Af: Johan Wang, Community Manager

Internetfænomenet “memer” kan bedst beskrives som koncepter, der spredes via nettet og især via de sociale medier. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad memer er; hvad kan de, og kan de bruges til noget set ud fra et virksomhedsperspektiv?

Memer består kort fortalt af et billede og typisk også en billedtekst, som tillægger billedet en pointe. Der er ikke nødvendigvis en logisk sammenhæng mellem billede og billedtekstens pointe – og det er det, der gør memerne sjove.

Billederne bliver uploadet af almindelige brugere, oftest på sociale fora som Reddit, 4chan og Imgur, som er online fælleskaber, der har humoren som drivkraft. Fællesskaberne videreudvikler herefter andre brugere på billedernes betydning.

Da memet var baby

Et af de første internet-memer, der rigtigt hittede, var The Dancing Baby, som de fleste sikkert husker fra slutningen af 90’erne. Dette mem havde ingen billedtekst, men blev brugt i et væld af pudsige sammenhænge.

Memers karakteristika og udformning ændrer sig konstant i takt med deres voksende popularitet, og i dag har de fleste memer en skør billedtekst tilknyttet.

Opdrag på folk med Good Guy Greg

De mest succesfulde memer udvikler en ”fastlåst” personlighed med tiden. Det vil sige, at det bestemte billede altid har det samme budskab. Brugerne videreudvikler herefter en række associationer til dette budskab og producerer flere jokes med det pågældende billede. For at illustrere dette fænomen, er her en række eksempler på denne type memer.

Memet med Good Guy Greg bruges til at tilkendegive en holdning, om hvordan en god ven opfører sig. Memet bruges som ren underholdning, men giver samtidig kan den bruger, der giver billedet sin egen billedtekst, muligheden for at kommentere på en bestemt situation – fx hvis han har lånt penge ud og ikke fået dem igen.

Badass over here – en sarkastisk hentydning til folk, der gør sig selv til mere end de er

Dette mem opstod, da en bruger tegnede astrofysikeren Neil deGrasse Tysons gestikulering under en diskussion om Isaac Newton. I starten var den tilhørende tekst ”I didn’t do it”, men efter at have været under kærlig behandling af andre brugere på de sociale medier, er teksten endt med at være den, du kan se på billedet herunder.

Dette mem bliver brugt til eksplicit – og på en sjov måde – at fortælle folk, at de spiller liiiidt for smarte.

Old-spice mem – et eksempel på et corporate-mem

Der findes ikke så mange korporative memer, men her et eksempel på, hvordan memer kan bruges til at forlænge en reklamekampagne viralt. I 2010 lavede Old Spice den meget succesfulde kampagne ”I’m on a horse”. Kampagnens effekt og punchline lever stadig i bedste velgående, og det skyldes især, at reklamens hovedperson er blevet et mem.

Den korporative værdi

Old Spice har personificeret deres budskab med manden fra reklamen, og onlinefællesskaberne puster ekstra liv i karakteren, når brugere laver deres egne tekster til billedet. Det betyder, at forbrugerne bliver eksponeret for Old Spices kampagne i en meget længere periode end andre succesfulde reklamefilm.

Hvis du har en genkendelig karakter til at repræsentere din virksomhed, kan du overveje selv at tage initiativ til at “memeliggøre” karakteren for at forlænge dine kampagneaktiviteter og lade den blive en del af den ”random  fun”, internettet genererer.

Karaktererne Wupti-Pede eller Viasats havenisser kunne muligvis blive succesfulde memer, der kunne repræsentere deres respektive brands på de sociale medier.

Udfordringen med memer er, at de ikke kan kontrolleres. Overvejer man således om ens virksomhed selv skal være initiativ-tager og producere et korporativt mem, skal man huske på, at memets betydning hurtigt kan blive ændret af kreative hoveder i de online sociale fællesskaber.

Af: Claus Svanholm, Mobile Manager og Jeppe Lamm Nielsen, Interactive Account Manager

Kilder i det engelske medielandskab kom onsdag med en meget interessant nyhed. Der er rygter om, at Apple  – og måske Google -  er i markedet for at købe sig rettighederne til Premier League Live fodbold i UK.

Som de fleste nok ved er fodbold STORT i UK, og der er vel ingen tvivl om, at Apple mener, det kunne være interessant at være ene-leverandør af live Premier League bold i UK. På den måde kan de tilbyde eksklusivt indhold over deres Apple TV platform ved hjælp af streaming over nettet, og dermed lokke en bunke nye brugere til deres TV platform. Spørgsmålet er så om englænderne er villige til at modtage deres elskede fodbold-kampe via en set-top boks der er sat til internettet, frem fra som vanligt ved hjælp af satellit-TV og kabel-TV. Omvendt bringer det også helt nye muligheder, bl.a. i form af visning af livekampe på iPhones og iPads.

Nye muligheder

For annoncørerne giver det helt nye muligheder og skaber samtidigt et par spørgsmål. Hvor klassisk TV-annoncering i dag kan karakteriseres som one-to-many markedsføring, kan annonceringen på eksempelvis Apple TV og Google TV blive langt mere personligt og relevant. Dette vil ske, da de to giganter kender deres brugere og deres vaner så godt, at de kan levere langt mere målrettet annoncering. Når TV og internetmediet smelter sammen må der samtidig opstå nye annonceformathybrider hvor man kan udnytte nogle af de segmenteringsmuligheder som kendes fra nettet.

