Af: Sari Jensen, Print Planner, og Karina Kruse Andersen, Print Planner

Til oktober lancerer forlaget Malling Publications, som også står bag modemagasinet COVER, et nyt børnemagasin. Magasinet henvender sig til de moderne forældre, som, udover at gå op i deres små poder, også går op i mode og livsstil. Det virker som noget af et sats…

Magasinet, der får navnet Kids, skal efter planen udkomme hver anden måned og vil bestå af interviews, guides, modeserier, tendenser, interiør, gadgets, samt features om sundhed, rejser, opdragelse og psykologi.

Kids med en særlig visuel stil

Hos Malling vil man med det nye magasin vise børnemode i en helt ny standard, der skal inspirere både børn og forældre. Magasinet lægger an til en helt ny og mere æstetisk og kreativ visuel stil, som vi ikke tidligere har set i de konkurrerende børnemagasiner på markedet. Men er en ny visuel stil nok til at sælge et børnemagasin?

Selvom vi lige nu ser en generel tendens til, at forældre interesserer sig for børnetøj, er vores vurdering, at målgruppen er meget lille. Den redaktionelle linje er således noget smal og niche-orienteret omkring børnemode og trends, og spørgsmålet er, hvor mange læsere en sådan linje vil kunne trække?

Dobbelt oplag i et hårdt presset marked

Markedet for børnemagasiner er hårdt presset for tiden, og blandt andet har magasinet Vores børn tabt en tredjedel af deres læsere over de sidste to år. Derfor er vi noget overraskede over, at Kids’ oplag ligger på hele 35.000 stk. Det tal er nemlig dobbelt så højt som for andre børnemagasiner på markedet.

For os at se er Kids et storbymagasin til modebevidste mødre. Alligevel bliver magasinet distribueret bredt rundt om i landet, og det må være et tegn på, at forlaget forsøger at nå bredere ud end til de urbaniserede mødre.

Flere alarmklokker ringer

Udover at have et stort oplag til en smal målgruppe i et presset marked, er der andre alarmklokker, der ringer hos os. Er det eksempelvis ikke risikabelt at satse på et børnemagasin i en tid, hvor en ny finanskrise muligvis puster os og vores forbrug, også på børnetøj, i nakken?

Dertil kommer, at Malling netop har lanceret et andet nyt niche-magasin, nemlig Horse Rider’s Journal. Har forlaget ressourcer nok at trække på, hvis Kids er et sats, der går galt? Vi vil følge bladets første tid nøje, og så må tiden vise, om Kids vil få ”en god fødsel” og vokse sig stor og stærk.

Af: Sophie Leegaard, Projektleder

Finanskrisen, der efter sigende er på retræte, har fået unge verden over til at tage livet mere seriøst. Det afspejler sig i deres prioriteringer i livet og i deres forbrugeradfærd. For brands kan forståelsen af denne nye mentalitet være vejen ud af krisen.

I en undersøgelse på tværs af 15 markeder har Initiative været i kontakt med 7500 unge i alderen 18-24 år. Formålet med undersøgelsen var at kaste lys over finanskrisens indflydelse på de unge og deres adfærd. Initiatives undersøgelse har således kortlagt de unges overbevisning, opførsel og forventninger i lyset af den økonomiske ustabilitet og har opstillet en række insights til mediemarkedet om gruppen af ”morgendagens forbrugere”.

The Reset Generation – hvem er de?

Et af de mest interessante forbrugersegmenter for brands verden over, er de unge voksne eller The Reset Generation, som de er også bliver kaldt. De er født mellem 1986 og 1992, og er vokset op i den digitale æra. De tager teknologien for givet; for dem er digitale apparater og online aktiviteter en lige så naturlig del af livet, som cykler og fester og det at børste tænder eller læse sladderblade.

Den sorgløshed, der normalt kendetegner unge mennesker, har dog ikke fået greb i The Reset Generation. Finanskrisen har måske nok ramt de ældre generationer hårdest, men den yngre generation er blevet mærket af alvoren og ustabiliteten.

Unge verden over reagerer ens på krisen

Selvom der er store kulturelle forskelle verden over, er der er mange ligheder blandt de unge på tværs af landene. Først og fremmest har finanskrisen gjort de unge usikre. 54% af de unge i The Reset Generation er blevet direkte påvirket af krisen. Eksempelvis er flere blevet tvunget til at droppe deres studie, fordi de ikke kunnet betale til det, og mange er blevet fyret fra deres arbejde.

Selvom 43% af alle adspurgte er studerende og dermed mere beskyttet fra krisen end unge i arbejde, er 85% af The Reset Generation i en eller anden grad nervøse for, at finanskrisen vil få betydning for deres fremtid. 94% svarer, at de er bekymrede for deres karriere, og 51% siger, de er mere bekymrede end før krisen ramte i 2009.

