Af: Frederik Jespersen, Interactive Performance Manager

Fra d. 14. december 2011 skal alle danske internetmedier og webbutikker have den enkelte brugers samtykke til at lægge cookies på vedkommendes terminal (Computer, Tablet, Smartphone etc.), men hvordan reglerne skal efterleves i praksis og hvor store bødestraffe en evt. overtrædelse medfører, er vi ikke blevet klogere på.

Sagen kort

Cookies er en lille dataklump, som lægges på brugerens maskine, så internet medierne kan genkende brugeren, når der foretages en ny side visning. Når man taler om ”genkendendelse af brugeren”, skal det understreges, at det kun er i dataform. Denne information bruges eksempelvis til at huske, hvad der ligger i indkøbskurven når en bruger navigerer rundt på en webshop.

I markedsføringsøjemed bruges cookies primært til at måle antal brugere vs. unikke brugere. Altså gør cookies det muligt at måle dækningen på en kampagne. Sekundært bruges cookies til at servere relevante budskaber for brugerne.

EU kom i fjord med et direktiv om, at et website skal have brugerens samtykke til at placere en cookie på dennes computer. Dette direktiv kom for at beskytte brugeren mod overvågning. Når man som bruger klikker ind på et website, vil der blive smidt adskillige cookies på ens computer. En 100% implementering af direktivet i dets fulde ordlyd vil betyde, at brugeren skal tage stilling til 10-20 cookies ved hvert sideskift.

Direktivet skulle egentlig være implementeret i dansk lovgivning d. 25. maj 2011, men Danmark og andre EU-lande valgte at udskyde dette på grund af høringssvar fra mange sider.

Hvordan defineres et samtykke?

Der er ikke en konkret guideline for, hvordan man som websideejer skal efterleve reglerne. Brugeren skal have mulighed for at give- og tilbagekalde- accept til, men der er ikke nogen konkrete regler for, hvordan et sådan samtykke skal indhentes. Skal brugeren;

- afkrydse i en boks?

- klikke på en knap?

- udfylde en formular?

- eller er det nok, at der skiltes med hvilke cookies der lagres på brugerens computer, hvad de bruges til og hvordan de slettes?

Vi mangler helt konkrete retningslinjer for, hvorledes loven skal implementeres i praksis.

FDIM imødekommer kravet med en mærknings ordning

Foreningen af danske interactive medier – FDIM – har aktivt taget initiativ til en mærkningsordning, hvor brugerne hurtigt kan danne sig et overblik over hvilke cookies, der lagres på computeren og hvorledes de bliver brugt (www.minecookies.org).

IUM håber på, at en sådan mærkningsordning er nok til at efterleve loven i praksis. Den giver nemlig større åbenhed overfor brugeren, samtidig med at den ikke ødelægger brugeroplevelsen på de enkelte websites og ikke skader de danske internetmediers konkurrenceevne.

Sammen med resten af branchen venter vi i spænding på, hvordan direktivet efterleves i praksis… Forhåbentlig bliver vi snart klogere!

Af: Claus Svanholm, Interactive Trainee og Johnni Rosenquist, Interactive Planner

QR-kodernes store opblomstring er allestedsværende – vi ser dem på nettet, på outdoor-reklamer og i printmedierne. Den nye mobil-feature har imidlertid nogle udfordringer, som man som annoncør skal tage højde for. Vi giver dig et brush-up på faldgruber og løsninger for QR-koder.

Lær brugerne, hvordan de skal scanne en QR-kode

Særligt i den første tid, hvor QR-koder begyndte at dukke op rundt omkring, var mange annoncører ikke opmærksomme på, at brugerne ikke forstod praktikken ved QR-koder. Problemet var såre simpelt: Det grafiske materiale fortalte ikke tydeligt nok brugerne, hvordan de skulle gribe QR-koden an.

De fleste annoncører har heldigvis lært lektien og sørger nu for, at der på annoncer med QR-koder medfølger en pædagogisk forklarende tekst, der step-by-step forklarer, hvordan man downloader en QR-scanner-applikation.

Det lyder måske banalt, men ikke desto mindre ser vi stadig eksempler på annoncer, der tager det for givet, at brugerne ved, hvad de skal stille op med de sort-hvide pixelbilleder. Så sørg for klart og tydeligt at fortælle brugerne, hvordan de skal gribe QR-koden an for at få adgang til det bagvedliggende content.

Lav QR-koder i open source

Da QR-koder stadig var ret nye, var det et kæmpe problem, at annoncørerne fik lavet QR-koder, der kun kunne læses af bestemte scannings-applikationer. Resultatet var, at brugerne måtte downloade en masse forskellige scannings-aps, for at kunne scanne de forskellige koder.

Denne form for tekniske udfordringer er noget nær det værste, man kan byde en bruger. Det blev da heldigvis også ret hurtigt klart for de fleste mobiludbydere, at det ikke var holdbart med så mange scannings-muligheder; Det forvirrede brugerne og afholdte dem i en periode fra at reagere på de QR-koder, de mødte i magasiner, på nettet og på gaden.

De fleste annoncører har heldigvis luret, at hvis QR-koderne skal slå igennem, så skal de laves i open source, som de fleste scannings-apps kan læse.

Giv brugerne noget “ekstra”

Som udbyder af en QR-kode skal man forstå, at brugerne søger en belønning for at lege med. Alt for mange kampagner linker blot ind til et kampagnesite, og det mister man brugere på, fordi det ikke er specielt nok.

Man er nødt til at give dem noget unikt. Noget, som kun gælder for dem, der scanner QR-koden. Det kunne eksempelvis være en kontant rabat, en sej video at dele med vennerne, unik baggrundsviden eller lignende.