Altså vil jeg få en type reklamer i pausen i min fodboldkamp, mens min nabo vil se nogle andre, og der vil opstå helt nye muligheder for annoncering på tværs af devices (eksempelvis en koordineret AppleTV og Iphone-annoncering).
Omvendt kan det blive yderst kaotisk for TV-seerne hvis et enkelt firma får ene-rettighederne på bl.a. live sport i fremtiden. Skal man i fremtiden være tvunget til at eje, et Apple produkt for at se live Premier League? Eller skal man have Google TV for at kunne se eksempelvis en ny sæson af The Office?

For de traditionelle TV-distributører, såsom kabel-TV selskaberne YouSee, Viaplay og Stofa må ovenstående også give en vis form for panderynker. Hvis firmaer som Apple og Google kan forhandle sig til store sportsbegivenheder, vil det kun være et spørgsmål om tid, før de også kan vise TV-kanaler som dansk TV2, MTV og Discovery. Dette kan meget vel betyde store omvæltninger for hele TV-branchen, ligesom vi har set det med musikindustrien.

Hvor annoncørerne skal købe deres reklameplads i fremtiden?

Spørgsmålet er oppe til diskussion: Er det indholdsproducenten, tv kanalen, platformen(eksempelvis Viaplay og Yousee), eller er det hos deviceproducenten? Det ser ud til at Google, Apple og Samsung (med deres Smart TV) har taget de spæde skridt i forhold til at springe kanal og platform over i værdikæden. Man kunne sagtens forestille sig, at Apple lod  indholdsproducenter få muligheden for at komme ud til den brede masse mod et mindre fee (som vi kender det fra Itunes).
Omvendt har de store tv kanaler så stærke brands, at det er svært at forestille sig et TV-marked uden egentlige programflader.

Tre mulige bejlere

Der er i dag yderligere tre mediekoncerner på markedet, der er interesseret i selvsamme fodboldrettigheder. Det er amerikanske ESPN, Al Jazeera Networks samt B SkyB, der blandt andet står bag Sky Sports-kanalerne, og som allerede har rettighederne i dag. Alle disse bejlere er kendt som ’traditionelle’ TV selskaber, der sender via kabel og satellit, men de har dog også mulighederne for at vise deres produktioner via eksempelvis egne apps. Til gengæld har de langt fra så meget data om deres brugere som web-mastodonterne, hvilket på længere sigt kan gøre det sværere for dem at tjene pengene ind på masseannoncering, hvis – og når – de kommer i konkurrence med Apple eller Google .

Af: Julie Jürgensen, Reserach Manager, og Mette Vinther Lybeck, Research manager

På de sociale medier deler brugerne deres præferencer, holdninger og frustrationer med hinanden, og det genererer automatisk en stor mængde data om brugerne. Research-afdelinger kan skabe vigtige insights om brands ved at analysere de samtaler, brugerne har med deres venner og bekendte online.

Forbrugerne bruger i stigende grad deres netværk til at udveksle meninger om produkter og virksomheder. En stadig større del af disse meningsudvekslinger sker på blogs, fora, Facebook og Twitter, og det har fået virksomheder til at øge deres fokus tracking af samtaler på de sociale medier.

Det er blevet meget lettere at overvåge dit brand

Takket være de seneste års massive udvikling af trackingsystemer, er det i dag betydeligt lettere at overvåge diskussioner på internetsider, end det har været tidligere. Som brand kan du nu følge dagligdagssamtaler, hvor dit brand indgår, og opdage, hvad forbrugerne siger om din virksomhed og dine konkurrenter i real time og helt uden filter.

Der findes i dag systemer, som kontinuerligt overvåger de sociale medier på tværs, og som endda er i stand til at tolke, om samtalerne er positive eller negative. Du får altså mulighed for at reagere på eventuelle problematikker, som forbrugerne diskuterer i forbindelse med dit brand. Det åbner for en form for ”styring” af samtalerne online – og det er en helt nye måde at brande sig på.

Research afdækker de bagvedliggende motiver

Selve overvågningen af de sociale medier er kun en lille brik i indhentningen af ny viden om dit brand. Det er naturligvis afgørende at kunne analysere og forstå forbrugerne og de samtaler, de fører med hinanden.

Derfor er det alfa omega for brands at alliere sig med research-teams. Ved at krydse og analysere data om onlinesamtaler kan research-afdelinger nemlig afdække de bagvedliggende motiver for, hvorfor forbrugerne siger, hvad de siger.

Dét er interessant viden for brands, for disse insights om forbrugerne kan bruges til forretningsudvikling, produktudvikling og justering af markedsføringen.

Inden du går i gang med social media tracking

Før du kaster din virksomhed ud i nye online-aktiviteter er det en god idé at undersøge, hvor på internettet dit brand befinder sig. Så ved du, hvor du bør være ekstra opmærksom på omtale. Er der eksempelvis specifikke blogs eller informationssites, hvor din virksomhed ofte bliver nævnt? Er der enkeltpersoner, medier eller journalister, der skriver meget om din virksomhed?

Du bør desuden overveje, hvad din målsætning med overvågningen af de sociale medier er, inden du begynder at overvåge. Vil du se, hvad Facebook-brugerne taler om i samtaler, hvor dit brand bliver nævnt? Eller vil du måle succesen af din nye virale marketing kampagne?