Denne globale usikkerhed har haft meget konkret effekt. I USA og Italien er både fødselsraten og antallet af par, der bliver gift faldet markant. De unge udskyder ægteskab og børn, fordi de i øjeblikket ikke kan være sikre på, at de kan løfte det økonomiske ansvar, som følger med at stifte familie.

Denne generation af unge har tydeligvis brug for sikkerhed og tryghed – en tendens, som virksomheder med fordel kan tappe ind i. En måde at omsætte denne tendens til brandværdier er ved at koble ens brand med begreber som ”balance”, ”omtanke” og ”ansvar” – dog uden at fremstå som en tør og konservativ bank, hvis man nu er cool tøjbrand. Sagen er, at de unge søger substans, og brands vil kunne vinde de unges tillid ved at tilbyde dem hjælp til at grundfæste solide værdier.

Tvinges til at tage livet seriøst i en ung alder

Spørger man de unge, hvad det vigtigste i livet er, fremhæver de de simple værdier; glæden ved at have venner og familie, et godt helbred og kærlighed. Disse værdier bliver typisk associeret med ældre og mindre risikovillige generationer, og det påviser, at der er sket et skift i de unges tankegang.

Finanskrisen har kort sagt tvunget de unge til at tage deres liv seriøst. Mange flytter hjem til deres forældre for at spare penge, og to tredjedele af de unge, der bor hjemme, forventer at deres forældre hjælper dem, hvis de skulle få økonomiske problemer. For at sikre deres levestandard, fravælger de unge i stigende grad materiel overflod og luksusgoder som det at spise ude, gå i byen eller i biografen. De fokuserer mere på at leve godt i nuet, på at være glad, at kunne sørge for sig selv og at kunne lide sit job, end de fokuserer på at investere i dyrt design og anden ekstravagance. De unge er med andre ord begyndt at tænke strategisk i deres forbrug.

Denne trend med at forbruge på en særlig måde – i modsætning til brug-og-smid-væk-trenden – er tidligere beskrevet her på Frontbox. Dette forbrugsmønster kan være en udfordring for brands, men ved at udvikle en forståelse for de unges forbrugsmentalitet og positionere brandets produkter som elementer, der bidrager positivt og aktivt til de unges liv lige nu og her, kan virksomhederne møde de unges præferencer.

De unge beundrer personer og brands, der tager ansvar

Økonomi og ansvarlighed fylder i det hele taget meget i de unges hoveder. De er meget bevidste om deres egen ansvarlighed, men de er også opmærksomme på, hvordan brands forvalter deres ansvar. Det kommer til udtryk ved valg af idoler som Bill Gates og den mexicanske forretningsmand Carlos Slim Helu. De repræsenterer begge velstand, men de unge beundrer dem primært for deres velgørenhed og styrke selv i økonomisk usikre tider.

Ifølge de unge er det dog ikke kun miljø og samfund, brands bør tage ansvar for – de skal også tage ansvar for de unge. The Reset Generation giver udtryk for, at de har brug for hjælp til at sikre en økonomisk forsvarlig tilværelse.

De vil derfor med al sandsynlighed belønne brands med positiv omtale og loyalitet, hvis de får den ønskede hjælp, eksempelvis i form af garanti for kvalitet og for virksomhedens sociale ansvar, fleksible byttepolitikker og generel support og rådgivning.

Hellere substans end overflade

The Reset Generation er ganske vist unge mennesker, men realiteternes alvor modner deres sind, og smitter af på deres valg og prioriteter. De tager ikke deres forbrug for givet, de vælger at investere i økonomisk ansvarlige produkter, der ikke ødelægger deres egen økonomi.

De unge har brug for stabilitet og tryghed, og de tager afstand fra hurtige løsninger og smarte designs, hvis de konnoterer uansvarlighed eller vurderer, at det ikke kan forsvares økonomisk. ”Er det det værd?”-mentaliteten kommer også til udtryk ved deres underholdningspræferencer; de unge foretrækker i stigende grad substansen frem for det overfladiske, hvilket er et skift i forhold til de sidste par årtiers fokus på celebrities og reality-programmer. Det ses ved, at programmer med indhold og et fokus på evner vinder frem. Der bliver således færre programmer, som udelukkende fungerer som sociale eksperimenter, hvor realitydeltagere vælter rundt på en ø eller et hotel uden nogen dybere mening.

Til gengæld har de en interesse for folk med særlige evner, fx dygtige kokke, og intelligent underholdning i form af uforudsigelige krimiprogrammer som Forbrydelsen og den amerikanske krimiserie CSI. Endelig er det populære program Bonderøven på DR2 et klasseeksempel på, at de simple værdier i livet er blevet interessante og værd at bruge tid på.

