Af: Christina Schaarup, Redaktør

TV2 sænker priserne og skruer op for vækstforventningerne.

“Tv2.dk skal levere en tocifret vækst næste år – uanset hvilket indeks onlinemediet lander i næste år,” siger salgchef Jan Vetlov, TV 2 Net til Mediawatch

På produktsiden ændres Run of Site til målgruppepakker baseret på affiniteten  på de forskellige undersider og TV2 satser desuden hårdere på sponsorater af både forside og undersektioner end tidligere. Samtidig sænkes prisen med 30 procent på særplaceringer og gør det til hovedproduktet.

TV2 er tidligere blevet kritiseret for at holde meget hårdt på priserne og ikke for lidt fleksibel i forhold til integration af kreativer på deres site, så som mediebureau hilser vi disse tiltag velkomne. Det seneste år har de blød op for disse holdninger og det nye udspil er et skridt videre i denne retning.

Vi savner dog stadigvæk, at der bliver lukket op for alle underplaceringerne i Gemius, så mediebureauer og andre kunder har mulighed for at se, hvad det er vi køber. Som det er nu, har folk udenfor TV2 kun adgang til brugertal for TV2 som helhed, hvilket er problematisk i forhold til at købe særplaceringer som TV2 net netop vil satse på fremadrettet.

Web-TV er en mere langsigtet satsning
Udover prisfaldet og ændringerne i måden, vorpå de vil udbyde dseres varelager satser Tv2 også på at kommercialisere videoformatet på deres site. Det er et marked som mange online medier forsøger at udvikle, men som indtil videre ikke har givet de store afkast. TV2.dk har rigtigt meget velproduceret indhold og gode muligheder på den front, men det er dog ikke forventningen, at det bliver drivkraften for væksten i 2010.

I dag er der mere end 650.000 danskere, der blænder op for TV2 news på deres computerskærm, og TV2.dk satser på produkter som pre-rolls, men selvom der er masser af kvalitet i produktet kræver den kommercielle udnyttelse, at brugeren vendes til formatet, som det eksempelvis allerede er tilfældet i USA, hvor mange TV stationer allerede har størstedelen af deres indhold tilgængeligt online til streaming med både pre- mid- og post-rolls.

Tv2.dk har en stærk broadcaster i ryggen, og det er en stor gevinst. Men koncernen har, når det kommer til stykket, mest fokus på kerneforretningen, hvor de store penge ligger; at trække mest muligt ud af sine tv-kanaler fra både reklamer og abonnementsindtægterne.

Priserne og betingelserne kan læses i deres fulde udstrækning på tv2mediaforum.dk

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Vi råber krise for fuld hals og vifter med det hvide flag, men ifølge Kjell Nordström er finanskrisen det kapitalistiske systems svar på en sygdoms epidemi, der udrydder syge led.

F**K it up and shake it out! – Stoop weeping and start Innovating var titlen på en af mine personlige favoritter ved New Media Days 09. Foredragsholderen var Kjell Nordström, som er økonom, forfatter og associate professor på Stockholm School of Economics og skrevet bøgerne Funky Business og Karaoke Capitalism.

I korte træk var hans pointe, at virksomhederne kun er relevante så længe de kan finde nicher i kapitalismens økosystem og om ikke for andet – så for en stund besidde et monopol i markedet. Teknologi er påkrævet, men man kan ikke skabe et monopol på baggrund af det. Systemer skal være verdensklasse, men kan heller ikke skabe et monopol.

Det efterlader kun to måder at forholde sig på: adaption/evolution eller tiltrækning – af ressourcer, ideer, opmærksomhed osv. for at følge med markedet eller skabe en niche selv.

Samfundet stiller spørgsmålene og virksomhederne skal være svaret

En virksomhed er en svar på et spørgsmål – et behov i markedet. Som samfundet ændrer sig, ændrer også spørgsmålene sig, men kun meget få virksomheder formår at følge med denne udvikling.

Et stigende antal mennesker lever alene, kvinderne dominerer de højere læreranstalter og vil med tiden overtage en stor del af lederstillinger i erhvervslivet. Byerne vokser med enorm hast og i fremtiden vil lande ikke længere spille en rolle – der vil kun være byer.

