Af: Christian Strand, Chief Innovation Officer

Cool stuff we like er gået hen og blevet noget vi her på Frontbox-redaktionen glæder os til. Denne tiende jubilæums udgave er ingen undtagelse og bliver da også mere COOL end nogensinde!

Crazy, Odd, Outrageous, Limitless

Pop Culture

Aphex Twins Windowlicker video fra 1999 gjorde fra den ene dag til den anden meget for de musikvideoer, der kom ud sammen med elektronisk musik. Ligepludselig gik der genre-begejstring i at lave deciderede unikke ”kunstværker”, hvilket bla. Daft Punk og Fatboy Slim efterfølgende også har været med til at forfine. Så gik der igen masseproduktion i de elektroniske videoer i en række år, men nu står vi måske igen i en situation hvor én meget definerende video forhåbentlig vil præge de næste mange års videoer. Tjek den amerikansk-canadiske DJ-duo Duck Sauce’s video Big Bad Wolf… vi er vist tilbage på sporet.

Det er i øvrigt de to DJ’s Armand Van Helden og A-Trak der spiller ansigterne mellem benene…NU er du nødt til at se videoen!

Technology Highlights

Vi har vidst det i årevis, og det er vel en af de primære grunde til, at vi hælder det i os. Kaffe er potent, og det er fuld af energi. En engelsk ingeniør har nu opfundet en bil der kører på kaffegrums. Den har en topfart på 125 km/t og er dermed den hurtigste bil, som kører på organisk affald…at den så ligner noget fra Tilbage til Fremtiden er en helt anden historie. Fremtiden ser ud til at være at tanke sin bil på Starbucks eller Baresso…

Marketing Innovation

Online tøjbutikken ASOS giver os et fantastisk kig ind i den musikalske og kunstneriske undergrund i en række storbyer verden over…mens de på smukkeste vis får vist deres efterårs- og vinterkollektion. Se f.eks. denne interaktive video med to engelske street dansere eller, hvad med det her helt unikke japanske beatbox kor fra Tokyos gader?

Især videoen fra London illustrerer på smukkeste vis de styrker, der ligger i at vise sin kollektion online, hvor der ved at udnytte teknologien er mulighed for at formidle følelser og stemning på en helt anden måde end i et magasin.

Viral of the Week

Den amerikanske duo Rhett & Link har specialiseret sig i at lave billige, men sjov reklamer for små virksomheder. De rejser USA rundt og partnere op med den ene mere obskure forretning efter den anden. Den seneste virksomhed, der har nydt godt af dette kreative powerhouse, er Chuck Testa of Ojai Valley Taxidermy… Så er det altså ikke sværere at skyde en reklamefilm!

Innovations Pick(s)

Til de yngste har Disney lanceret en ny app til iPad…et spil til deres Cars-franchise, hvor iPad’en bliver et digitalt landskab, men hvor de små poder skal have en lille specialproduceret fysisk Cars-bil til at aktivere spillet med. Det er super godt tænkt og ligner en fantastisk måde at bygge bro mellem det virtuelle og det fysiske… Jeg kan kan ihvertfald godt se min søn på 2½ ligge beslag på iPad’en derhjemme, mens han kører i ”fuld fart” med idolet ”Lynet Macliin”

Other Cool Stuff

En uges check-ins på Foursquare – Nok mere end de fleste havde regnet med

Tag dig selv på Michigan Stadium -  Hvis du altså var der…

Nissan Gran Turismo Academy – Nyt reality koncept for de fartgale

IBM OOH skifter farve efter dit tøj – Og pludselig blev verden  et bedre sted at være for de fleste kvinder

Hvis du ikke forstår Facebooks Timeline – Not to worry… Don Draper is here!

Spotter du noget stuff, der er så cool, at vi bør tage det op her på Frontbox, så send os en mail på cst@ium.dk eller post det under kommentarer.

Af: Christian Strand, Chief Innovation Officer

Cool stuff we like står i denne udgave i retroens og sci-fi’ens tegn. Fra skoene alle vil eje til den første kommercielle spaceport. Shampoo tilsat øl for mere glansfuldt hår, og trylleri, du måske aldrig får svaret på. Alt er muligt… God fornøjelse med Cool stuff we like 9!

Pop Culture

Nu sætter Nike 1.500 af de sko, som Marty McFly havde på i Back to the Future 2, til salg. Skoene kan, præcist som de kunne i filmen, binde sig selv og har indbygget lys…og er bare god  lir…batteriet holder fire timer på en opladning. Skoene sælges på auktionssitet eBay, og alle indtægter går ubeskåret til Michael J. Fox’s Parkinson Foundation.

Technology Highlights

Stanley Kubrick’s Rumrejse 2001 fra 1968 er pludselig kommet uhyggeligt tæt på, for i New Mexico’s ørken er milliardæren og Virgin-chefen Richard Branson 90% færdig med byggeriet af verdens første kommercielle spaceport. De første afgange planlægges at finde sted i 2013.

Marketing Innovation

I midten af 90’erne drønede jeg, ligesom de fleste andre gymnasieelever, rundt i Palladium-støvler. Siden forsvandt de franske ørkenstøvler fra gadebilledet, men nu er de i fuld gang med at relancere sig selv i en række dokumentarfilm med Pharrell Williams under titlen Tokyo Rising. Filmen viser subtilt Palladium-støvlers ”udholdenhed” ved at fortælle historien om, hvordan Tokyo’s kreative miljø nægter at lade det store jordskælv i marts måned påvirke deres liv og færden. Fed måde at tillægge det lidt støvede Palladium super hippe Tokyos værdier.