Tættere på forbrugeren end nogensinde før

Brands har aldrig før haft mulighed for at komme så tæt på forbrugerne, som de kan nu med social media tracking. Selvom det stadig er et forholdsvist nyt indsatsområde i markedsføringsøjemed er vi ikke i tvivl om de muligheder, der ligger i tracking af forbrugernes samtaler med venner og bekendte.

Med den rigtige strategi og en skarp researchafdeling kan brands producere værdifulde insights om deres forbrugere, som de ikke ellers ville kunne få adgang til.

Af: Anders Larsen, Head of interactive

I torsdags præsenterede TV2 deres priser og betingelser for 2012 ved arrangementet MediaTalk 2011.

Manglende online fokus

Hos IUM undrer vi os igen i år over TV2’s manglende content-strategi på online-strategien. De brugte ikke mindre end 22 minutter på at fortælle om deres programstrategi for 2012. Det ser rigtig spændende ud, men på online blev vi spist af med 30 sekunder om deres tiltag.

Det er lidt skuffende, at en af de store spillere i det danske mediebillede tilsyneladende har så svært ved at tænke i nye baner, når det kommer til online-content. Vi ved godt, at TV2 historisk set ikke har været frontløber på onlinedelen, men det kunne da være rart, hvis de bød lidt ind. Man kunne eksempelvis i en sådan præsentation med fordel bruge mere tid på at vise, hvordan de forskellige programmer kunne leve videre online.

Fjerner ”luk knappen” på WebTV

Lidt nyt er der dog sket. TV2 har som det første medie i DK valgt at fjerne ”luk knappen” på WebTV-spots under 10 sekunder. Vi er spændte på at se, hvad det gør ved brugernes adfærd på WebTV på tv2.dk. Et stort ønske herfra er, at TV2 tog skridtet fuldt ud fjernede luk kanppen for WebTV-spots op til 20 sek. Der bliver desværre endnu ikke produceret specifikke WebTV-spots i Danmark. Derfor vil det oftest være tilpassede TV-spots, der arbejdes med, og det er sjældent, at disse findes i versioner under 10 sekunder.

TV2 har uden tvivl det bedste kvalitet på online TV-content i Danmark. Derfor bør de være med til at drive markedet på denne front for, hvis TV2 ikke kan få deres brugere til at se deres WebTV pga. 20 sekunders WebTV-spots, der ikke kan lukkes ned, så kommer modellen nok aldrig til at fungere for de brede medier i DK.

Sænker prisen og hæver kvaliteten

Efter vi har kigget priserne igennem, ser det ud til at TV2 går 2012 i møde med en aggressiv prissætning. De sænker prisen på stort set alle deres onlineprodukter, samtidig med de garanterer, at man som annoncør kun betaler for de visninger man reelt får.

Dette synes vi er et meget interessant og naturligt træk fra TV2s side, da det bringer to deres af deres største fordele i spil – ”længden” på deres site og antallet af bannervisninger pr. sidevisning.

TV2 har sammen med MSN de ”korteste” indholdssites på 2-3 skærmbilleder med kun 3-4 bannervisninger pr. sidevisning, hvorimod dagbladenes sites typisk er noget længere og har dobbelt så mange bannervisninger pr. sidevisning.

IUM hilser dette tiltag meget velkomment, og vi er meget spændte på, hvad markedet og ikke mindst dagbladene siger til dette træk fra TV2 side.

En samlet vurdering

Samlet set er der mange gode tiltag fra TV2 på online-delen, især intiativet med at hæve visningskvaliteten og sænke prisen er væsentlig forbedring, som mange af deres konkurrenter kunne lære noget af.

Desværre levnes der fortsat meget tilbage at ønske – særligt i forhold til deres fokus på dette område udadtil.

Vi savner at se TV2 som en progressiv og toneangivende spiller på områder, der går ud over de mere tekniske og formelle rammer.

Fremadrettet håber vi på mere kreativitet og åbenhed ift. anderledes løsninger. TV2 har uden tvivl indholdet til det, men mangler viljen.

Af: Katrine Grandahl, Interactive Account Manager

Urban har meldt ud, at de vil opgradere deres site urban.dk, men ellers gør de danske gratisaviser overraskende lidt ud af deres online-versioner. Hvad er avisernes strategi? Satser de bevidst kun på deres printmedier, eller tør de ikke prøve kræfter med de store nyhedsmedier som EB.dk, BT.dk og B.dk?

Gratisaviserne befinder sig i dag uden for top 50 på FDIM’s officielle liste over, hvor mange der har besøgt de danske internetudgivelser i sidste måned. Første gratisavis på listen er 24timer på plads nr. 77, MetroXpress finder man på plads nr. 138 og Urban ligger helt nede som nummer 206.

Svært at få øje på gratisaviserne inden for det digitale univers

24timer.dk er med lidt mere end 3 % dækning i målgruppen 15+ det største site af de tre. Det er da skræmmende?! Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der læser gratisaviserne, men det er stadigvæk ikke en dækning, som er interessant for annoncører.

Når vi ser på affiniteten, så har både 24timer og Urban lidt bedre fat i kvinderne, men det er ikke noget, aviserne ser ud til at udnytte rent strategisk.

Set fra vores synspunkt er den største udfordring for gratisavisernes websites, at de ikke har noget unikt at tilbyde; de kæmper mod de store bladhuse, der har masser af content at byde ind med. Så hvorfor udnytter gratisaviserne ikke deres force; at de har masser af læsere? Den synergi, de kunne få i samspil med deres printmedie, ville gøre underværker for deres online-versioner.

