Af: Sophie Leegaard, Projektleder

Vi har undersøgt unges forbrugeradfærd for at finde ud af, hvordan de helst vil møde brands i medierne. Find ud af, om din mediestrategi har gode chancer hos de unge, eller om den ville have godt af et par justeringer…

Initiative Media har spurgt 7.500 unge i alderen 18-24 år på tværs af 15 markeder om deres syn på og omgang med brands i de sociale medier. Vi har opstillet syv insights om de unge på baggrund af undersøgelsen. Læs med og find ud af, om du har tænkt dem ind i din markedsføring.

1. Altid online

De unge bruger meget tid online, og de fleste kan hurtigt og nemt ”komme på”. 65 % har en bærbar computer og 41 % går rundt med en smartphone i lommen – og de er ikke bange for at bruge den.

Den unge generation, også kendt som The Reset Generation, er ikke, ligesom ældre generationer, ”medie voyeurs”. Jantelovens ”du skal ikke tro, du er noget” spiller ikke nogen rolle for de unge. De tweeter, poster og updater gladelig om, hvad de kan lide, og hvad der ikke falder i deres smag.

Et andet globalt studie i sociale medier dokumenterer de unges massive aktivitet online. Studiet, der er udført af søsterselskabet UM, viser, at 88 % af den unge gruppe bruger sociale netværk, 74 % poster kommentarer på diverse fora og 63 % blogger aktivt. Brands bør derfor som minimum overveje en online-tilstedeværelse på de sociale medier, hvis de ikke allerede er der.

2. Reklamekritiske – medmindre reklamen er cool!

Unge ser sig selv som reklamekritiske. Det hænger tæt sammen med ungdommens idealisme, de ønsker ikke at fremstå som personer, der blindt lader sig føre ind i et forbrug.

Alligevel viser flere undersøgelser, at hvis reklamerne er ”fede”, underholdende eller smarte nok, accepterer de unge dem. For at kunne markedsføres sig med de unges accept, er virksomheder derfor nødt til at tage pulsen på de unges onlineadfærd: Hvad ser de af videoer, hvad søger de på, hvad taler de om? På baggrund af resultaterne kan der så udvikles en specifik strategi, der afspejler både de unges interesser og brandets DNA.

3. Mobilen er livsnerven

Mobiltelefonen er i stigende grad det medie, de unge bruger mest tid på. The Reset Generation er opflasket med mobiltelefoner, og det stigende antal mobilfunktionaliteter og app’s, der udvikles, udvider hele tiden rammerne for, hvad man kan bruge sin mobiltelefon til.

De fleste virksomheder har meget at vinde ved at indregne mobilstrategi i markedsføringen og belønne folk for at bruge mobilen. Belønning for loyalitet vil få de unge til igen at vælge brandet, når de hiver mobilen frem for at foretage et nyt køb. Og så er mobilen det eneste medie, som er klistret til forbrugerne i alle døgnets timer.

4. Prioriterer familie og venner

Som beskrevet i artiklen Finanskrisen og de unge forbrugere (baseret på samme undersøgelse) er venner og familie det vigtigste i livet for de unge. De sociale medier er oplagte som en ekstra platform, hvor de unge kan dyrke og pleje forholdet til deres nærmeste – og det kan brands drage nytte af.

Med udgangspunkt i brandets egen forbrugerdatabase og ved hjælp af tredjeparts-teknikker som eksempelvis sociale medier, kan brands engagere databasens omgangskreds af ligesindede, venner og familie for at ramme det ønskede segment mere præcist.

5. Vægter ’value for money’ og troværdighed højt

De unge har ikke råd til at spilde penge på produkter, som ikke er afprøvet og godkendt. Mere end nogensinde før spørger de unge derfor sig selv: ”Hvad har jeg virkelig brug for, og hvilket produkt hjælper mig bedst?”.

Når de skal foretage nye køb, svarer 63 %, at det er vigtigst at få ”valuta for pengene”. 56 % vægter driftssikkerhed højest, og 54 % mener, det er vigtigst, at de kan stole på virksomheden bag produkterne. Brands bør derfor ikke glemme kvalitet og substans til fordel for sjov og ballade. Det kan også være en god ide, at tilbyde rådgivning og information og imødekomme de unges behov for hjælp og garanti.

6. Spørger netværket til råds

De fleste unge vil gerne rådgives om, hvad der giver mening for dem at købe. 34 % bruger deres social netværk, 33 % spørger andre til råds på fora og blogs, og 43 % konfererer sites, hvor andre forbrugere giver deres vurdering af diverse produkter.

