Af: Anna Bratholm, Search Account Director

Mange store brands har opdelt deres marketingaktiviteter, så de håndteres af flere forskellige brand managers. I tilfælde, hvor brandet ikke arbejder med en overordnet searchstrategi, ender det ofte med kannibalisering af potentiel klik og trafik fra forskellige afdelinger i brandhuset, og en forhøjet klikpris for brandet selv. Resultatet er højere priser og lavere ROI for organisationens search marketing aktiviteter som helhed.

Her er et Eksempel

Line er brand manager i et rejsebureau, hvor hun er ansvarlig for familierejser. På Google byder hun konsekvent på ordene: ’familieferie’, ’ferie med børn’ og ’børnevenlig ferie’.
Line er frustreret over hendes kollega Jan, som er ansvarlig for Grupperejser. Jan er nemlig også aktiv med en kampagne på Google, og han byder også på ’ferie med børn’ for at drive ekstra trafik til sit site.

Omvendt er Jan heller ikke helt tilfreds med Line – hun byder nemlig på ’grupperejse’, og det betyder at Jan må betale en højere pris per klik på det ord, og samtidig kannibaliserer Line på hans trafik.
I den konstante kamp om trafik fra Google, byder de to brand managers prisen længere og længere op, og det er virksomheden, der betaler prisen. Løsningen på den situation er at der lægges én overordnet strategi for bud på deres rejseord.

3 gode grunde til at udarbejde en sammenhængende search strategi

Det er vigtigt at udvikle og arbejde med en sammenhængende searchstrategi, fordi forskellige afdelinger indenfor samme virksomhed til tider modarbejder hinanden, med en højere klikpris og lavere ROI til følge.

Ved at overlade de mindre relevante ord til andre subbrands eller afdelinger, får begge brands/afdelinger mindre trafik, men til gengæld bliver kvaliteten højere. Samtidig forhøjes den samlede værdi for virksomheden.

Disse tiltag skaber også øget tilfredshed hos brugerne, idet de bliver eksponeret for den mest relevante annonce i forhold til deres søgning. Det gør det nemmere for brugeren at finde det rigtige produkt/service, og dermed er de også tættere på et faktisk køb.

5 overvejelser, der bør lægge til grund for en sammenhængende search strategi

Identificer de søgeord der konkurreres om.

Første skridt er at identificere brandets subbrands og hvilke af deres søgeord, der er i direkte konkurrence med hinanden. Lav gerne flere søgninger for at se, hvilke af dine kolleger der byder på de samme sørgeord som du gør. Du kan blive overrasket!

Sammenlæg alle search aktiviteter i en konto

Samarbejde er afgørende for den sammenhængende strategis succes. Ikke alle vil være lige villige til at overgive kontrollen over deres searchbudget, men for at opnå den fulde fordel ved denne tilgang må alle spille på samme hold.

Prioriter

I samarbejde mellem de forskellige interessenter i organisationen skal det bestemmes, hvilket subbrand eller produkt, der skal have rettighederne til hvilke søgeord.

Anlæg en holistisk tilgang

Når du måler succesen af denne tilgang, er det vigtigt, at der ses på searcharbejdet som helhed. Prioriteterne fra sidste punkt vil afspejle sig i trafikken for de enkelte afdelinger eller subbrands. Det kan betyde, at nogle brandmanagers oplever et fald i trafik fra Google, mens andre får den samme eller mere trafik – nu bare billigere.

Dynamik og opdatering

Organisationer ændrer sig, og det samme gør prioriteterne, der i første omgang bestemte searchstrategien. Det er derfor vigtigt at opdatere strategien løbende, at evaluere på resultaterne og sørge for løbende at kommunikerer med de forskellige brand managers, så initiativer som særtilbud, nyt kampagnemateriale, produktlanceringer etc. inkluderes i search strategien.

Luk de interne kampe og hjælp hinanden til et stærkere samlet brand.

Få kompetent rådgivning

I de fleste virksomheder vil der ikke være en ressource til at samle trådene, og sikre den holistiske tilgang til search. Hos IUM har vi ikke bare ressourcerne, men også erfaringen, så  sidder du eller din organisation med udfordringer der ligner den vi her har beskrevet, sidder vi klar med råd og vejledning.

Af: Jakob Olsen, Head of Broadcast

Som kom de endelig; TV 2’s tanker omkring prisstrukturen for indkøb af TV for 2011. Desværre er det ikke specielt behagelig læsning, idet man som annoncør kan, hvis man indkøber i de ’forkerte’ målgrupper i de ’forkerte’ uger, imødese en prisstigning af ganske betragtelig karakter (læs: to cifrede prisstigninger).

Via en betragtelig ændring i rabatniveau og indkøbsstruktur, vil der være kunder, som TV 2 rammer urimeligt hårdt. For nogens vedkommende vil de rammes så hårdt, at en overvejelse omkring ændringer i mediemix kan og vil komme på tale.