Urban.dk varsler nye tider

Urban har som nævnt annonceret, at der nu kommer en ny og forhåbentlig mere interessant online-version. Urban vil med det ”nye” urban.dk stadigvæk holde fast i at være det foretrukne medie for de unge, de studerende og pendlerne. De vil have fokus på bylivet, musik og kultur og er ikke bange for at satse og se tingene fra en alternativ vinkel.

Deres fokusområder er populære emner online, så det burde være nemt for dem at skaffe brugere til deres site.

Når det er sagt, så har urban.dk lige nu en forsvindende lille dækning på 0,47%. Den varslede opgradering skal med andre ord virkelig være i en klasse for sig, hvis den skal løftede niveauet og dækningen for den pressede online-version.

Det er tydeligt, at det er de unge, som alle tre gratisaviser har fat i, men det er stadigvæk en skræmmende lille dækning, der er at finde på alle tre medier.

Ingen nyheder i weekenden

Til min store overraskelse har jeg i forbindelse med min research til denne artikel opdaget, at hverken 24timer eller Urban opdaterer deres nyhedsindhold i weekenden. Som læser og informationssøgende giver det mig ikke mange argumenter for at blive ”fast” bruger af deres online medier.

Aviserne bliver nødt til at tage online-regler såsom “at være opdateret” seriøst, hvis de vil have brugere til deres onlineportal. Opfordringen herfra lyder derfor: Brug flere ressourcer på at skaffe brugere. I har dem i jeres printversion, I ”taler” allerede med dem, I leverer populært content – få dem nu over på jeres onlineportal!

Af: Søren Koch, Head of Search

Google Wallet blev officielt introduceret til det amerikanske marked i mandags. Google Wallet er tænkt som en erstatning for din tegnebog, men hvordan virker det, og kommer det til Danmark? Det ser vi nærmere på i denne artikel.

Google har som mission at gøre livet lettere for os alle sammen, og nu har internetkæmpen besluttet at gøre det lettere for os forbrugere at handle med vores mobiltelefoner.

Google har derfor indledt et samarbejde med Citi-Mastercard om at skabe en Google Wallet, mens Visa har erklæret, at de vil støtte produktet.

Inden vi går mere i detaljer, kan du tage et kig på den officielle introduktionsvideo fra Google selv. Her er Google Wallet:

Sådan virker Google Wallet

Google Wallet virker på følgende måde: Du får en lille kommunikationsenhed, kaldet en NFC-chip (Near Field Communication). Den kan fx have form af et lille klistermærke, og den sætter du eksempelvis på bagsiden af din telefon.

Når du vil foretage et køb, bruger du NFC-chippen som betalingsmiddel ved at føre chippen forbi en NCF-læser; så er transaktionen udført.

Chippen overfører din betalingsinformation, når du har behov for det i supermarkedet, i taxaen, i bussen, i tøjbutikken og så videre. Ydermere gemmes dine kvitteringer på din mobil, hvilket er en service, de fleste kunder (og miljøaktivister) vil byde hjerteligt velkommen.

”SingleTap” – slut med stakkevis af loyalitetskort

Betalingsmetoden er nem og cool. Alligevel er det ikke som multikreditkort, Google forventer, at Google Wallet vil få sin største succesoplevelse.

Det er i stedet med den funktion, der kaldes ”SingleTap”, som er et program, der kombinerer rabatkuponer, værdikuponer, loyalitetskort og betaling i et enkelt ”tap”.

Er du registreret som loyalitetskunde, eksempelvis i et supermarked, vil dine køb automatisk blive registreret på loyalitetskortet, når du foretager transaktionen. Dermed er det slut med at rende rundt med en masse loyalitetskort til diverse forskellige butikker. Nu, efter kuponer igen er blevet introduceret i dansk markedsføring, vil Google altså gøre det en hel del nemmere for forbrugerne at indkassere rabatter og tilbud.

Styr på sikkerheden

Men hvad med sikkerheden, tænker du nok. Er det lige så sikkert som at bruge mit Dankort?

Google Wallet virker kun, hvis din skærm er tændt og låst op. Hvis du ikke har brugt din Wallet-app i et stykke tid, vil du også blive bedt om at taste en sikkerhedskode. Google har desuden bygget et ekstra sikkerhedslag på, som skal sikre, at din konto ikke bliver misbrugt – så sikkerhed er der nok af.

American Express, Discovery og Visa har alle solgt deres NFC-rettigheder til Google. Næste skridt er at få alle pengeinstitutterne med på vognen. Dog skal man huske, at det endnu spæde marked for NFC er yderst konkurrencepræget, og der findes andre spillere, som fx Apple, PayPal og flere kreditkort, som gerne vil udbyde løsningen. Så NFC er endnu ikke landet sikkert i Google Wallets kurv.

Kommer Google Wallet til Danmark?

Googles idé er, at bygge et system, som andre kan bruge og bygge videre på, hvilket jo virker som en ganske fornuftig tilgang. Det kunne være spændende, hvis en eller flere danske udbydere fik lov at tage Google Wallet i brug herhjemme, men det ville nok kræve en længere sagsbehandling fra det danske finanstilsyn.

Indtil videre må vi derfor nøjes med at følge Google Wallets indtog i USA på behørig afstand. Man kan jo lade sig underholde af følgende klip imellemtiden…

Af: Christian Strand, Chief Innovation Officer

Lucky number 7… Cool stuff we like er nået til nr. syv i rækken og byder i denne omgang på noget for enhver smag. Om du er ornitolog,  kick-bokser eller noget midt imellem, så har vi hevet noget op af posen, som med garanti vil fange netop din interesse!