Har brugerne først oplevet at få en merværdi ved at scanne QR-koder, vil de med stor sandsynlighed også scanne koder i fremtiden.

Og husk husk husk…

Annoncører skal være opmærksomme på de helt lavpraktiske foranstaltninger, der skal tages højde for ved en QR-kampagne.

For det første er det vigtigt at overveje, hvor man placerer sin QR-kode. Tager man eksempelvis en outdoorposter ved et læ-skur, er der ikke meget idé i at sætte en QR-kode nederst på plakaten. På den måde tvinger man nemlig brugerne ned og ligge på alle fire for at scanne koden.

For det andet skal man sørge for, at QR-koden bliver tilpasset kampagnen – den skal ikke gemmes væk som en note i en annonce. Man skal ikke være bange for at ødelægge udseendet på sin plakat eller annonce, for der er masser af muligheder for at skræddersy QR-koder med både logo, farver og andre budskaber.

Udover de ovennævnte praktiske foranstaltninger skal man også sørge for, at QR-kodernes landingpages er optimeret til mobilen. Siden vil ikke kunne læses optimalt, hvis der eksempelvis er flash-grafik på den mobile side. Sørg også for, at brugerne har mobildækning det sted, hvor koden skal scannes.

Få hjælp til at placere QR-koder i dine annoncer

Hos IUM kan vi hjælpe dig med at indsætte QR-koder i dine annoncer, så du får mest muligt ud af dem. En QR-kode kan være et opsigtsvækkende og sjovt call-to-action, så måske skulle du prøve det af? Mens du overvejer det, kan du her lade dig inspirere af, hvordan andre har brugt deres QR-koder…

Af: Frederik Jespersen, Interactive Performance Manager

Cookiepanikken er blevet afløst af en fornuftig debat, hvor de fleste aktører er enige om, at vi på den ene side skal beskytte forbrugernes privatliv, men på den anden side ikke skal ødelægge hele den danske internetbranche.

Danmark skal 25. maj 2011 implementere et EU-Direktiv omhandlende lagring af og adgang til oplysninger på en brugers computer, smartphone og lignende.

Kort fortalt lægger direktivet op til, at brugerne skal give samtykke, når en udbyder af en tjeneste ønsker at lagre og få adgang til oplysningerne på brugernes terminaludstyr. Hvad betyder det så, og hvordan påvirker det vores dagligdag? Det er svært at svare på, for det kommer helt an på, hvordan det bliver implementeret.

Hvad er cookies og hvad skal vi med dem?

Når du som bruger besøger et website, lagres en såkaldt cookie på din computer. Den bruges til at gøre din brugeroplevelse af sitet bedre, men også bruges til at følge din færden. Når du er i en webshop og putter varer i indkøbskurven, er det fx cookieteknologien, der husker, hvad der ligger i kurven, når du går videre til betalingssiden.

I markedsføringsøjemed bruger vi cookies til at måle antal eksponeringer, unikke eksponeringer, tracking på kampagnesite og så videre. Det er det, der gør internettet til det mest målbare annonceringsmedie af alle. Samtidig bruger vi også cookie-teknologien til at målrette vores budskaber, så brugerne får relevante budskaber i stedet for ”mudder”.

3 scenarier for oversættelsen af EU direktivet  til dansk lovgivning

For at komme tilbage til implementeringen af EU-Direktivet, så er der 3 scenarier.

Det ene er, at man som bruger aktivt skal tage stilling til hver enkel cookie på hver sidevisning. Dette vil totalt destruere brugeroplevelsen. Derudover vil målretning af reklamebudskaberne vil være en praktisk talt umulig opgave. Dette vil efterlade alle parter -brugerne, medierne og annoncørerne – tabere.

En anden mulighed er, at vi kan fortsætte som i dag, hvor der ikke er nogen regler på området. Idag er det nærmest kun vores egne moral som betemmer hvornår og hvordan vi bruger cookies. Nej tak. Vi ser simpelthen for mange kedelige eksempler på, at man bryder privatlivets fred.

Så er der den gyldne middelvej, hvor brugerne bliver oplyst om, at der bliver lagt cookies på deres computer, men hvis ikke de aktivt siger ”nej tak”, så giver de en stilsigende accept. Dette kan i praksis gøres eksempelvis gennem mærkningsordning.

Debatten går den rigtige retning

Heldigvis skelner de fleste aktører i debatten til middelvejen I IUM er vi også af den holdning, at lovgivningen på dette område skal gå efter den gyldne middelvej. Brugerne skal acceptere, at ønsker de fortsat at modtage gratis tjenester på nettet, så skal disse finansieres via reklamer, hvorfor cookies skal kunne implementeres på deres computer. Dog skal brugerne selvfølgelig informeres om, at dette finder sted og have mulighed for at sige fra.

Det giver god mening, at der kommer nogle regler på dette område, så vi beskytter brugerne. Vi skal dog ikke give de danske medier så stor en konkurrencemæssig ulempe, at udenlandske sites, der ikke er underlagt EU direktivet, overtager hele det digitale reklamemarked.

Af: Frederik Bender Bøeck-Nielsen, Praktikant og gymnasielev

Alle har en Iphone nu om dage. Sådan da. Men hvad er en Iphone uden Apps? I Apple’s App Store findes der mere end 90.000 Applications. Så det kan været ret svært at finde rundt, og finde ud af hvad der er værd at downloade. Frederik, på 17, giver os et indblik i hvilke Apps han bedst kan lide, og bruger mest. Her kommer 5 favoritter, der koster penge, og 5 der er gratis.

