Af: Jakob Møllman Larsen, Interactive Planner

Flere og flere elektroniske magasiner ser efterhånden dagen lys. På trods af mange gode elementer er de stadigvæk lidt for klodsede, langsomme og for dyre til for alvor at blive en del af den digitale dagsorden.

På plussiden er der både kreative og dynamiske elementer og muligheder

En ny online platform har set dagens lys i form af elektroniske magasiner (E-mags). Eksempler er Remee & Friends, Rejseliv, MMM Mag, Fashionista. De rummer alle en høj grad af interaktivitet med eksempelvis videoer, dialog, blogs, konkurrencer, aktive links, bruger undersøgelser og så videre – elementer, der ligger op til aktiv bruger involvering.

For annoncører er E-mags ligeledes den ideelle platform. Store formater, indhold hvor kun fantasien sætter grænser, dybde som på en hjemmeside, brugerinvolvering etc. På papiret er E-mags ideel underholdning en seriøs udfordrer til de traditionelle magasiner. Men er en række problemer forbundet med formatet både læsermæssigt og kommercielt.

På minussiden er flowet styret, formatet langsomt og priserne for høje

Online brugere har en række faste sites, som de er meget loyale overfor, men derudover bevæger de sig ofte i et flow, hvor de ikke altid ved, hvor de overhovedet er henne. Online navigering skal være nem, hurtig men vigtigst af alt være uden grænser. En primær opgave er at tease brugeren til hele tiden at gå et step videre. En traditionel bladre-funktion og firkantede sider løfter ikke denne opgave, og er ikke specielt interaktivt på trods af de mange interaktive delelementer.

Også rent kommercielt har E-mags placeret sig mellem to verdener ved at tilbyde et online produkt solgt som et print produkt. Ofte sælges annonceringspladsen for en fast pris for en 1/1 side uden garanti for leveringen, og det holder ikke online, hvor dokumentation og tracking er et grundvilkår!

De hårde facts viser desuden en spinkel brugerbase. Mmm mag (M’s E-mag) har 48.000 registrerede brugere og 15.000 til 20.000 læsere pr. magasin. Fashionista (Costumes E-mag) har 102.000 registrerede brugere men garanterer trods alt 25.000 visninger af annoncen, hvilket er et skridt i den rigtige retning i forhold til prissætning. Seneste case i Remee & Friends viste 11.000 brugere, hvilket kun kan fungere som en spinkel ad on til en kampagne.

Flot men også dyrt

Et tredje element er udviklingsomkostninger, der hurtigt løber op, hvis de interaktive elementer skal udnyttes i de elektroniske magasiner. E-mags kræver særlig produktion, og set i lyset af brugerbasen bliver det hurtigt et ulige regnestykke. Samlet set er elektroniske magasiner hverken det nye print eller en ny stærk kommerciel online platform.

Dermed ikke sagt, at det ikke kan bidrage med noget, men kommercielt er det et kreativt ad-on som primært bør inddrages, i kampagner, hvor der allerede ligger brugbart materiale som videomateriale, interaktive elementer eller kampagne-site og så videre, hvilket betyde, at omkostninger til produktion kan holdes nede.

Vi så hellere, at andre indholdsudbydere på nettet tog noget af underholdningselementet og integrationen af interaktivitet og visuelle elementer til  sig i stedet for at forsøge at efterligne magasiner, der bl.a. fungere i kraft af det glittede papir og selvforkælelsen, som er svær at opnå foran en computer. E-mags har fat i noget, men der er et stykke vej endnu for at kunne tjene sig selv hjem med de annonceformater og priser vi ser lige nu.

Af: Simon H. Theland, Redaktør.

I lidt for lang tid har Frontbox-poll’en forsøgt at koge suppe på den samme pølsepind - nemlig om folk, som har kigget forbi sitet, har mærket krisen i deres privatforbrug. Her er resultatet af jeres svar:

Først skal der lige lyde en stor tak til alle, der har svaret. Der er igen blevet sat rekord i antallet af svarende, og det er vi meget glade for.

En anden glædelig nyhed i forbindelse med poll’en er, at folk i vores branche hovedsagligt ikke virker ramt af krisen. Langt størstedelen af dem, som har svaret, siger, at de ikke har skåret ned i privatforbruget. Der er endda 5 respondenter, der har øget deres privatforbrug.

Ikke desto mindre har knap en tredjedel at de svarende skåret ned på deres budget, og 9 respondenter har endda skåret markant ned.

Uden at lave nogen entydig eller videnskabelig konklusion virker det som om, de finansielle dårligdomme rammer os mediefolk ligeså individuelt og situationelt, som forbruget anslås at være i den samlede befolkning.

Af. Dorthe Skovrider, Kontaktchef.

De danske forbrugere i 2009 vil i højere grad gå efter at købe deres dagligvarer, hvor de får mest value for money. Det viser en undersøgelse, IUM netop har gennemført blandt de 15-50 årige danskere.
Samtidig viser undersøgelsen, at langt de fleste vil fastholde det budget, de har haft i 2008 til dagligvareindkøb til trods for de stigende fødevarepriser og økonomisk krise.

Det er især de mindre købmandskæder og specialbutikkerne, der kommer til at lide under det øgede fokus på at få værdi for pengene, mens discountsupermarkeder så som Netto, Fakta og Aldi ser ud til at komme styrket igennem året.  Ud af de 750 personer, IUM har spurgt, vil 44 % handle mere i discount-butikkerne, end de har gjort tidligere. Den nyåbnede discount-kæde Kiwi Minipris kan da også allerede se omfanget af deres succes, idet de allerede er blevet nødt til at søndagslukke flere butikker pga. for høj omsætning, mens Dansk Supermarked for første gang i mange år oplever faldende indtjening primært fra Føtex og Bilkas side.

For mærkevareproducenterne betyder dette, at de skal finde en balance, hvor de kan fastholde de forbrugere, der overvejer at skifte til de billigere private labels, uden at de mister den værdi, der ligger i at have opbygget et brandimage. Dette indebærer, at de er nødt til at overveje, om budskabet i above the line–kommunikationen skal ændres til at fokusere på value for money, frem for at de nedsætter prisen eller laver andre promotionstiltag ude i butikkerne.

37 % af de 15-50 årige tilkendegav i undersøgelsen, at de forventer at bruge færre penge på take away mad. For fødevareproducenterne er det en stor mulighed for at skabe et øget salg, og det giver derfor mening at kommunikere de fordele ved deres produkter, forbrugerne forbinder med take away mad, dvs. at det er nemt og hurtigt, samt at det er billigere end at bestille pizzaer.

For eksempel er Kraft Foods i USA (som i Danmark står bag bl.a. Gevalia, Philadelphia og Miracle Whip) gået sammen med Campbell’s Soup i en co-promotion af grillet ostesandwich og tomatsuppe under pay off’et ”Warm Hearts Without Stretching Budgets” for at skabe fokus på billige måltidsløsninger.  Samtidig har Kraft på internettet købt søgeordene ”budget friendly recipes” og ”easy inexpensive meals” for at lede de prisbevidste forbrugere ind på deres site.

Et andet eksempel er Gillette Fusion Power, som nu prøver at retfærdiggøre den høje pris på deres barberblade ved at kommunikere på TV, at det kun koster 1 dollar om ugen at opnå en ”high performance” barbering, og at det er penge, der er givet godt ud. 

Det bliver spændende at se, om de danske dagligvarevirksomheder når at omstille sig til de nye tider, eller om de krydser fingre og håber på, at den økonomiske krise bliver kortvarig for Danmarks vedkommende.