Pop kultur

The Muppet Show er på vej tilbage. De udgiver nu et album med alle de gamle klassikere fortolket af en række af nutidens store indie og alternative navne. Du kan købe albummet ”Muppets: The Green Album” i iTunes eller se den første musikvideo der er sluppet ud, hvor OK Go bliver revet rundt af Kermit, Fozzie, Gonzo og alle de andre på ”Muppets Theme Song”.

Det var i øvrigt OK Go, der for nogle år siden havde et stort Youtube-hit med deres ”Here It Goes Again”- bedre kendt som ”Treadmill Song”. Bandet har, udover en fed og særegen lyd, en historik for at lave nyskabende og mere anderledes musikvideoer, end alt det andet mainstream Mette Medium arbejde vi ser derude… Nyd f.eks. også ”This Too Shall Pass”, skudt i et ‘take’, sammen med Notre Dame University’s marching band.

Technology Highlights

Vi her i Cool Stuff We Like tidligere berørt touch screens, hvor du kan føle teksturen af det du ser. Nu er Omnifier, som er et overlay du kan iklæde din iPad, hvis du er synshæmmet, kommet på markedet. Ved hjælp af små gasmolekuler der reagerer på lyset i iPad’en, kan synshæmmede nu føle hvad der sker på deres iPad.

Marketing Innovation

Stress og ”commuter rage” er hverdagen for mange pendlere i Shanghais metroer og toge. Adidas har derfor lanceret en kampagne, hvor de på en lang række stationer i den kinesiske millionby har installeret sandsække, som frustrerede pendlere kan afreagere på, og samtidig bruge pendlertiden til motionstid. Adidas markedsfører sandsækkene som verdens første reklamer du kan sparke og slå på.

Starbucks Coffee er begyndt at ‘bundle’ kaffe med mobile apps…ikke deres egne apps, men de apps der i forvejen hitter i AppStore. Første give away er Shazam Encore der ellers koster 6$ i AppStore, og mon ikke Starbucks blot er første bølge af brands, der kommer til at give apps væk som en del af deres loyalitetsprogram. Jeg tror det!

Viral of the Week

DC Shoes slår I ugens virale film alle rekorder for, hvor lang tid en viral film kan vare og stadig være spændende nok til at se til ende. En viral film skal vare max 1 minut, vil de fleste kommunikationseksperter nok sige.

Fint nok, men det er DC Shoes så rimelig ligeglade med. I deres ”Ken Block’s Gymkhana Four: The Hollywood Megamercial” følger vi co-founder og chief brand officer, Ken Block i hans tunede Ford Fiesta rally bil gennem Universal Studios over…9 minutter og 16 sekunder.

Ok, du skal nok være lidt bilinteresseret for at holde interessen hele veje, men gi’ den en chance…det er et studie i, hvordan du subtilt sætter dit brand i scene for adrenalin junkies.

Innovations Pick(s)

Fremtiden er nu! Det er den i hvert fald i Paris-Orly Airport i Frankring, hvor de i øjeblikket tester Minority Report agtige virtuelle boarding agents, som ønsker dig en Bon Voyage og viser en række brugbare informationer om gaten, vejen derud osv.

For at blive i lufthavns-genren, så er den russisk opfundne Sleepbox måske fremtiden for trætte rejsende i transfer. Sleepbox’es findes allerede i Moskvas Sheremetyevo International Airport, og er efter sigende på vej til en række andre lufthavne rundt omkring i verden. Ligesom et helt hotel, udelukkende sat sammen af Sleepbox’es i bedste LEGO stil, er på vej i Moskva.

Other Cool Stuff:

8 timer i Brooklyn i super-super-super-slow – Så er der lidt til hipsterne.

Sony kikkert med video kamera – Nogen gange ville man bare ønske man var ornitolog!

The rise of QR codes – They’re here, they’re square – Get used to it!

Origami ur – Er der nogen der ved, hvad klokken er?

Spotter du noget stuff, der er så cool, at vi bør tage det op her på Frontbox, så send os en mail påcst@ium.dk eller post det under kommentarer.

]]> http://www.frontbox.dk/2011/09/21/cool-stuff-we-like-7/feed/ 0 http://www.frontbox.dk/2011/08/03/der-shoppes-mere-via-mobilen-rid-med-pa-b%c3%b8lgen/ http://www.frontbox.dk/2011/08/03/der-shoppes-mere-via-mobilen-rid-med-pa-b%c3%b8lgen/#comments Wed, 03 Aug 2011 11:07:27 +0000 Christina http://www.frontbox.dk/?p=4563

Af: Frederik Jespersen, Interactive Performance Manager, fje@ium.dk

De seneste tal fra Dansk e-handelsanalyse viser, at flere er begyndt at shoppe med mobilen. Hos IUM mener vi, at annoncørerne bør forholde sig til tendensen og ride med på bølgen – navnlig fordi omkostningerne for at være med er overskuelige.

12 % af danskerne har handlet via mobiltelefonen i den seneste måned mod 7% på samme tid sidste år. Selvom der stadig er tale om en minoritet, kan det godt betale sig at ride med på bølgen og få nogle værdifulde learnings fra start.