Betalings Apps:

1. Angry Birds

Der findes ingen top 5 over Iphone Apps uden et spil eller to. Så derfor har jeg her som min nummer 1, valgt nummer 1 på App Store. Dette er noget af en titel, og ikke uden grund. Angry Birds er et utroligt vanedannende spil, med uendeligt mange timers underholdning. Målet er at affyre nogle fugle med forskellige funktioner med en slangebøsse/katapult, mod nogle grønne grise, som ofte gemmer sig bag nogle mure eller inden i et slot. Det er svært at forklare, og man forstår det først helt når man har prøvet det. Angry Birds er et must-have for de fleste Iphone brugere (uanset alder og interesse). Disse 6 kr. er nok nogle af de bedst brugte 6 kr.

2. Shazam Encore

Shazam er en fantastisk App til musik interesserede mennesker som mig selv. Har du nogensinde prøvet at høre en sang i radioen som du godt kunne lide, og så bagefter været mega irriteret fordi ham radio værten ikke fortalte hvad sangen hed. Frygt ej, for det er her Shazam kommer ind i billedet. Åbn App’en, sæt den op til højtaleren, og herefter vil den 9 ud af 10 gange fortælle dig hvilken sang det er du hører. Simpelt, smart, genialt. Den normale version er gratis, men for kun 30 kr. får du Shazam Encore med dets udvidede funktioner.

3. I Am T-Pain

I Am T-Pain er udviklet af, ja du gættede rigtigt, T-Pain. T-Pain er ham rapperen der har auto-tuned sin stemme, så det lyder som om han kan synge, selvom han egentlig ikke kan. Det havde han kæmpe succes med, så derfor lavede han en App til Iphone hvor du, ja dig, kan Auto-Tune dig selv. Det er meget let og ligetil. Åbn App’en, vælg en sang du gerne vil synge til, herefter begynder musikken at spille, og teksten til sangen kommer frem på skærmen. Bagefter kan du gemme dine optagelser til senere fremvisning. Det fede er at du kan synge ALLE sange som du selv har på Itunes, og så selvfølgelig de forud installerede T-Pain sange. Udover disse kan du også købe flere, med tekst til, via App’en. Den koster sølle 18 kr. og så har du altid noget sjovt at vise vennerne.

4. Color Splash

En Iphone kan også tage billeder, og det bliver man simpelthen nødt til at udnytte. Der findes hundrede vis af Apps til at forbedre billederne du tager eller selve kameraet. Min yndlings er Color Splash. Color Splash er blandt de simpleste af dem alle, da det kun har en funktion. At delvist ændre farverne på dine billeder. For eksempel hvis man tager et billede af en hånd der holder et æble. Så kan man så vælge at lave det sort og hvid, men lade æblet beholde dets grønne farve.

5. Slice It!

Slice It! er et rigtig fedt spil som vender sig mere mod det voksne publikum. I Slice It! får du en figur (firkant, trekant…) som du skal dele op i et givet antal lige store stykker ved at skære figuren i stykker med din finger. Det lyder måske lidt specielt, men det er ret sjovt og meget udfordrende! Et spil som selv de allermest intelligente mennesker kan have svært ved at klare. Spillet koster 6 kr. og jeg spiller det stadig næsten dagligt.

Gratis:

1. Mega Jump

De fleste mennesker kender Iphone App’en ”Doodle Jump”. Idéen bag Mega Jump, er den samme som Doodle Jump, du styrer et væsen som skal hoppe fra platform til platform uden at falde ned. Forskellen er at Mega Jump ”took it to the next level”. Alt er blevet gjort størrere. Der er flere levels, mange flere såkaldte power-ups og det går meget hurtigere. Download denne App hvis du ligesom mig, godt kunne lide Doodle Jump, men syntes det blev lidt kedeligt og ensformigt i længden.

2. Facebook

Behøver jeg at sige noget? Facebook til Iphone er genialt. Med denne App har jeg altid vennerne lige ved hånden. For unge nu til dags betyder det meget at være ”connected” med hinanden hele tiden, og det må man sige at man er med Facebook på sin Iphone.

3. Rejseplanen

Da jeg kun er 17, har jeg desværre ikke nogen bil endnu. Så jeg må nøjes med det offentlige. Her er ”Rejseplanen” dog en stor hjælp. Uanset hvor jeg er, kan jeg åbne Rejseplanen og tjekke hvordan jeg kommer fra A til B med bus eller tog. Meget nyttig App.

4. iBasketball

Da jeg er lidt af en Basketball fan er jeg nødt til også at have en App så jeg kan følge med i hvad der sker i ”The NBA”. Denne inkluderer kalender for hvornår sæson kampene bliver spillet, scoreboard over hvem der fører ligaen osv, og så bliver den selvfølgelig opdateret dagligt med masser af nyheder om hvad der sker og er sket i basketball ligaen.

5. Wikipanion

Gode gamle Wikipedia. Dejlig lille App at have ved hånden når der er noget man er i tvivl om. Den er også en stor hjælp i fx Historie timerne, hvis læreren spørg en om noget man ikke ved. Så kan man lige slå op på denne forenklede version af Wikipedia.

Af: Frederik Bender Bøeck-Nielsen, Praktikant og gymnasieelev

Twitter, som er det mest trendy i USA for tiden, er kommet til Danmark. Om du ”Twitter” eller ej, så kender du helt sikkert fænomenet. Frederik anmelder Twitter og diskuterer sidens overlevelses chancer i Danmark.