Gode råd hentes også andre steder. 43 % siger, at venner og familie er ”meget indflydelsesrige”, når de unge skal beslutte sig for, hvilket brand/produkt, de skal investere i. Hver femte i alderen 18-24 år svarer desuden, at TV, brand events og mobile applikationer også har stor indflydelse på deres valg af produkter og livsstil generelt.

7. De unge vil i dialog med brands

Virksomheder kan vinde meget ved at vise de unge, at de lytter til dem. The Reset Generation vil nemlig gerne dele deres meninger om brands med folkene bag. 41 % kan godt lide den måde, brands kommunikerer til dem i dag, selvom det primært er one-way. 26 % læser eksperters kommentarer om brands og produkter, mens 20 % finder information om diverse brands i de sociale medier.

Halvdelen af alle adspurgte unge siger imidlertid, at deres interesse for brandet ville vokse, hvis de fik tilbuddet om at indgå i en direkte dialog med ”brandet”, og at de så også ville være mere tilbøjelige til at købe et produkt. 33 % svarer, at de helst ville i direkte dialog med virksomhederne om udvikling af nye produkter. 32 % vil gerne deltage i specielle brand events og 12 % så gerne, at de blev inviteret til at diskutere brandet eller dets produkter med eksperterne bag.

Summa summarum: Sæt penge af til sociale rammer – det betaler sig

Summen af indsigterne er, at de unge er på. De er på digitalt og socialt. Det er deres verden og hvis man som brand vil inviteres inden for, så gør man klogt i at skele til denne kultur. ”When in Rome…”, som man siger.

Brands bør derfor give forbrugerne bedre rammer til at gå i dialog med brandet, både før, under og efter, de erhverver et produkt. Ved desuden at belønne forbrugere, der nævner, diskuterer, deler og anbefaler deres brand, kan virksomhederne vinde både PR og indtægter.

For at nå ud til de unge, er brands dog først og fremmest nødt til at lytte. De unge giver højlydt udtryk for deres krav, kritik, bekymringer og anbefalinger online som offline. Denne viden om, hvad de unge foretrækker og afviser, er guld værd for brands.

De sociale medier åbner mulighed for at forbedre forholdet med nuværende forbrugere og skabe bånd til nye forbrugere. Formår man at gøre sig værdig til de unges bekendtskab på de sociale medier, vil de unge lytte, følge og anbefale ens brand, og så vil den virale bølge bære en et langt stykke videre.

Af: Frederik Bender Bøeck-Nielsen, Praktikant og gymnasieelev

Twitter, som er det mest trendy i USA for tiden, er kommet til Danmark. Om du ”Twitter” eller ej, så kender du helt sikkert fænomenet. Frederik anmelder Twitter og diskuterer sidens overlevelses chancer i Danmark.

Frederik er også selv forholdsvis ny når det gælder Twitter, men han prøver her at give et hurtigt indblik i, hvad Twitter kan.

Following & Followers

Idéen bag Twitter er at man skal kunne følge med i andres folks liv. Twitter er ligesom en forenklet version af facebook, hvor den eneste funktion der er, er at skrive status opdateringer. Hvis du er ny på Twitter, så starter du med at oprette en profil, og herefter går du i gang med at vælge hvilke mennesker du vil ”follow”. Man kan følge alle der har en bruger på Twitter, dine venner, firmaer, kendte mennesker osv. Der er to grunde til at folk vælger at lave en Twitter profil, for at fortælle folk om sit eget liv, eller for selv at følge med i andres liv. Oftest gør folk begge dele.

Hænge med de kendte

De mest populære mennesker at ”follow” på Twitter, er de kendte. På Twitter er det lettere at komme i kontakt med de kendte end det er på Facebook. Og det er der mange der godt kan lide. Mange bruger Twitter for at følge med i, for eksempel, en kendt sangers liv. Ved at ”follow” ham/hende, får de af vide hver gang hun ”Tweeter” og kan læse de tanker og andre ting han/hun vælger at dele med sine ”followers”.