Der er dog også elementer i TV2’s nye prisstruktur, som indikerer, at man tilnærmelsesvis kan indkøbe på samme prisniveau som hidtil – hvis man vel og mærke kan acceptere en negativ effekt på den kvalitet af eksponeringen, som TV 2 gang på gang fremhæver som deres merværdi faktor nr. 1 !!

Når alt kommer til alt, vil implikationerne af TV 2’s udmelding afhænge af den enkelte kundes indkøbsadfærd og de kommende årsforhandlinger. Der er dog ingen tvivl om, at dialogen bliver op ad bakke, og at TV 2 har kridtet banen op til forhandlinger, som vi husker dem fra de gode gamle dage inden finanskrisens indtog.

God kamp !

Af: Linda Christensen, Account Director

Luksusbrands har været nogle af de sidste til at gøre op med det glittede papir og kaste sig over de interaktive medier – men nu sker der noget. Vi har sat et seminar sammen, hvor nogle af Europas mest vidende inden for kategorien giver dig indsigt i, hvordan luksusbrands bedst agerer i de sociale medier, hvad de førende digitale luksusbrands gør, og hvor de største luksusforbrugertrendser peger hen. Agendaen for dagen er:

Sociale medier og luksusbrands

Glen Parker og Charlotte Freemantle fra IUM EMEA præsenterer de seneste resultater fra vores internationale Wave 5 analyse om ’Socialisation of Brands’ og implikationerne for luksuskategorien. Wave-rapporterne har siden 2006 taget pulsen på de sociale medier og set på ændringerne i kommunikationsteknologien og den måde, de sociale medier påvirker forbrugeradfærden.

Vi zoomer ind på, hvordan luksusbrands kan bruge og bruger de sociale medier til at ”bonde” med forbrugerne, og at dette kan gøres uden at gå på kompromis med brand image og status.

Digitale luksusbrands – cases Jonathan Lang, Interactive Strategy Director hos IUM, præsenterer en række helt nye cases på, hvordan danske og internationale luksusbrands udnytter de digitale mediers mange spændende muligheder for at skabe dialog, loyalitet og opmærksomhed. Vi skal bl.a. kigge på et dansk smykkebrand, der i øjeblikket hitter stort på Facebook over hele verden.

Globale forbrugertrends på luksusmarkedet

Linda Hauer fra Lagardère Global Advertising præsenterer resultaterne af deres globale luksusanalyse med fokus på såvel Europa, Asien og USA. Linda vil give en indsigt i, hvad der rører sig på disse markeder, og ser bl.a. på forskelle og ligheder mellem markederne. Analysen vil give en forståelse for, hvem forbrugerne af luksusprodukter er, og hvordan man bedst skaber relationer til disse forbrugere.

Udover de generelle trends, vil der blive zoomet ind på bl.a. mode- og smykkekategorien.

Sådan kommer du gratis med

Arrangementerne er gratis, men pladsen er begrænset,så tilmeld dig allerede i dag her

Tilmelding er bindende.

Arrangementerne foregår hos IUM, Østergade 26A, 4. sal. 1100 København K.

Af: Karina Andersen, Print Planner & Christina Schaarup, Interactive Planner

Efterspørgslen efter kreative samarbejder på tværs af mediegrupperne er stigende og har i de sidste år medvirket til et øget fokus på tværmedielle samarbejder hos både mediebureauerne og mediehusene. IUM sætter fokus på denne tendens, som stiller store krav til samarbejdet, som desværre ofte dør på praktikken.

Samarbejde mellem mediegrupperne kan give stort udbytte, når det fungerer, men desværre koster det ofte mange kræfter både hos mediebureauerne og i mediehusene. Det skyldes, at arbejdsopgaverne og selve forståelsen af medierne som regel er fordelt på forskellige afdelinger, der ikke er vant til at arbejde sammen.

Det er en skam, da denne type samarbejder kan skabe kampagner, der er mere integrerede og som udnytter den redaktionelle kontekst meget bedre end traditionelle annoncekampagner. Derfor er det et område vi arbejder med, som vi har derfor set på, hvad problemet er.

Der er ingen, der er uskyldige….

Problemet eksister i alle tre skyttegrave – hos kunden, som skal betale ekstra mange projekttimer, i mediehusene, som skal have pengene fordelt i deres nydelige kasser, og hos de respektive afdelinger hos mediebureauerne, der ikke altid kan se mulighederne i de andre mediegrupper end de medier, de arbejder med.

Vi vil gerne tage denne diskussion op, og fra vores stol, er problemerne, at….

Mediehusene vil ofte gerne medvirke, men er ikke gode nok til at tænke synergier

Vi har oplevet et par gange, at vi har lavet samlede briefs og lagt op til et tværmedielt samarbejde, men alligevel har modtaget to usammenhængende oplæg – et på print og et på online.

