Af: Eva Kirstine Bach, Interactive Trainee, Heidi Schoszarzek, Print Planner, og Anders Larsen, Interactive Planning Buying Director

Mange virksomheder har gennem de sidste år brugt krisetiden på at genfinde sig selv. Berlingske Tidende er ingen undtagelse, og mediehuset lancerer ny strategi, som skal skabe et nyt og mere sammenhængende mediebrand.

Nu er Berlingske Tidendes fokus det disciplinære menneske, som er omkring 60 år og af opfattelse om, at hver ting har sin tid. Disse mennesker læser avisen om morgenen, og bruger Berlingske i et fast morgenritual, inden dagen starter. Med den nye strategi er Berlingske Tidendes fokus på det fleksible menneske, som læser nyheder, når der er tid til det.

Hos IUM mener vi, at denne prioritering af arketyper er helt rigtig for at skabe en ny og mere attraktiv medieplatform. I en medieverden, som bevæger sig hurtigt, er det nødvendigt at tiltrække den yngre generation og være en aktiv identitetsmarkør.

For at imødekomme denne udvikling siger Berlingske Tidende farvel til Tidende, og skaber sig samtidig en ny visuel identitet med fornyelse af logo og layout både online og på print – den 26. januar 2011. Vi regner med og håber på, at Berlingskes skarpere profil, nye målrettethed og større integrationen på tværs af mediegrupper vil resultere i, at annoncørerne får bedre mulighed for at ramme målgruppen mere effektivt på tværs af platformene.

Interessant udvikling på MS

”Det lyder som en spændende forandring og nogle gode tiltag på Berlingske,” forklarer Heidi Schoszarzek, Print Planner hos IUM .” Hvis det lykkes for Berlingske at indfange en yngre, erhvervsaktiv og købekraftig målgruppe gennem relanceringen, vil det annoncemæssigt give dem nogle bedre kort på hånden. Et interessant element annonceringsmæssigt er udviklingen af MS, hvor der vil blive talt til drømme og fascination.

Jeg er meget spændt på, hvor godt det går i tråd med high fashion brands. Kan det måske blive for upscale for Berlingske-målgruppen?  Vi ser også en risiko for, at Berlingske gennem denne relancering kan miste kernelæsere, som det var tilfældet, da de gik fra broadsheet til tabloidformat i august 2006. Dengang faldt læsertallene, og der gik omkring et år, før det tabte var genvundet.

Selvom Berlingskes ændringer på den lange bane sandsynligvis vil få en positiv effekt, skal vores annoncører også have værdi for deres annoncekroner indtil da, så vi følger selvfølgelig udviklingen måned for måned via aktualitetstallene fra IndexDanmark.”

Ny linje kan give boost i trafik og kvalitet

Anders Larsen, Interactive Planning Buying Director hos IUM, mener, at det er et modigt, spændende og nødvendigt træk fra Berlingske, der især på onlinedelen har stået i stampe de seneste år.

“Vi glæder os til at følge med i, om det mere rene look og skarpere redaktionelle linje på sitet kommer til at give Berlingske et boost i såvel trafik som kvalitet. De seneste år har Berlingske kæmpet med at hente nye brugere, og i november 2010 havde sitet samme antal brugere som i samme måned 2008 (kilde: FDIM).

Berlingske Tidende præsenterede rigtigt mange redaktionelle initiativer for, hvordan man følger brugeren på tværs af alle platforme. Vi som mediebureau mangler dog stadig en stillingstagen fra mediehuset til, hvad denne platformsstrategi kommer til at betyde for vores kunder – annoncørerne.

Ambitiøs applikationsstrategi

Især Berlingskes applikationsstrategi, der virker meget ambitiøs, har flere huller ift. finansiering – vi ikke tror på betalingsmodellen, især ikke når app’en er gratis for abonnenter. Det virker til, at Berlingske igen har taget en ”avismodel”, som vi tidligere har kommenteret på her på Frontbox, og har prøvet at presse den nedover en ny platform. Det har de (og f.eks. TV2) tidligere prøvet  uden held, så hvorfor gå tilbage til en fuser? – kunne man spørg lidt kækt.

Vi tror mere på en partnerskabstrategi, hvor annoncørerne køber ejerskab af de forskellige applikationer mod, at de giver deres kunder adgang til indholdet gratis. Hvem der får ret, må tiden vise.”

Af Jakob Møllmann, Interactive Planner

Markedet for online magasiner udvikler sig hele tiden og nyeste tiltag er muligheden for at læse e-mags på tablet computere som Ipad’en. Men gør det nogen forskel for positioneringen af e-mags at hardwaren bag ændre sig?

Som en naturlig udvikling i markedet for online magasiner (e-mags) er det logisk at kigge på tablet computere som Ipad, Galaxy Tab (Samsung) og SmartPadfor (Toshiba) etc. for at se hvorvidt de fremmer værdien for både læsere og annoncører.