Årsagen til Twitters succes

Ved første øjekast tænker mange mennesker måske; ”hvad skal jeg dog med Twitter, når jeg har facebook hvor jeg, udover at læse andre folks statusser, også kan kommentere billeder og bruge applikations.”. Men hvis man sætter sig lidt ind i tingene, så finder man pludselig ud af hvorfor det er at mange foretrækker Twitter frem for Facebook. Udviklerne af Twitter har fjernet ALT, og jeg mener ALT, unødvendigt. Efter du logger ind, kommer du frem til din ”startside”. Her kan du se de seneste ”Tweets”, som de hedder, fra dem du følger. Udover dette kan man se hvem man følger, og hvem der følger en selv. Som de kalder det på Twitter ”Following & Followers”. And that’s it.

Twitter vs Facebook

Den store debat omkring Twitter handler om hvorvidt det er bedre end Facebook eller ej. Efter mine erfaringer, er at vælge imellem Twitter og Facebook, det samme som at vælge mellem Pepsi og Coca Cola, eller Mac og Windows. Enten er du til det ene, eller til det andet. Twitter har sine fordele, og det samme har Facebook. Men i sidste ende bliver jeg nødt til at sige at jeg hælder mest mod Facebook. Det kan godt være at Twitter med vilje er enkelt, men jeg kan godt lide de udvidede funktioner der er ved Facebook.

Twitter er til den hurtige kommunikation – og ofte ikke med vennerne…

Twitter er smart og trendy, og hvis man ikke er på Twitter, så er man ikke med – men for mig virker Twitter for overfladisk. Det er lavet til folk der har travlt, og alligevel ikke for travlt til at opdatere, hvad det er de sidder og laver hver anden time. Jeg kan godt anbefale Twitter, hvis man synes facebook er for besværligt og har for mange unødvendige funktioner. Hvis man går mere op i at høre om de kendtes liv, end at skrive med sine venner, så er Twitter for dig. Ellers, så holder idéen ikke i længden. Jeg giver Twitter 3/5 stjerner i brugbarhed, og 4/5 i brugervenlighed.

Blogs… Hvad skal vi egentligt med dem? Blogs kan noget som ikke mange andre medier kan – de koncentrerer sig nemlig om det nicheorienterede og er repræsentant for de smalle interesser, som blomstrer på nettet.

Vores praktikant Frederik bruger eksempelvis blogs til at dykke ned i sin store interesse for musik. Læs med her, når han fører os gennem bloggenes jungle.

Hvorfor lige præcis blogs?

Det, der er så fantastisk smart ved blogs er, at de er gratis at lave. Dvs. at der findes en uendelig mængde af blogs på nettet om alle emner. Der er selvfølgelig en del, der er knap så godt ind imellem, men det meste er lavet af mennesker, der går meget op i deres blog, og bruger utroligt meget af deres tid på det.

En anden fordel er, at ejeren af bloggen kan gøre lige hvad han har lyst til. Der er ingen regler for, hvordan man skal skrive, eller hvad man skal skrive, osv. Derfor er sproget ofte meget sjovere og mere levende, end det du læser i lokalavisen.

Det er en persons følelser og tanker, om et givent emne, som man sidder og læser. Dette gør at du, så at sige, føler dig hjemme på en blog. I stedet for at journalisten skriver ud til en stor befolknings gruppe, så skriver han til. Du føler nærmest at du har en dialog med ham og det er en fed fornemmelse. At han har lavet bloggen for din skyld.

Blogs er nicheemners legeplads

På blogs kan du også finde ting som store nyheds– eller magasin-sites aldrig ville skrive om. Der er mange emner, der simpelthen ikke er populære nok til fx at kunne blive skrevet om på www.msn.dk.

På en blog, hvor bloggeren i teorien ikke tjener penge, er der plads til alle skøre og skæve emner – uanset mængden af tilhængere. For at der skal blive skrevet en blog om ”Vampyrer”, kræver det blot, at der er én person, der gider skrive det. Intet andet skal der til.

Blogs er supersmarte, da du kan have dem liggende som favoritter, og så kan du enten sidde og læse dem hver morgen (isteder for avisen?), eller bare en gang om ugen. Du går som regel ikke glip på noget på en blog. For alt hvad der nogensinde bliver skrevet, bliver gemt i en kronologisk rækkefølge. Af denne grund er der en del blogs, som jeg kun tjekker en gang om ugen. Så har der forhåbentligt hobet sig en masse materiale op, som jeg kan bruge til noget.