Retail-shopping på mobilen vinder frem i udlandet

I artiklen Cool Stuff We Like så vi et pragteksempel på, hvordan linket mellem outdoor og shopping via mobilen kan etableres, i form af Tesco Homeplus casen i Sydkorea, som vandt en Grand Prix i Cannes. Se casen her eller se den på din mobil ved at scanne QR-koden herunder.

Der er nok et stykke vej endnu, før det vil give mening at lave lignende i Danmark. I dag tæller de mest besøgte handelssteder på mobilen DSB, Telmore, CDON, Ebay og Amazon, og det er de unge, som er overrepræsenteret, når vi snakker handler via mobilen.

Gør det lettere for brugeren at handle via mobilen

Når der i Dansk e-handelsanalyse spørges ind til, hvorfor man ikke bruger mobiltelefonen til at handle, er der 41%, der mener, at det er lettere at handle via en pc. Der er altså tale om en kanal, der er ved at modnes, men som stadig har sine udfordringer. Man kan imødekomme denne primære udfordring ved at gøre det lettere for brugeren at foretage et køb.

Der findes leverandører, som har udviklet applikationer til de fleste webbutik-løsninger, hvor man som annoncør kan installere et program, som tilpasser webbutikken til mobilen. Der kan herefter drives trafik til den mobile udgave af webbutikken via QR-koderne.

For dig som annoncør betyder det, at du blot skal implementere en QR-kode i annoncen, når du laver en normal printindrykning. QR-koden linker mobilen direkte til den “hylde” i webbutikken, hvor forbrugeren kan købe det eller de produkter, der annonceres for.

Webutik på mobilen kan være økonomisk overskueligt.

Det lyder umiddelbart som en dyr løsning, men selve opsætningen kan klares for et mindre beløb. Fremadrettet betaler man som annoncør en procentdel af indkøbskurvens størrelse af de køb, der genereres via løsningen.

Løsningen gør op med den primære udfordring, idet vi netop gør det let for brugeren at foretage købet via mobilen. Samtidig kan vi tracke på de enkelte annoncers respons, og det vil kunne udnyttes i markedsføringstiltagene fremadrettet. Ydermere får man mulighed for at tilegne sig nogle learnings omkring denne kanal, inden den for alvor bliver udbredt.

Såfremt I har interesse for dette og ønsker yderligere information, er I velkomne til at kontakte IUM.

Af: Søren Koch, Head of Search

I går i Markedsføring kunne man læse, at Google havde lanceret en konkurrent til Facebook. Sandheden er lidt en anden. Google har rigtigt nok beta lanceret et socialt feature til deres søgealgoritme, men et socialt netværk er det ikke – men hvad er det så?

Google lancerede i går deres +1 løsning i Beta test i Danmark og er derved hoppet med på den sociale vogn, hvor en del af magten overdrages til brugerne. Lad med vise jer hvordan det fungere:

Sådan fungerer Googles +1

Lad os sige, at du ejer et hotel i Madrid. Brian nød i høj grad sit ophold på dit hotel sidste sommer. Da Brian begynder at lede efter et sted at bo til sit næste ophold i Spanien, søger han på Google, mens han er logget ind på sin Google-konto.

Han får øje på din annonce og klikker på +1 knappen på annoncen (se billede) for at anbefale dit hotel til sine kontaktpersoner.

Da Brians ven Ann planlægger sin tur til Spanien, logger hun også ind på sin Google-konto. Hun søger på hoteller i Spanien og ser også din annonce.

Efter Brian har anbefalet linket, har annoncen fået én +1 anbefaling, som Ann kan se, fordi hun og Brian har hinandens mailadresser. Nu hvor Ann ved, at Brian anbefaler dit hotel, kan det hjælpe hende med at beslutte, hvor hun vil bo på sin rejse.

Hvad er det væsentligste med +1?

+1 knappen på Googles links som en metode, der giver brugere af dine produkter eller services mulighed for at anbefale det, du tilbyder, til deres venner og kontaktpersoner.

+1 knappen kan implementeres direkte på dit website, så brugerne får mulighed for at bruge +1 anbefalingen direkte på dit site uden at skulle vende tilbage til annoncen for at anbefale linket.

Det smarte ved en løsning som denne er, at brugerne vil opleve øget relevans og en personlig vinkel på annoncerne, som de ikke tidligere har set.

Det betyder også, at du som website ejer vil opleve mere kvalificeret trafik til dit site. Faren som annoncør er omvendt, at dine konkurrenter nu nemmere kan overhale dig i søgeindekset på trods af alt dit hårde arbejde med indholdet på dit site med hjælp fra kunderne i dit erhverv.

Måske er denne gang lykkens gang for Googles sociale tiltag…

Ind til videre kan vi dog slå lidt koldt vand i blodet. Der er nemlig en del barriere for denne løsning.

For at denne løsning for alvor skal få værdi skal den være rimeligt udbredt. Det kræver, at brugene har og anvender Google konti som fx Gmail, og er logget ind. Derudover kræver det også at sites, der figurerer på google implementerer +1 løsningen, da man ikke kan forvente, at brugerne vender tilbage til det oprindelige link, når de har fundet, hvad de søgte.

Lige nu afventer vi situationen, da +1 endnu kun er i beta test. Det er nemlig ikke første gang Google forsøger sig i den sociale genre – og fejlet – så indtil ser vi udviklingen an.

Holder det så overhovedet?

Hvis dette bliver en succes, bliver et godt site og god online service endnu vigtigere end det er i dag. Så bliver det nemlig ikke kun det tekniske, der tæller op, men brugernes subjektive vurdering, der tæller.

