Af: Sophie Leegaard, Projektleder

Finanskrisen, der efter sigende er på retræte, har fået unge verden over til at tage livet mere seriøst. Det afspejler sig i deres prioriteringer i livet og i deres forbrugeradfærd. For brands kan forståelsen af denne nye mentalitet være vejen ud af krisen.

I en undersøgelse på tværs af 15 markeder har Initiative været i kontakt med 7500 unge i alderen 18-24 år. Formålet med undersøgelsen var at kaste lys over finanskrisens indflydelse på de unge og deres adfærd. Initiatives undersøgelse har således kortlagt de unges overbevisning, opførsel og forventninger i lyset af den økonomiske ustabilitet og har opstillet en række insights til mediemarkedet om gruppen af ”morgendagens forbrugere”.

The Reset Generation – hvem er de?

Et af de mest interessante forbrugersegmenter for brands verden over, er de unge voksne eller The Reset Generation, som de er også bliver kaldt. De er født mellem 1986 og 1992, og er vokset op i den digitale æra. De tager teknologien for givet; for dem er digitale apparater og online aktiviteter en lige så naturlig del af livet, som cykler og fester og det at børste tænder eller læse sladderblade.

Den sorgløshed, der normalt kendetegner unge mennesker, har dog ikke fået greb i The Reset Generation. Finanskrisen har måske nok ramt de ældre generationer hårdest, men den yngre generation er blevet mærket af alvoren og ustabiliteten.

Unge verden over reagerer ens på krisen

Selvom der er store kulturelle forskelle verden over, er der er mange ligheder blandt de unge på tværs af landene. Først og fremmest har finanskrisen gjort de unge usikre. 54% af de unge i The Reset Generation er blevet direkte påvirket af krisen. Eksempelvis er flere blevet tvunget til at droppe deres studie, fordi de ikke kunnet betale til det, og mange er blevet fyret fra deres arbejde.

Selvom 43% af alle adspurgte er studerende og dermed mere beskyttet fra krisen end unge i arbejde, er 85% af The Reset Generation i en eller anden grad nervøse for, at finanskrisen vil få betydning for deres fremtid. 94% svarer, at de er bekymrede for deres karriere, og 51% siger, de er mere bekymrede end før krisen ramte i 2009.

Denne globale usikkerhed har haft meget konkret effekt. I USA og Italien er både fødselsraten og antallet af par, der bliver gift faldet markant. De unge udskyder ægteskab og børn, fordi de i øjeblikket ikke kan være sikre på, at de kan løfte det økonomiske ansvar, som følger med at stifte familie.

Denne generation af unge har tydeligvis brug for sikkerhed og tryghed – en tendens, som virksomheder med fordel kan tappe ind i. En måde at omsætte denne tendens til brandværdier er ved at koble ens brand med begreber som ”balance”, ”omtanke” og ”ansvar” – dog uden at fremstå som en tør og konservativ bank, hvis man nu er cool tøjbrand. Sagen er, at de unge søger substans, og brands vil kunne vinde de unges tillid ved at tilbyde dem hjælp til at grundfæste solide værdier.

Tvinges til at tage livet seriøst i en ung alder

Spørger man de unge, hvad det vigtigste i livet er, fremhæver de de simple værdier; glæden ved at have venner og familie, et godt helbred og kærlighed. Disse værdier bliver typisk associeret med ældre og mindre risikovillige generationer, og det påviser, at der er sket et skift i de unges tankegang.

Finanskrisen har kort sagt tvunget de unge til at tage deres liv seriøst. Mange flytter hjem til deres forældre for at spare penge, og to tredjedele af de unge, der bor hjemme, forventer at deres forældre hjælper dem, hvis de skulle få økonomiske problemer. For at sikre deres levestandard, fravælger de unge i stigende grad materiel overflod og luksusgoder som det at spise ude, gå i byen eller i biografen. De fokuserer mere på at leve godt i nuet, på at være glad, at kunne sørge for sig selv og at kunne lide sit job, end de fokuserer på at investere i dyrt design og anden ekstravagance. De unge er med andre ord begyndt at tænke strategisk i deres forbrug.

Denne trend med at forbruge på en særlig måde – i modsætning til brug-og-smid-væk-trenden – er tidligere beskrevet her på Frontbox. Dette forbrugsmønster kan være en udfordring for brands, men ved at udvikle en forståelse for de unges forbrugsmentalitet og positionere brandets produkter som elementer, der bidrager positivt og aktivt til de unges liv lige nu og her, kan virksomhederne møde de unges præferencer.

De unge beundrer personer og brands, der tager ansvar

Økonomi og ansvarlighed fylder i det hele taget meget i de unges hoveder. De er meget bevidste om deres egen ansvarlighed, men de er også opmærksomme på, hvordan brands forvalter deres ansvar. Det kommer til udtryk ved valg af idoler som Bill Gates og den mexicanske forretningsmand Carlos Slim Helu. De repræsenterer begge velstand, men de unge beundrer dem primært for deres velgørenhed og styrke selv i økonomisk usikre tider.

Ifølge de unge er det dog ikke kun miljø og samfund, brands bør tage ansvar for – de skal også tage ansvar for de unge. The Reset Generation giver udtryk for, at de har brug for hjælp til at sikre en økonomisk forsvarlig tilværelse.

De vil derfor med al sandsynlighed belønne brands med positiv omtale og loyalitet, hvis de får den ønskede hjælp, eksempelvis i form af garanti for kvalitet og for virksomhedens sociale ansvar, fleksible byttepolitikker og generel support og rådgivning.