De blogs jeg læser er for det meste bare af ren interesse. Mange af mine venner går dog også op i de samme ting som mig, og vi er faktisk flere der læser de samme blogs. Så vi har altid noget at snakke om, når der har været et interessant indlæg på en af vores favorit blogs

Blogs er sød musik for mine ører

Jeg læser rigtig mange blogs om forskellige emner, men for det meste handler de om musik. Jeg har en meget bred musik smag, men genren, jeg lytter mest til er Hip Hop/Rap.
Der findes et kæmpestort og meget bredt udvalg af blogs om dette emne, men jeg har prøvet at samle dem jeg bedst kan lide, og bruger mest, og forklare, hvorfor jeg simpelthen elsker blogs.

For generelle nyheder indenfor denne genre kan jeg godt lide www.illvibes.com eller www.illroots.com. Begge hjemmesider poster både download links til nye sange, nyheder og videoer Her kan jeg få flere timer til at gå. Det der er fedt ved illvibes og illroots, er at jeg har fundet to blogs med et hold musikinteresserede unge mennesker bag, der kan lide lige præcis den samme slags musik som mig.

Når jeg klikker mig ind på en af dem, ved jeg præcis hvad det er jeg får. I stedet for at jeg skal sidde på store kommercielle hjemmesider og browse igennem tusindvis af undergenrer, og musik jeg ikke gider hører, så kan jeg gå herind og få præcis det, jeg bedst kan lidt med det samme.

Blogs giver mulighed for at følge bestemte kunstnere eller finde præcis det materiale, jeg leder efter

Når jeg sidder og hører og læser om ny musik, leder jeg ofte noget specifikt fra én bestemt kunstner. Her kan jeg godt lide http://www.lilwaynehq.com (Lil Wayne) og www.datnewcudi.com (Kid Cudi). Begge blogs er dedikerede til at informere, om alt hvad den givne kunstner går og laver.

Www.Leakjones.com er fed fordi der ikke er så meget bullshit. Der er ingen tekst eller lange beskeder fra bloggeren, kun ren musik med download links, opdateret flere gange om dagen. Jeg har selv skrevet tidligere, at det er tit er fedt at læse bloggerens tanker. Til tider er det dog bare en forhindring i at komme frem til den musik jeg rent faktisk gerne vil have fat i.

En blog der måske ikke hører helt hjemme på denne liste er http://synonymsforsound.blogspot.com. Musikken herpå er mere ovre i house eller electronic genren, og her finder du meget undergrundsmusik, som du ellers aldrig ville høre. Forfatteren bag er en af mine gode venner, som kun er 17 år gammel.

Gaming blog – en tidsrøver

Musik er dog ikke det eneste jeg læser om. Så når jeg ikke lige har lyst til det, så er det godt der findes sider som www.ign.com. Denne hjemmeside er ”kongen af gaming”. Her kan du finde alle nyheder fra spil universet, lige fra playstation 3 til gameboy. Hvis det ikke findes på IGN, så findes det ikke.

www.ign.com er måske ikke helt en blog som de andre sider, da der rent faktisk er et helt firma bag, med samme navn. Men det er sat op som en blog, og det de specialisere sig i er, at fortælle dig om de nyeste spil på markedet, og dem der ikke er udkommet endnu – samt al mulig anden information.

Jeg kan hurtigt fare vild på denne hjemmeside, og jeg siger altid til mig selv ”bare lige 10 minutter” – så kigger jeg på uret, og pludselig er der gået flere timer.

Frederiks yndlingsblogs:

www.illvibes.com (hip hop/rap)
www.illroots.com (hip hop/rap)
www.lilwaynehq.com (Lil Wayne)
www.datnewcudi.com (Kid Cudi)
www.youngmoneyhq.com (Young Money)
www.drizzyeffect.com (Drake)
www.thefader.com (hip hop/rap, alternative, indie)
www.eastofla.com (hip hop/rap)
www.stonesthrow.com (hip hop/rap, alternative, electro)
www.foolsgold.com (hip hop/rap)
www.djev.com (DJ-EV)

Af: Frederik Bender Bøeck-Nielsen, Praktikant og gymnasieelev

Teenagere er medienarkomaner – det er den almindelige opfattelse i dag, men ved du egentligt, hvordan det foregår i løbet af en helt almindelig dag i en gymnasieelevs liv? Hvis ikke, så læs med her!

Vi har her over sommeren haft fornøjelsen af at have Frederik som praktikant en uges tid. I den forbindelse har vi talt lidt med ham om, hvilke medier han bruger og hvorfor. Denne artikel er den første af tre, hvor Frederik vil fortælle om sine og sine venners medievaner.