Som vi ser det er problemet ofte, at det er vigtigt for mediehusene at definere, hvilken kasse pengene skal lande i – print eller online. Derfor honorerer de ikke rigtigt det samlede budget og udnytter ikke de kreative muligheder.

Vi møder ofte den holdning, at et tværmedielt samarbejde er en printplan med en lille bonus i form af bannervisninger til en værdi af 10.000 – Det rykker bare ikke. Vi vil gerne se konkurrencer, redaktionel mention, udnyttelse af de interaktive muligheder, subsites, online showrooms, alternative annonceringsplacering osv.

Problemet er også, at det er svært at vide, hvem der er ansvarlig for hvad, i de mediehuse, der har forsøgt at tage konsekvensen og organisere sig anderledes, således, at én person er ansvarlig for både print og online.

Når der er op til ti kontaktpersoner hos ét medie og flere tusinde medier kan det være enormt svært at holde styr på, hvem vi skal ringe til, og vi bliver ofte kastet rundt imellem sælgere, der heller ikke er sikre, på, hvem vi skal tale med. Den nylige opløsning af denne struktur hos Berlingske beviser også, at mediehusene også selv har svært ved at få denne organisationsform til at fungere.

Internt mediebureauerne er problemet at…

Mediebureauerne efterspørger kreative løsninger på tværs af internet og print, men afdelingerne er langt de fleste steder stadig delt op på specielfunktioner, som er vant til at varetage hver deres område.

Det giver udfordringer internt, fordi folk ikke altid arbejder på samme måde eksempelvis i forhold til materialehåndtering, deadlines, indkøbsformer og værdivurderinger, og fordi mediernes print- og online platforme ikke har samme styrker eller endog det samme publikum.

Derfor kræver tværmedielle samarbejder rigtigt meget samarbejde. Det kræver længere planlægningshorisonter, mere fleksible budgetallokeringer, og som alle løsninger, der ikke er standard, kræver det mange projekttimer.

Det er noget både reklamebureauer, mediehusene, kunderne, og mediebureauerne skal vænne sig til, men sådan er det. Det giver mere værdi, og kræver flere mandetimer – netop fordi det er integreret. Det er en arbejdsform, der skal oparbejdes i bureauerne, og noget, vi arbejder på i IUM.

Samlet set er konklusionen at…

Måske skal vi være bedre til at lave samlede briefs, hvor medierne selv har større indflydelse på, hvordan midlerne skal fordeles, og hvordan det kan udformes kreativt? Det kræver selvfølgelig, at medierne også griber den bold, laver holdbare oplæg og er med på at afprøve nye græsgange.

Derudover er det også en proces, der er mere kompliceret end almindelige annonceindrykninger. Det kræver derfor en længere tidshorisont for at kunne udvikle og udvælge de rigtige kreative løsninger.

Vi efterlyser lidt mindre kassetænkning og lidt mere samarbejde, men hvad synes du, der skal til for at vi for alvor kan komme til at udnytte mediernes synergier bedre – giv dit besyv med nedenfor.

Af: Christina Schaarup, Redaktør

De seneste par dage har der floreret en del artikler omkring lovligheden af rabatkuponer i Danmark. Der er desværre mange halve sandheder i den historie så til kunder og samarbejdspartnere – læs med her og få lidt mere klarhed over området.

Flere medier, herunder Politiken, TV2, DR penge og Markedsføring brød i tirsdags nyheden, at rabatkuponer er blevet, eller er på nippet til at blive lovlige i Danmark. Baggrunden er tre EU kendelser, som lægger op til, at den danske markedsføringslovgivning er for restriktiv på dette område.

Da Danmark stadig er et suverænt land, skal disse kendelser først effektueres i den danske lovgivning, før der kan komme klarhed på dette område, og det er her, mange medier er gået galt i byen. Ingen ved nemlig, hvad udfaldet af denne lovændring bliver helt præcist.

Den danske lovgivning er stadig den samme som før EU dommen – det, der har ændret sig er…

Det er rigtigt nok, at EU har afsagt flere domme, der betyder, at Danmark er nødt til at lave nogle ændringer i markedsføringsloven. Disse ændringer er dog ikke blevet lavet endnu, og ingen kan med sikkerhed sige, hvornår de vil træde i kraft eller, hvad de vil indebære.

Der er nedsat et råd under Folketinget, der ser på sagen, men der er ikke bestemt noget endnu. Rent juridisk er situationen derfor den samme som den altid har været. Det, der har ændret sig er primært, at situationen er blevet politisk.

Rent praktisk er faktum at vi står i en overgangsfase, hvor sager vedrørende rabatkuponer sandsynligvis ikke vil blive forfulgt, fordi lovgivningen ikke har rygdækning i EU, og ombudsformanden derfor vil have svært ved at føre sagerne.