Hellere substans end overflade

The Reset Generation er ganske vist unge mennesker, men realiteternes alvor modner deres sind, og smitter af på deres valg og prioriteter. De tager ikke deres forbrug for givet, de vælger at investere i økonomisk ansvarlige produkter, der ikke ødelægger deres egen økonomi.

De unge har brug for stabilitet og tryghed, og de tager afstand fra hurtige løsninger og smarte designs, hvis de konnoterer uansvarlighed eller vurderer, at det ikke kan forsvares økonomisk. ”Er det det værd?”-mentaliteten kommer også til udtryk ved deres underholdningspræferencer; de unge foretrækker i stigende grad substansen frem for det overfladiske, hvilket er et skift i forhold til de sidste par årtiers fokus på celebrities og reality-programmer. Det ses ved, at programmer med indhold og et fokus på evner vinder frem. Der bliver således færre programmer, som udelukkende fungerer som sociale eksperimenter, hvor realitydeltagere vælter rundt på en ø eller et hotel uden nogen dybere mening.

Til gengæld har de en interesse for folk med særlige evner, fx dygtige kokke, og intelligent underholdning i form af uforudsigelige krimiprogrammer som Forbrydelsen og den amerikanske krimiserie CSI. Endelig er det populære program Bonderøven på DR2 et klasseeksempel på, at de simple værdier i livet er blevet interessante og værd at bruge tid på.

Vejen ud af krisen

The Reset Generation forventer og kræver af brands, at de er ærlige og økonomisk ansvarlige, for det er de unge selv. Virksomheder skal derfor udvikle en forståelse for de unges mentalitet og omsætte den i deres kommunikation og vægtning af budskaber. De skal afbalancere styrkelsen af deres brand og produktets gennemslagskraft med vigtige værdier som økonomiforståelse og ansvarlighed og fordele for forbrugerne.

Ved at være lydhøre over for de unge og tilbyde dem hjælp til at stabilisere deres liv og økonomi, kan brands blive en del af de unges kriseskabte forbrugsmønster – og det kan meget vel være den rigtige vej ud af krisen.

Du kan se hele Initiatives undersøgelse her.

Af: Sophie Leegaard, Interactive trainee

Med interaktive videoer kan man gå i dialog med brugerne og på forskellig vis give dem medbestemmelse over det viste indhold. Selvom interaktive videoer ikke er et helt nyt fænomen, er det stadig ikke kendt af alle. Videoerne vækker opsigt og er en sjov måde for virksomhederne at lade brugerne lege med deres brand på.

Brugeren ændrer handlingens forløb

I interaktive videoer bliver man som bruger en del af skabelsesprocessen. Visse områder eller objekter i en interaktiv  video er klikbare. Ved at klikke på områderne, kan man få videoen til at hoppe frem og tilbage, vise information om det forskellige elementer eller på anden måde ændre handlingsforløbet.

Mashable har i artiklen 10 incredible interactive You Tube videos udvalgt ti interaktive videoer, som alle har en unik, sjov eller overraskende måde at involvere og interagere med brugeren. Nogle videoer bliver hurtigt lidt kedelige at lege med. Andre er skruet klogt sammen og vækker ens nysgerrighed, og pludselig har man brugt mange minutter  i det interaktive univers.

Vi synes især video to, tre og ni på Mashable’s liste er værd at fremhæve.

Komponér din egen musik

I video nummer to med den tvetydige titel “Play with the time line” opfordres man til at klikke frem og tilbage mellem akkorderne nederst i billedet. På den måde kan man få guitaristen til at spille en bestemt sang eller bare “jamme” lidt.

Det er ikke en video, man kommer til at bruge timer med, men idéen er klog, og den virker. En fordel er også, at man bliver i den samme video, og ikke hele tiden skal springe til nye videoer og vinduer.

Vær med til at skrive eventyret

Det interaktive eventyr med Chad, Matt og Rob i video nummer tre er et eksempel på en interaktiv video, hvor man først får muligheden for at lege med, når man har set et kapitel til ende. Efter hvert klip får man stillet to valgmuligheder, og sådan fortsætter det. Videokapitlerne er underholdende med farefuld stemningsmusik, masser af action og humor. The Treasure Hunt virker, fordi den har en stærk storyline og nogle gode karakterer.

Det giver en lyst til at undersøge historiens mulige udfald, og man får derfor hurtigt set en del af kapitlerne. Desuden er der noget besynderligt tiltalende ved at have magten over de tre mænds skæbne.

Stay in the game – husk dansetrinnene!

I video nummer ni skal man først vælge en karakter: Batman eller Jokeren. Derfter kastes man ud i en breakdance-battle i Gotham Citys undergrund, hvor det er vigtigt at huske kombinationen af modstanderens “moves”. Videoen har karakter af et computerspil, og man bruger derfor hurtigt lang tid med den.

Idéen er forholdsvis enkel, men de stærke karakterer gør det interessant at kigge på. Virksomheder vil hurtigt kunne skabe et lignende brandunivers, hvor konkurrenceelementet vil holde brugeren aktiveret.

Gør opmærksom på dit brand med interaktive videoer

Med kun få år på bagen er interaktive videoer et opsigtsvækkende redskab til at drive et brand i det fragmenterede mediebillede. Brandet indhold betyder mere og mere og er med til at bringe brandet til brugenre på deres foretrukne platforme i stedet for at forvente det modsatte.

