Af: Frederik Jespersen, Interactive Performance Manager

Fra d. 14. december 2011 skal alle danske internetmedier og webbutikker have den enkelte brugers samtykke til at lægge cookies på vedkommendes terminal (Computer, Tablet, Smartphone etc.), men hvordan reglerne skal efterleves i praksis og hvor store bødestraffe en evt. overtrædelse medfører, er vi ikke blevet klogere på.

Sagen kort

Cookies er en lille dataklump, som lægges på brugerens maskine, så internet medierne kan genkende brugeren, når der foretages en ny side visning. Når man taler om ”genkendendelse af brugeren”, skal det understreges, at det kun er i dataform. Denne information bruges eksempelvis til at huske, hvad der ligger i indkøbskurven når en bruger navigerer rundt på en webshop.

I markedsføringsøjemed bruges cookies primært til at måle antal brugere vs. unikke brugere. Altså gør cookies det muligt at måle dækningen på en kampagne. Sekundært bruges cookies til at servere relevante budskaber for brugerne.

EU kom i fjord med et direktiv om, at et website skal have brugerens samtykke til at placere en cookie på dennes computer. Dette direktiv kom for at beskytte brugeren mod overvågning. Når man som bruger klikker ind på et website, vil der blive smidt adskillige cookies på ens computer. En 100% implementering af direktivet i dets fulde ordlyd vil betyde, at brugeren skal tage stilling til 10-20 cookies ved hvert sideskift.

Direktivet skulle egentlig være implementeret i dansk lovgivning d. 25. maj 2011, men Danmark og andre EU-lande valgte at udskyde dette på grund af høringssvar fra mange sider.

Hvordan defineres et samtykke?

Der er ikke en konkret guideline for, hvordan man som websideejer skal efterleve reglerne. Brugeren skal have mulighed for at give- og tilbagekalde- accept til, men der er ikke nogen konkrete regler for, hvordan et sådan samtykke skal indhentes. Skal brugeren;

- afkrydse i en boks?

- klikke på en knap?

- udfylde en formular?

- eller er det nok, at der skiltes med hvilke cookies der lagres på brugerens computer, hvad de bruges til og hvordan de slettes?

Vi mangler helt konkrete retningslinjer for, hvorledes loven skal implementeres i praksis.

FDIM imødekommer kravet med en mærknings ordning

Foreningen af danske interactive medier – FDIM – har aktivt taget initiativ til en mærkningsordning, hvor brugerne hurtigt kan danne sig et overblik over hvilke cookies, der lagres på computeren og hvorledes de bliver brugt (www.minecookies.org).

IUM håber på, at en sådan mærkningsordning er nok til at efterleve loven i praksis. Den giver nemlig større åbenhed overfor brugeren, samtidig med at den ikke ødelægger brugeroplevelsen på de enkelte websites og ikke skader de danske internetmediers konkurrenceevne.

Sammen med resten af branchen venter vi i spænding på, hvordan direktivet efterleves i praksis… Forhåbentlig bliver vi snart klogere!

Af: Frederik Jespersen, Interactive Performance Manager

Behavioral Targeting er, udover social media, det største buzzword inden for digital markedsføring lige nu. Men hvordan det virker, eller hvordan det udnyttes optimalt, er der ikke mange der ved. Vi giver dig et indblik i Behavioral Targeting-teknologien og dens mange muligheder.

Behavioral Targeting handler om at målrette en kampagne efter en bestemt type adfærd fremfor efter en bestemt målgruppe. Ved at bruge cookieteknologien kan man monitorere adfærd på nettet og ud fra dette placere relevante budskaber uden at bekymre sig om målgruppeaffinitet og kontekstuelle placeringer.

Et overkompliceret buzzword

I Markedsføring kunne man for nyligt læse, at hele 40% af landets onlineansvarlige ikke kender til teknologierne bag Behavioral Targeting. Dette er forståeligt, for Behavioral Targeting er blevet et buzzword, som bruges i mange sammenhænge, der ikke har noget med Behavioral Targeting at gøre. Desuden er der en tendens til at overkomplicere teknikken, så den fremstår uforståelig.

Behavioral Targeting er i sin filosofi ikke kompliceret, og man behøver ikke at forstå teknologien ned i detaljen. Forstår man derimod den forbrugerteoretiske tilgang og bruge Behavioral Targeting derudfra, er teknologien genial; man vil opleve performance på niveau med Google Adwords.

Tænk i ‘adfærd’ i stedet for ‘målgrupper’

Hvis en bruger er i markedet for at købe en rejse, kan man registrere det på adfærden. Det kan være, at brugeren besøger diverse rejsesites, foretager diverse rejsesøgninger og/eller læser rejseartikler på nyhedssites. Denne adfærd indikerer, at brugeren er i markedet for at købe en rejse, og man kan derfor servere et rejsebudskab for brugeren.