Det sagt, så er Googles +1 ikke en direkte konkurrent til facebook som er så meget andet og mere end link anbefalinger.

Gennem Google +1kan man anbefale links eller content, men kun til andre, der leder efter det samme. Det er et helt andet anbefalingsmønster end det, vi ser på Facebook, hvor indholdsdeling i højere grad er selvpromovering i en eller anden form.

De fleste er glade for anbefalinger fra venner og bekendte, så vi håber på +1 succes, men spår ikke Facebook død i processen!

Af: Lars Wexø, Research Manager

Skal du som annoncør elle research-ansvarlig være bekymret for ”professionelle” respondenter i online-undersøgelser? Eller skal du i virkeligheden bekymre dig om spørgeskemaets design? Husk på, at et dårligt design giver 100 % dårlige besvarelser, mens professionelle respondenter højest vil give nogle få procent dårlige besvarelser.

Online-undersøgelser har med sine lave omkostninger gjort markedsanalyse til hvermand eje. Det betyder også at vi alle sammen meget oftere bliver bedt om at deltage i undersøgelser.

Hos nogle giver det bekymring, at der er ”professionelle” respondenter derude, der svarer uden omtanke for spørgsmålene for at slippe nemt igennem. Hos IUM mener vi dog, at man i stedet bør bekymre sig om de grundlæggende metodiske overvejelser bag undersøgelserne.

Designændring gav 85 % forøgelse af svar

‘Uhjulpet kendskab’ er et nøgletal, som rigtig mange virksomheder følger og bruger mange ressourcer på at købe ind hos deres analyseleverandører. Et internationalt studie viser, at en simpel ændring i skemadesign gav op til 85 % flere valide svar på spørgsmålet ”Hvilke mærker kan du nævne inden for kategorien XXX?”.

Man eksperimenterede med et skemadesign i 8 lande, og i gennemsnit steg antallet af besvarelser med 33 %, da skemadesignet blev forbedret.

Eksperimentet var simpelt; vi fjernede muligheden for at svare ”kender ingen” og lavede i stedet tvungent svar i boksene. Som resultat steg svarprocenterne signifikant.

En lille ændring af skemadesign kan have stor marketingsmæssig betydning

Det er klart at så dramatiske ændringer på de svar der kommer ind også har indflydelse på de marketingmæssige beslutninger, der træffes på baggrund af resultaterne. For det kan betyde om man tror man står med et umodent marked, hvor kendskab til og brug af kategorien skal udbredes, eller et marked, hvor man skal slås hårdt om markedsandele.

Spørg ind til svarene

I et telefoninterview stiller den gode interviewer opfølgende spørgsmål som ”Kan du nævne flere mærker?” og giver respondenten tid til at svare. Man gør under ingen omstændigheder som den interviewer, min kollega overværede. Vedkommende sagde til respondenten i røret ” Hvis du siger, du ikke kender nogen, så går det hurtigere”.

Online-pendanten til ikke at spørge ind, eller ligefrem opfordre respondenten til at skippe svaret, er at give den eksplicitte svarmulighed ”Kender ingen”.Ved at tvinge respondenten til at svare, eller i det mindste selv at skrive ”kender ingen”, får man et mere korrekt billede af kendskabet til mærkerne i kategorien.

Af: Sophie Leegaard, Projektleder

Torsdag den 7. april løb Danish Internet Awards 2011 af stablen i Hal D på Christianshavn. Cremen af den danske online mediebranche var mødt op for at deltage i festlighederne, og for, forhåbentlig, at få en pris med hjem til præmievæggen.

Selve arrangementet startede torsdag eftermiddag og blev åbnet med tre interessante oplæg af henholdsvis Guy Phillipson fra IAB, David Pugh-Jones fra Microsoft Advertising og Ola Ahlvarsson. Efter en kort pause, hvor der var rig lejlighed til at hilse på bekendte og ligesindede i branchen, skulle spændingen udløses. 135 kampagner var indstillet, og 11 priser skulle overrækkes de heldige – og dygtige – vindere.

En ukorrupt jury

Direktør i FDIM, Morten Helveg Petersen, og Claus Skytte, der er kreativ strateg og partner i We Love People og juryformand for DIA 2011, styrede slagets gang fra scenen. Claus Skytte roste juryens 35 medlemmer for at være den mindst korrupte jury, han nogensinde havde været en del af. Med disse ord var prisuddelingen klar til at begynde.

Herunder kan du se en oversigt over priserne, og hvem, der løb af med dem:

Bannerprisen

Vinder: M&M’s ”Spaceheroes”.

Annoncør: Mars.

Kreativt Bureau: BBDO, Contentcube og Erik Rothoff Andersson.

Cross Media-prisen

Vinder: “RoboCare” for 3F.

Annoncør: FOA.

Kreativt bureau: Wasabi.

Mediebureau: Mediacom.

Kampagnesiteprisen/Brandprisen

Vinder: ”Lidt for Lækker”

Annoncør: Fittness dk

Kreativt bureau: Electric/Rainmaker – Hjaltelin Stahl Gruppen

Mediebureau: IUM

Search Marketing-prisen

Vinder: ”Nye Lande”

Annoncør: 123 Hjemmeside

Web TV/Rich Media-prisen

Vinder: ”Verdens Bedste Nyheder”

Annoncør: NGO Forum

Kreativt bureau: Plant

Mobile Marketing-prisen

Vinder: ”To håndværkere uden sele”

Annoncør: Rådet for Sikker Trafik

Kreativt bureau: Bates Y&R

Mediebureau: MPG og Compaya

DIA Future

Vinder: ”Shake & Donate”

Rikke Boas og Maja Kjærgaard, Mediahøjskolen

Du kan se juryens begrundelser for samtlige vindere her.