For manges vedkommende vil videoerne først og fremmest være en kilde til underholdning og tidsfordriv. Men videoerne kan på en diskret måde øge brugerens time spend med brandet, og lade indholdet tale brandets sag. En interaktiv video kan være en dyr forretning, men det behøver den dog ikke at være. Helt simple ting kan virke rigtigt godt – det er i høj grad idéen og eksekveringen, der driver værket.

Hvis du vil se resten af videoerne, kan du finde Mashables artikel her.

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Er det at være social kodet ind i din hjerne, eller noget man kan lære? Hvis du får din hjerne scannet, kan forskerene nu se, om du har de sociale egenskaber,  der skal til at blive social medie superbrugere. Online superbruger eller ej har vi alle sociale netværk, og de påvirker vores liv i en grad, som vi slet ikke er bevidste om. Før internettet var de der bare, men nu kan jeg se din,e og du kan se mine – er vi, hvem vi omgås?

Nu er vi jo i mediebranchen, og vi kan godt lide at tale om sociale medier. Som så mange andre, mener vi, at sociale medier er med med til at revolutionere måden, vi bruger internettet på. Vi er og har altid været sociale væsener, men det ”nye” er, at internettet nu er blevet en integreret og forstærkende del af denne adfærd. Rigtigt mange folk slår sig i dag op på at være sociale medie first movers – facebookeksperter, power twitterbrugere, locationaddicts osv.

Spørgsmålet er ofte, om de snyder sig til de fine titler, eller de fortjener dem gennem hårdt socialt benarbejde. Overraskende nok kan det nu afsløres, hvor gode sociale egenskaber en person har gennem en hjernescanning.

Din hjerne afslører dine sociale egenskaber

Et nyt studie har nu afsløret, at individer med større amygdalas (et område i hjernen, som oftest associeres med frygt og følelser) som regel har flere venner og mere komplekse sociale netværk.

Man ved dog endnu ikke hvordan årsag-effektforholdet er. Med andre ord ved man ikke, om folk med store amydala områder i hjernen er særligt gode til at etablere sociale netværk eller om folk, der er gode til at skabe sociale relationer, udvikler sit amydala. Du kan læse mere om forskningen i postet The Twitter Spot in your Brain

Selvom det ikke er så ligetil at få scannet din scannet hjerne på din sociale medieekspert, er det fascinerende research. Det er ikke nyt, at der er et link mellem hjernens udformning og struktur og en bestemt form for adfærd. Det interessante er, at de sociale medier er med til at synliggøre sociale netværk og kompleksiteten heraf. Dette har sammen med hjerneforskningen muliggjort forskning, der linker sociale egenskaber og hjernens strukturer.

Sociale netværk er så meget mere end bare Facebook – de er dit liv

En af mine andre favoritter indenfor forskning i sociale netværk er Nicholas Christakis foredrag om The hidden influence of social networks.

Forskningen tager udgangspunkt i, hvordan henholdsvis sorg og overvægt og sociale netværk hænger sammen med og spredes i sociale netværk. Christakis viser, at både følelser og fysiske forhold spreder sig i grupper og skaber netværk.

Hvis dine venner er overvægtige, er din risiko for at blive overvægtig 45 % større end for folk, der ikke har overvægtige venner. Det er først i 4. led – altså dine venners venner venners venner, at der ikke længere er sammenhæng mellem din og dine venners kropsstørrelser.

Årsag og effekt – er du overvægtig fordi dine venner er det eller finde du andre ligesom dig?

Modsat hjerneforskningen har disse forskere også set på årsag/effekt-forhold, og der er tegn på 3 sammenhænge.

• At et forhold – fx overvægt spredes som en infektion – enten gennem adfærd eller gennem normer

• At man finder sammen med ligesindede

• At man bindes sammen med ligesindede af ydre forhold – fx. At overvægtige mødes i et fitnesscenter

Dette er interessant i forhold til sociale medier, fordi de manifesterer disse sociale forhold og sammenhænge. Som Christakis siger, så er vores oplevelse af verden afhængig af strukturen i de netværk, vi er en del af og de tinger, der bevæger sig i de givne netværk – vi er, hvem vi forbinder os med.

Vi elsker alle disse teorier om sociale medier, fordi de med al tydelighed viser, at sociale medier er og bliver central for vores liv og adfærd. Det gør de, fordi de er manifestationer af allerede eksisterende forhold og relationer. Så hvis du tror sociale medier er et fad – tro om igen.

Emilie Hvashøj, Gymnasieelev i Århus

Ønskesedler sendes fra nær og fjern, dagene bliver kortere, afleveringerne hober sig op lige inden juleferien. Før man får set sig om, er tiden næsten for knap til at få julegaveindkøbene i hus. Alligevel glæder jeg mig altid til julegaveindkøb på trods af lange køer og alt for mange mennesker, fordi det er en hyggelig tradition. Læs med her, hvordan det foregår.  

Mit navn er Emilie, og jeg går i 2. g på Egå Gymnasium udenfor Århus. Jeg har skrevet lidt om alt det, der er vigtigt for mig, når jeg køber mine julegaver, så læs med her.  

Julen er stress og jag og en travl tid i skolen. Det skal dog ikke forhindre mig i at sætte en hel dag af til den årlige juleshoppingsdag med mine brødre. For det ikke skal blive ét stressende virvar at købe julegaver, starter vi som regel dagen ud med brunch. Så er der tid til at få overblik over de næste mange timers ærinder.

Det er utopi at klare julegaveindkøbene uden lange køer, menneskemylder og en stor dosis tålmodighed. Derfor er det vigtigt for mig at være i godt selskab og i hyggelige julestemning. Julegaveshopping er en oplevelse i sig selv, og er noget jeg ser frem til i den ellers så travle julemåned.        