IUM har fra fødslen af e-mags haft svært ved at se forretningsmodellen i både format og positioneringen mellem online- og printverdenen, og har tidligere givet udtryk for denne holdning på FrontBox.  Spørgsmålet er, om ny hardware der i højere grad flytter elektronisk læsning til sofaen, lænestolen, senge etc., er vejen frem mod højere læsertal og dermed flere annoncekroner.

Business.dk bragte 1. november 2010 en artikel, der beskriver oplagsforholdet mellem den printede og digitale udgave fra flere store internationale magasiner. For alle magasiner udgør den digitale udgave kun en lille procentdel.

Sladderbladet People har et print oplag på 3,8 mio og trækker kun små 11.000 Ipad eksemplarer, og hos Glamour ligger den digitale udgave kun på 1% af den trykte. En interessant learning er dog, at det lader til at e-mags har stor nyhedsværdi.

Teknologibladet Wired solgte hele 105.000 eksemplarer af den første elektroniske udgave hvorefter tallet de efterfølgende måneder faldt til 31.000 eksemplarer, 28.000 eksemplarer og 32.000 eksemplarer.

Konklusionen set fra IUM er, at e-mags stadig befinder sig i en position, hvor det for annoncører ikke er interessant. Oplagene er for små til, at effekten kan ses. Dog begynder flere og flere magasiner at udbyde en digital udgave, hvilket i længden vil betyde øget kendskab hos læseren og mulighed for vækst i antallet af downloadede eksemplarer.

IUM følger udviklingen og opdaterer løbende.

Af: Jakob Møllman Larsen, Interactive Planner

Flere og flere elektroniske magasiner ser efterhånden dagen lys. På trods af mange gode elementer er de stadigvæk lidt for klodsede, langsomme og for dyre til for alvor at blive en del af den digitale dagsorden.

På plussiden er der både kreative og dynamiske elementer og muligheder

En ny online platform har set dagens lys i form af elektroniske magasiner (E-mags). Eksempler er Remee & Friends, Rejseliv, MMM Mag, Fashionista. De rummer alle en høj grad af interaktivitet med eksempelvis videoer, dialog, blogs, konkurrencer, aktive links, bruger undersøgelser og så videre – elementer, der ligger op til aktiv bruger involvering.

For annoncører er E-mags ligeledes den ideelle platform. Store formater, indhold hvor kun fantasien sætter grænser, dybde som på en hjemmeside, brugerinvolvering etc. På papiret er E-mags ideel underholdning en seriøs udfordrer til de traditionelle magasiner. Men er en række problemer forbundet med formatet både læsermæssigt og kommercielt.

På minussiden er flowet styret, formatet langsomt og priserne for høje

Online brugere har en række faste sites, som de er meget loyale overfor, men derudover bevæger de sig ofte i et flow, hvor de ikke altid ved, hvor de overhovedet er henne. Online navigering skal være nem, hurtig men vigtigst af alt være uden grænser. En primær opgave er at tease brugeren til hele tiden at gå et step videre. En traditionel bladre-funktion og firkantede sider løfter ikke denne opgave, og er ikke specielt interaktivt på trods af de mange interaktive delelementer.

Også rent kommercielt har E-mags placeret sig mellem to verdener ved at tilbyde et online produkt solgt som et print produkt. Ofte sælges annonceringspladsen for en fast pris for en 1/1 side uden garanti for leveringen, og det holder ikke online, hvor dokumentation og tracking er et grundvilkår!

De hårde facts viser desuden en spinkel brugerbase. Mmm mag (M’s E-mag) har 48.000 registrerede brugere og 15.000 til 20.000 læsere pr. magasin. Fashionista (Costumes E-mag) har 102.000 registrerede brugere men garanterer trods alt 25.000 visninger af annoncen, hvilket er et skridt i den rigtige retning i forhold til prissætning. Seneste case i Remee & Friends viste 11.000 brugere, hvilket kun kan fungere som en spinkel ad on til en kampagne.

Flot men også dyrt

Et tredje element er udviklingsomkostninger, der hurtigt løber op, hvis de interaktive elementer skal udnyttes i de elektroniske magasiner. E-mags kræver særlig produktion, og set i lyset af brugerbasen bliver det hurtigt et ulige regnestykke. Samlet set er elektroniske magasiner hverken det nye print eller en ny stærk kommerciel online platform.

Dermed ikke sagt, at det ikke kan bidrage med noget, men kommercielt er det et kreativt ad-on som primært bør inddrages, i kampagner, hvor der allerede ligger brugbart materiale som videomateriale, interaktive elementer eller kampagne-site og så videre, hvilket betyde, at omkostninger til produktion kan holdes nede.

Vi så hellere, at andre indholdsudbydere på nettet tog noget af underholdningselementet og integrationen af interaktivitet og visuelle elementer til  sig i stedet for at forsøge at efterligne magasiner, der bl.a. fungere i kraft af det glittede papir og selvforkælelsen, som er svær at opnå foran en computer. E-mags har fat i noget, men der er et stykke vej endnu for at kunne tjene sig selv hjem med de annonceformater og priser vi ser lige nu.