Frederik er også selv forholdsvis ny når det gælder Twitter, men han prøver her at give et hurtigt indblik i, hvad Twitter kan.

Following & Followers

Idéen bag Twitter er at man skal kunne følge med i andres folks liv. Twitter er ligesom en forenklet version af facebook, hvor den eneste funktion der er, er at skrive status opdateringer. Hvis du er ny på Twitter, så starter du med at oprette en profil, og herefter går du i gang med at vælge hvilke mennesker du vil ”follow”. Man kan følge alle der har en bruger på Twitter, dine venner, firmaer, kendte mennesker osv. Der er to grunde til at folk vælger at lave en Twitter profil, for at fortælle folk om sit eget liv, eller for selv at følge med i andres liv. Oftest gør folk begge dele.

Hænge med de kendte

De mest populære mennesker at ”follow” på Twitter, er de kendte. På Twitter er det lettere at komme i kontakt med de kendte end det er på Facebook. Og det er der mange der godt kan lide. Mange bruger Twitter for at følge med i, for eksempel, en kendt sangers liv. Ved at ”follow” ham/hende, får de af vide hver gang hun ”Tweeter” og kan læse de tanker og andre ting han/hun vælger at dele med sine ”followers”.

Årsagen til Twitters succes

Ved første øjekast tænker mange mennesker måske; ”hvad skal jeg dog med Twitter, når jeg har facebook hvor jeg, udover at læse andre folks statusser, også kan kommentere billeder og bruge applikations.”. Men hvis man sætter sig lidt ind i tingene, så finder man pludselig ud af hvorfor det er at mange foretrækker Twitter frem for Facebook. Udviklerne af Twitter har fjernet ALT, og jeg mener ALT, unødvendigt. Efter du logger ind, kommer du frem til din ”startside”. Her kan du se de seneste ”Tweets”, som de hedder, fra dem du følger. Udover dette kan man se hvem man følger, og hvem der følger en selv. Som de kalder det på Twitter ”Following & Followers”. And that’s it.

Twitter vs Facebook

Den store debat omkring Twitter handler om hvorvidt det er bedre end Facebook eller ej. Efter mine erfaringer, er at vælge imellem Twitter og Facebook, det samme som at vælge mellem Pepsi og Coca Cola, eller Mac og Windows. Enten er du til det ene, eller til det andet. Twitter har sine fordele, og det samme har Facebook. Men i sidste ende bliver jeg nødt til at sige at jeg hælder mest mod Facebook. Det kan godt være at Twitter med vilje er enkelt, men jeg kan godt lide de udvidede funktioner der er ved Facebook.

Twitter er til den hurtige kommunikation – og ofte ikke med vennerne…

Twitter er smart og trendy, og hvis man ikke er på Twitter, så er man ikke med – men for mig virker Twitter for overfladisk. Det er lavet til folk der har travlt, og alligevel ikke for travlt til at opdatere, hvad det er de sidder og laver hver anden time. Jeg kan godt anbefale Twitter, hvis man synes facebook er for besværligt og har for mange unødvendige funktioner. Hvis man går mere op i at høre om de kendtes liv, end at skrive med sine venner, så er Twitter for dig. Ellers, så holder idéen ikke i længden. Jeg giver Twitter 3/5 stjerner i brugbarhed, og 4/5 i brugervenlighed.

Blogs… Hvad skal vi egentligt med dem? Blogs kan noget som ikke mange andre medier kan – de koncentrerer sig nemlig om det nicheorienterede og er repræsentant for de smalle interesser, som blomstrer på nettet.

Vores praktikant Frederik bruger eksempelvis blogs til at dykke ned i sin store interesse for musik. Læs med her, når han fører os gennem bloggenes jungle.

Hvorfor lige præcis blogs?

Det, der er så fantastisk smart ved blogs er, at de er gratis at lave. Dvs. at der findes en uendelig mængde af blogs på nettet om alle emner. Der er selvfølgelig en del, der er knap så godt ind imellem, men det meste er lavet af mennesker, der går meget op i deres blog, og bruger utroligt meget af deres tid på det.

En anden fordel er, at ejeren af bloggen kan gøre lige hvad han har lyst til. Der er ingen regler for, hvordan man skal skrive, eller hvad man skal skrive, osv. Derfor er sproget ofte meget sjovere og mere levende, end det du læser i lokalavisen.

Det er en persons følelser og tanker, om et givent emne, som man sidder og læser. Dette gør at du, så at sige, føler dig hjemme på en blog. I stedet for at journalisten skriver ud til en stor befolknings gruppe, så skriver han til. Du føler nærmest at du har en dialog med ham og det er en fed fornemmelse. At han har lavet bloggen for din skyld.

Blogs er nicheemners legeplads

På blogs kan du også finde ting som store nyheds– eller magasin-sites aldrig ville skrive om. Der er mange emner, der simpelthen ikke er populære nok til fx at kunne blive skrevet om på www.msn.dk.

På en blog, hvor bloggeren i teorien ikke tjener penge, er der plads til alle skøre og skæve emner – uanset mængden af tilhængere. For at der skal blive skrevet en blog om ”Vampyrer”, kræver det blot, at der er én person, der gider skrive det. Intet andet skal der til.

Blogs er supersmarte, da du kan have dem liggende som favoritter, og så kan du enten sidde og læse dem hver morgen (isteder for avisen?), eller bare en gang om ugen. Du går som regel ikke glip på noget på en blog. For alt hvad der nogensinde bliver skrevet, bliver gemt i en kronologisk rækkefølge. Af denne grund er der en del blogs, som jeg kun tjekker en gang om ugen. Så har der forhåbentligt hobet sig en masse materiale op, som jeg kan bruge til noget.