Personlige gaver er førsteprioritet

Jeg tænker altid en del over at give personlige gaver. Jeg er ikke så glad for at give en gave som er praktisk, nem at købe, en nødvendighed og som man sikkert får to af. Det er langt federe at få – men også at give en personlig gave – blandt andet, fordi der ofte ligger en tanke og historie bag.

Prikken over i’et sætter jeg på den personlige gave, ved at skrive en hilsen på det vedlagte kort, om de oplevelser man sammen har delt i året der er passeret og eller tanken bag gaven, fordi man blot forventer et til… og fra… kort.

Jeg tror jeg har det sådan, fordi jeg selv er mest glad for personlige gaver – som eksempelvis oplevelser. Koncertbilletter, en rejse og en helikopterflyvetur er de mest succesrige oplevelser, jeg har fået i julegave. De vil aldrig glemmes i modsætning til et par jeans, som alligevel slides op, bliver for små og er gemt langt væk i skabet allerede julen efter.  

Her finder jeg gaven

Hvis jeg skal være på sikker grund, køber jeg gaven i en butik, som jeg ved modtageren af gaven godt kan lide. Skulle man have skudt helt forkert i sit gavekøb, har han eller hun også mulighed for at finde noget andet, som falder i bedre smag i samme butik.

Jeg tænker ooogså en del over bytteregler. Der er ikke noget værre end at stå med en gave, som skal byttes inden for tre dage i den anden af landet og for resten gives pengene kun retur mod forvisning af gyldig kvittering. Den holder bare ikke.

Det kan godt være praktisk at købe sine julegaver i et stort shoppingcenter, men det er ikke helt så hyggeligt. For mig er det at købe julegaver helt klart en aktivitet, hvor jeg går langt for at det skal blive en hyggelig oplevelse.

Det gamle latiner kvarter i Århus rummer et utal af små hyggelige speciale forretninger, hvor kvalitet og service er i top. Her vil jeg uden tvivl begynde min søgen efter årets julegaveindkøb.

Af: Mette Wangel, Junior Account Manager

Neuromarketing – er det endnu et dumsmart påfund fra kreative markedsføringsfolk, eller er der hold i det? Læs med her og få et overblik over, hvad folk taler om, når de slynger om sig med ord som paradigmeskifte, neuromarketing og emotionelle processer

Neuromarketing har de seneste år været et hot emne blandt marketing entusiaster, men der er delte meninger om, hvorvidt neuromarketing er fremtiden eller rent fup.

Det kan dog ikke betvivles, at der indenfor de sidste 10 år er blevet sat mere fokus på følelser som styrende for menneskets adfærd og dermed styrende for, hvilke produkter forbrugeren vælger.

Lavinvolveringsprodukter købes alene på basis af følelser, mens vi efterfølgende involverer fornuften, når vi handler højinvolveringsprodukter

I neuromarketing-verdenen siges det, at de fleste handlinger bunder i forbrugernes ubevidste plan. Derfor er forbrugeren heller ikke altid klar over, hvorfor der foretrækkes et givent produkt frem for et andet.

Dog betyder produkttype og involveringsgrad rigtigt meget for forbrugerens beslutningsproces. Når det handler om produkter, hvor forbrugeren er meget involveret (højinvolveringsprodukter) vil følelserne spille ind sammen med mere bevidste kognitive overvejelser.

De kognitive overvejelser vil typisk fremkomme som en bevidst forklaring af valget – en efterrationalisering, der giver forbrugeren en rationel (bort)forklaring på det ellers irrationelle produktvalg valg, som følelserne er ansvarlige for.

Valg af produkter, hvor forbrugeren ikke er nær så involveret (lavinvolveringsprodukter), er typisk kun styret af følelser (det emotionelle), og forbrugeren er derfor ikke bevidst omkring præferencerne for disse produkter. Derfor vil forbrugernes bevidste holdninger til netop denne produkttype sjældent stemme overens med brandets reelle markedsandel.

Goddag til ”bare fordi jeg har lyst” og farvel til A(ttention) I(nterest) D(esire) A(ction)

Ifølge neuromarketing føler mennesker altså mere end, de tænker. Det er de emotionelle processer i hjernen, der er de mest afgørende faktorer i beslutningsprocesser – særligt indenfor lavinvolveringsprodukter. Forbrugeren gider ikke tillægge købsprocessen af disse produkter alt for meget energi, og beslutningen bliver derfor foretaget på baggrund af følelser, der sker automatisk og effektiviserer beslutningen for forbrugeren.

Såfremt neuromarketing bliver styrende for den gængse opfattelse af marketing og det dermed accepteres, at mennesket er mere emotionelt end rationelt tænkende, skal vi vende ryggen til de gamle kognitive forbrugerteorier som AIDA, da vi ud fra en neuromarketing tilgang ikke kan betragte mennesket som et rationelt tænkende væsen.

Dermed må tankegangen om, at mennesket skal gennemgå flere stadier fra ’attention’ til ’action’ også forkastes, da vi ikke kan antage, at forbrugerne først søger information og ud fra evalueringen af informationen træffer en beslutning. I stedet erstattes tanken om mennesket som en maskine, hvor input ikke evalueres af tanken om mennesket, der træffer beslutninger på et ubevidst plan.

Er et skifte på vej eller…?