Katastrofefilmen Contagion, som nok skal få dig til at holde dig for munden, næste gang du nyser eller hoster, promoveres med et skilt præpareret med bakterier. Over tid vokser bakterierne og skiltet begynder at give mening. Det er klamt, men fantastisk tænkt ifht. filmen det skal promovere.

Viral of the Week

Som en del af deres Nike Better World projekt, hvor de lancerer en række miljøvenlige sportssko lavet af recyclede materialer, har Nike frigivet en Youtube-film lavet 100% af gamle reklamer.

Innovations Pick(s)

I Frank Herbert’s sci-fi klassiker Dune fra 1965 har de gode Fremen såkaldte Stillsuits på, når de færdes uden for på ørkenplaneten Arrakis. Stillsuitene opsamler vandet i atmosfæren og gør Fremen’ene i stand til at overleve i det tørre ørkenklima. Her 46 år efter har studerende fra Copenhagen Institute of Interaction Design opfundet Raincatch-jakken, som gør præcist det samme… nemlig opfanger vand og renser det.

Other Cool Stuff

Amerikansk universitet gi’r 60% af på din BA, Masters eller PhD via Groupon – Så er det måske muligt at få chefen til at betale for videreuddannelse.

En gren fanget i syltetøjsglas – Billedet taler for sig selv…

Quantum levitation låser objekt I rum – Sådan en må jeg bare eje!

Shampoo-mærket Broo indeholder ingredienser fra øl – Måske ikke det fedeste at vaske hår i, hvis man har tømmermænd.

Lejemorder med vandpistol i 30 dage – Hvis du har 30 dages ferie til gode er det bestemt en mulighed.

Tryllende outdoor-reklame – Kan du regne den her ud?

Spotter du noget stuff, der er så cool, at vi bør tage det op her på Frontbox, så send os en mail på cst@ium.dk eller post det under kommentarer.

Af: Christian Strand, Chief Innovation Officer

Lucky number 7… Cool stuff we like er nået til nr. syv i rækken og byder i denne omgang på noget for enhver smag. Om du er ornitolog,  kick-bokser eller noget midt imellem, så har vi hevet noget op af posen, som med garanti vil fange netop din interesse!

Pop kultur

The Muppet Show er på vej tilbage. De udgiver nu et album med alle de gamle klassikere fortolket af en række af nutidens store indie og alternative navne. Du kan købe albummet ”Muppets: The Green Album” i iTunes eller se den første musikvideo der er sluppet ud, hvor OK Go bliver revet rundt af Kermit, Fozzie, Gonzo og alle de andre på ”Muppets Theme Song”.

Det var i øvrigt OK Go, der for nogle år siden havde et stort Youtube-hit med deres ”Here It Goes Again”- bedre kendt som ”Treadmill Song”. Bandet har, udover en fed og særegen lyd, en historik for at lave nyskabende og mere anderledes musikvideoer, end alt det andet mainstream Mette Medium arbejde vi ser derude… Nyd f.eks. også ”This Too Shall Pass”, skudt i et ‘take’, sammen med Notre Dame University’s marching band.

Technology Highlights

Vi her i Cool Stuff We Like tidligere berørt touch screens, hvor du kan føle teksturen af det du ser. Nu er Omnifier, som er et overlay du kan iklæde din iPad, hvis du er synshæmmet, kommet på markedet. Ved hjælp af små gasmolekuler der reagerer på lyset i iPad’en, kan synshæmmede nu føle hvad der sker på deres iPad.

Marketing Innovation

Stress og ”commuter rage” er hverdagen for mange pendlere i Shanghais metroer og toge. Adidas har derfor lanceret en kampagne, hvor de på en lang række stationer i den kinesiske millionby har installeret sandsække, som frustrerede pendlere kan afreagere på, og samtidig bruge pendlertiden til motionstid. Adidas markedsfører sandsækkene som verdens første reklamer du kan sparke og slå på.

Starbucks Coffee er begyndt at ‘bundle’ kaffe med mobile apps…ikke deres egne apps, men de apps der i forvejen hitter i AppStore. Første give away er Shazam Encore der ellers koster 6$ i AppStore, og mon ikke Starbucks blot er første bølge af brands, der kommer til at give apps væk som en del af deres loyalitetsprogram. Jeg tror det!

Viral of the Week

DC Shoes slår I ugens virale film alle rekorder for, hvor lang tid en viral film kan vare og stadig være spændende nok til at se til ende. En viral film skal vare max 1 minut, vil de fleste kommunikationseksperter nok sige.

Fint nok, men det er DC Shoes så rimelig ligeglade med. I deres ”Ken Block’s Gymkhana Four: The Hollywood Megamercial” følger vi co-founder og chief brand officer, Ken Block i hans tunede Ford Fiesta rally bil gennem Universal Studios over…9 minutter og 16 sekunder.

Ok, du skal nok være lidt bilinteresseret for at holde interessen hele veje, men gi’ den en chance…det er et studie i, hvordan du subtilt sætter dit brand i scene for adrenalin junkies.

Innovations Pick(s)

Fremtiden er nu! Det er den i hvert fald i Paris-Orly Airport i Frankring, hvor de i øjeblikket tester Minority Report agtige virtuelle boarding agents, som ønsker dig en Bon Voyage og viser en række brugbare informationer om gaten, vejen derud osv.