Ydermere kan vi koble denne ”spontane” adfærd med brugerens generelle adfærd. Måske besøger brugeren ofte sites med kvinde- og børnerelateret stof. Deraf ved vi, at der er større sandsynlighed for, at brugeren har brug for en familieferie, og vi kan målrette vores budskab herefter.

Behavioral Targeting-teknologien kan også bruges til at registrere adfærden inde på annoncørens eget site, og denne viden kan derefter bruges til at målrette budskaber. Denne afart af Behavioral Targeting hedder ReTargeting (man rammer brugeren igen) og er meget effektiv, hvis den udnyttes korrekt.

Lad os sige, at den tidligere omtalte bruger har klikket på et banner omhandlende familierejser. På kampagnesitet registrerer vi, at brugeren kigger på en rejse til Mallorca, men at vedkommende ikke foretager et køb. Næste gang vi møder brugeren på nettet, kan vi servere et banner med et budskab omkring ”Børnevenligt hotel på Mallorca”. Dermed øges klik- og konverteringssandsynligheden væsentligt.

Hvilken Behavioral er du?

De fleste imponeres af, hvad teknologien giver af muligheder, men som oftest har de også svært ved at forstå, hvorledes man kategoriserer internetbrugerne i Behavioral-grupper. Google har også kategoriseret dine interesser ud fra din adfærd på nettet. Se hvilken Behavioral Google mener, du er her.

Denne viden kan naturligvis også  bruges til at sende dig målrettede reklamebudskaber.

Af: Christian Balling, Trainee

Cannes-festivalen er et af årets højdepunkter, og selvom den er vel overstået, er der mange ting, vi skal tage med fra sidste års mest populære kampagner. Derfor vil vi sætte fokus på et par af de trends og teknologier, der blev prist og belønnet i Cannes.

Vi har siden 2006 talt om en stigende tendens, hvor vi ser den fysiske og virtuelle verden smelte sammen, og med den teknologiske udvikling, ser dette ikke ud til at ændre sig.

Ved uddelingen af Løverne i Cannes tidligere i år, blev to kommercielle tiltag belønnet for deres brug af markedsføring, der kombinerer teknologiske muligheder med en fysik aktivering af brugeren. De er begge rigtigt gode eksempler på ægte brugerinvolvering og involverende content, der for alvor leverer noget ekstra til brugerne.

The Stockholm Getaway & Find Red

Bil-fabrikanten MINI skulle lancere deres nye bil MINI Contryman, og det blev til den interaktive skattejagt MINI Stockholm Getaway, hvor deltagerne, via deres iPhone, jagtede en virtuel MINI gennem Stockholm. Spillet kørte over en uge, og dén, der havde bilen, da spillet sluttede, vandt den jagtede MINI.

En anden interaktiv skattejagt, der stjal opmærksomheden i Cannes, var M&M’s-kampagnen Find Red. I denne kampagne kunne forbrugerne i Toronto lede efter den røde M&M via Google Streetview og vinde en rød Smart Car. QR-koder i byen gav spor, og Red’s færden kunne følges på Foursquare.

Coca Cola og Starbucks har efter uddelingen af løverne i Cannes søsat lignende kampagner i Australien og USA.

Fremtidsperspektivet

QR-koder, smartphone-applikationer og sociale medier bliver i stigende grad en integreret del af vores hverdag og mobilbrug. Det er teknologien, der tillader os at lave kampagner, der spiller på forholdet mellem det fysiske og det digitale, men det er et behov fra brugerne, der virkelig driver denne udvikling.

Det er et behov for relevant og involverende content og et krav om, at det ikke skal være teknologien, der er i fokus, men oplevelsen for brugerne. Dermed handler det ikke om, hvad man kan rent teknologisk, men om hvilken oplevelse man kan tilbyde brugerne via de teknologiske redskaber, vi har til rådighed.

Hos IUM tror vi på kampagner, hvor det digitale kombineres med en interaktiv dimension. Vi er overbeviste om, at vi vil se endnu mere til denne form for markedsføring i fremtiden. På denne måde får man skabt en reel merværdi og aktiveret brugeren på en elegant og underholdene måde.

Af: Frederik Jespersen, Interactive Performance Manager

Cookiepanikken er blevet afløst af en fornuftig debat, hvor de fleste aktører er enige om, at vi på den ene side skal beskytte forbrugernes privatliv, men på den anden side ikke skal ødelægge hele den danske internetbranche.

Danmark skal 25. maj 2011 implementere et EU-Direktiv omhandlende lagring af og adgang til oplysninger på en brugers computer, smartphone og lignende.

Kort fortalt lægger direktivet op til, at brugerne skal give samtykke, når en udbyder af en tjeneste ønsker at lagre og få adgang til oplysningerne på brugernes terminaludstyr. Hvad betyder det så, og hvordan påvirker det vores dagligdag? Det er svært at svare på, for det kommer helt an på, hvordan det bliver implementeret.

Hvad er cookies og hvad skal vi med dem?