Vejen ud af krisen

The Reset Generation forventer og kræver af brands, at de er ærlige og økonomisk ansvarlige, for det er de unge selv. Virksomheder skal derfor udvikle en forståelse for de unges mentalitet og omsætte den i deres kommunikation og vægtning af budskaber. De skal afbalancere styrkelsen af deres brand og produktets gennemslagskraft med vigtige værdier som økonomiforståelse og ansvarlighed og fordele for forbrugerne.

Ved at være lydhøre over for de unge og tilbyde dem hjælp til at stabilisere deres liv og økonomi, kan brands blive en del af de unges kriseskabte forbrugsmønster – og det kan meget vel være den rigtige vej ud af krisen.

Du kan se hele Initiatives undersøgelse her.

Af: Nina Langkilde, Account Director

De ændrede forbrugsmønstre i Europa er ikke en døgnflue – de er kommet for at blive. 69 % af de europæiske forbrugerne vil bibeholde ’nogle’ eller ’de fleste’ af deres indkøbsvaner skabt på baggrund af krisen, konkluderer international undersøgelse fra Mediabrands, Initiative Media. Krisen er derfor gået hen og skabt fremtidige trends, som er essentielle at kende til som brand.

Forbrugerne i Vesteuropa og USA viser tydelige tegn på permanente skift i deres mediaforbrug, indkøbsmønstre og holdninger til brands, og det er et resultat af forandringerne i verdensøkonomien.

Overordnet er disse trends de samme på tværs af alle de europæiske lande. Langt størsteparten af forbrugerne kommer altså til at bibeholde deres forandrede adfærd i fremtiden. Spørgsmålet er nu, hvor mange virksomheder tager denne forandring alvorligt, og hvor mange har indarbejdet dem i virksomhedens kommunikationsstrategi?

Ny adfærd bør betyde ny kommunikationsstrategi

63 % af de internationale respondenter i Mediabrands’s undersøgelse har været direkte påvirket af den økonomiske nedtur og har som resultat heraf ændret deres adfærd. For danske forbrugere er tallet 28 %. Selvom det er mindre er det stadig

væk næsten 1/3 af Danmarks befolkning.

Dette betyder et paradigmeskift indenfor kommunikation, der er værd at kende til. Og det er uagtet om det er informationskampagner fra det offentlige, markedsføring af luxusbrands eller services, der skal kommunikeres.

Forandrede forbrugerværdier betyder også nye muligheder for virksomheder

Det er ingen nyhed, at tilliden til store traditionelle institutioner er faldende, men at den er dalet med hele 50 % i forhold til 2008, er måske en overraskelse.

76 % stoler på familie og venner, 48 % tager anmeldernes/eksperternes udsagn for gode varer, og 43 % tror nu på brugergenereret indhold (blogs, fora, review sites osv). I denne økonomi kan et hotel have fået nok så mange stjerner af rejseselskabet – hvis brugeranmeldelserne er ringe, er dommen sat.

Virksomhederne med stærke brands er nødt til at forholde sig til dette. På den lange bane kan ingen forvente blot at tære på den gamle brandarv, og kommunikere som de hidtil har gjort.

Som det er sagt så mange gange før betyder det ændrede medierebillede større transparens, og derfor er virksomhederne nødt til at være troværdig og tro imod sine værdier, så brugerne opfatter brandet som autentisk. Kort sagt kan man ikke længere spise brugerne af med hvad som helst, og det gælder også offentlige og statslige organisationer ligeså.

Det økonomiske klima er med til at drive online platformene

Internettet er blevet omdrejningspunkt for denne åbenhed, og tidsforbruget på internettet er steget støt igennem de sidste par år. I Danmark alene er der kommet godt ½ mio flere e-handlere i forhold til 2007.

Den største stigning i internetforbrug i 2009 kom fra søgninger efter tilbud og rabatter, som selvfølgelig er i tråd med den finansielle situation. Derudover kan vi se, i 2009 sammenlignet med 2008 søger dobbelt så mange brugere målrettet efter blogs og fora om specifikke emner, før de køber en vare.

Vi bruger altså dobbelt så meget tid på at indsamle meninger fra andre personer før et reelt køb. Dette betyder nye muligheder for virksomheder til at udvikle og styrke deres forhold til deres forbrugere.

Forbrugerne har altid lyttet til venner, familie og eksperter men recessionen har øget dette fænomen og samtidig givet brands bedre muligheder for at skabe dialog på online platforme.
Det er meget enkelt: virksomhederne skal demonstrere, at de er på forbrugernes side gennem et større antal online berøringspunkter. Det er dyrt at lade være.

Du kan læse hele rapporten the Media Brands, Initiative Media; The Game Changer

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Der er store diskussioner om, hvorvidt den er ved at være slut eller ej, men har finanskrisen overhovedet betydet noget for den danske ungdom eller er de gået uberørte og arrogante igennem den?

Unge får tudet ørene fulde om, at de har haft det så godt og det siges, at de unge rammes hårdt, fordi de ikke har oplevet krise før, men er det sandt?