Vi kommer til at leve vores liv på en helt anden måde, og derfor vil spørgsmålene også ændrer sig. Konsekvent må svarene – virksomhederne derfor også ændre sig.
For mediebranchen og de fleste andre brancher for den sags skyld har den stigende digitalisering betyder, at kopiering er blevet endog meget nem. Tidligere var det nok for et firma med en god ide, som efterfølgende udnyttes. Nu skal man være i permanent skabelsesmode og fokusere meget mere på innovation.

Det er alt det, man ikke kan sætte i system, der virkelig betyder noget

Den sigende digitalisering betyder også, at systematiseret viden ikke længere har samme værdi som tidligere, fordi den lettere kan tilgås og kopieres. I stedet bliver det væsentlige ifølge Nordström det, der ikke umiddelbart er så nemt at putte i kasser – den tavse eller stiltiende viden.

Og her handler det for såvel virksomheder og samfund om at være åbne og tiltrække vidensressourcer og få dem op at køre hurtigt og effektivt. Her kan vi lære meget af USA. USA er ikke et land, men en ide på et stykke papir, mener Nordström. Derfor kan alle blive en Amerikaner på under 5 år, mens det tager for evigt at blive svensker eller franskmand.

Disse pointer er i et medieperspektiv især interessante, når man ser på arbejdet med sociale medier, hvor man ikke uden videre kan putte ting i kasser og annoncere efter en bestem opskrift. Dette arbejde kræver en dybere forståelse af dynamikkerne for som virksomhed at forstå spørgsmålene, brugerne ønsker svar på.

Det er jo til del fordi de sociale medier endnu er relativt nyt territorium for mange markedsføringsfolk, og al begyndelse kræver jo at man prøver nogle ting af uden nødvendigvis at have regnet sig frem til resultatet. Men herfra skal der lyde en opfordring til at tørre tårene bort og begynde at se på hvilke spørgsmål vi kan besvare. Så; Stop weeping and start innovating!

New Media Days ligger alle præsentationerne op på nmd.arkena.tv

Ellers kan du også finde masser af andre videoer med Kjell på YouTube

I de næste par uger vil vi løbende fortælle uddybende om højdepunkterne på New Media Days 09 på Frontbox – så stay tuned!

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Er Cookies på vej til at blive ulovlige, hvis der ikke er givet tilladelse? EU har fremlagt et direktiv, der ligger op til stramning af reglerne, men er det en storm i et glas vand?

Der er stor usikkerhed omkring kommende lovgivning vedrørende brugen af cookies, og det er der god grund til, for der er intet, der er sikkert endnu.
Bloggen Out-law.com’s tolkning af direktivet har pustet til debatten på området med tolkningen, at coockies KUN må gemmes på brugerens computer, hvis brugeren har givet tilladelse hertil for hvert enkelt site, de besøger.

”It is so breathtakingly stupid that the normally law-abiding business may be tempted to bend the rules to breaking point” skriver out-law.com i artiklen Concent will be required for cookies in Europe.

Uden cookies kan sites ikke huske noget om brugeren

Hvis denne tolkning holder, vil det i praksis få fatale følger for rigtigt mange sites. Eksempelvis kan man ikke længere bruge Google Analytics eller WebTrends, fordi deres teknologier bygger på cookies. Også en lang række andre sites og services ville blive berørt af forbuddet mod uindbudte cookies. Det ville betyde, at ingen vil kunne tilrette deres sites til de enkelte brugere. Ingen europæiske sites ville huske dit login eller indstillinger. Ingen sites ville kunne lave anbefalinger på basis af tidligere køb eller handlinger.
Skulle uinviterede cookies blive ulovlige er nærmest den eneste måde at løse dette er gennem brug af pop-ups, hvor sitet beder brugeren om tilladelse til at placere en cookie på brugerens computer. Det eneste problem er at brugere generelt afskyr pop-ups, og at de ofte blokeres af browserne.