Jeg er online fra morgenstunden og connected 24/7

Mandag morgen starter typisk ved en 7:15 tiden, når vækkeuret ringer. Jeg drikker et glas juice, og napper en banan på vej ud af døren. Har jeg ikke tjekket mit skema aftenen før, så bliver computeren også lige åbnet og jeg taster lynhurtigt ”www.lectio.dk” hvor jeg kan se al information om gymnasiet. I første modul bliver søvnen gnedet ud af øjnene og jeg gør mig langsomt klar til at lære noget.

Notesblokken ligger på computeren, så den bliver naturligvis tændt i de fleste timer. Imens jeg venter på noget at skrive ned åbner facebook sig helt af sig selv.
Selvom jeg lige er stået op og gik i seng kl.01:00 i går, så er det vigtigt at følge med i det sociale liv, og se hvad der er sket i cyberspace imens jeg har sovet. Et par statusser bliver ”liket” og chatten åbnes op for at se hvem der ellers er på. Det er det meste af klassen og resten af årgangen.

Mobilen er den korteste vej til alle mine venner

Der bliver chattet lidt hist og her, og jeg får lige spurgt Jakob om han er i skole og om vi ikke skal mødes i frikvarteret. Klokken ringer og jeg tager telefonen frem og ringer til ham.
Skal man have fat på nogen i frikvarteret, så er der ikke noget der hedder ”at gå rundt og lede efter dem”. Telefonen bliver straks hevet op af lommen og enten sender man en sms eller ringer. Der er ingen tid at spilde og hvorfor også gøre det, når man ved at man kan få fat på hinanden 24/7?

Venner, nyheder, musik, spil og underholdning– alt sammen et sted.

Hvis der ikke er fodbold træning, eller andet at lave efter skole, går turen hjemad. Computeren tændes endnu engang og den obligatoriske startside – facebook – popper op. Nu er det tid til den daglige portion af musiknyheder og computerspil. Mine yndlingssider ligger alle sammen som favoritter, så ikoner bliver klikket og åbner på hver deres fane. Med 10 faner, med 10 forskellige sider, er jeg klar.
Musik er en meget stor interesse. Jeg spiller ikke noget instrument længere, men guitaren har været en hobby, og der står da også både en akustisk og en elektrisk på værelset. Derfor er itunes også altid åbnet. Jeg går ind på en af mine yndlings spillelister, trykker play, og skruer op.

Nu er det tid til lidt nyheder. Jeg læser typisk Berlingske for nyheder. Alternativt læser jeg Politiken eller Ekstra Bladet og BT, hvis jeg er i sladderhumør. Jeg bruger dog for det meste MSN, hvis jeg gerne vil læse om de kendtes mange udskejelser. Herfra er det også nemt at tjekke sin hotmail, hvilket jeg dog kun gør, lidt over, en gang om ugen. Den meste kommunikation foregår over facebook eller telefonen – ligegyldigt om det er med mor og far eller vennerne.

Jeg køber og downloader dagligt musik. Mit itunes bibliotek tæller lidt over 10.000 sangen, men man kan aldrig få for mange. Hører jeg tilfældigt en sang i radioen, så hiver jeg telefonen frem og laver en note hvor jeg skriver navn og kunstner. På denne måde behøver jeg ikke gå og huske på alle mulige forskellige navne i hovedet. En gang om ugen går jeg så ind på youtube og hører disse sange. Er de rigtig gode, så køber jeg dem på itunes, er de bare OK, downloader jeg dem fra andre sider.

Blogs

Den meste musik jeg hører får jeg dog andetsteds fra. Jeg har en meget bred musiksmag, men favorit genren er rap/hip hop. Den smarteste måde at få nyheder inden for denne genre er helt klart blogs og derfor læser jeg en helt del af dem. Der findes mange forskellige, nogle er mere specifikke end andre.
Jeg bruger en del tid på at dyrke min interesse for musik på denne her måde. Ind imellem sniger der sig også en blog ind om gaming, som jeg også slapper af med ind i mellem. Uanset, hvordan det foregår så er der altid masser af faneblade åbne samtidigt, og jeg chatter, hører musik, læser lektier og tjekker blogs og facebook i et stort virvar. Jeg elsker blog og i mit næste indlæg kan I læse meget mere om dette.
En enkelt uge…

Hvis jeg bare en enkelt uge ikke kunne bruge min mobil eller computer ville det største problem nok være at jeg ikke ville kunne få fat på mine venner. Det er utroligt vigtigt for mig at være ”connected” og hele tiden have min telefon på mig. Mine venner ved, at hvis de ringer, så tager jeg den, og hvis de sender en sms, så svarer jeg inden for 5 minutter, medmindre der er noget galt.