For at blive i lufthavns-genren, så er den russisk opfundne Sleepbox måske fremtiden for trætte rejsende i transfer. Sleepbox’es findes allerede i Moskvas Sheremetyevo International Airport, og er efter sigende på vej til en række andre lufthavne rundt omkring i verden. Ligesom et helt hotel, udelukkende sat sammen af Sleepbox’es i bedste LEGO stil, er på vej i Moskva.

Other Cool Stuff:

8 timer i Brooklyn i super-super-super-slow – Så er der lidt til hipsterne.

Sony kikkert med video kamera – Nogen gange ville man bare ønske man var ornitolog!

The rise of QR codes – They’re here, they’re square – Get used to it!

Origami ur – Er der nogen der ved, hvad klokken er?

Spotter du noget stuff, der er så cool, at vi bør tage det op her på Frontbox, så send os en mail påcst@ium.dk eller post det under kommentarer.

]]> http://www.frontbox.dk/2011/09/21/cool-stuff-we-like-7/feed/ 0 http://www.frontbox.dk/2010/09/20/fagre-nye-verden-af-neuromarketing-%e2%80%93-fra-aida-til-hjerneforskning/ http://www.frontbox.dk/2010/09/20/fagre-nye-verden-af-neuromarketing-%e2%80%93-fra-aida-til-hjerneforskning/#comments Mon, 20 Sep 2010 07:59:19 +0000 Christina http://www.frontbox.dk/?p=2698

Af: Mette Wangel, Junior Account Manager

Neuromarketing – er det endnu et dumsmart påfund fra kreative markedsføringsfolk, eller er der hold i det? Læs med her og få et overblik over, hvad folk taler om, når de slynger om sig med ord som paradigmeskifte, neuromarketing og emotionelle processer

Neuromarketing har de seneste år været et hot emne blandt marketing entusiaster, men der er delte meninger om, hvorvidt neuromarketing er fremtiden eller rent fup.

Det kan dog ikke betvivles, at der indenfor de sidste 10 år er blevet sat mere fokus på følelser som styrende for menneskets adfærd og dermed styrende for, hvilke produkter forbrugeren vælger.

Lavinvolveringsprodukter købes alene på basis af følelser, mens vi efterfølgende involverer fornuften, når vi handler højinvolveringsprodukter

I neuromarketing-verdenen siges det, at de fleste handlinger bunder i forbrugernes ubevidste plan. Derfor er forbrugeren heller ikke altid klar over, hvorfor der foretrækkes et givent produkt frem for et andet.

Dog betyder produkttype og involveringsgrad rigtigt meget for forbrugerens beslutningsproces. Når det handler om produkter, hvor forbrugeren er meget involveret (højinvolveringsprodukter) vil følelserne spille ind sammen med mere bevidste kognitive overvejelser.

De kognitive overvejelser vil typisk fremkomme som en bevidst forklaring af valget – en efterrationalisering, der giver forbrugeren en rationel (bort)forklaring på det ellers irrationelle produktvalg valg, som følelserne er ansvarlige for.

Valg af produkter, hvor forbrugeren ikke er nær så involveret (lavinvolveringsprodukter), er typisk kun styret af følelser (det emotionelle), og forbrugeren er derfor ikke bevidst omkring præferencerne for disse produkter. Derfor vil forbrugernes bevidste holdninger til netop denne produkttype sjældent stemme overens med brandets reelle markedsandel.

Goddag til ”bare fordi jeg har lyst” og farvel til A(ttention) I(nterest) D(esire) A(ction)

Ifølge neuromarketing føler mennesker altså mere end, de tænker. Det er de emotionelle processer i hjernen, der er de mest afgørende faktorer i beslutningsprocesser – særligt indenfor lavinvolveringsprodukter. Forbrugeren gider ikke tillægge købsprocessen af disse produkter alt for meget energi, og beslutningen bliver derfor foretaget på baggrund af følelser, der sker automatisk og effektiviserer beslutningen for forbrugeren.

Såfremt neuromarketing bliver styrende for den gængse opfattelse af marketing og det dermed accepteres, at mennesket er mere emotionelt end rationelt tænkende, skal vi vende ryggen til de gamle kognitive forbrugerteorier som AIDA, da vi ud fra en neuromarketing tilgang ikke kan betragte mennesket som et rationelt tænkende væsen.

Dermed må tankegangen om, at mennesket skal gennemgå flere stadier fra ’attention’ til ’action’ også forkastes, da vi ikke kan antage, at forbrugerne først søger information og ud fra evalueringen af informationen træffer en beslutning. I stedet erstattes tanken om mennesket som en maskine, hvor input ikke evalueres af tanken om mennesket, der træffer beslutninger på et ubevidst plan.

Er et skifte på vej eller…?

Paradigmeskiftet giver selvfølgelig anledning til mange diskussioner om manipulation af forbrugere, etik, brandappel osv., samt i hvor høj grad neuromarkeing kan bruges i praksis til at ”snyde” forbrugeren til køb af bestemte produkter/brands.

Skiftet giver dog også anledning til spørgsmålet om, hvordan marketingpraksis i al almindelighed skal angribes – vil et skifte ændre vores syn på marketing, og hvordan kan neuromarketing i dagligdagen angribes af såvel annoncører, reklamebureauer som mediabureauer?

Såfremt neuromarketing med tiden får plads på marketinghylden, skal vi som marketingfolk til at arbejde med helt andre metoder og redskaber, der ikke længere skal måle dækning/frekvens og antal eksponeringer, men skal måle nogle helt andre parametre såsom forbrugerens emotionelle respons på et produkt.

