, og det er altså nu lykkedes MOL at købe Friendster.

Friendster, der blev lanceret i 2002, har i dag mere end 115 millioner registrerede brugere i hele verden. Heraf findes 75 millioner i Asien, hvor også 90 procent af Friendster’s trafik kommer fra. Friendster har siden lanceringen været en stor succes, og dette var også grunden til at Google prøvede at købe Friendster i 2003 for $30 millioner.

I 2004 blev Friendster dog overhalet af Myspace og siden har også Facebook giganten lagt sig i overhalingsbanen i forhold til antale brugere.

Asien og den asiatiske ungdom er hovedfokus for det netop redesignede Friendster, som fokuserer på social-gaming.

Netværket har netop introduceret en virtuel valuta, en lang række spil og virtuelle gaver – elementer, der allerede er yderst populære i andre sammenhænge i Asien. Samtidig lancerer Friendster også deres site på flere lokale asiatiske sprog med kinesisk som det første.

Det bliver spændende at følge Friendster’s kamp for overlevelse, og det kan være, at den nye ejer er præcis det der skal til, for at overvinde de udfordringer firmaet står overfor.

I lande som f.eks. Singapore og Malaysia er Facebook eksploderet det seneste år, mende ligger også i konkurrence med flere nationale netværk som CyWorld i Korea, Mixi i Japan og Qzone i Kina.

Dette betyder, at Friendster skal have noget unikt at byde på for at overleve på længere sigt. Richard Kimber, CEO hos Friendster, mener at netop den finansielle støtte, distributionen og E-commerce infrastrukturen, er det der skal til for at indfri deres strategi og tilbyde en relevant lokal sjov oplevelse for deres brugere både on og offline.

Vi følger udviklingen med spænding…

Kilde: TechCrunch

Af: Christian Strand, Interactive director

I går tog vi fat på emnet om e-handel og internet shopping. Idag kan du læse mere om barrierne for internetkøb, gode e-shop elementer og kundernes vej til din net-butik.

Barriere og fordele

Der er stadigvæk en del oplevede barrierer ved e-handel, og det er gammelkendte bekymringer, der afholder brugerne fra at shoppe på nettet.

Det er besværligt at bytte en vare. Der er frygt for misbrug af kreditkortoplysninger. Leveringsomkostningerne er for store og kundeservicen er for dårlig (eller fraværende), når der er brug for hjælp.

Især problematikken med ombytning af varer fylder meget hos danskerne. Derfor vil den butik, der først finder ud af at gøre det let, få en stor stjerne hos forbrugerne  (for eksempel ved at tilbyde ombytning i fysiske butikker).

Omvendt er det vigtigt for danskerne, at sikkerheden er i top, prisen er lavere end i en fysisk butik, der er hurtig levering, at navigation på sitet er let, og at der kan betales med betalingskort. Et parameter som design spiller stort set ingen rolle. Det gælder udelukkende om, at det skal være let at finde det ønskede produkt.

Vejen til netbutikken

Hvordan finder danskerne så deres udvalgt e-handelsbutikker? Ikke overraskende er det primært nettets søgemaskiner, der er den mest udbredte indgangsportal – både de brede som Google og Bing, men også de vertikale prissammenligningstjenester som f.eks. EDBpriser og Kelkoo.

Brugerne søger direkte på produktnavnet – IKKE på butikken! Når danskerne så til gengæld har fundet en butik, der møder deres ønsker og krav, er de helt klart disponeret for at komme tilbage næste gang de skal købe et lignende produkt.

Word of mouth – online og offline – fylder også meget som inspirationskilde hos danskerne. Her gør det sig gældende, at man oftere søger råd om meget dyre eller kompleke produkter (eksempelvis forsikring eller en bil). Omvendt informerer man oftere om gode køb og tips ved mindre erhvervelser (som eksempelvis indenfor FMCG).

E-handel er ikke til at komme udenom

Uanset om du sælger noget online eller ej, så kommer du til at blive påvirket af nettets økonomi. Allerede i dag bruge 61% af de adspurgte priser fundet på nettet til at forhandle med i de fysiske butikker. Modsat de generelle tal for e-handel er denne tendens mest udbredt i de ældre målgrupper.

Sidste del af vores undersøgelse søgte at identificere danskernes foretrukne e-handelsplatform. Resultatet kan ses i ”word clouden” nedenfor.

Figur 1: Danskernes foretrukne e-handelsplatforme

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Facebook har indført nye regler for konkurrencer på Facebook. Reglerne indebærer, at man ikke må kræve, at brugeren oploader indhold til sin profil for at deltage i konkurrencen.

For tre uger siden annoncerede Facebook announced opstramning af reglerne for konkurrencer indenfor Facebooks vægge – opstramninger, som har væsentlig betydning for markedsføring på Facebook.

Det væsentligste ved reglerne er at;

1.    De nye regler kræver, at alle markedsføringsfolk får eksplicit tilladelse fra Facebook mindst 7 dage før igangsættelse af hvilket som helst markedsføringstiltag i Facebook.

2.    Reglerne forbyder at man kan køre konkurrencer eller bedrive markedsføring som kræver, at brugeren bliver fan, interagerer med en feed-historie, eller gør noget som helst andet udenfor den givne applikation eller applikations-side for at deltag i konkurrencen.

Reglerne betyder at …

Dette betyder, at man ikke længere må lave konkurrencer, der kræver, at man for at deltage skal oploade et billede, blive fan, eller opdatere sin status med brandede beskeder.

Kort sagt må man ikke kræve af brugeren at han/hun bidrager med indhold til deres egen del af Facebook for at deltage i konkurrencen. De må gerne kræve at brugeren fx oploader et billede til fansitet eller applikationen, men ikke at det skal deles. Brugerne skal altså tilmelde sig konkurrence via applikationen.

”Facebook forsøger med dette tiltag at gøre det klart, at markedsføring kun må finde sted inden  for de rammer, facebook har defineret. Facebook har to åbenlyse grunde til at gøre dette. For det første værner de på denne her måde om brugeroplevelsen på facebook platformen. For det andet strammer de op på reglerne for at beskytte deres egne kommercielle interesser og tjene mere på ting som betalt trafik til applikationerne,” forklarer IUM facebook ekspert Jeppe Lamm

Selvom reglerne er trådt i kraft er der dog eksempler på flere kampagner, der har overtrådt disse regler uden at blive lukket ned – sandsyneligvis fordi Facebook stadigvæk hjælper mange annoncører med at forstå reglerne. Et eksempel er den ellers højt roste Ikea kampagne på Facebook, der netop indebærer at brugerne skal oploade et ikeabillede og tagge det med deres eget navn.

I kan læse om reglerne i artiklen Facebook Updates Promo/Sweepstakes Guidelines – What it means for Marketers