Af: Christina Schaarup, Redaktør

I morges kunne man i Nyhederne se den socialdemokratiske medieordfører Mogens Jensen proklamere, at SF, R og S’ medieordførere ønsker, at Google skal betale et bidrag til den danske kulturscene gennem afgifter for at linke til danske sites. Det er simpelthen tåbeligt og helt urealistisk.

Også Mediawatch kan her i dag fortælle, at Mogens Jensen sammen med sine kollegaer i SF og R vil undersøge, om det er muligt at opkræve afgifter af søgemaskiner som Google.

De mener, at Google og andre søgemaskiner bør betale afgifter for at linke til dansk kulturindhold på nettet. De penge, der kommer ind fra afgiften, skal øremærkes kulturprodukter såsom danske film.

Hvis Google skal betale, hvad så med de forskellige sites – skal de også have pungen op af lommen?

Dette er bare endnu et eksempel på, at de danske medieordførere ikke forstår onlinemedierne. Selvfølgelig skal Google ikke betale for at linke til danske sider – sådan fungerer det bare ikke! Forventer de så også omvendt, at de respektive sites skal betale Google for at oprette linket?!

I Nyhederne var Mogens Jensens kommentar, at Google lukrerer på indhold, men det går jo begge veje: de respektive sites har heller ikke bygget hver deres egen lille søgemaskine fordi – ja det siger ligesom sig selv: Pointen er jo netop, at søgeresultaterne er samlede…

Alle sites listet på Google nyder godt af denne service, og for mange er det et mål i sig selv at rangere højt på Google og andre søgemaskiner. Hvordan skal folk ellers finde dig?
Bundlinjen er, at dét at være listet på Google er et gensidigt udbytteforhold, som der ikke kan tages penge for.

Drop jeres undersøgelse og ret pengene hen et sted, hvor der er brug for dem

I første omgang vil partierne dog have gennemført en redegørelse, som kan klarlægge, om det er praktisk muligt og tilladt at opkræve afgifter af søgemaskinerne på enten nationalt niveau eller inden for rammerne af EU.

Det kan vi hjælpe jer med – det duer ikke – drop det.Danmark har historisk levet højt på at være et land, der har dyrket den digitale udvikling blandt andet ved at pushe bredbånd og andre teknologier i den danske befolkning, og sørge for undervisning og adgang til IT i hele den danske befolkning. Vi er foran, fordi staten har hjulpet denne kultur og ikke fordi, den har søgt at bremse den.

Fordi USA er faldet af denne vogn under Bush, er de på nedad. Pas nu på, at det ikke også sker i Danmark.

Så kære Mogens Jensen og co. – Vær søde at gøre jeres forarbejde inden I kommer med denne slags tåbelige udmeldinger.

Af: Nina Langkilde, Account Director

De ændrede forbrugsmønstre i Europa er ikke en døgnflue – de er kommet for at blive. 69 % af de europæiske forbrugerne vil bibeholde ’nogle’ eller ’de fleste’ af deres indkøbsvaner skabt på baggrund af krisen, konkluderer international undersøgelse fra Mediabrands, Initiative Media. Krisen er derfor gået hen og skabt fremtidige trends, som er essentielle at kende til som brand.

Forbrugerne i Vesteuropa og USA viser tydelige tegn på permanente skift i deres mediaforbrug, indkøbsmønstre og holdninger til brands, og det er et resultat af forandringerne i verdensøkonomien.

Overordnet er disse trends de samme på tværs af alle de europæiske lande. Langt størsteparten af forbrugerne kommer altså til at bibeholde deres forandrede adfærd i fremtiden. Spørgsmålet er nu, hvor mange virksomheder tager denne forandring alvorligt, og hvor mange har indarbejdet dem i virksomhedens kommunikationsstrategi?

Ny adfærd bør betyde ny kommunikationsstrategi

63 % af de internationale respondenter i Mediabrands’s undersøgelse har været direkte påvirket af den økonomiske nedtur og har som resultat heraf ændret deres adfærd. For danske forbrugere er tallet 28 %. Selvom det er mindre er det stadig

væk næsten 1/3 af Danmarks befolkning.