Paradigmeskiftet giver selvfølgelig anledning til mange diskussioner om manipulation af forbrugere, etik, brandappel osv., samt i hvor høj grad neuromarkeing kan bruges i praksis til at ”snyde” forbrugeren til køb af bestemte produkter/brands.

Skiftet giver dog også anledning til spørgsmålet om, hvordan marketingpraksis i al almindelighed skal angribes – vil et skifte ændre vores syn på marketing, og hvordan kan neuromarketing i dagligdagen angribes af såvel annoncører, reklamebureauer som mediabureauer?

Såfremt neuromarketing med tiden får plads på marketinghylden, skal vi som marketingfolk til at arbejde med helt andre metoder og redskaber, der ikke længere skal måle dækning/frekvens og antal eksponeringer, men skal måle nogle helt andre parametre såsom forbrugerens emotionelle respons på et produkt.

Ikke i Danmark endnu

Neuromarketing har endnu ikke i Danmark indfundet sin plads, hvilket i høj grad kan skyldes, at vi som marketingfolk, såvel i bureaubranchen som ude hos kunderne, ikke helt tør erkende/tro på mennesket som værende styrende af følelser. At erkende at vi som mennesker er styret af udefra kommende impulser gør os til naive og uselvstændige væsener, hvilket de fleste vil prøve at kæmpe imod.

Ikke desto mindre er neuromarketing et interessant emne – og der er ingen tvivl om, at også dette fænomen vil give grobund for et nyt paradigmeskifte med tiden. Spørgsmålet er bare, hvor længe vi som rationelle mennesker kan holde fænomenet nede og opfatte os selv som selvstændige og kloge mennesker!

Af: Jonathan Lang, Digital Strategy Director

Over 90% af danskere bruger flere medier samtidigt, og som annoncør kan det være svært at navigere i en mediemættet dagligdag. I stedet for at se på de negative konsekvenser af forbrugernes fragmenterede medieforbrug, er det på tide vi ser på de tværmedielle synergier, media meshing rummer.

Begrebet media meshing dækker over situationer, hvor vi bruger mere end ét medie af gangen. Det er som sådan ikke noget nyt fænomen, men mængden af medier vi konsumerer vokser kraftigt. Vi er gået fra at læse morgenavis med radioen kørende i baggrunden, til at se TV med radioen kørende i køkkenet , laptoppen i skødet, avisen og magasinerne på sofabordet og smart-phonen i hånden.

Kun 10 % af TV seerne laver ikke andet, mens de ser TV

I maj holdt European Interactive Advertising Association (EIAA) et arrangement hos Microsoft Danmark. Her delte de en række spændende data fra deres Mediascope Europe 2010 analyse.
Analysen fokuserer på medieforbrug og dækker TV, Print, Radio, Web – og første gang, brugen af internet på mobilen. Nedenstående model viser media mesh’et for TV.

Det er stort set det samme billede, vi ser, hvis vi kigger på andre mediegrupper, og det er slående, hvor mange medier der er i spil samtidig.

For to år siden havde sådanne tal røget lige i ”TV_er_død.ppt” hos de Digitale Evangelister. Der er heldigvis sket meget, og der er forhåbentligt ingen med hovedet skruet nogenlunde ordentligt på, der vil underkende TV mediets betydning i medie mixet.

Media meshings potentiale

Det er netop set i lyset af TVs dominerende rolle som kulturelt samlingspunkt, at media meshing bliver interessant.

Potentialet for tværmediel synergi er især udtalt i forholdet mellem TV og Online, hvor vi ser et overlap på hele 66 % i brugen rent tidsmæssigt.

Dette overlap og den tidsmæssige synergi medierne imellem kunne med fordel udnyttes – eksempelvis igennem tidsstyrede bannere, der afvikles samtidig med en reklameblok på TV. Man kan forstille sig, at en TV reklame indeholder en opfordring til at besøge en hjemmeside og eksempelvis indtaste en unik kode, der kun vises i reklamen – naturligvis mod en belønning. Omvendt kan displayannoncering, lede folk hen til en reklameblok på en given kanal på et givent tidspunkt, igen mod en form for unik belønning/fordel.

Synergien i media meshing kan skabe relevans og drive direkte salg

Det kræver naturligvis en involverende og kreativ kommunikation, og ikke mindst en overbevisende grund til at deltage for forbrugeren.
Evner man at udnytte synergien, er der til gengæld stort potentiale for at gøre sin traditionelle markedsføring mere relevant og involverende – og ikke mindst for at drive direkte salg.

For at udnytte potentialet i media meshing, kræver det en strategisk platform, der har muliggøre den tværmedielle integration i forhold til både kreativer og medieindkøb. Data og forbrugerindsigterne ligger der allerede. Det eneste der mangler er viljen og som altid budgetterne til at udnytte den.

På IUM ser vi media meshing som en naturlig fortsættelse af mediernes indtog i vores hverdag, og arbejder målrettet med at integrere vores kunders medieaktiviteter på tværs af mediegrupper.

Til allersidst kan vi, som i så mange andre tilfælde når det kommer til marketing, kigge på USA, hvis vi vil se et eksempel på potentialet i media meshing. Her bliver Twitter brugt som platform til at diskutere TV udsendelser i real time. Det kom eksempelvis til udtryk i forbindelse med Super Bowl i februar. Det er dog i mine øjne, mere interessant, når folk samles om deres TV serier som Lost og Mad Men og debatterer og endda skaber eget indhold og story lines.

En af konsekvenserne af amerikanernes brug af Twitter er at eksempelvis award shows i højere grad transmitteres live på begge kyster, for at undgå at brugerne poster alle resultaterne. Hvem der dog bare havde den slags problemer.