Konsekvenser for annoncørerne i mediebranchen

For mediebranchen ville det betyde, at man ikke ville kunne lave target styring, og altså styre hvor mange gange en bruger ser et banner. Man ville ikke personalisere sine annoncer til brugerne uden cookies, og uden cookies ville man heller ikke kunne tracke og måle sin kampagne, fordi også dette system bygger på cookies. Ifølge blogpostet EU coockie law interpretation is breathtakingly stupid! fra web analytics demystified er dette dog rimeligt utænkeligt. Holdningen her er, at formuleringen i direktivet er så vag, at det ikke vil føre til det skræmmebillede, der males andre steder.

“Hos IUM, mener vi heller ikke, at et forbud er særligt sandsynligt. Det ville påvirke branchen alvorligt og hæmme udviklingen af internetmediet. Det kan især komme til at påvirke ad serving og tracking af kampagner og især netværk vil få det meget sværere. Derudover går alle tendenser i retning af det personaliserede og her spiller cookies en stor rolle. Men lad os nu se – direktivet er først lov, når Folketinget også har vedtaget det, og der kan nå at ske meget i den proces”, siger Lars M. B. Anthonisen, der er Interactive manager ved IUM.

Som det ser ud nu er ordlyden i direktivet “consent”, ikke “prior consent” (tilladelse på forhånd), så ultimativt det er et tolkningsspørgsmål, hvordan og hvornår tilladelse skal gives fra brugeren, og det skal afgøres de enkelte europæiske lande.

Vi følger udviklingen nøje!

Af: Christina Schaarup, Redaktør

I fredags havde TechCrunch en en gæsteskribent til at blogge om medieindustriens fremtid. Den vigtigste lektie er, at markedet vil straffe dig, hvis du ikke leverer varen – hele tiden.Sigmaet som det digitale marked står overfor er, at de lever af deres indhold, men det er ikke længere nok, at skabe produkter, der er statiske digitale film, som med lethed kan kopieres og distribuere. Derfor er det ikke længere så ligetil at tjene penge på digitalt indhold, og hvad gør man så?

For Edo Segal, der er postets ophavsmand ligger løsningen i Appstore formatet. Det smarte ved Appstore er, at her tænkes medier som en dynamisk “application”, der med forlængelser via internettet kontinuerligt kan forneys opdateres og omformes.

“Hvis man kigger i iTunes App Store kan man allerede i dag se en myriade af applikationer, som blot er veludviklede måder at paketere medier. Mens den traditionelle del af iTunes fortsat afspejler produkt taksonomi af tradtionelt pladeselskab, skaber App Storen en folkeøkonomi af medieprodukter. Dette er stedet, hvor nye ideer udvikles og blomstrer baseret på en instinktiv ide om markedskræfter”, hedder det i postet.

Pointen er at værdien skal fornyes – ikke rettighedslovgivningen. Selve måden at konsumere medier og medieindhold er ved at ændre sig, og her skal formaterne ikke kun lovgivningen følge med. Det mange medier mangler er distributionsleddet, som Apple er så stærke på. Den digitale evolution kræver simpelthen en gentænkning af dette.

Konklusionen lyder; hvis du arbejder med medier, og du når dagen er omme sidder og kigger på dit produkt, og indser, at det er en digital fil, som kan kopieres, så har du et problem med dit format og sikkert også med din distribution.
Tænk på dit produkt som et lagkagediagram af den værdi du tilbyder kunden. Hvis den fil udgør 100%, vil det blive en udfordring at forsvare din forretnings værdi i fremtiden, for hvad skal du så tilbyde brugeren bagefter for at fastholde dem? Hvis en portion af oplevelsen stammer fra interaktion med en internet komponent vil det skabe ekstra værdi i forhold til funktionalitet og sociale elementer, og dermed vil forretningsmodellen også være mere bæredygtig.

Det attraktive er applikationer, der lader forbrugeren interagere med medierne, skabe variationer og dele dem med deres venner. Dette vil ikke blot gøre brugeren til distributør af dit product men også skabe en uhørt høj grad af involvering. Dette vil betide en reduction I tilfælde af pirateri, idet brugerne gladeligt vil betale for oplevelsen og ikke vil være I stand til at kopiere den.

Alt dette gælder selvfølgelig for medieproducenter, men også for annoncører, der bruger branded indhold til at markedsføre deres brand eller produkter. Så husk det: Hvis du vil have ægte involvering og ikke engangsopmærksomhed, så sælg eller giv adgang og oplevelser – ikke bare mediefiler.