Situationen med de elektroniske rabatkuponer er uændret

Der er en anden væsentlig forskel man også skal huske. Der er stadigvæk forskel på den juridiske situation for fysiske og elektroniske rabatkuponer.
Markedsføringsloven (§10) handler lige pt. om fysiske rabatkuponer – den slags man eksempelvis klipper ud af en avis. De elektroniske rabatkuponer var ikke opfundet, da denne lov blev lavet, og der er således debat om, hvorvidt de er omfattet af forbuddet.

De elektroniske rabatkuponer er derfor en gråzone, som der er stor uenighed omkring juridisk.
De skaber væsentlig færre problemer for detailhandlen, fordi administrationen er nemmere. Modargumentet et, at kuponer – elektroniske eller ej – stadigvæk gør markedet uigennemsigtigt.

Fra vores stol som mediebureau så vi meget gerne de elektroniske rabatkuponer blive godkendt, da de skaber et direkte call-to-action og desuden gør effekten direkte målbar i forhold til salg eller øvrige aktiviteter.

Så kære Folketing – se at komme i gang med den godkendelse!

Af: Rune Kiowsky, Strategic Director

Internetannonceringen er et marked i vækst, men langt de fleste annoncekroner går i dag til almindelig display- og search annoncering. Gennem denne form for kanaltænkning udnytter man desværre ikke mediets fulde potentiale, og vi bør derfor vende det hele på hovedet og se det fra brugernes perspektiv.

Internettet er Danmarks største mediegruppe, målt på annonceomsætning. En fjerdedel af alle annoncekroner går til internettet i den ene eller anden form. Heraf går omtrent 2/3 af annoncekronerne til almindelig display-annoncering og search marketing.

Det peger på, at internettet i høj grad bliver betragtet som en almindelig mediekanal og behandles ud fra samme logik som andre mediekanaler.
Traditionel mediekanal betragtning:

Set fra brugernes vinkel, er internettet dog andet og mere end blot en informationskanal.

Kanaltænkningen er ikke tilstrækkelig på internettet

På internettet er det brugerne, der suverænt beslutter, hvilke informationer og aktiviteter, der får opmærksomhed. På internettet, bør vi derfor vende vores tænkning på hovedet og tage udgangspunkt i brugernes personlige ønsker, interesser og handlinger frem for at distribuere budskaber.

Det er en u-vending for markedsføring generelt; vi skal tiltrække folk i stedet for at skyde til måls efter dem.

Via TV’et får vi flow-tv leveret til os (broadcaster kontrolleret), mens det på internet tv-services – som f.eks. Sputnik.dk – er brugeren der vælger hvilke klip man ønsker at se (brugerkontrolleret). Det ville være omsonst at lave flow-tv på nettet!

Internettet fra brugernes vinkel er indhold og værktøjer

Overordnet set, kan vi derfor opdele internettet i to kategorier, fra brugernes perspektiv:

1.    Håndplukket indhold: nyheder, informationer, underholdning, socialisering

2.    Værktøjer: diverse applikationer som på den ene eller anden må hjælper brugeren med et eller andet, så som socialisering, registrering af personlige informationer, mail/kontakt, syndikering osv.
Disse kategorier kan selvfølgelig nedbrydes til mindre og mere detaljerede kategorier. De opstår alle på baggrund af et specifikt bruger-behov og ikke af hvad en broadcaster eller kommunikatør dikterer

Ny brugerbaseret betragtning for internettet

Når man dermed skal agere som annoncør, bør man i langt højere grad orientere sig efter hvad brugerne gør på internettet – og hvordan de oplever indhold og bruger værktøjer!

Dette har stor betydning for, hvordan kampagnemålsætninger oversættes til aktivering.

Alt for ofte ser vi, at internettet bruges som en traditionel mediekanal, og at der tages udgangspunkt i mediespecifikke løsninger frem for at skabe noget relevant indhold eller relevante værktøjer  til brugerne og dermed opnå opmærksomhed og involvering.

Vi skal derfor væk fra en planlægningsproces for digitale kampagner, der ser således ud:
Kampagnemålsætning → (evt. kreativ idé) → digital mediekategori  → medievalg  → implementerings-format → eksekvering

Men i stedet således:

Med udgangspunkt i brugsmotivationen kan man bidrage med relevant og involverende indhold til brugerne og dermed skabe den opmærksomhed, som ind imellem kan være svær at aktivere, hvis man udelukkende tænker på internettet som en kanal.

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Tænketanken L2 har lavet en større undersøgelse om generation Y’s brandpræferencer, og vi har samlet vores favoritter fra undersøgelsen til dig her!