Frontbox har talt med 4 unge mellem 20 og 24 år fra vores ungdomspanel hello future, som alle har givet deres besyv med. For dem har finanskrisen ikke givet anledning til de helt store bekymringer.

Her har konsekvenserne være været på studiejob-fronten og mindre i forhold til deres konkrete økonomiske situation. De unge kan selvfølgelig mærke finanskrisen, men de er i en situation, hvor deres liv alligevel ændrer sig. De har ikke en masse forpligtigelser og økonomisk ansvar, og er helt klar over, at man ikke bliver rig af at være på SU eller arbejde som ufaglært ung. Udfordringen handler i højere grad om øget konkurrence – både i forhold til job- og uddannelsesmuligheder.

Færre jobmuligheder – større konkurrence om uddannelsespladserne

Det hænger også sammen med, at økonomien i forvejen er stram for mange unge, så de mærker ikke en stor forskel. ”Derimod har jeg tydeligt kunne mærke det med hensyn til at finde et job, som helt klart er blevet langt sværere efter at finanskrisen har bidt sig fast,” fortæller Mathias, der længe har ledt efter et fuldtids-job efter han har færdiggjort gymnasiet.

Også Tora har oplevet konsekvenserne på jobfronten: ”Jeg mistede mit studiejob med tilbuddet om at kunne være tilknyttet som tilkalder-vikar med en timeløn på 20 kr. mindre end hvad jeg var vant til. Derudover har det været betydeligt sværere for studerende at få studierelevant arbejde, da det ofte er studenterstillingerne der skæres ned på og der er derfor højere efterspørgsel på studierelevant arbejde end der udbydes. På den anden side har man kunne mærke et prisfald i mange butikker, hvilket selvfølgelig har været den gode side af sagen.”

Samtidig er det også blevet  sværere at komme ind på de videregående uddannelser på grund af adgangskvotienterne, fortæller Mathias: ”Snittet er på mange uddannelser steget med over en hel karakter, hvilket i høj grad skyldes at det har været svært at finde arbejde, når man kommer som ung og ufaglært. Derfor har mange valgt at studere direkte videre, hvilket tydeligt har sat sit præg på adgangskvotienterne,” forklarer han.

Kreativitet og lærestreger

Benjamin, som allerede læser videre føler ikke, at han selv har mærket konsekvenserne af finanskrisen, men gennem sine forældre har han alligevel oplevet det tæt på:
”Min mor blev fyret fra sit job i januar, pga. nedskæringer, og det har helt klart haft en påvirkning på mig,” fortæller Benjamin. ”Mor og far skar ned på nogle af de økonomiske goder jeg var heldig til at få, og jeg har, måske endelig, måtte tage mere ansvar for de udgifter der ligger i at have flyttet hjemmefra.

“Alt i alt kan jeg ikke helt sige at jeg er gået upåvirkelig fra finanskrisen,” opsummerer Benjamin meget sigende for alle de unges beretninger. ”Det har det givet mig lidt mere ansvar, samt mere respekt for penges værdi. To kedelige lærestreger. Men det kan vel ikke undgås?”

De unge ved godt, der er finanskrise, men de er ikke så betuttede og forkælede som de oftest skydes i skoene. De er vant til at leve på budget og arbejder for at tjene penge.
Finanskrisen eller ”finans-brisen”, som Theo han kalder den, derfor ikke noget, der bekymrer ham synderligt. ”Det kan da godt være, at det er knapt med penge i slutningen af måneden,” siger han, ”men de sidste 200 kr. skal nok blive brugt på øl alligevel. Man kan komme langt selv for småpenge!” For ham er det en mulighed for se nye muligheder og være kreativ.

Ja, de unge mærker finanskrisen, men de tackler det med oprejst pande. De har ikke oplevet krise før, men har heller ikke vanvittigt høje levestandarter, der skal opretholdes, og er derfor ikke så bekymrede som de ældre generationer. Jobbene hænger ikke på træerne længere, og de skal kæmpe lidt hårdere for at komme ind på deres drømmeuddannelser, men de har ikke mistet modet!

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Vi råber krise for fuld hals og vifter med det hvide flag, men ifølge Kjell Nordström er finanskrisen det kapitalistiske systems svar på en sygdoms epidemi, der udrydder syge led.

F**K it up and shake it out! – Stoop weeping and start Innovating var titlen på en af mine personlige favoritter ved New Media Days 09. Foredragsholderen var Kjell Nordström, som er økonom, forfatter og associate professor på Stockholm School of Economics og skrevet bøgerne Funky Business og Karaoke Capitalism.

I korte træk var hans pointe, at virksomhederne kun er relevante så længe de kan finde nicher i kapitalismens økosystem og om ikke for andet – så for en stund besidde et monopol i markedet. Teknologi er påkrævet, men man kan ikke skabe et monopol på baggrund af det. Systemer skal være verdensklasse, men kan heller ikke skabe et monopol.