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Social status er ikke længere udelukkende knyttet til luksusgoder, men kan hentes fra mange forskellige nicher, hvilket er en trend, som også afspejles i det stigende antal levedygtige nichesites på nettet. I dag kan man dermed også få sit statusfix gennem tillærte evner, øko-credidentials eller dit sociale netværk.

Anerkendelse og status nøglefaktorer for forbrugertrends. Forbrugertrends ændrer sig derfor i takt med, øvrige tendenser i samfundet.

Ifølge Trendwatching er det næste nye, at tillærte evner, øko-credidentials eller sociale netværk kan være status indikatorer på linje med luksusvarer.

Denne tendens er en konsekvens af, at forbrugerne er begyndt at respektere andre forbrugere, der ikke følger den slagne jo-mere-jo-bedre forbrugerstil. Status kan således hentes fra mange forskellige områder, og Trendwatching har udvalgt fem meget interessante områder, man bør holde lidt øje med.

De traditionelle luksusmakører forsvinder ikke med det samme

Luksusprodukter er fortsat en væsentlig statusmarkør.

Dog sker der ændringer indenfor denne tendens, og det handler ikke længere så meget om at tilhøre en klasse, som det handler om, at være unik og kunne fortælle sin egen unikke historie. Derfor er status historier i høj kurs i dag.

Det ikke-produktorienterede forbrug tager over efter de fysiske statussymboler, og ifølge Trendwatching kan vi forvente et skift fra, at brands fortæller en historie til at brands hjælper forbrugerne med at fortælle deres egen unikke historie.

Generøsitet og øko-venlighed har opnået flashværdi

Generøsitet er en trend, der er opstået collaborative/free/creation/crowdsourced/gift/sharing bevægelsen. Denne bevægelse, som er startet på nettet har åbnet brugernes sluser I forhold til deres behov for at føle sig som en del af noget større, for at bidrage, men selvfølgelig også for at fremvise sin generøsitet og gode handlinger.

For virksomheder betyder denne trend, at der er mange muligheder I at hjælpe sine forbrugere med at bidrage til de trængende, hjælpe miljøet osv. Ikke mindst er der mange muligheder i at hjælpe forbrugerne med at fortælle andre om deres gode handlinger og bidrag.

Dette hænger også sammen med trenden omkring øko-credidentials, som har ført til en et voksende marked for økologiske varer og grønne historier, som er detaljeret information om øko-venlig produktion, råvarer, distribution, indpakning eller virksomhedsdrift.

Attraktionen i disse tendenser er i høj grad, at alle kan bidrage med deres egen lille bid og efterfølgende sidde nyde deres status boost fra deres høje hest.

Tillærte egenskaber og socialt netværk er også blevet statussymboler i den fagre nye web 2.0-verden

En stigende andel af forbrugere finder ifølge Trendwatching også nydelse I at mestre nye egenskaber og anskaffe sig ny viden. De opnår status gennem kontakten med et taknemmeligt publikum, som er imponerede over, hvad de kan skabe frem for, hvad de forbruger.

Alt, hvad brands kan gøre for at hjælpe forbrugerne med at udvikle deres egenskaber og skabe output på et professionelt niveau for et taknemmeligt publikum bliver derfor hilst velkomment.

Derfor er deltagelse ved at blive det nye forbrug. Det handler om at være unik og om at høre til i netværk, der kan give sine brugere status. Dette er en opadgående spiral, som opdrager brugerne til konstant at vedligeholde, opdatere, og forbedre deres online profiler men strømme af indhold – tanker, billeder, video, sange, historier osv.

Kort sagt skal du huske at…

Kort sagt, er det vigtigt, at du som virksomhed eller brand udvikler en bedre forståelse for, hvem dine forbrugere forsøger, at imponere, og i hvilken retning deres trendmønster går.

Hvis du allerede servicerer en gruppe af status-søgere, så brug lidt tid på at se på, hvordan du bedre kan hjælpe dem med at fremvise deres statussymboler eller fortælle deres historier.
Og glem ikke den mindre oplage tendenser, som generøsitet, økovenlighed, sociale netværk tillærte egenskaber og den personlige historie!

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Med introduktionen af smartphones ændrer mobiladfærden sig, og mobilmarkedsføring udgør i dag en mulighed for at levere mere relevant indhold og en langt højere grad af interaktion til et mere relevant publikum end langt de fleste øvrige medier. Derfor skal du i gang med mobilmarkedsføring allerede i dag!

Jeg har hidtil ikke rigtigt lavet mobil markedsføring – er det svært at komme igang?

Mobilmarkedet er på et tipping point lige nu, og er ved at skifte fra en gammel til en ny tilgang til markedet og mobil markedsføring generelt.

Omvæltningen er affødt af en ændring i brugeradfærd. Fra primært at have brugt telefonen til taleopkald og tekstbeskeder, er telefonen, for de brugere, der har smartphones blevet en sekundær computer med alle de funktionaliteter, det indebærer – browse nettet, se videoer, læse mails, høre musik og radio, downloade e-books osv.

Dette har også betydning for marketing taktikker og strategier. Mens brugere af almindelige mobiltelefoner har fokuseret meget på, hvor nyttigt det har været at interagere, ser mange smartphone-brugere i lige så høj grad på, hvor underholdende det vil være.

Hvor vigtigt er det for mig at komme i gang og hvorfor?