De blogs jeg læser er for det meste bare af ren interesse. Mange af mine venner går dog også op i de samme ting som mig, og vi er faktisk flere der læser de samme blogs. Så vi har altid noget at snakke om, når der har været et interessant indlæg på en af vores favorit blogs

Blogs er sød musik for mine ører

Jeg læser rigtig mange blogs om forskellige emner, men for det meste handler de om musik. Jeg har en meget bred musik smag, men genren, jeg lytter mest til er Hip Hop/Rap.
Der findes et kæmpestort og meget bredt udvalg af blogs om dette emne, men jeg har prøvet at samle dem jeg bedst kan lide, og bruger mest, og forklare, hvorfor jeg simpelthen elsker blogs.

For generelle nyheder indenfor denne genre kan jeg godt lide www.illvibes.com eller www.illroots.com. Begge hjemmesider poster både download links til nye sange, nyheder og videoer Her kan jeg få flere timer til at gå. Det der er fedt ved illvibes og illroots, er at jeg har fundet to blogs med et hold musikinteresserede unge mennesker bag, der kan lide lige præcis den samme slags musik som mig.

Når jeg klikker mig ind på en af dem, ved jeg præcis hvad det er jeg får. I stedet for at jeg skal sidde på store kommercielle hjemmesider og browse igennem tusindvis af undergenrer, og musik jeg ikke gider hører, så kan jeg gå herind og få præcis det, jeg bedst kan lidt med det samme.

Blogs giver mulighed for at følge bestemte kunstnere eller finde præcis det materiale, jeg leder efter

Når jeg sidder og hører og læser om ny musik, leder jeg ofte noget specifikt fra én bestemt kunstner. Her kan jeg godt lide http://www.lilwaynehq.com (Lil Wayne) og www.datnewcudi.com (Kid Cudi). Begge blogs er dedikerede til at informere, om alt hvad den givne kunstner går og laver.

Www.Leakjones.com er fed fordi der ikke er så meget bullshit. Der er ingen tekst eller lange beskeder fra bloggeren, kun ren musik med download links, opdateret flere gange om dagen. Jeg har selv skrevet tidligere, at det er tit er fedt at læse bloggerens tanker. Til tider er det dog bare en forhindring i at komme frem til den musik jeg rent faktisk gerne vil have fat i.

En blog der måske ikke hører helt hjemme på denne liste er http://synonymsforsound.blogspot.com. Musikken herpå er mere ovre i house eller electronic genren, og her finder du meget undergrundsmusik, som du ellers aldrig ville høre. Forfatteren bag er en af mine gode venner, som kun er 17 år gammel.

Gaming blog – en tidsrøver

Musik er dog ikke det eneste jeg læser om. Så når jeg ikke lige har lyst til det, så er det godt der findes sider som www.ign.com. Denne hjemmeside er ”kongen af gaming”. Her kan du finde alle nyheder fra spil universet, lige fra playstation 3 til gameboy. Hvis det ikke findes på IGN, så findes det ikke.

www.ign.com er måske ikke helt en blog som de andre sider, da der rent faktisk er et helt firma bag, med samme navn. Men det er sat op som en blog, og det de specialisere sig i er, at fortælle dig om de nyeste spil på markedet, og dem der ikke er udkommet endnu – samt al mulig anden information.

Jeg kan hurtigt fare vild på denne hjemmeside, og jeg siger altid til mig selv ”bare lige 10 minutter” – så kigger jeg på uret, og pludselig er der gået flere timer.

Frederiks yndlingsblogs:

www.illvibes.com (hip hop/rap)
www.illroots.com (hip hop/rap)
www.lilwaynehq.com (Lil Wayne)
www.datnewcudi.com (Kid Cudi)
www.youngmoneyhq.com (Young Money)
www.drizzyeffect.com (Drake)
www.thefader.com (hip hop/rap, alternative, indie)
www.eastofla.com (hip hop/rap)
www.stonesthrow.com (hip hop/rap, alternative, electro)
www.foolsgold.com (hip hop/rap)
www.djev.com (DJ-EV)

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Med introduktionen af smartphones ændrer mobiladfærden sig, og mobilmarkedsføring udgør i dag en mulighed for at levere mere relevant indhold og en langt højere grad af interaktion til et mere relevant publikum end langt de fleste øvrige medier. Derfor skal du i gang med mobilmarkedsføring allerede i dag!

Jeg har hidtil ikke rigtigt lavet mobil markedsføring – er det svært at komme igang?

Mobilmarkedet er på et tipping point lige nu, og er ved at skifte fra en gammel til en ny tilgang til markedet og mobil markedsføring generelt.

Omvæltningen er affødt af en ændring i brugeradfærd. Fra primært at have brugt telefonen til taleopkald og tekstbeskeder, er telefonen, for de brugere, der har smartphones blevet en sekundær computer med alle de funktionaliteter, det indebærer – browse nettet, se videoer, læse mails, høre musik og radio, downloade e-books osv.

Dette har også betydning for marketing taktikker og strategier. Mens brugere af almindelige mobiltelefoner har fokuseret meget på, hvor nyttigt det har været at interagere, ser mange smartphone-brugere i lige så høj grad på, hvor underholdende det vil være.

Hvor vigtigt er det for mig at komme i gang og hvorfor?

I dag har mere end 60 % af de amerikanske abonnenter på trådløst internet en telefon, der er mindre end et år gammel. I Danmark er lyder prognoserne for 2010, at vi i år vil komme op på omkring 250.000 smartphones ifølge Balleby & Gumsen. I dag har 17,2 % af alle danske husstande, ifølge Index Danmark, minimum én 3G telefon, og tallene vokser dag for dag.