Ikke i Danmark endnu

Neuromarketing har endnu ikke i Danmark indfundet sin plads, hvilket i høj grad kan skyldes, at vi som marketingfolk, såvel i bureaubranchen som ude hos kunderne, ikke helt tør erkende/tro på mennesket som værende styrende af følelser. At erkende at vi som mennesker er styret af udefra kommende impulser gør os til naive og uselvstændige væsener, hvilket de fleste vil prøve at kæmpe imod.

Ikke desto mindre er neuromarketing et interessant emne – og der er ingen tvivl om, at også dette fænomen vil give grobund for et nyt paradigmeskifte med tiden. Spørgsmålet er bare, hvor længe vi som rationelle mennesker kan holde fænomenet nede og opfatte os selv som selvstændige og kloge mennesker!

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Alle taler om den mobile fremtid, som vi nu efterhånden har ventet på et stykke tid. Mens der er stor enighed om, at mobiltelefonen bliver den fortrukne enhed i fremtiden og for mange allerede er, så gå det lidt langsommere med at integrere dem i dagligdags aktiviteter – særligt pga. forskellige praktiske foranstaltninger og herunder ikke mindst sikkerheden.Flere og flere mennesker har smart phones og markedet er i vækst, selvom der fortsat er mange ting, der skal rettes ind. Udviklingen er skudt fra start og i dag kan man betale med sin mobiltelefon når man køber billetter ved DSB, når man parkerer bestemte steder, og når man donerer penge til velgørenhed. MOCOM har givet deres bud på den mobile fremtid i videoen nedenfor. MOCOM 2020, er en non-profit åben tænketank for mobilmedier og kommunikation på verdensplan. Videoen opridser udviklingen frem til i dag samt et perspektiv på, hvordan de forstiller sig udviklingen frem til 2020.

Hvorvidt fremtiden vil udvikle sig præcist som det spås her, må vi vente og se, men det er sikkert, at mobiltelefonen bliver en vigtigere og vigtigere del af vores hverdag. De teknologiske muligheder er til stede for at denne mobilrevolution kan finde sted, så det handler i højere grad om udviklingen i brugen. Som det er tilfældet med al teknologi ligger fremtiden for mobilenhederne i realiseringen af brugen. Dette gælder dog både anvendelsen af muligheder for brugeren, men også virksomhedernes brug af de mange muligheder, der findes i dag.

Der findes allerede flere spændende og sjove cases på, hvordan dette vækstende medieområde kan udnyttes kommercielt. I Danmark er markedets størrelse en barriere i forhold til den kommercielle brug. Mens enkelte segmenter tager mobilapplikationer og mobilt internet til sig i stigende grad er brugen ikke slået helt igennem i den kritiske masse. Denne udvikling skal komme fra brugerne selv, men vi ved også af erfaring, at brugere, læsere, seere – hvad man nu vil kalde dem – ikke forelsker sig hovedløst i et medie uden relevant kvalitetsindhold, og det er først nu ved at blive opbygget.

På Frontbox vil vi følge udviklingen og ind imellem vise interessante cases på god udnyttelse af mediet.

Af: Christian Strand, Group Interactive Director.

Vi har tidligere her på bloggen omtalt fænomenet Augmented Reality (AR)… og som månederne er gået, er vi kun blevet endnu mere begejstrede. AR har i mellemtiden udviklet sig fra blot at være 3D gengivelser af fysiske elementer til at være interaktive oplevelser og berigende virtuelle applikationer.

For en god ordens skyld, så defineres AR som kombinationen af computerskabt data og real world data, sådan at computerskabt grafik blendes ind i billedmateriale fra den virkelige verden i real time. Vi har samlet et lille udpluk af nogen af de bedste cases, der viser, hvad AR egentlig kan bruges til, og hvad vi kan forvente os i den umiddelbare fremtid.

Det svenske softwarehus The Astonishing Tribe er p.t. igang med at udvikle Augmented Reality ID, som er et AR koncept for mobiltelefoner, der benytter sig af face recognition teknologi. Idéen er, at man med sit mobilkamera kan fokusere på en person, hvorefter man på telefonen bliver præsenteret for en masse data, som den pågældende person har valgt at dele – det kan være alt fra simple kontaktoplysninger til applikationer og medieindhold. Filmen nedenfor demonstrerer konceptet i brug.

I Holland har banken, ING, udviklet en super-brugbar AR applikation til Android telefoner – ING Wegwijzer. Når du fotograferer dine omgivelser, viser applikationen dig på telefonen den nærmeste ATM. Applikationen er udviklet af SPRX Mobile i samarbejde med et udviklerhold fra ING. Applikationen demonstreres med billed og film nedenfor.

I samme tråd har Amsterdam-baserede Layar i samarbejde med SPRX Mobile lavet den første AR-browser, som indenfor Hollands grænser (i første omgang) gør dig i stand til at interagere med dine omgivelser. Se den imponerende video nedenfor.

En anden måde at bruge Augmented Reality på er vha. webcam og udprintede ikoner. Holdes ikonerne op foran webcam’et, springer der grafik ud på skærmen. Det skal opleves, og det gøres det f.eks. på General Electric’s Plug Into the Smart Grid, hvor du kan interagere med bla. en vindmøllepark. Er du doven, kan du se, hvordan det fungerer i filmen nedenfor.