Årets bureauer

Udover de syv ovenstående priser, skulle priserne for årets kreative bureau, årets search marketing bureau og årets mediebureau uddeles. Vinderne blev:

• Årets kreative bureau – Electric/Rainmaker (Hjaltelin Stahl Gruppen)
• Årets search marketing bureau – IUM Reprise Media
• Årets mediebureau – IUM

Disse tre priser gik til de bureauer, der havde været nomineret flest gange i løbet af aftenen.

Årets Internet Award

Sidst, men ikke mindst, skulle hovedprisen – Årets Internet Award 2011 – uddeles. Juryens begrundelse for valget lød således:

”Det er en udbredt misforståelse, at man skal sidde i sit elfenbenstårn og vente på at de originale idéer kommer strømmende. Derfor blev denne kampagne også først af juryen dømt ude som plank for derefter at vende tilbage og vinde det hele. Historien er den, at programmørerne på bureauet gik ind og kiggede på kodningen af et nyt spil og til deres forbavselse opdagede, at den var open source.

Men til forskel fra at gribe koen og begynde at malke den, opsøgte bureauet opfinderen og lavede et samarbejde med ham. Indsigten er, at forbrugerindsigt ikke altid kun er at finde i usp’er omkring produktet. Men at man med lige så stor succes kan finde ud af, hvor publikum er på vej hen og sætte sig i spidsen for det. Med 60.000 Google hits er vi ude over at tale om reklame. Så er vi ude i kommerciel kultur.  Kampagnen har virkelig spredt sig. Ud over stepperne, ud i verden og helt ud i rummet.”

Vinderen blev Mars ”Spaceheroes”

Annoncør: Mars

Kreativt Bureau: BBDO, Contentcube og Erik Rothoff Andersson

Af: Frederik Jespersen, Interactive Performance Manager

Cookiepanikken er blevet afløst af en fornuftig debat, hvor de fleste aktører er enige om, at vi på den ene side skal beskytte forbrugernes privatliv, men på den anden side ikke skal ødelægge hele den danske internetbranche.

Danmark skal 25. maj 2011 implementere et EU-Direktiv omhandlende lagring af og adgang til oplysninger på en brugers computer, smartphone og lignende.

Kort fortalt lægger direktivet op til, at brugerne skal give samtykke, når en udbyder af en tjeneste ønsker at lagre og få adgang til oplysningerne på brugernes terminaludstyr. Hvad betyder det så, og hvordan påvirker det vores dagligdag? Det er svært at svare på, for det kommer helt an på, hvordan det bliver implementeret.

Hvad er cookies og hvad skal vi med dem?

Når du som bruger besøger et website, lagres en såkaldt cookie på din computer. Den bruges til at gøre din brugeroplevelse af sitet bedre, men også bruges til at følge din færden. Når du er i en webshop og putter varer i indkøbskurven, er det fx cookieteknologien, der husker, hvad der ligger i kurven, når du går videre til betalingssiden.

I markedsføringsøjemed bruger vi cookies til at måle antal eksponeringer, unikke eksponeringer, tracking på kampagnesite og så videre. Det er det, der gør internettet til det mest målbare annonceringsmedie af alle. Samtidig bruger vi også cookie-teknologien til at målrette vores budskaber, så brugerne får relevante budskaber i stedet for ”mudder”.

3 scenarier for oversættelsen af EU direktivet  til dansk lovgivning

For at komme tilbage til implementeringen af EU-Direktivet, så er der 3 scenarier.

Det ene er, at man som bruger aktivt skal tage stilling til hver enkel cookie på hver sidevisning. Dette vil totalt destruere brugeroplevelsen. Derudover vil målretning af reklamebudskaberne vil være en praktisk talt umulig opgave. Dette vil efterlade alle parter -brugerne, medierne og annoncørerne – tabere.

En anden mulighed er, at vi kan fortsætte som i dag, hvor der ikke er nogen regler på området. Idag er det nærmest kun vores egne moral som betemmer hvornår og hvordan vi bruger cookies. Nej tak. Vi ser simpelthen for mange kedelige eksempler på, at man bryder privatlivets fred.

Så er der den gyldne middelvej, hvor brugerne bliver oplyst om, at der bliver lagt cookies på deres computer, men hvis ikke de aktivt siger ”nej tak”, så giver de en stilsigende accept. Dette kan i praksis gøres eksempelvis gennem mærkningsordning.

Debatten går den rigtige retning

Heldigvis skelner de fleste aktører i debatten til middelvejen I IUM er vi også af den holdning, at lovgivningen på dette område skal gå efter den gyldne middelvej. Brugerne skal acceptere, at ønsker de fortsat at modtage gratis tjenester på nettet, så skal disse finansieres via reklamer, hvorfor cookies skal kunne implementeres på deres computer. Dog skal brugerne selvfølgelig informeres om, at dette finder sted og have mulighed for at sige fra.

Det giver god mening, at der kommer nogle regler på dette område, så vi beskytter brugerne. Vi skal dog ikke give de danske medier så stor en konkurrencemæssig ulempe, at udenlandske sites, der ikke er underlagt EU direktivet, overtager hele det digitale reklamemarked.