Prisstruktur og en hastig teknologisk udvikling, der gør nye produkter tilgængelige til en rimelig pris vil accelerere adaptionen af smart phones og den relaterede adfærd hurtigere end andre teknologiske tendenser vi ser i samfundet i dag.

Med de teknologiske landvindinger ændrer også adfærden sig.

Med en standard mobil telefon siger 15 % af brugerne, at de browser nettet, mens 80 % af smartphonebrugere hyppigt går på nettet via deres telefon. Faktisk rapporterer en fælles undersøgelse fra AdMob og ComScore, at over 40 % af Iphonebrugere browser hyppigere via deres telefon end via deres computer.

Hvis markedsføringsafdelingerne rundt omkring i landet ikke lære at ride på bølgen, mens den er realtivt lille, kommer de til at padle som sindsyge for at følge med når bølgen først har vokset sig stor.

Ok, så nu skal jeg i gang, men hvordan skal jeg prioritere mellem applikationer til Iphone, Android, WAP sites, displayannoncering og alt muligt andet?

Det er rigtigt, at der er mange muligheder, og hvad det endelige valg falder på, afhænger af, hvem du er som annoncør, hvad budgettet er, og hvilke muligheder og målgruppe dine produkter eller services har.

Der er dog et par generelle ting vi kan sige om de forskellige kategorier . det følger vi op på i næste uge på Frontbox, så følg med her på sitet.

Af: Kent Madsen, Campaign Manager

Search er en sikker ROI satsning – eller det? Millioner af markedsføringskroner brændes af på forfejlede Search kampagner, fordi det ikke planlægges ordentligt fra begyndelsen

Google er indbegrebet at Search – det er den største søgemaskine i Norden. Den bruges af over 90% af internetbrugerne, er kendt af endnu flere og oplever en næsten konstant vækst i antal brugere og besøgende.

Nu har også annoncørerne i stor stil fået øjnene op for de muligheder, som annoncering på søgemaskinerne åbner for, og der postes større og større beløb i kampagner på både Google, Bing og Yahoo.

Search – en sikker investering?

Det er ifølge mange eksperter en investering, som ikke kan slå fejl. Søgemaskinerne giver den højeste ROI af alle medier, konkurrenterne bruger Search, og forbrugerne reSearcher i stigende grad på nettet, før de køber varer (hvad enten det er online- eller offlinekøb).

Search ER en fantastisk kanal, men det kræver, at man bruger den optimalt. Det er der desværre mange annoncører, der ikke gør – strategien er ikke på plads, og de ender med at skyde med spredehagl med deres annoncekroner.

Der er også en generel opfattelse af, at Search er nemt at komme i gang med, og at alt hvad der kræves er et kreditkort og lidt forståelse for tal og tekst. Intet kunne være fjernere fra sandheden.

Man skal have en strategi for, hvad Search skal bidrage med

Som rådgiver i annoncering på søgemaskiner modtager vi ofte forespørgsler fra annoncører som har besluttet, at de vil være til stede på Google og gerne vil hurtigt i gang.

Dog har de ofte ikke helt gjort op med sig selv, hvad de vil have ud af deres kampagner. Derudover er der meget tvivl om, hvordan man vurderer, om en kampagne er en succes eller fiasko, hvilke KPI’er man bør følge, samt hvilke oplysninger der bør fremgå af rapporteringen.

Mange begår den fejl, at de sammenligner Search med de tradionelle mediekanaler. I stedet for at udnytte den dynamik Searchmediet tilbyder, forsøger man at vurdere Search ud fra gammeldags principper, som er nedarvet fra andre medier.

Et godt eksempel på dette er det store fokus, der stadig er på at opnå en lav pris per klik. Man kan ikke vurdere en kampagne ud fra klikprisen alene. Man bliver nødt til at se på, hvordan trafikken performer på sitet for at vurdere, om en klikpris er god eller dårlig.

Endelig er der annoncører, som kaster sig ud i Search uden af have en egentlig webstrategi. Listen over eksempler på fejlslagne kampagner er nok lige så lang som listen over de succesfulde kampagner.

Derfor følger vi i morgen op med en tjekliste for planlægning og eksekvering af en god Searchstrategi – Følg med på Frontbox!

Af: Christian Strand, Group Interactive Director.

I sidste uge var en af de store branchehistorier sammenkoget af en amerikansk undersøgelse, der uden videre konkluderede at print var mere effektivt end tv, som så igen var langt mere effektivt end internet – en undersøgelse betalt af tv-stationen CBS og printemperiet Condé Nast. Som opfølger dukkede så en dansk undersøgelse op foretaget af Samurai PR – baseret på en imponerende stikprøve på 211 personer – som ligeledes konkluderede, at tv var den vigtigste nyhedskilde med internettet helt nede på en tredjeplads.

Som et kuriosum fastsatte den danske undersøgelse endvidere, at internettet mangler troværdighed, hvilket skyldes manglende kvalitet i det redaktionelle og helt konkret manglende Cavling-vindende historier. Nu er det jo sådan set de samme mediahuse, og ofte de samme journalister, der står bag både dagbladene og onlineaviserne, så den køber jeg simpelthen ikke. Det er vidne om en gammel opfattelse af mediabilledet.