Generation Y elsker brand og holder sig til de traditionelle luksusmarkører

Undersøgelsen viser, at hele 65 % af kvinderne i undersøgelsen og 61 % af mændene betragter sig selv som brandbevidste. Kun henholdsvis 1 % og 3 % er overhovedet ikke brandbevidste.

Det er de traditionelle luksusmarkører som kvalitet, autencitet og image, Generation Y betragter som de væsentligste brandattributter, men arv og eksklusivitet kommer i anden række.

Dette afspejles også i rangeringen af brands, hvoriblandt vi finder mange af de traditionelle og klassiske luksusbrands som Chanel, Cartier og BMW.

De stærke brands fremkalder også stærke følelser hos forbrugerne. Særligt de logodrevne brands fremkalder meget blandede reaktioner i undersøgelsen, og antyder, at forbrugerne er ved at være lidt trætte af de meget flashy brands.

Luksusbrands og de digitale medier

Traditionelt har luksusbrands ikke været de første til at hoppe ombord i de digitale og sociale medier, men der er god grund til at sætte sejl nu.

Hver femte deltager i undersøgelsen er forbundet til et prestigebrand på Facebook, og hver tiende følger et prestigebrand på Twitter, mens omkring halvdelen modtager mails fra mindst et prestigebrand. Undersøgelsen viser også, at brandaktiviteter på de sociale medier i høj grad er med til at styrke brandet i målgruppen.

Endelig er e-handel et vigtigt område. Selvom de fleste køb fortsat foretages i butikkerne er der et voksende antal forbrugere, der køber varerne på nettet – det gælder særligt de kvindelige forbrugere. Luksusbrands, der ikke har udviklet e-handelsplatforme risikerer at overlade deres brand i hænderne på tredjeparts retailers, hvilket altid indebærer en vis risiko.

Kilder:
Retail’s Big Blog
Utalkmarketing.com
L2 Gen Y Prestige Brand Ranking

Af: Thomas Bech Hansen, Account Manager

Mars Scandinavia har med deres chokoladebrand Snickers ”More Nuts Into Football” lanceret en helstøbt kampagne, som gør brug af en bred palette af traditionelle og utraditionelle mediekanaler.  Alle medierne spiller sammen med det formål at få ”More Nuts Into Football” -  og nå ja – at sælge ”Snickers with More Nuts”.

Hjørnestenen i kampagnen er et mobilspil, som er udviklet af svenske Mobiento i samarbejde med Iniative Universal Media. Spillet er tilgængeligt på både Java-telefoner, iPhone og iPod touch i hele Skandinavien, men kampagnen benytter sig af  mange kanaler: WAP-portal, mobile bannere, Point-Of-Sale materiale, TV-spots, integrerede samarbejder med fodboldrelaterede onlinemedier, Facebook-annoncer og partnerskaber med diverse teleudbydere.

I kan se en demonstration af spillet nedenfor.

I samarbejde med søsterselskabet Adiento og os selv, Initiative Universal Media i København, forsøger Snickers via en række medieaktiveringer at maksimere antallet af downloads og game sessions.

“Mobilspillet er vigtigt, fordi det både passer til brandet som er ungt og on-the-go, og fordi det har en relevans for netop denne målgruppe”, fortæller Emil Salonen, Country Manager for Mobiento i Sverige.

”Snickers’ primære målgruppe er mænd i alderen 16-24, som hele tiden er på farten, og som i høj grad koordinerer deres sociale liv via mobilen. Et mobilspil positionerer Snickers som et ungt brand og skaber en høj grad af involvering i brandet. Ydermere passer mobilen perfekt med Snickers’ position som en on-the-go snack,” fortsætter Salonen.

Partnerskaber som med teleoperatørerne garanterer udbredelsen

For at udbrede mobilspillet er der blevet lavet partnerskaber med Tele2, Telenor og 3, som sikrer mobilannoncering via banners i alle fire skandinaviske lande.

Teleselskabet 3, som er en af de største operatører indenfor ungdomssegmentet, promoverer desuden Snickers spillet i deres butikker, hvor alle besøgende får en mini-Snickers og en instruktion i, hvordan spillet downloades.

I forlængelse heraf udnytter Snickers ydermere de tidligere erfaringer med mobile løsninger. Emil Salonen forklarer:

”Vores erfaringer siger, at SMS er et meget effektivt medie. Vi har benyttet det i tidligere kampagner, og tidligere spillere er ofte tilbøjelige til at klikke på et link fra et brand, som allerede har givet dem en god oplevelse.”

Spillet lever på flere forskellige sites og skaber en flydende brugeroplevelse

For at være til stede i en relevant kontekst på diverse onlinesites er der lavet integrerede løsninger med forskellige fodboldsites som eksempelvis Tipsbladet.dk.

”Budgettet var ganske begrænset, og da der ikke var et decideret kampagnesite, blev vi nødt til at tænke ud af boksen” fortæller Anders Larsen, Interactive Manager hos Initiative Universal Media.