Vores sidste case er fra hjemlige breddegrader og er faktisk en case, IUM selv står bag konceptuelt og idémæssigt. Det er intet mindre end verdens første brug af Augmented Reality i et banner og som et spil. Her (User: design / PW: design) kan du prøve Microsofts meget succesfulde AR banner, som var en del af dette års SQL kampagne.
 

Af: Jacob Møllmann, Interactive Planner

Hvilke tendenser ser vi på markedet? Hvordan ser fremtiden ud? Hvilke tiltag vil præge morgendagens markedsføring? Det er alle spørgsmål, MSN har givet et bud på ved dette års Cannes Lions.

Markedet er ifølge Steve Ballmer ikke midt i en krise, men er i stedet blevet restartet og en ny opbygning og vækst skal til at begynde. Det vil sige, at Microsoft ikke forventer en hurtig tilbagevenden til det niveau, vi så for bare et år siden. Det betyder også, at der ikke er forventninger til, at der i fremtiden vil blive spenderet mere på mediesiden, end vi ser p.t., og udfordringen for alle er derfor at optimere på den nuværende platform og i højere grad udnytte de muligheder, der allerede foreligger.

Helt konkret byder MSN ind på, at der i langt højere grad skal tænkes i integration af flere platforme. Internettet, mobilen og tv vil smelte sammen til en digital platform, hvor synergier i højere grad kan udnyttes. Steve Ballmer ligger stor vægt på, at vi står overfor en revolution på mediemarkedet, hvor alt bliver digitalt. MSN vil derfor byde ind på en bred vifte af kanaler som mobile, internet, xbox (ingame) xbox live, mail, Bing (search) etc.

I fremtiden er det, som vi har hørt tidligere, brugerinvolvering der er i fokus. Vi skal dog tænke en del videre, end hvad vi ser i dag og indstille os på, at selv outdoor-mediet bliver digitalt og i høj grad vil hive brugeren med ind i reklamen.  Et godt eksempel er busstoppestedet, hvor det er muligt at interagere med den ophængte reklame via sin mobiltelefon. Derudover arbejder Microsoft meget med berøringsoverflader, hvor man med fingerne direkte på skærmen (kan igen både være busstoppestedet, computeren, mobilen, tvét etc.) kan navigere og interagere.

De kommercielle muligheder er enorme og opgaven p.t. er at forstå platformene og udnytte de muligheder, der ligger. Kontaktfladen til brugerne er blevet bredere, og der er i højere grad mulighed for at lave større integration i de enkelte flader. Landingpagen er ikke død, som mange har spået, men den vil qua den øgede digitalisering være tilgængelig på mange platforme både i den lukkede private rum men også på gaden, i bussen, på husgavlen etc.

Fremtiden er tættere på, end vi tror:

 

Som bekendt er forståelse af forbrugerne er nøglen til god kommunikation. Derfor vil vi i de næste 5 uger give indblik i de vigtigste forbruger-trends for 2009!

Af: Peter Rosberg, Strategic Director.

Autenticitet

I begyndelsen af 2000-tallet,hvor den økonomiske optur så småt begyndte at tage fat, kunne bilerne ikke blive store nok og smykkerne skulle glimte som var det de pure diamanter. Selv den ældre generation brugte begrebet ”bling-bling”.

JEG ER EN SUCCES skulle råbes – gerne rigtig højt. Selviscenesættelsen var ekstrem eksplicit. I dag har kriterierne for succes ændret sig. Langsomt men sikkert er signalering af økonomisk overskud er i dag et tegn på mental underskud.

Vores drømme har ganske enkelt ændret sig. Rigdom og hurtige biler og afløst af ønsket om ro og balance i vores liv. Der er flere grunde til dette. Naturligt nok spiller recessionen ind, men den har blot forstærket en igangværende trend som har ulmet i noget tid. I særdeleshed har de unge vidst at snart var the good times over. Og i øvrigt – har den øgede velstand og jagten på det næste forbrugsrush gjort os lykkeligere?

Vi har naturligvis altid brug for eskapisme, men vil i mindre grad søge det overfladiske. Forbrugere vil i stigende grad efterspørge indhold og produkter som giver dem nærhed, mulighed for fordybelse, refleksion, dygtiggørelse og samtidig skabe tilhørsforhold og tættere bånd til deres nærmeste.

Forvent at se:
Mere hjemmelavet mad på bordene, madklubber, cook off’s
Fokus på ”rigtige” madvarer
Flere naturoplevelser
Dyster filmisk underholdning med en snert af realisme og håb, som ”Batman – the Dark Knight”
Obama-hype
Balance som det nye buzz-ord
Et politisk venstre-sving

Og må jeg slutte af med et yndigt citat fra en svunden tid:
”Hun har drenge omkring sig som jeg har penge på mit kort
Damn upti-vupti, Martini i hånden og sko fra gucci
Jeg ser det for mig nu, date og sushi”
Nik og Jay, Boing – 2006

Af: Simon Høigaard Theland, Redaktør.

Så er det på høje tid at få afsluttet præsentationerne af de fremtidens forbrugergenerationer!
Vi tager igen udgangspunkt i en bogen ”2020 – Forbrugere, detailhandel og byer i fremtiden” fra Center for Fremtidsforskning, hvor Jesper Bo Jensen og Marianne Levinsen fremlægger deres kvalificerede bud på, hvordan forbrugermarkedet vil forme sig fra krisetiderne i dag og frem til år 2020. Bogen kan købes her.