Online og offline har forskellig instrumentalitet. Offline giver bedre mulighed for fordybelse – hvis det er det, man er efter – mens online er hurtige nyhedsfix, egen research og rigtige og aktuelle nyheder… for kan man i 2009 egentlig tillade sig at kalde en beskrivelse af en begivenhed der i bedste tilfælde er 7 timer gammel en ”nyhed”? Det mener jeg ikke. Jeg tror stadig, print har en rolle at spille i den nærmeste fremtid, men det bliver nærmere i en magasinform, hvor der kan dyrkes de dybdegående artikler og reportager , og det bliver vel at mærke på et helt andet lavt niveau end tidligere. På de aktuelle nyheder kan de ikke konkurrere med onlinemedierne, og det er her massekonsumet ligger.

I slutningen af sidste uge tog MSN så til genmæle og bragte den årlige Mediascope Europe, som på tværs af alle europæiske lande sammenligner borgernes mediaforbrug og medialoyalitet. Her var der to store konklusioner: danskernes mediaforbrug som sådan er i vækst, og knap 49 % af danskerne siger, de vil være fortabt uden online adgang… tallet for dagblade var blot 3 %!

Udover der tilsyneladende er vidt divergerende opfattelser af virkeligheden, så er den eneste rigtige konklusion vist, at det afhænger af, hvilken mediagruppe du spørger. Faktum er dog, at dagbladenes læsertal er i frit fald, mens online mediernes brugertal fortsat er stigende… det tyder jo ikke rigtig på, at Samurai PR’s undersøgelse holder stik. Tværtimod virker det helt klart som om, at danskerne gerne vil have de aktuelle nyheder, som internetmedierne bringer, til fordel for den påståede højere kvalitet dagbladene bringer. Brugernes virkelige adfærd taler vist for sig selv, og jeg ved godt, hvilken undersøgelse og mediagruppe jeg vil satse mine penge på.

Men hvad siger du? Er onlinemedierne en uddøende race, eller er det printmedierne, der har gang i massemedie-æraens største tilfælde af selvbedrag? Eller ligger sandheden et helt andet sted?

Af: Christian Strand, Group Interactive Director.

Worldwide - og i Danmark isoleret set - er e-handel gået hen og blevet et kæmpe fænomen. Men der er for de fleste e-shops stadig langt til den følelse, du får, når du går ind i en fysisk butik, hvor du kan prøve og røre ved varerne. Det har i lang tid været mere eller mindre standard, at man kan lave 360-grader spin-arounds på diverse produkter, zoome og se detaler, se hvad andre handlende siger osv., men her er nogle helt unikke eksempler på, hvad der måske går hen og bliver defacto standard i fremtiden…

http://www.hm.com/se/#/spring_fashion09/

Dette H&M mini-site præsenterer og sælger H&M’s Spring Collection. Det er lavet som en catwalk med en model, der går ud i det uendelige. Med et enkelt klik kan man skifte modellens tøj og se, hvordan det tager sig ud på et rigtigt mennesker. Det rigtigt interessante er dog, at sitet er bygget sammen med Facebook, sådan at man kan kommentere på hvert enkel outfit på samme måde, som man ville gøre det på venners billeder. Billige – men lette point – der tapper lige ned i målgruppens behov og adfærd. Godt gået H&M!

https://www.kikonashi-hoop.net/

Eksempel #2 er fra Japan, hvor løsningerne har det med at være meget anderledes, end hvad vi er vant til. Hoop er en multi-brand online-shop, som digitalt forsøger at genskabe de processer, du går igennem i en fysisk butik. Du ”bladrer” gennem tøjet, som hænger på bøjler, og når du finder noget, du kan lide, så tager du det og hænger det over på et andet stativ, hvor du så kan nærstudere det. Super fedt lavet og meget naturtro.

http://www.icebreaker.com/site/baacode/index.html

Sidste eksempel er fra den stolte fåreavler nation New Zealand, hvor merino-uld tøjfirmaet Icebreaker som så mange andre har valgt at fokusere deres produkters livshistorie og social responsibility. De prøver altså ikke at genskabe offline shopping, men prøver at give onlineshopperne en helt anden oplevelse. På Icebreaker’s site kan kunderne tracke hver enkelt tøjgenstand tilbage til den foreavler, hvor ulden kommer fra. I praksis har alt tøj fra Icebreaker en såkaldt ”baacode” påtrykt… denne kode kan man så indtaste på sitet, hvorefter man ryger over på en underside, der fortæller om den enkelte fåreavler, dyrenes vilkår, forarbejdningen af ulden osv osv. I en tid, hvor der har været alt for mange dårlige historier om dyrs barske vilkår, må man sige, at Icebreaker viser vejen.

Som en fodnote kan nævnes at også store stygge Wal-Mart har valgt at gå samme vej, sådan at du på http://www.loveearthinfo.com/home.html kan tracke alle smykker købt hos Wal-Mart tilbage til den mine de kommer fra.

Af: Christian Strand, Group Interactive Director.

Torsdag d. 5. marts løb årets branchefest – DIA09 – for de interaktive medier, bureauer og annoncører af stablen. De bedste og mest effektfulde interaktive kampagner og arbejder blev kåret på tværs af 10 kategorier og som flere jurymedlemmer har pointeret efterfølgende, så var kvaliteten og niveauet væsentligt højere i år end tidligere. Det gør os hos IUM ikke mindre stolte over, at vi vandt priserne for mest effektfulde kampagne for mediavalg med Dansk Retursystem, mest effektfulde kampagne for search med Bruun Rasmussen Auktioner og også endte op med at blive kåret som Årets Mediabureau. I øvrigt var det 3. år i træk, at vi løb med størstedelen af priserne. Vi har gang i noget rigtigt, og jeg vil gerne komme med et bud på, hvad det er.