Spillet er derfor via en iFrame blevet lagt ind på en fast placering på forskellige fodboldsites, så brugerne kan spille mobilspillet direkte på sitet eller hente det ned på deres mobil blot ved at indtaste deres mobilnummer.

”På den måde bliver Snickers en integreret del af det redaktionelle miljø, som tilfører det enkelte site en forbedret brugeroplevelse via utraditionel underholdning,” forklare Anders Larsen. ”Det sker uden at brugeren bliver distraheret fra det, de gik ind på sitet for, hvilket er vigtigt for brugeroplevelsen,” afslutter han.

Butikskampagnen er den sidste, men fjer, der gør hatten helstøbt

Det hele er naturligvis bundet op på en butikskampagne, som skal sikre den sidste eksponering, umiddelbart før det endelige køb foretages.

Et mobilspil, som også promoveres ude i butikkerne, er en intelligent måde at kommunikere med sine forbrugere – især når man, som Snickers er et produkt, der sjældent kommer på indkøbslisten og som i høj grad forbruges on-the-go.

For et velkendt FMCG-brand som Snickers, er det en sjov og interaktiv måde at få sin kernemålgruppe til at engagere sig i produktet. Med den massive interesse der i øjeblikket er omkring fodbold, kan det ikke undgås, at den virale word-of-mouth effekt vil tage til og sikre et massivt antal downloads.

Snickersspillet er allerede en succes

Få uger inde i kampagnen, kan den allerede betegnes som en succes. Sammenlignet med tidligere mobile kampagner, ligger ”More Nuts Into Football” over index 200 målt på antal downloads.

Snickers og Mars Scandinavia har skabt en helstøbt kampagne, som kombinerer produktets USP’er med målgruppens medievaner og et salgsorienteret budskab i købssituationen, der viser sig at være en succes.

Oven i hatten kan Snickers bryste sig af, at være det første brand i Skandinavien, som udvikler og distribuerer et spil til iPhone ganske gratis. Spillet kan blandt andet downloades i App Store samt på m3m.nu/snickers.

”Snickers giver målgruppen noget, som faktisk er ganske værdifuldt – og helt gratis. Et veludviklet mobilspil koster alt mellem 5 og 50 kroner at downloade, så det må siges at være et ganske generøst tilbud til brugerne, Snickers har lagt frem, og det er bestemt noget, som vil have en positiv effekt på Snickers’ brand,” afslutter Emil Salonen.

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Som vi skrev på Frontbox i sidste uge, har Twitter lanceret deres første betalte annonceløsning – promoted Tweets. For de danske annoncører er der dog lang vej endnu inden mediet opnår en bred relevans. Vi ser på, hvad det kan bruges til nu, og hvad der mangler før Twitter bliver relevant for en bredere vifte af annoncører.

Tirsdag d. 13. april annoncerede Twitter deres nye annonceløsning – promoted Tweets. De promoverede Tweets er en ny platform, der tillader virksomheder at twitte sponsorerede søge-annoncer. Ifølge Twitters interne tal, håndterer Twitter månedligt 19 milliarder søgninger, hvilket gør dem til den anden største søgemaskine efter Google.

Attraktionen I Twitterannoncering består I høj grad I den virale effekt, man kan opnå gennem Re-Tweets af det givne post. Grundet mediet karakter som øjebliksmedie vil promoted Tweets være særligt brugbare, når man arbejder med breaking news såsom krisestyring.

Kort om, hvordan det virker

Som det ser ud nu, bliver promoted Tweets udløst af en søgning efter et bestemt keyword. I den Twitterstrøm, man møder vil de promoverede Tweets ligge øverst og det vil fremgå, at de er promoverede. Ellers vil de ligne almindelige Tweets og er indholdet attraktivt rummer de dermed potentiale for at blive retweetede.

Der vil kun være ét promoted Tweet pr søgning, hvilket begrænser inventory. Til sammenligning tillader Google op til 10 betalte annoncer pr. søgning. Som ved andre medieløsninger vil der dog være adgang til øjeblikkelig statistik om eksempelvis Re-Tweets, @replies, #tag klik, avatar klik, link klik og visninger efter Re-Tweets.

Annoncernes succes måles efter resonans på Twitter – dvs. Re-Tweets, hvor mange gange postet læses osv. Derfor kræver succesfuld annoncering på Twitter stadigvæk en aktiv brugerprofil, relevante søgeord og indhold, som brugerne ønsker at Re-Tweete

Hvad kan vi bruge det til?

Med tiden er det tanken, at annonceringsmulighederne skal udvides, således, at der kommer annoncer i brugerens Twitterstøm uagtet om man følger virksomheden eller ej.
Annonceringsmulighederne skal også udvides så der vil være visninger gennem 3. partsapplikationer først til desktops og senere til smartphones.