Det efterlader kun to måder at forholde sig på: adaption/evolution eller tiltrækning – af ressourcer, ideer, opmærksomhed osv. for at følge med markedet eller skabe en niche selv.

Samfundet stiller spørgsmålene og virksomhederne skal være svaret

En virksomhed er en svar på et spørgsmål – et behov i markedet. Som samfundet ændrer sig, ændrer også spørgsmålene sig, men kun meget få virksomheder formår at følge med denne udvikling.

Et stigende antal mennesker lever alene, kvinderne dominerer de højere læreranstalter og vil med tiden overtage en stor del af lederstillinger i erhvervslivet. Byerne vokser med enorm hast og i fremtiden vil lande ikke længere spille en rolle – der vil kun være byer.

Vi kommer til at leve vores liv på en helt anden måde, og derfor vil spørgsmålene også ændrer sig. Konsekvent må svarene – virksomhederne derfor også ændre sig.
For mediebranchen og de fleste andre brancher for den sags skyld har den stigende digitalisering betyder, at kopiering er blevet endog meget nem. Tidligere var det nok for et firma med en god ide, som efterfølgende udnyttes. Nu skal man være i permanent skabelsesmode og fokusere meget mere på innovation.

Det er alt det, man ikke kan sætte i system, der virkelig betyder noget

Den sigende digitalisering betyder også, at systematiseret viden ikke længere har samme værdi som tidligere, fordi den lettere kan tilgås og kopieres. I stedet bliver det væsentlige ifølge Nordström det, der ikke umiddelbart er så nemt at putte i kasser – den tavse eller stiltiende viden.

Og her handler det for såvel virksomheder og samfund om at være åbne og tiltrække vidensressourcer og få dem op at køre hurtigt og effektivt. Her kan vi lære meget af USA. USA er ikke et land, men en ide på et stykke papir, mener Nordström. Derfor kan alle blive en Amerikaner på under 5 år, mens det tager for evigt at blive svensker eller franskmand.

Disse pointer er i et medieperspektiv især interessante, når man ser på arbejdet med sociale medier, hvor man ikke uden videre kan putte ting i kasser og annoncere efter en bestem opskrift. Dette arbejde kræver en dybere forståelse af dynamikkerne for som virksomhed at forstå spørgsmålene, brugerne ønsker svar på.

Det er jo til del fordi de sociale medier endnu er relativt nyt territorium for mange markedsføringsfolk, og al begyndelse kræver jo at man prøver nogle ting af uden nødvendigvis at have regnet sig frem til resultatet. Men herfra skal der lyde en opfordring til at tørre tårene bort og begynde at se på hvilke spørgsmål vi kan besvare. Så; Stop weeping and start innovating!

New Media Days ligger alle præsentationerne op på nmd.arkena.tv

Ellers kan du også finde masser af andre videoer med Kjell på YouTube

I de næste par uger vil vi løbende fortælle uddybende om højdepunkterne på New Media Days 09 på Frontbox – så stay tuned!

Af: Lars Anthonisen, Interactive Manager

I sidste uge kunne man på Markedsforing.dk læse, at en række gamle bureaukræfter havde startet et helt nyt reklamekoncept – adstore.dk; en webshop, hvor kunderne kan bestille reklamemateriale online, og til fast lav pris. Spørgsmålet er, hvorvidt man får det samme, som når man køber bannerannoncer hos traditionelle reklame- eller webbureauer. Kan man virkelig købe kreativitet til discountpris blot med et par enkelte klik?

Fra mit synspunkt er udviklingen naturlig – især i den finansielle situation taget i betragtning. Ved at gøre netop det som webshops er bedst til,  nemlig at skære unødvendige mellemled bort og få kunden til at gøre en del af forarbejdet (fysisk butik kontra onlinebutik) opnås en væsentlig konkurrencefordel. Dette er også en af årsagerne til at adstore.dk lanceres netop nu:

– Med den afmatning vi ser nu, gælder det om at finde et niveau, hvor vi kan mødes med kunderne uden at gå på kompromis med kvaliteten. Alt peger på, at prisen er det vigtigste parameter, og ved at lægge hele kommunikationspaletten ind i en webshop sparer vi tid, og det er hurtigt for kunden at finde ud af, hvad en brochure og tre annoncer koster, siger Bo Mahnfeldt, der er partner i adstore.dk.

Fra et digitalt synspunkt er ideen dog langt fra ny. For over et år siden introducerede Google deres Display ad builder og ad serving & tracking firmaer som Adform og Eyeblaster tilbyder også større integrerede banner-builder løsninger i deres systemer. Tilbage i juni i år lancerede amerikanske Pointbanner deres service, der tilbyder skræddersyede bannere leveret på 48 timer for kun $49. Ideen ligner adstore.dk’s, nemlig at kunden selv klarer forarbejdet online: Efter upload af logo, tekst, URL og valg af størrelse går Pointbanners designteam i gang med at lave bannerne, og efter max tre korrekturrunder har man et personligt banner til en meget lav pris. Priserne bliver endda så lave som 60 kr. per banner, hvis man køber en af deres pakker.