Når du som bruger besøger et website, lagres en såkaldt cookie på din computer. Den bruges til at gøre din brugeroplevelse af sitet bedre, men også bruges til at følge din færden. Når du er i en webshop og putter varer i indkøbskurven, er det fx cookieteknologien, der husker, hvad der ligger i kurven, når du går videre til betalingssiden.

I markedsføringsøjemed bruger vi cookies til at måle antal eksponeringer, unikke eksponeringer, tracking på kampagnesite og så videre. Det er det, der gør internettet til det mest målbare annonceringsmedie af alle. Samtidig bruger vi også cookie-teknologien til at målrette vores budskaber, så brugerne får relevante budskaber i stedet for ”mudder”.

3 scenarier for oversættelsen af EU direktivet  til dansk lovgivning

For at komme tilbage til implementeringen af EU-Direktivet, så er der 3 scenarier.

Det ene er, at man som bruger aktivt skal tage stilling til hver enkel cookie på hver sidevisning. Dette vil totalt destruere brugeroplevelsen. Derudover vil målretning af reklamebudskaberne vil være en praktisk talt umulig opgave. Dette vil efterlade alle parter -brugerne, medierne og annoncørerne – tabere.

En anden mulighed er, at vi kan fortsætte som i dag, hvor der ikke er nogen regler på området. Idag er det nærmest kun vores egne moral som betemmer hvornår og hvordan vi bruger cookies. Nej tak. Vi ser simpelthen for mange kedelige eksempler på, at man bryder privatlivets fred.

Så er der den gyldne middelvej, hvor brugerne bliver oplyst om, at der bliver lagt cookies på deres computer, men hvis ikke de aktivt siger ”nej tak”, så giver de en stilsigende accept. Dette kan i praksis gøres eksempelvis gennem mærkningsordning.

Debatten går den rigtige retning

Heldigvis skelner de fleste aktører i debatten til middelvejen I IUM er vi også af den holdning, at lovgivningen på dette område skal gå efter den gyldne middelvej. Brugerne skal acceptere, at ønsker de fortsat at modtage gratis tjenester på nettet, så skal disse finansieres via reklamer, hvorfor cookies skal kunne implementeres på deres computer. Dog skal brugerne selvfølgelig informeres om, at dette finder sted og have mulighed for at sige fra.

Det giver god mening, at der kommer nogle regler på dette område, så vi beskytter brugerne. Vi skal dog ikke give de danske medier så stor en konkurrencemæssig ulempe, at udenlandske sites, der ikke er underlagt EU direktivet, overtager hele det digitale reklamemarked.

Af: Mette Wangel, Junior Account Manager

Neuromarketing – er det endnu et dumsmart påfund fra kreative markedsføringsfolk, eller er der hold i det? Læs med her og få et overblik over, hvad folk taler om, når de slynger om sig med ord som paradigmeskifte, neuromarketing og emotionelle processer

Neuromarketing har de seneste år været et hot emne blandt marketing entusiaster, men der er delte meninger om, hvorvidt neuromarketing er fremtiden eller rent fup.

Det kan dog ikke betvivles, at der indenfor de sidste 10 år er blevet sat mere fokus på følelser som styrende for menneskets adfærd og dermed styrende for, hvilke produkter forbrugeren vælger.

Lavinvolveringsprodukter købes alene på basis af følelser, mens vi efterfølgende involverer fornuften, når vi handler højinvolveringsprodukter

I neuromarketing-verdenen siges det, at de fleste handlinger bunder i forbrugernes ubevidste plan. Derfor er forbrugeren heller ikke altid klar over, hvorfor der foretrækkes et givent produkt frem for et andet.

Dog betyder produkttype og involveringsgrad rigtigt meget for forbrugerens beslutningsproces. Når det handler om produkter, hvor forbrugeren er meget involveret (højinvolveringsprodukter) vil følelserne spille ind sammen med mere bevidste kognitive overvejelser.

De kognitive overvejelser vil typisk fremkomme som en bevidst forklaring af valget – en efterrationalisering, der giver forbrugeren en rationel (bort)forklaring på det ellers irrationelle produktvalg valg, som følelserne er ansvarlige for.

Valg af produkter, hvor forbrugeren ikke er nær så involveret (lavinvolveringsprodukter), er typisk kun styret af følelser (det emotionelle), og forbrugeren er derfor ikke bevidst omkring præferencerne for disse produkter. Derfor vil forbrugernes bevidste holdninger til netop denne produkttype sjældent stemme overens med brandets reelle markedsandel.

Goddag til ”bare fordi jeg har lyst” og farvel til A(ttention) I(nterest) D(esire) A(ction)

Ifølge neuromarketing føler mennesker altså mere end, de tænker. Det er de emotionelle processer i hjernen, der er de mest afgørende faktorer i beslutningsprocesser – særligt indenfor lavinvolveringsprodukter. Forbrugeren gider ikke tillægge købsprocessen af disse produkter alt for meget energi, og beslutningen bliver derfor foretaget på baggrund af følelser, der sker automatisk og effektiviserer beslutningen for forbrugeren.