Vi dykker ned i bogens hovedkonklusioner og undersøger, hvilke trends og tendenser der anslås at være bestemmende for fremtidens forbrug. Som en naturlig konsekvens ved fremtidsforskning peger bogens forfattere på, at nye generationer og deres interesser vil præge forbruget i de næste 8-10 år. Hver generation udmærker sig ved at have unikke værdisæt, som afspejles i et til stadighed individualiseret forbrug. Bogen rummer detaljerede fremtidsperspektiver for i alt 6 markant generationer, som har hver deres forbrugsmønstre, der vil præge samfundet i fremtiden:

Generation Z – mellemkrigsgenerationen, født 1990-2001.

Denne generation er stor sammenlignet med forrige Y-generation, fordi familielivet og dets værdier fik en opblomstring gennem 1990’erne. ”… børnene i denne generation har fået betegnelser som projektbørn, trofæbørn og curlingbørn, der alle er betegnelser, som peger på børnene som det vigtigste omdrejningspunkt for familiens temperatur og lykke”. Værdier: ”generationen opfatter deres forældre som fundament i deres live, og de har et meget stort personligt netværk af venner og bekendte, som man hurtigt kan kontakte og aktivere i forskellige sammenhænge”. Z’ernes vennekredse kan yderligere opdeles i 4-8 nære venner, som en Z’er deler alt med, men ud over det har en Z’er 30-50 sms-venner og mellem 100 og 200 msn-venner. Venner bruges til problemløsning, eller historiefortælling om fx produkter, arbejdspladsen eller oplevelser. ”De vil altid via deres store netværk forsøge at få kontakt til nogen, som ved, hvordan det er at være der i virkeligheden”. Med andre ord, så stoler Z’erne på deres medmennesker (i netværket). Ud over de åbenlyse kommunikations- og reklamekanaler, som åbenbares i dette faktum fra Fremtidsforskning, kan det også siges, at Z’erne er Digital Natives, dvs. de er den første generation, der er vokset op med internettet, og de er derfor komfortable med dets muligheder. Til gengæld mediemultitasker Z’erne, og de ”kan sagtens skrive skoleopgave, chatte, downloade musik, se fjernsyn og sende sms’er på samme tid uden at blive stressede”. Forbrug: ”Hvis der findes et shoppingcenter i nærheden, vil det ofte gøre det ud for fritidsklub. De elsker shoppingcentret og det tilfældige, situationsbestemte forbrug”. Shoppingcentret er tillige et fysisk samlingspunkt for netværket. Z’erne har mange penge til sig selv, og de bruger dem ofte på mad eller tøj. Samtidig er Z’ere så hjemvant i forbrugssituationer, at de kan anses som kyniske forbrugere, der kan gennemskue salgsmetoder og kvalitet. En interessant tendens, som Jensen og Levinsen peger på, er, at Z’erne er på vej væk fra kendte brands, ”da et brand ikke er attraktivt, når lillesøster på 10 går i det samme”. Alle prøver på deres egen måde at få og skabe en særlig stil. Sidste nævneværdige tendens for Z’erne er deres forfaldenhed til samfundsansvarligt forbrug: ”De vil gerne gøre en forskel, men har ikke meget til overs for folk, som blot sender en check. Nej, man skal investere sig selv for at gøre en forskel”.

Generation New Millenium – født efter 2001 (Ikke-realiseret forbrugsgruppe) – Forfatterne påpeger, at ”Generationen er ved at blive født, så vi må vente med at beskrive dem, til vi kender dem bedre”.

Denne generation er i langt højere grad mærket at globalisering og dens ”mindskede” afstande (både fysiske og kulturelle) end alle tidligere generationer. ”De bliver den første generation verdensborgere, som vokser op i en verden, som nemt kan nås via digitale medier eller fly mv.”. Værdier: Denne gruppe vil føle sig som både verdensborgere, men før dette er de europæere. Følelsen af at være en helt bestemt nationalitet er kvælende for denne gruppe, ”men det betyder ikke, at man ikke er glad for sit land og baggrund”. New Millenium generationen vil vokse op med muligheden for når som helst of hvor som helt at være på internettet. ”Den digitale og fysiske verden smelter sammen, og de går ikke op i skellet melle de to verdener, der for dem er et og det samme”. Solidaritet vil også spille mere ind end hos tidligere generationer. ”Forbruget, solidariteten, familien og arbejdet vil for denne generation blive atomiseret i en grad, som vi slet ikke kender i dag. Selvom det nærmer sig gætværk, så påpeger forfatterne, at New Millenium-generationen vil være lærenemme som forbrugere, og at individerne fra en tidlig alder vil have mange forskellige aktive liv, som alle forudsætter et vist behov for forbrugsgoder.

Af: Michael Thim, Administrerende direktør/CEO.

Som afrunding på flere indlæg om finanskrise, kan følgende konkluderes: Det ser usikkert ud! Det er ingen endegyldig konklusion på den økonomiske situations indvirkning, for den slags findes ikke. Det skal der nu heller ikke være endnu, men det er symptomatisk at se, at holdninger til finanskrisens indvirkning på brancher, der relaterer til Frontbox, er ligeså mangfoldige, som de løsningsforslag, der cirkulerer i branchen for tiden.