Dette betyder et paradigmeskift indenfor kommunikation, der er værd at kende til. Og det er uagtet om det er informationskampagner fra det offentlige, markedsføring af luxusbrands eller services, der skal kommunikeres.

Forandrede forbrugerværdier betyder også nye muligheder for virksomheder

Det er ingen nyhed, at tilliden til store traditionelle institutioner er faldende, men at den er dalet med hele 50 % i forhold til 2008, er måske en overraskelse.

76 % stoler på familie og venner, 48 % tager anmeldernes/eksperternes udsagn for gode varer, og 43 % tror nu på brugergenereret indhold (blogs, fora, review sites osv). I denne økonomi kan et hotel have fået nok så mange stjerner af rejseselskabet – hvis brugeranmeldelserne er ringe, er dommen sat.

Virksomhederne med stærke brands er nødt til at forholde sig til dette. På den lange bane kan ingen forvente blot at tære på den gamle brandarv, og kommunikere som de hidtil har gjort.

Som det er sagt så mange gange før betyder det ændrede medierebillede større transparens, og derfor er virksomhederne nødt til at være troværdig og tro imod sine værdier, så brugerne opfatter brandet som autentisk. Kort sagt kan man ikke længere spise brugerne af med hvad som helst, og det gælder også offentlige og statslige organisationer ligeså.

Det økonomiske klima er med til at drive online platformene

Internettet er blevet omdrejningspunkt for denne åbenhed, og tidsforbruget på internettet er steget støt igennem de sidste par år. I Danmark alene er der kommet godt ½ mio flere e-handlere i forhold til 2007.

Den største stigning i internetforbrug i 2009 kom fra søgninger efter tilbud og rabatter, som selvfølgelig er i tråd med den finansielle situation. Derudover kan vi se, i 2009 sammenlignet med 2008 søger dobbelt så mange brugere målrettet efter blogs og fora om specifikke emner, før de køber en vare.

Vi bruger altså dobbelt så meget tid på at indsamle meninger fra andre personer før et reelt køb. Dette betyder nye muligheder for virksomheder til at udvikle og styrke deres forhold til deres forbrugere.

Forbrugerne har altid lyttet til venner, familie og eksperter men recessionen har øget dette fænomen og samtidig givet brands bedre muligheder for at skabe dialog på online platforme.
Det er meget enkelt: virksomhederne skal demonstrere, at de er på forbrugernes side gennem et større antal online berøringspunkter. Det er dyrt at lade være.

Du kan læse hele rapporten the Media Brands, Initiative Media; The Game Changer

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Augmented reality var på alles læber i 2009.  Selvom teknologien er ny og lidt usleben kan AR være en stor oplevelse for brugerne. Her er en liste med eksempler på, hvordan forskellige brands har brugt AR.

Styrkelse af traditionelle print kampagner

Ofte trykkes der en lille usynlig www adresse til et brand website på en printannonce. I stedet kan man med fordel forbløffe sine potentielle kunder med en teaser for ekstra indhold eller et eksklusivt tilbud, som de kun kan se ved at åbne AR indholdet.

Et af de første brands, der brugte AR var Mini Cooper og lancherede en kampagne på tværs af en række tyske bilmagasiner med en detaljeret 3D model af Mini convertible.

Også bade Best Buy og Wal-Mart har brugt AR I deres ugentlige udgivelser. Best Buy 3D fremhævede deres nye Twitterservice Twelpforce, mens Wal-Mart’s Your Zone 3D demonstrerede kreative muligheder for deres teenager møbellinje.

Brugerskabt indhold

Med et webcam og cool 3D grafik kan et brand gore det muligt for amatør filmskabere at skabe deres egen videoer.

I forbindelse med den seneste Harry Potter film skabte Warner Brothers en YouTube kanal. Her blev publikum inviteret til at skabe og oploade deres egen avancerede tryllemikstur konkurrence, hvor brugerne ved hjælp af AR teknologien kunne tilføje deres mikstur forskellige speciel effekts.

Facebook applikationer

Ved at skabe en AR applikation på Facebook udnytter man et aktivt publikum, som har let adgang til at dele og sprede kampagnen.
Eksempelvis skabte Kia “Go Hamster Go!” , som promoverede den nye Soul model. Applikationen var et interaktivt branded spil, som brugte ansigtsgenkendelse til at flytte spilleren direkte ind I spilmiljøet.

Prøv det før du køber det

AR kan også bruges til at lade forbrugeren prøve produktet før de køber det.