Såfremt neuromarketing bliver styrende for den gængse opfattelse af marketing og det dermed accepteres, at mennesket er mere emotionelt end rationelt tænkende, skal vi vende ryggen til de gamle kognitive forbrugerteorier som AIDA, da vi ud fra en neuromarketing tilgang ikke kan betragte mennesket som et rationelt tænkende væsen.

Dermed må tankegangen om, at mennesket skal gennemgå flere stadier fra ’attention’ til ’action’ også forkastes, da vi ikke kan antage, at forbrugerne først søger information og ud fra evalueringen af informationen træffer en beslutning. I stedet erstattes tanken om mennesket som en maskine, hvor input ikke evalueres af tanken om mennesket, der træffer beslutninger på et ubevidst plan.

Er et skifte på vej eller…?

Paradigmeskiftet giver selvfølgelig anledning til mange diskussioner om manipulation af forbrugere, etik, brandappel osv., samt i hvor høj grad neuromarkeing kan bruges i praksis til at ”snyde” forbrugeren til køb af bestemte produkter/brands.

Skiftet giver dog også anledning til spørgsmålet om, hvordan marketingpraksis i al almindelighed skal angribes – vil et skifte ændre vores syn på marketing, og hvordan kan neuromarketing i dagligdagen angribes af såvel annoncører, reklamebureauer som mediabureauer?

Såfremt neuromarketing med tiden får plads på marketinghylden, skal vi som marketingfolk til at arbejde med helt andre metoder og redskaber, der ikke længere skal måle dækning/frekvens og antal eksponeringer, men skal måle nogle helt andre parametre såsom forbrugerens emotionelle respons på et produkt.

Ikke i Danmark endnu

Neuromarketing har endnu ikke i Danmark indfundet sin plads, hvilket i høj grad kan skyldes, at vi som marketingfolk, såvel i bureaubranchen som ude hos kunderne, ikke helt tør erkende/tro på mennesket som værende styrende af følelser. At erkende at vi som mennesker er styret af udefra kommende impulser gør os til naive og uselvstændige væsener, hvilket de fleste vil prøve at kæmpe imod.

Ikke desto mindre er neuromarketing et interessant emne – og der er ingen tvivl om, at også dette fænomen vil give grobund for et nyt paradigmeskifte med tiden. Spørgsmålet er bare, hvor længe vi som rationelle mennesker kan holde fænomenet nede og opfatte os selv som selvstændige og kloge mennesker!

Af: Eva Kirstine Bach, Trainee

Over de næste par uger vil vi på Frontbox udgive en række indlæg om de store tendenser på mediemarkedet. I første omgang har Frontbox talt med Interactive Director, Christian Strand om tendenserne på onlineområdet, hvor bl.a. mobilmarkedsføring og direkte salgsorienterede kampagner tager fart.

”Finanskrisen satte i 2009 skub i de salgsfokuserede onlinekampagner, og denne tendens fortsætter ind i 2010. Kunderne efterspørger oftere og oftere kampagner, som giver effekt på den korte bane, og som kan måles direkte på bundlinjen”, fortæller Christian Strand.

Dette har haft betydning for kundernes kampagnefokus, som er blevet mere kortsigtet og salgsorienteret. Det handler nu ofte om klik og lead-indkøb, men også medier som search og Facebook har nydt godt af denne udvikling, forklarer han videre.

Search og Facebook er populære, fordi de leverer nu og her

Search er et af de medier, der har nydt særligt godt af denne tilgang til online markedsføring. I samme slipstrøm ligger også Facebook, som har oplevet en enorm vækst på markedsføringssiden i Danmark det seneste år.

”Vi har samlet en god portion erfaringer om, hvad der fungerer bedst på Facebook, og for relevante kunder, der også tilbyder brugeren interessant indhold på Facebook, er der rigtigt gode muligheder,”  siger Christian Strand, og han fortsætter:

”Facebooks styrker ligger i segmenteringsmulighederne og den sociale kraft det har at kunne dele med sine venner nu og her, og på den måde bringe værdi både til sin egen profil og til sine venner.”

Mobiltelefonen bliver vigtigere og vigtigere – og nu passer det altså!

En anden stærk tendens, som Christian Strand ser i markedet er den øgede betydning af mobiltelefonen som markedsføringsværktøj.

Han fortæller, at antallet af smartphones vokser kraftigt og efterhånden er ved at nå en kritisk masse, og ifølge tal fra det mobile annoncenetværk Balleby og Grumsen vil antallet af smartphones i 2010 vil være omkring 500.000, og i 2012 omkring 1,3 million.

”I denne måned kunne MSN så melde ud, at de nu har 110.000 unikke brugere på deres mobiludgaver af Hotmail, Messenger og MSN, så der er lige så langsomt ved at komme nok volumen til at vi kan bruge mediet i vores kampagneplanlægning”, fortæller Christian Strand.