Forskellen mellem adstore på den ene side og lignende løsninger fra fx Google, Adform og Pointbanner er at det er professionelle grafikere (som normalt er dyre og tidskrævende) der står for det vs. predefinerede templates. Dog er alle løsninger mere i retning af ”sweatshop” arbejde, og man skal som kunde være opmærksom på at det ikke forkromet kreativitet og strategi man køber!

Ud fra mit synspunkt er ideen dog spot on, når man snakker online responskampagner. Løsninger som disse giver responskunder mulighed for let og billigt at få lavet f.eks. 20 forskellige eksekveringer, der kan roteres, så de bannere der performer bedst kan vises flest gange.

For et budget på 10.000 kan kunderne i stedet for kun ét banner få 20 bannere. I sidste ende giver dette mulighed øget ROI, fordi kampagnen kan optimeres. Til syvende og sidst kommer det an på sigtet med kampagnen. På rene leadkampagner kan dette således være en udmærket løsning. Omvendt ville pengene ikke være godt givet ud, hvis sigtet med kampagnen var at skabe øget brandværdi og langsigtet image-building, for selvom man så bestemt får, hvad man betaler for, er strategi og overraskende kreative løsninger ikke inklusiv i de små priser.

Kilder: Markedsforing.dk og Cph-ink

Af: Jakob Olsen, Broadcast director

Aldrig før har danskerne set så meget tv. I de første ni måneder af 2009 er tv-forbruget ifølge DR Medieforskning steget med 15 procent sammenlignet med samme periode året før .
I alt er det blevet til 23 minutters ekstra tv-sening per dag, og danskerne ser dermed i gennemsnit tv i tre timer og to minutter om dagen. Vi har set nærmere på tallene.

De ældre ser stadig mest tv, mens seningen blandt de kommercielt attraktive 21-40-årige danskere er steget mest – nemlig med 19 procent.

Geografisk er stigningen nogenlunde lige stor i alle landsdele, og samtidig er den jævnt spredt over alle uddannelsesniveauer.

Bud på stigningen i minutterne tilbragt foran skærmen spænder fra fladskærms-invasionen i hjemmene, flere tv-apparater i husstandene, og stigning i antallet af tv-kanaler til at finanskrisen holder folk hjemme i stuerne og foran tossekassen.

Hos IUM har vi set nærmere på, hvordan stigningen fra 160 minutters daglig TV-sening til 183 minutter fordeler sig.
Overordnet er den komercielle seening er øget med 19% (fra 91 til 108 minutter), og trækker således størstedelen af stigningen, mens den ikke-kommercielle seening “kun” er øget med 6% (fra 50 til 53 minutter).

Højdespringeren blandt de større kommercielle kanaler er TV2 News, som har oplevet en stigning på 74% fra 2,7 til 4,7 minutter om dagen. Det afspejler sig også i en stigning i seening af TV2 famamilien mere generelt, hvor vi kan se en stigning i seeningen af deres samledes kanalportefølje med 16% fra 61,4 minutters sening om dagen til 71,3 minutter om dagen.

Blandt de  større kommercielle netværk er højdespringerne SBS & Viasat, som er steget 26% (henholdsvis 9,4 til 11,8 min. & 13,3 til 16,7 min.).

Af: Michael Thim, CEO.

På den globale scene er mange brands bukket under for den finansielle situation, men som tiderne skifter, skal de ”døde” eller afmattede brands også påbegynde deres egen genoplivning. Her er seks gode råd til at vågne op på.

De siges, at brands aldrig dør en naturlig død. De kan kun blive myrdet – enten af konkurrenter, forbrugere mv., og altid i samspil med virksomheden selv. Ikke desto mindre kan brands også genoplive sig selv, men det er en svær proces, som starter helt nede i det fundamentale – i hjertet – hvor virksomheden skal repareres, (re-)koordineres, og det hidtil givne skal revideres og sandsynligvis ændres.

Den amerikanske virksomhed, Arcature, har opstillet seks punkter, som efter sigende skulle hjælpe enhver virksomhed et godt stykke af vejen tilbage til ”livet”.

1: Genskab virksomhedens fokus. Her handler det om at redefinere både brandets og virksomhedens formål og mål. Det er alfa og omega, at formålet bliver ambitiøst – dog stadig realistisk og forståeligt/oversætteligt til alle niveauer i virksomheden.

2: Genskab brandets relevans. Et brand skal formuleres som værende den mest relevante og differentierede oplevelse, som forbrugeren til hver en tid kan vælge. Denne (re-)formulering er fuldstændig essentiel for genoplivningen af brandet, og det handler grundlæggende om at formulere, hvad man ønsker brandet skal være, og hvordan det bliver sådan.