I dag har mere end 60 % af de amerikanske abonnenter på trådløst internet en telefon, der er mindre end et år gammel. I Danmark er lyder prognoserne for 2010, at vi i år vil komme op på omkring 250.000 smartphones ifølge Balleby & Gumsen. I dag har 17,2 % af alle danske husstande, ifølge Index Danmark, minimum én 3G telefon, og tallene vokser dag for dag.

Prisstruktur og en hastig teknologisk udvikling, der gør nye produkter tilgængelige til en rimelig pris vil accelerere adaptionen af smart phones og den relaterede adfærd hurtigere end andre teknologiske tendenser vi ser i samfundet i dag.

Med de teknologiske landvindinger ændrer også adfærden sig.

Med en standard mobil telefon siger 15 % af brugerne, at de browser nettet, mens 80 % af smartphonebrugere hyppigt går på nettet via deres telefon. Faktisk rapporterer en fælles undersøgelse fra AdMob og ComScore, at over 40 % af Iphonebrugere browser hyppigere via deres telefon end via deres computer.

Hvis markedsføringsafdelingerne rundt omkring i landet ikke lære at ride på bølgen, mens den er realtivt lille, kommer de til at padle som sindsyge for at følge med når bølgen først har vokset sig stor.

Ok, så nu skal jeg i gang, men hvordan skal jeg prioritere mellem applikationer til Iphone, Android, WAP sites, displayannoncering og alt muligt andet?

Det er rigtigt, at der er mange muligheder, og hvad det endelige valg falder på, afhænger af, hvem du er som annoncør, hvad budgettet er, og hvilke muligheder og målgruppe dine produkter eller services har.

Der er dog et par generelle ting vi kan sige om de forskellige kategorier . det følger vi op på i næste uge på Frontbox, så følg med her på sitet.

Af: Thomas Bech Hansen, Account Manager

Da jeg forleden aften klikkede rundt på Ekstra Bladets hjemmeside, faldt jeg over en artikel af sexologen Joan Ørting, som påstod, at når man møder en mulig partner, bør man indenfor fjorten dage vide, om der er tale om kærestepotentiale, vennepotentiale eller om det bare aldrig vil gå. Det fik mig til at tænke på, om man som forbruger bør have samme indstilling til den endeløse strøm af brands, som dagligt prøver at forføre os.

I bund og grund forsøger ethvert brand at opnå præcis den samme type kærlighed fra forbrugeren, som man har til sin kone eller kæreste: Ubetinget kærlighed der overskygger alt andet, og som gør, at man stoler blindt på, at den anden person (eller brand) i sandhed vil mig det bedste.

Ovenstående er et citat fra det amerikanske konsulentfirma Legacy Marketing Partners, men hvordan får man skabt denne kærlighed som overskrider sund fornuft?

Kærlighed handler om nærhed, intimitet, nærvær, ærlighed og følelsen af at være noget specielt for et andet menneske. I sidste ende er det præcis det samme jeg som forbruger efterspørger fra de brands som dagligt forsøger at forføre mig.

Personlig kommunikation – ikke grå masser af brede målgrupper

Nærværende, personlig og ærlig kommunikation som giver mig følelsen af, at brandet er interesseret i MIG og ikke en stor diffus målgruppe af ”Mænd 25-40”.

Selvom de fleste forhåbentlig kan nikke genkendende til ovenstående, leverer langt de fleste kunder en brief, hvor deres målgruppe bliver beskrevet ud fra rent demografiske variabler.

Det duer ikke, hvis det er følelserne, der skal tales til, og man skal opbygge den loyalitetsskabende brandkærlighed som mange brands drømmer om. Man kan ikke bare gå ud fra, at ”Mænd 25-40” vil reagere ens på et givent budskab.

I stedet bør man komme ind bag huden på målgruppen enten via kvalitative målgruppestudier, arketyper eller lignende for på den måde at kunne personificere det kommunikative budskab til sin udkårne.

”Er jeg interessant nok for målgruppen?”

Som annoncør er en af de vigtige opgaver netop at få forbrugeren til at føle tig tryg ved servicen, brandet eller produktet, fordi det er gennem trygheden at loyaliteten og kærligheden til brandet opstår.

Som forbruger og menneske føler man sig først helt tryg, når personen på den anden side af bordet forstår, hvad der er vigtigt for MIG og MIN hverdag.

Med det støt stigende støjniveau i medierne er der ikke meget tvivl om, at det i højere og højere grad bedre kan svare sig at være ”meget” for en mindre gruppe mennesker, end at være ”lidt” for en stor mængde mennesker.

Derfor bør man som annoncør ikke tænke: ”Er målgruppen interessant nok for mig?”, men i stedet stille spørgsmålet: ”Er jeg interessant nok for målgruppen?”

Ifølge Joan Ørting, bør forbrugeren i hvert fald indenfor ganske kort tid kunne finde ud af om et givent brand har kærestepotentiale, om man blot skal være venner, eller om forholdet helt skal afsluttes, så derfor gælder det, som annoncør, om fra start at være knivskarp på både målgruppe og budskab fra starten, så man ikke havner i det håbløse ”in-between”.

Af: Simon Ortman, Senior Research Director

Informationssøgning og prissammenligning gennem de nye smartphones mens forbrugerne befinder sig i de fysiske butikker, er en adfærd som forekommer hyppigere og hyppigere. Det betyder, at butikkernes forsøg på at lokke kunderne med prisen med tiden vil være utilstrækkelig.

iPhones, Blackberrys og Android mobiler anvendes i større og større udstrækning til in-store research i USA, viser en undersøgelse fra eMarketer. Med den stigende udbredelse af disse smartphones er der ingen tvivl om, at vi inden længe vil se samme tendens i Danmark.