AR, QR-koder og sammensmeltningen mellem online og offline

I tråd med tendensen, at reklamer i højere og højere grad bliver indholdsfokuserede, vil QR-koder og Augmentet Reality (AR) også vinde mere frem i 2010 spår Christian Strand.

Det handler om at tilbyde brugerne værdi i indholdet og give dem en oplevelse.

Derudover kan både AR og QR-koder være med til i højere grad at fusionere online og offline oplevelsen for brugeren.

”Der er efterhånden mange sjove og engagerende cases på både AR og QR-koder, og jeg er sikker på, at begge dele vil vinde frem i Danmark gennem 2010 i takt med, at teknologierne for scanning af QR-koderne udbredes og AR-elementerne bliver lettere tilgængelige for alle og enhver med et webcam,” afslutter Christian Strand.

I næste uge ser vi på tendenserne på Print – Følg med på Frontbox!

Af: Nina Langkilde, Account Director

De ændrede forbrugsmønstre i Europa er ikke en døgnflue – de er kommet for at blive. 69 % af de europæiske forbrugerne vil bibeholde ’nogle’ eller ’de fleste’ af deres indkøbsvaner skabt på baggrund af krisen, konkluderer international undersøgelse fra Mediabrands, Initiative Media. Krisen er derfor gået hen og skabt fremtidige trends, som er essentielle at kende til som brand.

Forbrugerne i Vesteuropa og USA viser tydelige tegn på permanente skift i deres mediaforbrug, indkøbsmønstre og holdninger til brands, og det er et resultat af forandringerne i verdensøkonomien.

Overordnet er disse trends de samme på tværs af alle de europæiske lande. Langt størsteparten af forbrugerne kommer altså til at bibeholde deres forandrede adfærd i fremtiden. Spørgsmålet er nu, hvor mange virksomheder tager denne forandring alvorligt, og hvor mange har indarbejdet dem i virksomhedens kommunikationsstrategi?

Ny adfærd bør betyde ny kommunikationsstrategi

63 % af de internationale respondenter i Mediabrands’s undersøgelse har været direkte påvirket af den økonomiske nedtur og har som resultat heraf ændret deres adfærd. For danske forbrugere er tallet 28 %. Selvom det er mindre er det stadig

væk næsten 1/3 af Danmarks befolkning.

Dette betyder et paradigmeskift indenfor kommunikation, der er værd at kende til. Og det er uagtet om det er informationskampagner fra det offentlige, markedsføring af luxusbrands eller services, der skal kommunikeres.

Forandrede forbrugerværdier betyder også nye muligheder for virksomheder

Det er ingen nyhed, at tilliden til store traditionelle institutioner er faldende, men at den er dalet med hele 50 % i forhold til 2008, er måske en overraskelse.

76 % stoler på familie og venner, 48 % tager anmeldernes/eksperternes udsagn for gode varer, og 43 % tror nu på brugergenereret indhold (blogs, fora, review sites osv). I denne økonomi kan et hotel have fået nok så mange stjerner af rejseselskabet – hvis brugeranmeldelserne er ringe, er dommen sat.

Virksomhederne med stærke brands er nødt til at forholde sig til dette. På den lange bane kan ingen forvente blot at tære på den gamle brandarv, og kommunikere som de hidtil har gjort.

Som det er sagt så mange gange før betyder det ændrede medierebillede større transparens, og derfor er virksomhederne nødt til at være troværdig og tro imod sine værdier, så brugerne opfatter brandet som autentisk. Kort sagt kan man ikke længere spise brugerne af med hvad som helst, og det gælder også offentlige og statslige organisationer ligeså.

Det økonomiske klima er med til at drive online platformene

Internettet er blevet omdrejningspunkt for denne åbenhed, og tidsforbruget på internettet er steget støt igennem de sidste par år. I Danmark alene er der kommet godt ½ mio flere e-handlere i forhold til 2007.

Den største stigning i internetforbrug i 2009 kom fra søgninger efter tilbud og rabatter, som selvfølgelig er i tråd med den finansielle situation. Derudover kan vi se, i 2009 sammenlignet med 2008 søger dobbelt så mange brugere målrettet efter blogs og fora om specifikke emner, før de køber en vare.

Vi bruger altså dobbelt så meget tid på at indsamle meninger fra andre personer før et reelt køb. Dette betyder nye muligheder for virksomheder til at udvikle og styrke deres forhold til deres forbrugere.

Forbrugerne har altid lyttet til venner, familie og eksperter men recessionen har øget dette fænomen og samtidig givet brands bedre muligheder for at skabe dialog på online platforme.
Det er meget enkelt: virksomhederne skal demonstrere, at de er på forbrugernes side gennem et større antal online berøringspunkter. Det er dyrt at lade være.