En tidligere poll fra sitet illustrerer det således:

Ingen er enige, men her er min mening:
Nu da den første måned af 2009 er ved at være overstået (og overlevet), og folk på egen krop kan mærke, om finanskrisen har betydet noget for forbruget i Danmark, bør man lige stoppe op og filosofere over, hvor meget finanskrisen egentlig betyder for mediemarkedet og medieforbruget i Danmark.
Nyhedsmedierne har i vanlig sensationel stil malet fanden på væggen, og det er sket over en periode på ca. 6 måneder. De dystre prognoser peger på, at mange markeder undergår en gigantisk revolution, og at der er mange tabere i de store spil, som er forbundet med verdensmarkedets børser. Samtidig henvises vi som forbrugere til at tro, at udviklingen vil fortsætte langt ind i 2010’erne, men hvor meget krise er der egentlig i krisen?
Der er da ingen tvivl om, at krisen markerer et afgørende skift fra den højkonjunktur, der har været kendetegnende for 2005-2008, men når det tages i betragtning, at prisen på mange forbrugsgoder kunne have brødfødt hele landsbyer i flere Ulande, er finanskrisens dommedagsprognoser så ikke udtryk for en misinformeret, forkælet kultur? Der skal ikke prædikes filantropi i denne sammenhæng, men man skal huske på at ordet ”recession” blot betyder ”tilbagegang”, og at det økonomiske begreb ”depression” ligger langt fra det, der foregår nu.
Ligeså lidt, som der skal prædikes filantropi, skal der heller ikke prædikes for en ignorant, laissez-fair holdning til tingenes tilstand. Der er ingen tvivl om, at finanskrisen har haft enorm indflydelse på mange menneskers liv, men i en verden, hvor tidens relativitet er reduceret til nano-sekunder og –bits, virker det som om, at udsigten til et års tilbagegang forstærkes unødvendigt meget.
At mange annoncører må gøre status over de rådighedsbeløb, der kan anvendes på reklame, er bare den underlæggende kraft, der styrer den shake-out-mekanisme, hvorved useriøsiteten ved mange medier vil blive understreget; og det, vi står tilbage med, er således de medier, der rent faktisk giver en reel ROMI.
Ligeledes vil mange nye markedspotentialer og forbrugstrends åbenbare sig i kølvandet på tilbagegangen, og for at blive i søfartsanalogien kan man sige, at der i forbindelse med finanskrisens stormvejr er der nogle, der søger i læ for vinden, mens der er andre, der sætter sejl. De, der sætter sejl og kommer ud på den anden side af stormen hurtigst, vil også være dem, der er tættere på den havn, hvor produkterne skal sælges. Og når den tid kommer, hvor skibet lægger til, vil der igen være brug for reklamefolk og medier til at sprede budskabet om de nye varer. Man må med andre ord styrke sine evner til at navigere det økonomiske hav, og man må være søstærk for at overleve. Muligvis er det bedste, man kan gøre fra starten af 2009, at spejde mere intenst mod horisonten, så man hurtigere opdager, hvor det lysner.

Af: Peter Sevel, Kontaktdirektør.

Så blev det tid til fjerde og sidste del af føljetonen, hvor vi undersøger finanskrisens indvirkning på de største mediegrupper. I denne omgang undersøger vi OOH- og Magasinmedierne. Første del af føjletonen kan ses her. Anden del kan ses her. Og tredje del her.

Virksomhederne er så småt ved at få et bedre overblik over konsekvenserne af finanskrisen, og der bliver i disse dage truffet mange vigtige beslutninger om, hvor mange ressourcer annoncørerne kan allokere til markedsføring. Der er udpræget enighed blandt medieeksperter om, at vækst i mediainvesteringerne vil være et usædvanligt syn i 2009, men hvordan ser fremtiden ud for de enkelte medier?

Outdoor:
Overordnet set har outdoor-mediet klaret sig godt i 2008 trods krisen. Salgschef i AFA JCDecaux, Peter Bencke, siger dog til Business.dk, at markedet minimum vil stagnere i 2009: ”Jeg tror ikke på den store stigning. Men det kan ligeså godt blive status quo, som det kan gå tilbage”. Ifølge Peter Bencke skaber det en del forvirring, at der er mange, forskellige ekspertudsagn om markedets skiftende retninger. Som en konsekvens heraf ser han også, at annoncørernes marketingsbudgetter bliver mere flydende: ”Der bliver hurtigt skruet op og ned for dem (annoncørernes budgetter, red.) end tidligere,” siger han til Business.dk. Outdoor-ansvarlig hos IUM, Elisabeth Berner, mener, at markedet til næste år vil være præget af en vis tilbage gang: ”De to store udbydere på det danske outdoormarked havde i 2008 en vækst i bruttospending på 16 %. Vi kommer næppe til at se samme vækst i 2009 efter opbremsningen af økonomien. De første uger af 2009 har været præget af latesale i et omfang, som minder om tidligere års situation på outdoor markedet. Samtidig er en del af annoncørerne blevet mere målrettet i kampagnerne og efterspørger i højere grad mere fleksible løsninger, hvilket stiller større krav til AFA JCDecaux og Clear Channel med hensyn til fleksibilitet. Det bliver et udfordrende år”.