Derudover ser Twitter på mulighederne for samarbejde med deres search partnere, således at Twitter-annoncerne også kan ses i søgemaskinerne. Twitter har også indikeret, at annoncører med tiden vil få mulighed for at målrette deres annoncer gennem geo-location targeting. Så begynder det at blive interessant for danske afdelinger af internationale virksomheder.

For de danske annoncører er det interessant når…

Som det r nu kan internationale virksomheder som Stimorol, George Jensen eller B2B virksomheder som os selv ikke bruge annonceringen rettet udelukkende imod danske kunder, da brandet er internationalt kendt, og vi vil opleve enorme mængder af ”spildt” annoncering.

Der, hvor Twitter kan være relevant som det er nu er i forhold til udelukkende danske brands og virksomheder, der primært henvender sig til teknologiinteresserede og marketing- og mediefolk, som udgør størstedelen af den danske Twitterskare.

Twitter vil fungere godt som interaktionsmedie, I forhold til krisekommunikation, for at demonstrere forståelse for mediet (hvis man eksempelvis er et web- eller reklamebureau) og hvis man har en eller anden forbindelse til store begivenheder, som eksempelvis den hypede askesky fra Island.

Som sagt er den danske Twitterscene lille, men ikke ubetydelig. De aktive Twitterbrugere er størstedelen early adopters og influencers, så derfor er det også mere end plausibelt, at Twitterannoncering vil have en viral effekt udover det buzz, den vil opleve på selve Twitter.

Af: Nina Langkilde, Account Director

De ændrede forbrugsmønstre i Europa er ikke en døgnflue – de er kommet for at blive. 69 % af de europæiske forbrugerne vil bibeholde ’nogle’ eller ’de fleste’ af deres indkøbsvaner skabt på baggrund af krisen, konkluderer international undersøgelse fra Mediabrands, Initiative Media. Krisen er derfor gået hen og skabt fremtidige trends, som er essentielle at kende til som brand.

Forbrugerne i Vesteuropa og USA viser tydelige tegn på permanente skift i deres mediaforbrug, indkøbsmønstre og holdninger til brands, og det er et resultat af forandringerne i verdensøkonomien.

Overordnet er disse trends de samme på tværs af alle de europæiske lande. Langt størsteparten af forbrugerne kommer altså til at bibeholde deres forandrede adfærd i fremtiden. Spørgsmålet er nu, hvor mange virksomheder tager denne forandring alvorligt, og hvor mange har indarbejdet dem i virksomhedens kommunikationsstrategi?

Ny adfærd bør betyde ny kommunikationsstrategi

63 % af de internationale respondenter i Mediabrands’s undersøgelse har været direkte påvirket af den økonomiske nedtur og har som resultat heraf ændret deres adfærd. For danske forbrugere er tallet 28 %. Selvom det er mindre er det stadig

væk næsten 1/3 af Danmarks befolkning.

Dette betyder et paradigmeskift indenfor kommunikation, der er værd at kende til. Og det er uagtet om det er informationskampagner fra det offentlige, markedsføring af luxusbrands eller services, der skal kommunikeres.

Forandrede forbrugerværdier betyder også nye muligheder for virksomheder

Det er ingen nyhed, at tilliden til store traditionelle institutioner er faldende, men at den er dalet med hele 50 % i forhold til 2008, er måske en overraskelse.

76 % stoler på familie og venner, 48 % tager anmeldernes/eksperternes udsagn for gode varer, og 43 % tror nu på brugergenereret indhold (blogs, fora, review sites osv). I denne økonomi kan et hotel have fået nok så mange stjerner af rejseselskabet – hvis brugeranmeldelserne er ringe, er dommen sat.

Virksomhederne med stærke brands er nødt til at forholde sig til dette. På den lange bane kan ingen forvente blot at tære på den gamle brandarv, og kommunikere som de hidtil har gjort.

Som det er sagt så mange gange før betyder det ændrede medierebillede større transparens, og derfor er virksomhederne nødt til at være troværdig og tro imod sine værdier, så brugerne opfatter brandet som autentisk. Kort sagt kan man ikke længere spise brugerne af med hvad som helst, og det gælder også offentlige og statslige organisationer ligeså.

Det økonomiske klima er med til at drive online platformene

Internettet er blevet omdrejningspunkt for denne åbenhed, og tidsforbruget på internettet er steget støt igennem de sidste par år. I Danmark alene er der kommet godt ½ mio flere e-handlere i forhold til 2007.

Den største stigning i internetforbrug i 2009 kom fra søgninger efter tilbud og rabatter, som selvfølgelig er i tråd med den finansielle situation. Derudover kan vi se, i 2009 sammenlignet med 2008 søger dobbelt så mange brugere målrettet efter blogs og fora om specifikke emner, før de køber en vare.