Du kan læse hele rapporten the Media Brands, Initiative Media; The Game Changer

Af: Simon Ortman, Senior Research Director

Informationssøgning og prissammenligning gennem de nye smartphones mens forbrugerne befinder sig i de fysiske butikker, er en adfærd som forekommer hyppigere og hyppigere. Det betyder, at butikkernes forsøg på at lokke kunderne med prisen med tiden vil være utilstrækkelig.

iPhones, Blackberrys og Android mobiler anvendes i større og større udstrækning til in-store research i USA, viser en undersøgelse fra eMarketer. Med den stigende udbredelse af disse smartphones er der ingen tvivl om, at vi inden længe vil se samme tendens i Danmark.

Undersøgelsen viser, at mere end halvdelen af smartphoneejere bruger deres mobiler til at tjekke produktinformation. 36 % af forbrugerne undersøger konkurrenternes pris, inden de foretager selve købet, og hele 34 % brugte mobilen til at foretage købet frem for at købe det i butikken.

Prisen som differentieringsparameter

Tendensen vil betyde, at butikkerne ikke længere kan bruge prisen som et differentieringsparameter.

Fra forbrugerens synspunkt ser vi tendensen som en klar fordel, da det sikrer, at forbrugeren ikke ender med at købe produkter til overpris. Virksomhederne skal til at indstille sig på, at de ikke længere kan tjene på gyngerne, hvad der er sat til på karrusellen.

Køb foretages gennem mobilen

De seneste tal fra Deloitte viser, at hver 6. amerikanske mobilejer i løbet af 2009 fra tid til anden har købt en vare eller service gennem deres mobil.

Virksomhederne bør derfor hilse den nye tendens velkommen ved at tilbyde kunderne mobil adgang til anmeldelser og produktinformation, som kan være medvirkende til at sænke risici forbundet med køb og dermed få kunderne til at føle sig mere trygge.

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Augmented reality var på alles læber i 2009.  Selvom teknologien er ny og lidt usleben kan AR være en stor oplevelse for brugerne. Her er en liste med eksempler på, hvordan forskellige brands har brugt AR.

Styrkelse af traditionelle print kampagner

Ofte trykkes der en lille usynlig www adresse til et brand website på en printannonce. I stedet kan man med fordel forbløffe sine potentielle kunder med en teaser for ekstra indhold eller et eksklusivt tilbud, som de kun kan se ved at åbne AR indholdet.

Et af de første brands, der brugte AR var Mini Cooper og lancherede en kampagne på tværs af en række tyske bilmagasiner med en detaljeret 3D model af Mini convertible.

Også bade Best Buy og Wal-Mart har brugt AR I deres ugentlige udgivelser. Best Buy 3D fremhævede deres nye Twitterservice Twelpforce, mens Wal-Mart’s Your Zone 3D demonstrerede kreative muligheder for deres teenager møbellinje.

Brugerskabt indhold

Med et webcam og cool 3D grafik kan et brand gore det muligt for amatør filmskabere at skabe deres egen videoer.

I forbindelse med den seneste Harry Potter film skabte Warner Brothers en YouTube kanal. Her blev publikum inviteret til at skabe og oploade deres egen avancerede tryllemikstur konkurrence, hvor brugerne ved hjælp af AR teknologien kunne tilføje deres mikstur forskellige speciel effekts.

Facebook applikationer

Ved at skabe en AR applikation på Facebook udnytter man et aktivt publikum, som har let adgang til at dele og sprede kampagnen.
Eksempelvis skabte Kia “Go Hamster Go!” , som promoverede den nye Soul model. Applikationen var et interaktivt branded spil, som brugte ansigtsgenkendelse til at flytte spilleren direkte ind I spilmiljøet.

Prøv det før du køber det

AR kan også bruges til at lade forbrugeren prøve produktet før de køber det.

Dette har Ray Ban fx udnyttet. De lavede en applikation kaldet “Det magiske spejl”, som lader brugeren prøve flere forskellige solbriller foran computeren.

Xbox endnu ikke frigivne AR projekt Natal, lover også lignende funktion – blandt man andre funktioner. Natal giver nemlig lovning på, at du kan lægge dit klædeskab på din xbox, scanne din krop og prøve det hele virtuelt. Hvis dette kommer til at fungere orentligt kan vi se fremt til en helt ny slags online shopping som åbner helt nye muligheder for både sælgere og købere!

Tillægsværdi til fysiske produkter

AR kan også bruges en made at servere ekstra værdi for kunder, når de køber dit produkt.

Eksempelvis inkluderede Mattel web tags med hver af deres nye Avatar action figurer. På den måde fik forbrugeren ud over det fysiske legetøj også karakterens biografi og animationer online. Holder man to Avatar action tags foran webcammet samtidigt vil de begynde at interagere, hvilket også opfordrede til køb af flere figurer eller at børn delte oplevelsen med deres venner.

Nedenfor kan du se en række andre AR kampagner til inspiration:

Molsons ølflaske

Svampe Bob

Star Treck film

Gamer District9

Chris Angel Mind Freak

Af: Jeppe Lamm Nielsen, Interactive Junior Planner

Underholdningsbranchen er blevet glade for Facebook, men det er ikke nok bare at oprette en fanside og vente med hænderne i skødet. Der skal tænkes værdi for brugeren.