3: Genopfind ”the brand experience”. For at opstå på ny må man også bringe noget nyt på banen. For at lokalisere, hvad der er brug for i markedet, og hvad der er muligt, kan man anvende de gode gamle marketing-P’er: People, product, place, price og promotion. Overvejelser og processen med P’erne skal tages kronologisk, som de er anført her:

People kommer først, dvs. der skal være intern opbakning på alle niveauer, fordi medarbejdernes indsats til hver en tid er nøglen til succesfuld udførelse af et initiativ.

Herefter kommer produkt og service, som jo er det håndgribelige bevis på en genoplivning. Her er det altafgørende, at ændringen er synlig for alle, og at de, som ikke kan se nyskabelsen, har mulighed for at sige det og få indflydelse.

Place skal afspejle brandet og oplevelsen, og det skal være gennemgående helt fra fabriksgulv til markedsføring til købssituation, at ”her er det nye XXX, og det her nye produkt leverer, som det lover”.

Price er relativt ligetil og i princippet en intern funktion og beslutning, og hver virksomhed har hver sin prissætningsstrategi. Det vigtige er, at man revidere det nyes værdi og prissætter tilsvarende.

Slutteligt er Promotion den sidste nøgle til genoplivning, da Promotion er linket mellem produkt og forbruger. Markedsføring af et revitaliseret brand og produkt kræver grundlæggende, strategiske overvejelser, som – hvis de undlades eller forfejles – kan ødelægge alt arbejdet med de første fire P’er.

4: Forstærk en resultatorienteret kultur. Dette er ikke ensbetydende med øget bureaukrati, men det betyder, at man fremhersker en kultur i og omkring virksomheden, hvor det gennemtænkte er en selvfølge. Optimalt overlades intet til tilfældighederne, og det skal være indforstået, hvordan de rigtige resultater ser ud, og hvordan de opnås. Et værktøj, der efter sigende kan anvendes her, er et såkaldt ”balanced brand-business scorecard”, som måler brandets genkendelighed og -omdømme, medarbejdes stolthed mht. brandets, customer-perceived value, brand loyalitet, slag, share og indtjening.

5: Genopbyg brandets troværdighed. Forbrugerne er blevet mere skeptiske, og globaliseringen øger som bekendt usikkerheden. Derfor er det vigtigt at arbejde med brandets troværdighed, når det skal genoplives. Åbenhed til oververdenen i form af dialog, gennemsigtighed og nær-filantropiske tiltag siges at være vejen frem mht. til at styrke troværdigheden. Mega-trenden, CSR, som ledes af miljøvenlige tiltag, kan ses som vidne om sandheden i dette udsagn.

6: Skab global sammenhæng og overensstemmelse. Der er som sagt essentielt, at alle er på samme side og forstår, hvad de nye mål indebærer. Det er derfor bydende nødvendigt, at ”den samme side” er fuldstændig forståelig, og her kan den genoplivede virksomhed drage fordel af et ”One-Page Document”, som er det utvetydige manifestet, der viser vejen frem.

Disse seks trin til genoplivning kræver mod og dedikation, og det er naturligvis ledernes ansvar at være forgangsmænd og -kvinder på denne front. Dog skal det være underforstået, at åbenhed om disse tiltag skal kommunikeres effektivt internt i virksomheden, og at medarbejderne skal være forberedte og indforståede med de ændringer, som måtte være påkrævet for at få virksomhedens og brandets hjerte til at slå igen.

Af: Simon Ortmann, Research Director.

FrontBox-poll’en har nu ligget og simret i godt og vel en måned. Spørgsmålet var ”Er finanskrisen ved at være slut i Danmark?”, og resultatet er ligeså tvetydigt, som de daglige prognoser om emnet. Til gengæld viser en årstidsrelevant undersøgelse, at danskerne generelt ikke mærke krisens klamme hånd længere.

Godt 46 % svarede, at krisen endnu ikke var slut i Danmark. Så selvom vandene er delt nogenlunde lige ser det ikke desto mindre ud til, at danskerne for det første har vænnet sig til den økonomiske situationer, og nogle øjner endda muligheder for besparelser som følge af krisen.

En analyse, som IUM har gennemført for FolkeFerie.dk, viser, at danskerne nok er lidt afventende, men at finanskrisen ikke har lammet deres ferielyst. Under en femtedel siger, at de vil holde færre eller kortere ferie, eller at de vil bruge færre penge på ferie. Til gengæld er der omkring en tredjedel, der vil vente lidt længere end normalt, før de bestiller rejsen. Enten fordi de vil sikre sig, at de har råd, eller fordi de forventer, at krisen vil bevirke, at rejsen bliver billigere.

Det er altså langt de fleste danskere, der forventer, at deres ferie vil være på samme niveau som tidligere.