Læs hele artiklen på Techcrunch eller en opsummering af de vigtigste punkter på Opengardens

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Det er blevet tid for 3.kvartalsregnskaber og blandt disse er Google udkommet med deres regnskab d. 30. September. For Google ser den globale finanskrise ud til at lette lidt, og de kunne præsentere en stigning på 7 procent i omsætningen i forhold til samme periode året før.

Driftsoverskuddet var således i 3. Kvartal 2009 på 1,64 mia. dollar mod 1,29 mia. dollar i tredje kvartal 2008. Den internationale omsætning uden for USA var på i alt 3,14 mia. dollar i tredje kvartal, hvilket udgør 53 procent af den totale omsætning, en stigning på to procent sammenlignet med tredje kvartal 2008.
Eric Schmidt, adm. direktør for Google ser endnu lysere dage forude.

“While there is a lot of uncertainty about the pace of economic recovery, we believe the worst of the recession is behind us and now feel confident about investing heavily in our future.”

I forlængelse heraf forventes det, at Google igen vil begynde at investere mere i andre virksomheder, eller foretage deciderede opkøb, ligesom de vil begynde at udvide deres arbejdsstyrke.

Søren Koch, der er Nordic Search Director ved IUM, mener at der fortsat er rigeligt vækstpotentialei markedet og også plads til flre seriøse spillere, der kan udfordre Google – også på markeder, hvor de dominerer, som det er tilfældet på det danske marked.

”Google kan vokse uhæmmet netop fordi der endnu ikke er nogle seriøse modspillere. På det danske marked sidder de på 90% af markedsandelene. Produktet er ens på Bing og på Google, og så giver det bare mest mening at købe trafikken der, hvor markedsandelene er. På det internationale marked ser det anderledes ud. I USA har både AOL og bing pæne markedsandele og på det asiatiske marked er Yahoo og nationale søgemaskiner som Baidu eller Naver stærke. Det handler om præferencer, og Google har på mange markeder været hurtigt ude med et godt produkt, og det høster de nu frugten af.”
Se hele pressemeddelelsen om Googles regnskab

Kilder: Mediawatch, News, Google Investor ralations

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Alle taler om den mobile fremtid, som vi nu efterhånden har ventet på et stykke tid. Mens der er stor enighed om, at mobiltelefonen bliver den fortrukne enhed i fremtiden og for mange allerede er, så gå det lidt langsommere med at integrere dem i dagligdags aktiviteter – særligt pga. forskellige praktiske foranstaltninger og herunder ikke mindst sikkerheden.Flere og flere mennesker har smart phones og markedet er i vækst, selvom der fortsat er mange ting, der skal rettes ind. Udviklingen er skudt fra start og i dag kan man betale med sin mobiltelefon når man køber billetter ved DSB, når man parkerer bestemte steder, og når man donerer penge til velgørenhed. MOCOM har givet deres bud på den mobile fremtid i videoen nedenfor. MOCOM 2020, er en non-profit åben tænketank for mobilmedier og kommunikation på verdensplan. Videoen opridser udviklingen frem til i dag samt et perspektiv på, hvordan de forstiller sig udviklingen frem til 2020.

Hvorvidt fremtiden vil udvikle sig præcist som det spås her, må vi vente og se, men det er sikkert, at mobiltelefonen bliver en vigtigere og vigtigere del af vores hverdag. De teknologiske muligheder er til stede for at denne mobilrevolution kan finde sted, så det handler i højere grad om udviklingen i brugen. Som det er tilfældet med al teknologi ligger fremtiden for mobilenhederne i realiseringen af brugen. Dette gælder dog både anvendelsen af muligheder for brugeren, men også virksomhedernes brug af de mange muligheder, der findes i dag.

Der findes allerede flere spændende og sjove cases på, hvordan dette vækstende medieområde kan udnyttes kommercielt. I Danmark er markedets størrelse en barriere i forhold til den kommercielle brug. Mens enkelte segmenter tager mobilapplikationer og mobilt internet til sig i stigende grad er brugen ikke slået helt igennem i den kritiske masse. Denne udvikling skal komme fra brugerne selv, men vi ved også af erfaring, at brugere, læsere, seere – hvad man nu vil kalde dem – ikke forelsker sig hovedløst i et medie uden relevant kvalitetsindhold, og det er først nu ved at blive opbygget.