Vi sidder på mediebureauer med en masse viden om målgruppeadfærd, og performance og effekt på tværs af medier, kunder og brancher. Hvad har fungeret, og hvad har ikke fungeret? Traditionelt bruges den viden selvfølgelig til at give det kreative bureau en form for modspil, men det er meget sjældent, at der bliver lyttet 100 % efter. De kreative bureauer sidder for bordenden, og den gode idé forfølges til tider for en hver pris, og så må mediaplanen kompensere for eventuelt manglende effektfokus.

Når det gælder de interaktive medier, så fungerer det på en lang række kunder anderledes hos os hos IUM. Her sidder vi nemlig for bordenden og er en aktiv og oftest styrende del af koncept- og strategiudviklingen, og vi er ikke tilfredse med bare at levere en mediaplan. Vi finder så de bedste partnere til produktion på den enkelte opgave. For os handler det om at få de dygtigste mennesker til prisen samlet. De mennesker kan også sidde hos annoncøren selv. Faktisk var vi til DIA det mest nominerede kreative bureau side om side med Robert/Boisen, men var alligevel ikke fundet gode nok til at være nomineret som Årets Kreative Bureau – muligvis fordi de, der skulle tage stilling, kom fra den ”gamle” kreative verden. Når vi går i gang med et projekt som f.eks. Dansk Retursystem, så lader vi viden om effekt og målgruppeadfærd sætte rammerne for det kreative og finder så indenfor de rammer den mest kreative løsning. Vi bruger endvidere de oplagte quick-wins, der ligger i at lære af succeser og fiaskoer fra ind- og udland. Der er ikke altid grund til at opfinde den dybe tallerken.

På de interaktive medier dukker der en anden udfordring op. Traditionelt har man hos reklamebureauerne taget udgangspunkt i form og indhold og så ladet medievalget afhænge heraf. På de interaktive medier kan den tilgang ikke bruges. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i, hvilken kanal vi bedste fanger de kræsne forbrugere på. Herefter må vi så finde en idé, der fungerer på kanalens og brugerens præmisser. Igen sætter vi rammer, men vel at mærke rammer der sikrer, at vi rammer målgruppen effektivt og på deres vilkår.

DIA-Juryformand Paul Clements siger i seneste udgave af Markedsføring, at han er bange for, at effektfokus er begrænsende for den kreative proces. Jeg ved godt, hvad han mener, og er heller ikke sikker på at vores setup skal bruges på alle opgaver, men jeg mener omvendt også, at hvis man er rigtig kreativ, så kan man også være kreativ indenfor nogle rammer. Rammer er jo i forvejen noget, vi alle sammen arbejder med i form af budgetter, timing, farver osv., så det er jo ikke noget nyt. Så mit svar til Paul er, at effektfokus sikrer, at der ikke bliver stukket af i en retning, som kun giver mening for de kreative selv, og det sikrer, at kunden får en kommunikationsløsning med de bedste forudsætninger for at give et godt resultat.

Men hvad siger du som annoncør eller reklamebureau? Hvad er den optimale konstellation, og hvordan vil det se ud i fremtiden?

Se i øvrigt årets mest effektfulde kampagne på mediavalg her og mest effektfulde search-kampagne her. Du kan også se en lille promo-film over Dansk Retursystem projektet her.

Af: Simon H. Theland, Redaktør.

Lidt forsinket gør vi her status over årets foreløbigt største online-mediabegivenhed. Der er sjette gang, at FDIM afholder DIA – Danish Internet Award. 500 branchefolk fra bureauer, annoncører og medier overværede prisuddelingen.

Årets DIA09-vindere blev fundet blandt 230 indstillede kampagner, hvilket var rekord i forhold til DIA08, hvor der var 170 kampagneindstillinger.
I kategorien ”Årets Onlinekampagne” vandt Nykredits virale Gadegolffilm, som på underholdende vis illustrerede realkreditvirksomhedens slogan ”Tænk Nyt!”. Filmen ligger som nummer 16 i Frontbox’ viralfilmsfremviser på forsiden. Juryens motivering for at vælge Gadegolf som vinder, lød bl.a. som følger: ”Årets Internet Award gives til en kampagne, der på kreativ vis har benyttet sig af begavet mediesamspil, virale aktiviteter, fiktive begivenheder og overraskende events i det virkelige liv. Det kræver præcision at ramme sin målgruppe – ikke mindst når den er meget smal. Men det lykkedes for kampagnen.”

De øvrige vindere
• Effektpris, søgeord: Bruun Rasmussen: Bruun Rasmussen Online Auktioner – Long Tail Kreativt bureau: IUM Interactive, Mediabureau: Initiative Universal Media
• Effektpris, medievalg: Dansk Retursystem: Dåsemissionen
Kreativt bureau: IUM Interactive & Plant, Mediabureau: Initiative Universal Media
• Bannerprisen: Jyllands-Posten Relancering af Erhverv & Økonomi
Kreativt bureau: ZUPA / Uncle, Mediabureau: Mediaedge CIA
• Kampagnesiteprisen: TDC Mobil: Nå mere
Kreativt bureau: In2media, Mediabureau: Mediacom
• Cross Media prisen: Nordisk Film: Rejsen til Saturn
Kreativt bureau: A-Film / Philip Einstein Lipski og Starfighters, Mediabureau: Isobar//Vizeum Interactive
• Årets mediebureau: Initiative Universal Media
• Årets Search marketing Bureau: Outrider
• Årets kreative bureau: Atmosphere Copenhagen
• Publikumsprisen: Danske Bank: Pengeby
Kreativt bureau: ZUPA, Mediabureau: Mediacom

Kilde: DIA09