Undersøgelsen viser, at mere end halvdelen af smartphoneejere bruger deres mobiler til at tjekke produktinformation. 36 % af forbrugerne undersøger konkurrenternes pris, inden de foretager selve købet, og hele 34 % brugte mobilen til at foretage købet frem for at købe det i butikken.

Prisen som differentieringsparameter

Tendensen vil betyde, at butikkerne ikke længere kan bruge prisen som et differentieringsparameter.

Fra forbrugerens synspunkt ser vi tendensen som en klar fordel, da det sikrer, at forbrugeren ikke ender med at købe produkter til overpris. Virksomhederne skal til at indstille sig på, at de ikke længere kan tjene på gyngerne, hvad der er sat til på karrusellen.

Køb foretages gennem mobilen

De seneste tal fra Deloitte viser, at hver 6. amerikanske mobilejer i løbet af 2009 fra tid til anden har købt en vare eller service gennem deres mobil.

Virksomhederne bør derfor hilse den nye tendens velkommen ved at tilbyde kunderne mobil adgang til anmeldelser og produktinformation, som kan være medvirkende til at sænke risici forbundet med køb og dermed få kunderne til at føle sig mere trygge.

Af: Kent Madsen, Campaign Manager

Search er en sikker ROI satsning – eller det? Millioner af markedsføringskroner brændes af på forfejlede Search kampagner, fordi det ikke planlægges ordentligt fra begyndelsen

Google er indbegrebet at Search – det er den største søgemaskine i Norden. Den bruges af over 90% af internetbrugerne, er kendt af endnu flere og oplever en næsten konstant vækst i antal brugere og besøgende.

Nu har også annoncørerne i stor stil fået øjnene op for de muligheder, som annoncering på søgemaskinerne åbner for, og der postes større og større beløb i kampagner på både Google, Bing og Yahoo.

Search – en sikker investering?

Det er ifølge mange eksperter en investering, som ikke kan slå fejl. Søgemaskinerne giver den højeste ROI af alle medier, konkurrenterne bruger Search, og forbrugerne reSearcher i stigende grad på nettet, før de køber varer (hvad enten det er online- eller offlinekøb).

Search ER en fantastisk kanal, men det kræver, at man bruger den optimalt. Det er der desværre mange annoncører, der ikke gør – strategien er ikke på plads, og de ender med at skyde med spredehagl med deres annoncekroner.

Der er også en generel opfattelse af, at Search er nemt at komme i gang med, og at alt hvad der kræves er et kreditkort og lidt forståelse for tal og tekst. Intet kunne være fjernere fra sandheden.

Man skal have en strategi for, hvad Search skal bidrage med

Som rådgiver i annoncering på søgemaskiner modtager vi ofte forespørgsler fra annoncører som har besluttet, at de vil være til stede på Google og gerne vil hurtigt i gang.

Dog har de ofte ikke helt gjort op med sig selv, hvad de vil have ud af deres kampagner. Derudover er der meget tvivl om, hvordan man vurderer, om en kampagne er en succes eller fiasko, hvilke KPI’er man bør følge, samt hvilke oplysninger der bør fremgå af rapporteringen.

Mange begår den fejl, at de sammenligner Search med de tradionelle mediekanaler. I stedet for at udnytte den dynamik Searchmediet tilbyder, forsøger man at vurdere Search ud fra gammeldags principper, som er nedarvet fra andre medier.

Et godt eksempel på dette er det store fokus, der stadig er på at opnå en lav pris per klik. Man kan ikke vurdere en kampagne ud fra klikprisen alene. Man bliver nødt til at se på, hvordan trafikken performer på sitet for at vurdere, om en klikpris er god eller dårlig.

Endelig er der annoncører, som kaster sig ud i Search uden af have en egentlig webstrategi. Listen over eksempler på fejlslagne kampagner er nok lige så lang som listen over de succesfulde kampagner.

Derfor følger vi i morgen op med en tjekliste for planlægning og eksekvering af en god Searchstrategi – Følg med på Frontbox!

Af: Simon Ortmann, Research Director.

FrontBox-poll’en har nu ligget og simret i godt og vel en måned. Spørgsmålet var ”Er finanskrisen ved at være slut i Danmark?”, og resultatet er ligeså tvetydigt, som de daglige prognoser om emnet. Til gengæld viser en årstidsrelevant undersøgelse, at danskerne generelt ikke mærke krisens klamme hånd længere.

Godt 46 % svarede, at krisen endnu ikke var slut i Danmark. Så selvom vandene er delt nogenlunde lige ser det ikke desto mindre ud til, at danskerne for det første har vænnet sig til den økonomiske situationer, og nogle øjner endda muligheder for besparelser som følge af krisen.

En analyse, som IUM har gennemført for FolkeFerie.dk, viser, at danskerne nok er lidt afventende, men at finanskrisen ikke har lammet deres ferielyst. Under en femtedel siger, at de vil holde færre eller kortere ferie, eller at de vil bruge færre penge på ferie. Til gengæld er der omkring en tredjedel, der vil vente lidt længere end normalt, før de bestiller rejsen. Enten fordi de vil sikre sig, at de har råd, eller fordi de forventer, at krisen vil bevirke, at rejsen bliver billigere.

Det er altså langt de fleste danskere, der forventer, at deres ferie vil være på samme niveau som tidligere.

OBS: Analysen blev gennemført med 1.016 repræsentative webinterviews i uge 9-10 2009. Analysen er vejet på køn og alder.