På Frontbox vil vi følge udviklingen og ind imellem vise interessante cases på god udnyttelse af mediet.

Af: Christina Schaarup, Frontbox redaktør

Gratis indhold er her for at blive og hvad gør vi så? I rapporten Anarconomy fra Insitut for Fremtidsforskning oprides en række scenarier, muligheder og vilkår for en verden, gratis er reglen og kun det ekstra koster penge – eller modydelser.

Anarconomy – det er den betegnelse Institut for fremtidsforskning bruger for opblomstringen af gratis indhol på internettet, skabt og distribueret af brugerne selv efter nærmest anarkistiske principper. Selve ordet er en sammentrækning af anarchism og economy og Institut for fremtidsforskning spår, at denne model vil vokse ud overintetnettet og radikalt forandre økonomien i verden udenfor.

Alt dette og meget mere kan man læse om i rapporten Anarconomy fra Institut for fremtidsforskning.
Mens traditionel økonomisk teori er baseret på en given vare scarcity værdi, er mange moderne produkter ifølge institut for fremtidsforskning en inklusiv værdi, som indebærer, at dens værdi siger, jo flere der besidder og bruger den, som det er tilfældet med en Facebook profil eller en e-mail konto.

Dette udfordrer selvsagt kommercielle produkter baseret på immaterialret, og det kan være om end meget svært at forstille sig en verden uden ophavsret. Men ifølge institut for fremtidsforskning kommer udviklingen, og så er professionelle hensat til i stedet at tjene penge på unikke løsninger og oplevelser som ikke umiddelbart lader sig kopiere eller massefremstille som koncerter for musikerne og service for mange andre brancher.

I rapporten er der opstillet to mulige scenarier. Ét hvor immaterielrettighederne er blevet skærpet – Rebels vs. Catels, og et, hvor de er blevet friere – The Age of Empowerment.
Der er flere sjove og skræmmende spådomme om scenarierne bl.a. at man ved brud på ophavsrettighederne kan nægtes adgang til internettet, og at virksomheder har mulighed for at købe sig forrang på internettet, således at deres trafik får førsteprioritet. Begge dele ting, der bygger på virkelige episoder som hackeren Kevin Mitnick,  der blev dømt til for at hacking og blev nægtet adgang til Internettet i 5 år eller muligheden for at købe sig ud af internet og tele-trakfik-flaskehase i forbindelse med konferencer TV-programmer og lignende.

I det andet scenarie er gratis indhold standard og de fleste kommercielle produkter er vedhæng til unikke tjenester og produkter og deres er et meget friere flow mellem professionelt og amatør produceret indhold. I bund og grund er konklusionen i de to scenarier, at gratis indhold er kommet for at blive – hvordan det vil påvirke økonomien og vores samfund afhænger af, hvordan vi håndterer udviklingen. Den samme udvikling er også emnet for bogen Free af Chris Anderson, som i videoen nedenforklarer mange af de samme mekanismer.

Du kan læse mere om Chris Andersons tanker om gratis-økonomien her

Anarconomy rapporten fremhæver, at gratis-økonomien især udfordrer hierarkiske virksomheder og virksomheder, der lever af betaling for kommercielle produkter både digitale såvel som fysiske. En model er, at produkter stilles gratis til rådighed for kunderne mod at kunderne leverer en modydelse som sin opmærksomhed, deltagelse i en undersøgelse, lever ideer eller videreformidler budskaber til sine venner.
Gratis-konceptet kan også være en fordel for mange virksomheder, fordi det bliver billigere for dem at anskaffe sig administrationsværktøjer og viden om området. Eksempelvis eksisterer der i dag en idegora kaldet InnoCentive, hvor virksomheder og forskere samles om at løse forsknings- og udviklingsproblemer. Portalen benyttes i dag af virksomheder som Procter & Gamble og Boeing. Ifølge rapporten er gratis er et uomgængeligt koncept, vi alle må forberede os på. ”I fremtiden skal du afgive kontrollen med produktet for at fastholde kontrollen over markedet”.