Der er efterhånden en del medieselskaber og underholdningsproducenter, der promoverer og markedsfører deres film, events of serier gennem facebook. Dette gøres ofte gennem facebook-sider, som giver brugeren mulighed for at blive fan og dermed også ambassadør for produktet.

Disse personer (som normalt kan være svære at identificere) kan være yderst værdifulde for et brand, fordi de kan hjælpe med at forstå udvikle det pågældende brand. En facebook fanside fungerer således fint til at skabe dialog med facebook-brugeren og levere relevant materiale i form af trailers, teaser clips mm.

Svært at skabe involvering uden investeringer

Desværre er det oftest ikke så nemt. At skabe en fanbase kræver både investeringer og vedligeholdelse – på kort sigt er det svært at få en generisk fanside til at leve udelukkende på den virale effekt.
I denne sammenhæng kan det nævnes at facebook-fansiden for den populære TV-serie Forbrydelsen 2 kun har opnået 840 registrerede fans.  Det er ikke mange i forhold til antallet af seere og faktum, at der var mere end 3000 der havde ”gættet morderen” på DR’s oficielle hjemmeside.

En facebook-fanside udnytter også kun i begænset omfang den sociale dimension og bruger-til-bruger interaktionen som kendetegner facebook.

Der er masser af potentiale i den sociale dimension

Dermed ikke sagt, at den sociale dimension ikke kan udnyttes – for det kan den. Eksempelvis har mange af de store udenlandske TV netværker integreret den sociale dimension af facebook ganske godt via facebook connect.

NBC.com giver eksempelvis brugeren mulighed for at dele sine kommentarer omkring specifikke programer via facebook’s live feeds.

Et godt andet godt eksempel på god integration er ABC.com’s “live stream facebook-widget”, som gav facebook brugerne mulighed for at kommentere på live transimisionen af michael jacksons beravelse. Med denne widget kunne brugeren selv vælge, om han/hun ville se alle facebook brugerenes kommentarer om begivenheden eller blot sine venners.

Brugerne skal kunne se værdien for dem selv

Delvist som følge heraf havde ABC.com under denne begivenhed det højste visningstal nogensinde. Tiltag som dette er succesfulde fordi de gør den givne begivenhed relevant i både personlig og national kontekst.

De udnytter facebooks netværksstruktur som et stort netværk bestående af mange millioner af mindre og sammenvævede personlige netværk.
På denne måde kan ABC og NBC hjælpe deres fans med at positionere og definere sig selv (både i forhold til ens personlige omgangskreds og samfundet). Netop det er enormt værdifuldt for en facebook service, hvor det netop er den personlige positionering og selvrealisering, der er højsædet.

Der må derfor lyde en opfordring til alle danske facebook-annoncører om at tænke facebooks styrker og muligheder ind i deres annoncering. I bliver først relevante, når I kan hjælpe brugeren med at opfylde deres mission på Facebook.

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Facebook har indført nye regler for konkurrencer på Facebook. Reglerne indebærer, at man ikke må kræve, at brugeren oploader indhold til sin profil for at deltage i konkurrencen.

For tre uger siden annoncerede Facebook announced opstramning af reglerne for konkurrencer indenfor Facebooks vægge – opstramninger, som har væsentlig betydning for markedsføring på Facebook.

Det væsentligste ved reglerne er at;

1.    De nye regler kræver, at alle markedsføringsfolk får eksplicit tilladelse fra Facebook mindst 7 dage før igangsættelse af hvilket som helst markedsføringstiltag i Facebook.

2.    Reglerne forbyder at man kan køre konkurrencer eller bedrive markedsføring som kræver, at brugeren bliver fan, interagerer med en feed-historie, eller gør noget som helst andet udenfor den givne applikation eller applikations-side for at deltag i konkurrencen.

Reglerne betyder at …

Dette betyder, at man ikke længere må lave konkurrencer, der kræver, at man for at deltage skal oploade et billede, blive fan, eller opdatere sin status med brandede beskeder.

Kort sagt må man ikke kræve af brugeren at han/hun bidrager med indhold til deres egen del af Facebook for at deltage i konkurrencen. De må gerne kræve at brugeren fx oploader et billede til fansitet eller applikationen, men ikke at det skal deles. Brugerne skal altså tilmelde sig konkurrence via applikationen.

”Facebook forsøger med dette tiltag at gøre det klart, at markedsføring kun må finde sted inden  for de rammer, facebook har defineret. Facebook har to åbenlyse grunde til at gøre dette. For det første værner de på denne her måde om brugeroplevelsen på facebook platformen. For det andet strammer de op på reglerne for at beskytte deres egne kommercielle interesser og tjene mere på ting som betalt trafik til applikationerne,” forklarer IUM facebook ekspert Jeppe Lamm

Selvom reglerne er trådt i kraft er der dog eksempler på flere kampagner, der har overtrådt disse regler uden at blive lukket ned – sandsyneligvis fordi Facebook stadigvæk hjælper mange annoncører med at forstå reglerne. Et eksempel er den ellers højt roste Ikea kampagne på Facebook, der netop indebærer at brugerne skal oploade et ikeabillede og tagge det med deres eget navn.