Vi bruger altså dobbelt så meget tid på at indsamle meninger fra andre personer før et reelt køb. Dette betyder nye muligheder for virksomheder til at udvikle og styrke deres forhold til deres forbrugere.

Forbrugerne har altid lyttet til venner, familie og eksperter men recessionen har øget dette fænomen og samtidig givet brands bedre muligheder for at skabe dialog på online platforme.
Det er meget enkelt: virksomhederne skal demonstrere, at de er på forbrugernes side gennem et større antal online berøringspunkter. Det er dyrt at lade være.

Du kan læse hele rapporten the Media Brands, Initiative Media; The Game Changer

Af Linda Christensen, Kontaktchef

Fluxury eller discreet-chic? Har du styr på dine begreber? Rune Kiowsky, Strategisk Direktør ved IUM, deler ud af sin unikke viden om brandstyring og strategisk kommunikation til luksusforbrugere, når IUM Torsdag den 28. januar fra 14-17 holder en gratis konference.

Selvom mange har været berørt af den økonomiske krise, er der stadig en gruppe forbrugere, som fastholder et højt personligt forbrug. IUM’s konference sætter fokus på, hvordan du som annoncør kan nå disse forbrugere.

På IUM’s konference om luksusforbrugere vil Rune Kiowsky, Strategisk Direktør hos IUM fortælle om konceptet luksus, og om at bruge brandstyring til at skabe hype omkring dit brand.

Igennem oplægget vil Kiowsky blandt andet introducere begreberne fluxury, og discreet-chic som allerede giver næsten 100’000 søgeresultaterer på Google. Han vil gennemgå udviklingen fra at efterspørge limited editions til i stedet at søge produkter, som er produceret på baggrund af den enkelte forbrugers ønske om at være unik.

Brug strategisk kommunikation for at nå dine forbrugere

Ud over Rune Kiowsky vil du på dagen også kunne møde to andre specialister indenfor forbrug.

Alle tre oplægsholdere har arbejdet internationalt og vil dele deres viden om luksus, brand og kombinationen af de to i krisetid, hvor et stærkt brand er vitalt.

Senere i denne uge vil vi kort introducere den sidste af konferences oplægsholdere, Rina Hansen, Ph.D. og konsulent på Retail Institute, som vil udforske de mulige synergier mellem luksus og interaktive medier.

Hvis du vil vide mere

Tidligere i denne uge kunne du læse artiklen: Lagardère præsenterer deres store internationale luksusanalyse hos IUM om Linda Hauer, Reasearch Director hos Lagardère Global Advertising, som er en af konferencens andre specialister.

Læs også om konferencen som helhed i IUM viser vej til bedre resultater – Spændende konference om luksusforbrugere. Konferencen om luksusforbrugerne finder sted hos IUM, Østergade 26A, 4 sal, 1100 København K torsdag den 28. januar fra 14-17.

Tilmeld dig til konferencen her – den er gratis, men pladsen er begrænset.

Du kan også downloade hele invitationen her

Af: Simon Ortman, Senior Research Director

Informationssøgning og prissammenligning gennem de nye smartphones mens forbrugerne befinder sig i de fysiske butikker, er en adfærd som forekommer hyppigere og hyppigere. Det betyder, at butikkernes forsøg på at lokke kunderne med prisen med tiden vil være utilstrækkelig.

iPhones, Blackberrys og Android mobiler anvendes i større og større udstrækning til in-store research i USA, viser en undersøgelse fra eMarketer. Med den stigende udbredelse af disse smartphones er der ingen tvivl om, at vi inden længe vil se samme tendens i Danmark.

Undersøgelsen viser, at mere end halvdelen af smartphoneejere bruger deres mobiler til at tjekke produktinformation. 36 % af forbrugerne undersøger konkurrenternes pris, inden de foretager selve købet, og hele 34 % brugte mobilen til at foretage købet frem for at købe det i butikken.

Prisen som differentieringsparameter

Tendensen vil betyde, at butikkerne ikke længere kan bruge prisen som et differentieringsparameter.

Fra forbrugerens synspunkt ser vi tendensen som en klar fordel, da det sikrer, at forbrugeren ikke ender med at købe produkter til overpris. Virksomhederne skal til at indstille sig på, at de ikke længere kan tjene på gyngerne, hvad der er sat til på karrusellen.

Køb foretages gennem mobilen

De seneste tal fra Deloitte viser, at hver 6. amerikanske mobilejer i løbet af 2009 fra tid til anden har købt en vare eller service gennem deres mobil.

Virksomhederne bør derfor hilse den nye tendens velkommen ved at tilbyde kunderne mobil adgang til anmeldelser og produktinformation, som kan være medvirkende til at sænke risici forbundet med køb og dermed få kunderne til at føle sig mere trygge.