OBS: Analysen blev gennemført med 1.016 repræsentative webinterviews i uge 9-10 2009. Analysen er vejet på køn og alder.

Af: Simon H. Theland, Redaktør.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden er steget markant i april. Da FrontBox omtalte forbrugertilliden i januar lå den på -9,1. I februar og marts gik den så ”nedad” til hhv. -11,3 og -11,7, men nu er tendensen så vendt til, at den danske forbrugertillid er ”oppe” på -4,4.

I praksis skulle det så betyde, at danskernes købelyst er tilbage. Vi har da også set udmeldinger fra bl.a. boligmarkedet, om at de dårlige tider nu vender og at tiden er moden til køb og gode deals, og overordnet synes nyhedsmedierne at være knapt så optagede af økonomisk katastrofe, som de var tidligere på året. Men er krisen så slut?

Den anerkendte online-ordbog Merriam Webster definerer ”crisis” som ”… an unstable or crucial time or state of affairs in which a decisive change is impending”. Vi ved godt at tingene skifter eller skal skifte, og så kan man så diskutere, om ændringen i forbrugertillid er ”decisive” nok til at være ændringen, der vender udvikling. Det tror jeg nu ikke den er – ikke alene i hvert fald, og krisen er derfor efter min mening ikke over, men den synes mindre nu (ikke fordi den har været specielt stor set herfra).

Faktum er bare, at der stadig foregår et nedskæringspuslespil i utroligt mange virksomheder, som helst vil undgå de skandaleomspundne fyringer, som desværre også stadig finder sted, og forbrugernes – angiveligt øgede – købelyst udebliver stadig i alt for mange sektorer.

Men hvad skal vores branche så gøre?
Én mulighed kunne være at gå endnu mere aggressivt til værks på markedsføringsfronten, for hvordan skal forbrugerne forbruge i alle sektorer, hvis de virksomheder, der stadig savner indtægt, ikke er top-of-mind hos forbrugerne?

Der er tillige mange medier, der har sænket priserne på deres reklameplads, så det virker for tiden som et simpelt regnestykke: Virksomhederne skal fortsat afsætte beløb til markedsføring, som de gjorde før ”krisen” ramte landet; medierne skal sælge på efterspørgsel som nu og ikke malke tendenser, før de er cementeret som fakta; og medierådgiverne skal til stadighed arbejde hårdt, dedikeret og kreativt for deres kunder, så forbrugerne i sidste ende informeres om de tilbud, der leder til forbruget, der kan få lukket krisen helt ned for denne omgang. 

Af: Simon H. Theland, Redaktør.

I lidt for lang tid har Frontbox-poll’en forsøgt at koge suppe på den samme pølsepind - nemlig om folk, som har kigget forbi sitet, har mærket krisen i deres privatforbrug. Her er resultatet af jeres svar:

Først skal der lige lyde en stor tak til alle, der har svaret. Der er igen blevet sat rekord i antallet af svarende, og det er vi meget glade for.

En anden glædelig nyhed i forbindelse med poll’en er, at folk i vores branche hovedsagligt ikke virker ramt af krisen. Langt størstedelen af dem, som har svaret, siger, at de ikke har skåret ned i privatforbruget. Der er endda 5 respondenter, der har øget deres privatforbrug.

Ikke desto mindre har knap en tredjedel at de svarende skåret ned på deres budget, og 9 respondenter har endda skåret markant ned.

Uden at lave nogen entydig eller videnskabelig konklusion virker det som om, de finansielle dårligdomme rammer os mediefolk ligeså individuelt og situationelt, som forbruget anslås at være i den samlede befolkning.

Taxi Reklame Danmark aps har fredag d. 27.03.09 indgivet konkursbegæring. Den 13. marts 2009 gik Taxa Reklame Danmark i betalingsstandsning, og i halvanden uge har virksomheden forsøgt at redde sig fra konkurs. Taxi Reklame Danmark kastede desværee håndklædet i ringen fredag, og dermed er landets største leverandør af reklamer på taxaer nu det seneste offer for den finansielle situation.

Ifølge Markedsføring er flere ting gået galt for adm. dir. i Taxi Reklame, Søren Simonsen, der blandt andet har tabt op mod 6 millioner kroner på satsninger i Norge, Sverige og Grækenland. Derudover er ordrer fra IT Factory blevet eksekveret, men ikke betalt, da IT Factory selv er gået konkurs. De store kreditorer er Skat og Amagerbanken, der henholdsvis har op mod 10 millioner og 1,5 million kroner til gode.

Derudover er flere hundrede vognmænd kommet i klemme. De modtager i sagens natur ikke betaling for de reklamer, de rent faktisk har kørt rundt med i den seneste tid. Flere montører og andre medarbejdere i Taxi Reklame er blevet fritstillet og af Søren Simonsen henvist til Lønmodtagernes Garantifond for at få deres løn udbetalt.

Kilde: Markedsføring