Dette har Ray Ban fx udnyttet. De lavede en applikation kaldet “Det magiske spejl”, som lader brugeren prøve flere forskellige solbriller foran computeren.

Xbox endnu ikke frigivne AR projekt Natal, lover også lignende funktion – blandt man andre funktioner. Natal giver nemlig lovning på, at du kan lægge dit klædeskab på din xbox, scanne din krop og prøve det hele virtuelt. Hvis dette kommer til at fungere orentligt kan vi se fremt til en helt ny slags online shopping som åbner helt nye muligheder for både sælgere og købere!

Tillægsværdi til fysiske produkter

AR kan også bruges en made at servere ekstra værdi for kunder, når de køber dit produkt.

Eksempelvis inkluderede Mattel web tags med hver af deres nye Avatar action figurer. På den måde fik forbrugeren ud over det fysiske legetøj også karakterens biografi og animationer online. Holder man to Avatar action tags foran webcammet samtidigt vil de begynde at interagere, hvilket også opfordrede til køb af flere figurer eller at børn delte oplevelsen med deres venner.

Nedenfor kan du se en række andre AR kampagner til inspiration:

Molsons ølflaske

Svampe Bob

Star Treck film

Gamer District9

Chris Angel Mind Freak

Af: Peter Sevel, Kontaktdirektør.

Efter den seneste tids turbulens i diverse industrier, er det nu blevet mediernes tur til at mærke effekten af finanskrisen.

Efter flere års fremgang tyder alt nu på, festen er ved at være slut for spillerne på annoncemarkedet. Den finansielle krise kommer til at ramme medierne hårdt, fordi annoncer er noget af det første virksomhederne sparer væk. For første gang i fem år forventer mediebureauer landet over, at annonceindtjeningen vil falde. Således spår flere store mediabureauer, som Journalisten.dk har talt med, at et fald på annoncemarkedet vil nå op mod ti procent. Mediernes annonceindtjening har ellers været støt stigende siden år 2003.

Mediebureauerne vurderer, at krisen vil ramme mediegrupperne forskelligt. Forventningen er, at TV vil opleve en mindre nedgang end fx printmedierne. Det skyldes bl.a., at det er lettere at måle effekten af kampagner på TV, og derudover er der mange reklamer på TV for varer, som forbrugerne også efterspørger, selv om der er finansiel krise.

 ”Folk skal stadig have ost, mælk og vaskepulver. Den type annoncører vil stadig kæmpe om at være synlige. Men der vil også være annoncører, der skal forsvare deres bundlinje, og derfor vil annonceindtjeningen på TV også falde,” siger kontaktdirektør i Initiative Universal Media Peter Sevel til Journalisten.dk.
 Vi vil snarligt følge op på, hvordan hvert medie rammes af finanskrisen.

Kilde: Journalisten.dk

Se programmet på: www.fagfestival.dk

 
180 medvirkende. 90 sessioner. 2 dage. 1.400 gæster. Programmet til Fagfestival 08 ligger nu klart og er større end nogensinde før. En blanding af journalistik, mediepolitik, design, foto, nye medier og andre centrale emner er bragt på banen den 9. og 10. november i Odense Congress Center med konkrete eksempler, analytiske foredrag og paneldebatter fra folk i branchen. To debatter lægger fokus på hhv. mediejournalisterne og mediepolitikerne.

Med titlen ’Kunsten at kontrollere den fjerde statsmagt’ vil lektor på SDU’s Center for Journalistik Peter Bro kontrollere kontrollanterne i form debat med af fem journalister med medierne som stofområde: Ole Nørskov (MediaWatch), Poul Funder Larsen (Børsen), Jakob Elkjær (Journalisten), Lasse Jensen (DR) og Marie Louise Sjølie (Politiken).

Og når det handler om mediepolitikken, har Fagfestival 2008 indbudt Christiansborgs medieordførere for at svare på, hvor medie-Danmark bevæge sig hen. Hvordan vil politikerne tage fat i de mest essentielle og aktuelle spørgsmål, når det gælder mediernes fremtid, og på hvilke områder er politikerne uenige om udviklingen i de danske medier? Det bliver Ellen Trane Nørby (Venstre), Henriette Kjær (De Konservative), Holger K. Nielsen (SF), Karin Nødgaard (Dansk Folkeparti) og Mogens Jensen (Socialdemokraterne) spurgt om.

Kilde: DDF/Pressenshus.dk