Af: Jakob Møllman Larsen, Interactive Planner

Flere og flere elektroniske magasiner ser efterhånden dagen lys. På trods af mange gode elementer er de stadigvæk lidt for klodsede, langsomme og for dyre til for alvor at blive en del af den digitale dagsorden.

På plussiden er der både kreative og dynamiske elementer og muligheder

En ny online platform har set dagens lys i form af elektroniske magasiner (E-mags). Eksempler er Remee & Friends, Rejseliv, MMM Mag, Fashionista. De rummer alle en høj grad af interaktivitet med eksempelvis videoer, dialog, blogs, konkurrencer, aktive links, bruger undersøgelser og så videre – elementer, der ligger op til aktiv bruger involvering.

For annoncører er E-mags ligeledes den ideelle platform. Store formater, indhold hvor kun fantasien sætter grænser, dybde som på en hjemmeside, brugerinvolvering etc. På papiret er E-mags ideel underholdning en seriøs udfordrer til de traditionelle magasiner. Men er en række problemer forbundet med formatet både læsermæssigt og kommercielt.

På minussiden er flowet styret, formatet langsomt og priserne for høje

Online brugere har en række faste sites, som de er meget loyale overfor, men derudover bevæger de sig ofte i et flow, hvor de ikke altid ved, hvor de overhovedet er henne. Online navigering skal være nem, hurtig men vigtigst af alt være uden grænser. En primær opgave er at tease brugeren til hele tiden at gå et step videre. En traditionel bladre-funktion og firkantede sider løfter ikke denne opgave, og er ikke specielt interaktivt på trods af de mange interaktive delelementer.

Også rent kommercielt har E-mags placeret sig mellem to verdener ved at tilbyde et online produkt solgt som et print produkt. Ofte sælges annonceringspladsen for en fast pris for en 1/1 side uden garanti for leveringen, og det holder ikke online, hvor dokumentation og tracking er et grundvilkår!

De hårde facts viser desuden en spinkel brugerbase. Mmm mag (M’s E-mag) har 48.000 registrerede brugere og 15.000 til 20.000 læsere pr. magasin. Fashionista (Costumes E-mag) har 102.000 registrerede brugere men garanterer trods alt 25.000 visninger af annoncen, hvilket er et skridt i den rigtige retning i forhold til prissætning. Seneste case i Remee & Friends viste 11.000 brugere, hvilket kun kan fungere som en spinkel ad on til en kampagne.

Flot men også dyrt

Et tredje element er udviklingsomkostninger, der hurtigt løber op, hvis de interaktive elementer skal udnyttes i de elektroniske magasiner. E-mags kræver særlig produktion, og set i lyset af brugerbasen bliver det hurtigt et ulige regnestykke. Samlet set er elektroniske magasiner hverken det nye print eller en ny stærk kommerciel online platform.

Dermed ikke sagt, at det ikke kan bidrage med noget, men kommercielt er det et kreativt ad-on som primært bør inddrages, i kampagner, hvor der allerede ligger brugbart materiale som videomateriale, interaktive elementer eller kampagne-site og så videre, hvilket betyde, at omkostninger til produktion kan holdes nede.

Vi så hellere, at andre indholdsudbydere på nettet tog noget af underholdningselementet og integrationen af interaktivitet og visuelle elementer til  sig i stedet for at forsøge at efterligne magasiner, der bl.a. fungere i kraft af det glittede papir og selvforkælelsen, som er svær at opnå foran en computer. E-mags har fat i noget, men der er et stykke vej endnu for at kunne tjene sig selv hjem med de annonceformater og priser vi ser lige nu.

Af: Jakob Møllmann, Interactive Planner

Overalt i verdenen er der en stigende tendens til, at online-brugerne bliver mere og mere engagerede og aktive i deres færden på internettet. På de sociale medier er det især de socialt relaterede aktiviteter, der øges – aktiviteter som at oprette en profil, besøge venner, snakke med venner, og håndtere egen profil.

Men brugerne udtrykker sig også gennem blogs, videoer og billeder. Særligt de sidstnævnte aktiviteter er interessante set i et kommercielt lys. Fra brugerens synspunkt er det ikke længere acceptabelt blot at blive talt til og få udstukket information – i stedet stiller brugerne i højere grad krav til at være med i processen. Derfor har annoncørerne en udfordring i at tilbyde et univers, hvor brugerne kan interagere med brandet, produkterne og organisationen bag. Tendensen har været undervejs i flere år, men den nyeste udgave af IUM’s ”Social Media Tracker” viser at der er kommet fart på brugerne. Gruppen af brugere der uploader videoer er steget fra 20% til 38% af alle aktive internetbrugere, upload af billeder er steget fra 40% til 55% og oprettelse af egen blog er steget fra 32% til 40%. Samtidigt ser vi af de passive ydelser har nået et mætningspunkt hvor f.eks. afspilning af videoer er stagneret på 80%.

Figur 1: Online brugsmønster

Opfattelse af den danske online adfærd har tidligere været beskrevet som figur 1 viser. 90% læser og observere, 9% deltager af og til, mens 1% interagerer bredt og hyppigt. Et interessant issue omhandler således, hvorvidt dette markedsperspektiv forbliver uændret til trods for udviklingen i brugeradfærden. Vores vurdering er, at flertallet af online brugeren stadig vil være ’lurkers’, mens der vil være en forskydning således imod flere meget aktive brugere.
I en branche hvor flere og flere virksomheder søger brugerinvolvering, og samtidig interesserer sig for den sociale verden, er udviklingen interessant. Dog skal interaktionen ikke ses som en ”sikker vinder”. Rapporten viser nemlig, at brugerne ser de sociale medier som et mødested og ikke i særlig høj grad interagere med de mest åbenlyse kommercielle muligheder.

I forhold til disse øgede muligheder er der derfor en række krav til annoncørerne, som ikke længere kan forvente at brugerne er villige til at interagere med alt annoncering og indhold, blot fordi det er tilstede. Brugerne er begyndt at stille flere krav og der er en række klare dos and don’ts. Eksempelvis skal der ikke være lang vej til underholdning og involvering. Det betyder, at brandet og indholdet skal præsenteres i det første materiale brugeren støder på. Allerede her skal der være mulighed for interaktion og underholdning.
I sidste ende betyder udviklingen dog mulighed for øget involvering. Basalt set handler det for virksomhederne og medierne om at øge den tidsmængde, brugeren har lyst til at interagere med et givent brand. Jo længere tid des flere muligheder vil der være for at kommunikere et kampagne udtryk, skabe loyalitet og skabe større brand- og produktkendskab.