I kan læse om reglerne i artiklen Facebook Updates Promo/Sweepstakes Guidelines – What it means for Marketers

Af: Linda Christensen, Kontaktchef.

Vi hører positive meldinger omkring os. Krisen skulle aftage, forbrugernes tillid til verden og egen økonomi er på vej op etc. Men på trods af disse positive historier, så er der ingen tvivl om, at vi stadig er midt i krisen. En krise, som rammer virksomhederne, medierne og forbrugerne – i større eller mindre grad.

Hvis vi vælger at zoome ind på livsstilsannoncørerne inden for mode, design, skønhed etc., så har disse traditionelt haft høj fokus på branding og mindre på den taktiske kommunikation. I kølvandet på krisen, så kan vi dog se et markant skift. Branding er stadig vigtigt for denne type annoncører, men marketing cheferne har også mærket kravene fra direktionsgangen om at skabe resultater i form at øget salg – eller i det mindste at prøve at fastholde salget selv under krisen! Disse ændrede forudsætninger har betydet, at visse annoncører har taget mere taktisk medier i brug – mens andre simpelthen har skåret ned på deres mediebudget for at få det overordnede regnskab til at se bedre ud.

Dette skift er også meget synligt, når vi ser på de traditionelle branding-medier for livsstilsannoncørerne – nemlig magasinerne.

Magasinmarkedet i såvel Danmark som udlandet er under hårdt pres. Annoncørerne svigter og priserne presses hårdt. Der er altså ingen tvivl om, at medierne kæmper en kamp om overlevelse, og at visse medier vil bukke under i denne kamp. Hvem kommer det til at ramme? Det er svært at sige, men der er ingen tvivl om, at visse nichemedier vil få det hårdt – de rammer meget smalt, har ikke kontrollerede oplagstal etc. I en verden, hvor fokus har vendt sig mod salg og effekt, så har disse medier svært ved at  levere varen – eller i hvert fald at bevise, at de gør det, også på den korte bane!

Zoom på Danmark:
Faldet i bruttoomsætning er markant og gælder over næsten hele linjen. Til eksempel har IN i Jan-April ’09 oplevet et fald i bruttoomsætningen på -48 % vs. samme periode forrige år. Lignende historier gør sig gældende for Eurowoman (-35 %), Euroman (-34 %) og Gastro (-77 % i Feb-April ’09 vs. ’08) etc.
En ting er at konstatere et fald i bruttoomsætningen, en anden ting er det reelle fald i de forhandlede priser. Der er ingen tvivl om, at markedet er under pres, og at annoncører og bureauer i høj grad prøver at drage nytte af denne udvikling.

Zoom på udlandet:
Ser vi på de udenlandske glossy magasiner, så gør samme billede sig gældende her. Vi har set på magasiner som Elle, Vogue, Marie Claire, Tatler etc. i udvalgte markeder som USA, UK, Tyskland, Frankrig og Japan etc. Tendensen på disse markeder er også klar. De havde 11 % færre annoncesider sammenlignet med året før i samme måned, da krisen så småt slog ind i november 2008. Denne tendens er blot blevet forstærket i den mellemliggende periode.

Hvad er faren ved det nye taktiske fokus?
Et brand tager mange år at bygge op og kan ødelægges på meget kort tid! Der er derfor ingen tvivl om, at balance er et meget vigtigt ord i disse tider. Selvfølgelig skal der leveres resultater her og nu, og derfor vil et øget taktisk fokus i visse tilfælde være nødvendigt. Faren ved den taktiske tilgang kan dog være, at man gør uoprettelig skade på det brand, man har brugt år på at skabe og vedligeholde. Samtidig må man ikke være blind for, at magasinerne stadig har en vigtig rolle at spille – selv med et taktisk fokus. Ser vi på kvinderne, så er det her, de søger inspiration, inden de skal ud og shoppe – på denne måde fungerer magasinerne faktisk som en meget kost-effektiv og målrettet salgsbrochure på niveau med f.eks. udsendelse af brochure via direct marketing. Endvidere kan magasinerne bruges mere taktisk, end man gør i dag – også uden at man som annoncør ’falder helt udenfor’ det redaktionelle miljø. GWP’er (Gift With Purchase), co- promotions og andre salgsskabende aktiviteter fungerer faktisk godt i de fine glossy omgivelser.

Actions:
Alle krisetider viser, at det er de annoncører, som fastholder deres medieinvestering i krisetider, som har mulighed for markant at øge deres markedsandele, og man må sige, at det giver god mening. Konkurrenterne kører på nedsat blus og aldrig har man kunnet købe kontakten med forbrugeren billigere. Så med fokus på at finde den rette balance mellem den taktiske og den mere branding-orienterede tilgang, så kunne spørgsmålet til annoncørerne være: Hvad venter vi på?