Magasiner:
Som for aviserne forventes det også at magasiner vil opleve et 2009 med faldende omsætning.  Den økonomiske krise og den øgede konkurrence fra de digitale medier ser ud til at ramme magasinmarkedet hårdt i 2009. Business.dk estimerer, at markedet kan forvente et fald på mellem 4 og 10 % næste år, og at branchen må berede sig på, at salget forsat vil være nedadgående som i 2008. Business.dk vurderer, at årsresultat i den samlede magasinbranche vil vise et fald i annonceomsætningen på 8,1 %, hvilket svarer til, at omkring 150 millioner kroner er hevet ud af mediegruppen. Annoncekronerne er primært hevet ud af fagbladene, men også de genrelle magasiner er ramt. Pernille Aalund, der er magasindirektør i Aller Press, underbygger denne vurdering ved at udtale: ”Vi kan godt mærke, at markedet er ustabilt, og at kunderne lige tænker to gange, før de indrykker annoncer”. Men på trods af at vilkårene er blevet hårdere, er lige præcis Allers magasiner kommet positivt ud af 2008’s første tre kvartaler. Et skævt regnskabsår med start i oktober har givet en vækst på 2 %, fortæller salgsdirektøren i Aller Press til Business.dk. Kontaktechef hos IUM, Linda Christensen tror ligeledes på, at 2009 bliver et udfordrende år: ”Der er ingen tvivl om, at der er stor usikkerhed omkring udviklingen af annoncemarkedet i 2009 – og dette gælder også magasinmarkedet. De store forlag har allerede taget deres forhåndsregler og har meldt meget moderate prisstigninger, og i visse tilfælde ligefrem prisfald i ’09 for at afbøde et trængt marked”. Hun vurderer, at hvis markedet skal opleve vækst i 2009, så må forlagene bag magasinerne i høj grad selv tage affære: ”Det er givet, at kampen om annoncekronerne bliver hård i 2009, og det vil kræve af forlagene, at de selv er med til at skabe nye muligheder og synergier mellem diverse medier og platforme. Det skal gøres mere attraktivt for annoncøren at fastholde sin investering og samtidig ramme sin målgruppe på en relevant måde”. Selvom næste års udfordringer er store, mener Linda Christensen, at der er håb forude: ”Den nye dynamik, som et trængt marked kan være med til at skabe, skal altså også ses som positivt, idet den kan være med til at udvikle magasinmarkedet. Samtidig må man heller ikke glemme, at magasinerne for en række annoncører betragtes som en meget vigtig mediegruppe, som fortsat vil være en essentiel del af deres måde at kommunikere på. Krisen kan måske være med til at rydde op i de mindre rentable investeringer, men griber forlagene det rigtig an, så kan visse dele af mediegruppen måske ligefrem komme ud på den anden side med vækst – selvom det nok vil kræve kamp til stregen”.

Af: Thomas Bech Hansen, Account Manager.

1 sekund er rigeligt!

Nogle gang bliver man bare nødt til at bøje sig i støvet for folk, som har en bedre forståelse for medier og marketing end én selv. En sådan oplevelse havde jeg, da jeg natten til mandag d. 2. februar sad og så den amerikanske transmission af dette års Super Bowl.

I ugen op til Super Bowl kunne man flere steder læse, at ølproducenten Miller Brewing Company havde købt en TV-reklame på kun 1 sekund(!), som skulle afspilles under Super Bowl. Første gang jeg læste dette, troede jeg, at det var en god gammeldags røverhistorie, som blev benyttet til at generere noget billig PR, men det viste sig at være sandt.

Når man hører om et TV-spot på kun 1 sekund, tænker man straks, at det må være penge lige ud af vinduet, men hele kampagnen for Miller High Life var ganske enkelt genialt udtænkt og eksekveret med henblik på at generere maksimal opmærksomhed omkring brandet. I ugen op til Super Bowl – dvs. til ”almindelig” pris – blev der gennemført en TV-kampagne, hvor formålet var at gøre reklame for den kommende 1-sekund-reklame. Den tager vi lige én gang til… en reklame for en reklame!

Reklamen benytter en subtil henvisning til den økonomiske krise ved at påpege at et 30 sekunders TV-spot under Super Bowl kostede i omegnen af USD 3.000.000. Kampagnen forsøger at appellere til den jævne mand, som i disse krisetider kæmper for at få privatøkonomien til at hænge sammen, og den brovtende lagerarbejder fra Miller gør det fortrinligt i rollen som ”Average Joe”.

Senior Brand Manager for Miller High Life, Kevin Oglesby, siger: ”Miller High Life is about high quality and great value, so it wouldn’t make sense for this brand to pay 3 million dollars for a 30-second ad. Just like our consumers, we need to make smart choices. One second should be plenty of time to remind viewers, that Miller High Life is common sense in a bottle.”
Det endelige 1-sekund-spot blev holdt hemmeligt lige til det sidste. I stedet lagde Miller en viralfilm på Youtube, hvor man kunne se de potentielle spots, som tilsyneladende ikke blev valgt.

Her er det spot, som blev vist under Super Bowl. Blot 4 timer efter, at reklamen var blevet vist på amerikansk TV, havde spottet være vist ca. 50.000 gange på Youtube.

Udover den massive PR- og underholdningsværdi, som Miller uden tvivl opnår med kampagnen, åbner det måske døren for en helt ny verden mht. planlægningen af TV kampagner. Hvis man leger med tanken om, at et 1-sekunds-spot koster 1:30 af et traditionelt 30 sekunders spot (sådan hænger det typisk ikke sammen), så kunne det jo være interessant at se, om 30 korte spots har bedre effekt end ét enkelt langt spot! – Især hvis man gør sit forarbejde lige så godt, som Miller gjorde det. Det vil uden tvivl kræve en ordentlig portion mod at forsøge en lignende kampagne i Danmark, men det kunne være yderst interessant test.  Gad vide om, der sidder en dansk annoncør og har de samme tanker som Miller – nemlig at 1 sekund er alt rigeligt?