Af: Pia Kristoffersen, Print Planner & Sari Jensen, Print Planner

I onsdags kom aktualitetstallene igen, og oktober 2011 har været en hård måned for dagbladene. Ud af 36 titler oplever 22 en tilbagegang i antallet af læsere sammenholdt med tallene for oktober 2010.

En hård måned for dagbladene

Kigger vi på Berlingske Medier, kan vi se, at B.T. endnu en gang kan holde armene højt. B.T formår at fastholde fremgangen i antallet af læsere. Berlingske har oplevet et mindre fald på 5 %, mens Urban, med et fald på 24 %, måtte sige farvel til en fjerdedel af sine læsere.

De andre gratisaviser, 24 Timer (+2 %) og MetroXpress (-1 %), ligger begge utrolig tæt på status quo. Den procentuelle fremgang hos 24 timer svarer til en fremgang i antallet af læsere på 8.000. MetroXpress har til sammenligning mistet 4.000 læsere.

JP oplever ligeledes et fald i antallet af læsere. Tallet er mere skræmmende, end det MetroXpress oplevede, idet 10 % af den samlede læserskare er forsvundet. Tallet svarer til en tilbagegang på 41.000 læsere.  Hos IUM mener vi, at tilbagegangen er en reaktion på den redaktionelle ændring, som JP foretog ultimo august. Derudover ser vi også et stort fald hos Ekstra Bladet på 26 %. Dette efterlader Politiken, som med en vækst på 1 %, er det eneste af dagbladene fra JP/Politikens Hus, der oplever en fremgang.

Information formår endnu en gang at fremvise en stigning i antallet af læsere, og denne gang på 7 %. Kristeligt Dagblad gør det ligeledes flot, og deres læsertal er steget med 16 %.

En hårdere måned for de regionale blade

Hos de regionale dagblade ser det ikke ud til at gå meget bedre, end vi så det hos dagbladende. Tværtimod! Det er et fåtal af aviserne, som oplever en positiv udvikling i antallet af læsere. Dette gør sig gældende for Dagbladet Ringsted (0 %), Frederiksborg Amts Avis (5 %) og Lolland-Falster Tidende (2 %).

De helt store tabere er Fyns Stiftstidende og Århus Stiftstidende, som begge lider store tab. Fyns Stiftende har mistet 30 % af sine læsere, svarende til 14.000 personer, mens Århus Stiftstidende nøjes med det halve. Dog stadig et markant tab på 8.000 læsere, svarene til 15 % af den samlede læserskare.

En katastrofal måned for søndags udgivelserne

Berlinske Medier oplever et fald i antallet af læsere på begge sine store søndagsudgivelser, Berlingske og BT. Endnu engang er det gået værst udover Berlingske, som har mistet 6 % af sine læsere.

Heller ikke på søndagsudgivelserne formår JP/Politikens hus at gøre det bedre end Berlingske medier. Ekstra Bladet har det rigtig hårdt i øjeblikket. I sidste måned mistede de 12,2 % af det samlede læsertal og igen oktober har de et tab på 13 %, svarende til 51.000 læsere. Jyllands-Posten mister ligeledes læsere og selv Politiken oplever tilbagegang på søndagsudgivelsen og går tilbage med 3 %.

Søndagsavisen har med et fald på 2 % , en mindre tilbagegang i antallet læsere. Det samme gør sig gældende for Nordjyske Stiftstidende, som har mistet 3 % af sine læsere.

Konsekvensen lurer…

De fortsat faldende læsertal hos mange af dagbladene kan for en stor del forklares med, at tidens økonomiske fokus får folk til at tænke sig om, inden de bruger penge på unødig luksus. Dette gælder således også dagblade, som er et lavinvolveringsprodukt, der tidligere har haft en kortere vej til læsernes brevkasser. Med færre abonnenter bliver læsertal baseret på løssalg og vil derfor fluktuere en del og vil i hø grad være baseret på ustabile faktorer som nyhedsflow, profilering, tilgængelighed, tilfældighed og forsidehistorier.

Samtidig er netaviser løbende blevet styrket og 24-timers nyhedskanalerne har vundet indpas i befolkningen. Alt sammen elementer, der svækker avisernes position.

Dette er i sig selv ikke nogen nyhed. Tendensen har vi kunne følge igennem de seneste år. Nu har tallene imidlertid nået et lavpunkt, som får os hos IUM til at frygte, at nogle medier er så langt nede i antallet af læsere, at de er nødt til at dreje nøglen om inden for en nær fremtid.

Af: Claus Svanholm, Interactive Trainee og Johnni Rosenquist, Interactive Planner

QR-kodernes store opblomstring er allestedsværende – vi ser dem på nettet, på outdoor-reklamer og i printmedierne. Den nye mobil-feature har imidlertid nogle udfordringer, som man som annoncør skal tage højde for. Vi giver dig et brush-up på faldgruber og løsninger for QR-koder.

Lær brugerne, hvordan de skal scanne en QR-kode

Særligt i den første tid, hvor QR-koder begyndte at dukke op rundt omkring, var mange annoncører ikke opmærksomme på, at brugerne ikke forstod praktikken ved QR-koder. Problemet var såre simpelt: Det grafiske materiale fortalte ikke tydeligt nok brugerne, hvordan de skulle gribe QR-koden an.

De fleste annoncører har heldigvis lært lektien og sørger nu for, at der på annoncer med QR-koder medfølger en pædagogisk forklarende tekst, der step-by-step forklarer, hvordan man downloader en QR-scanner-applikation.

Det lyder måske banalt, men ikke desto mindre ser vi stadig eksempler på annoncer, der tager det for givet, at brugerne ved, hvad de skal stille op med de sort-hvide pixelbilleder. Så sørg for klart og tydeligt at fortælle brugerne, hvordan de skal gribe QR-koden an for at få adgang til det bagvedliggende content.

Lav QR-koder i open source

Da QR-koder stadig var ret nye, var det et kæmpe problem, at annoncørerne fik lavet QR-koder, der kun kunne læses af bestemte scannings-applikationer. Resultatet var, at brugerne måtte downloade en masse forskellige scannings-aps, for at kunne scanne de forskellige koder.

Denne form for tekniske udfordringer er noget nær det værste, man kan byde en bruger. Det blev da heldigvis også ret hurtigt klart for de fleste mobiludbydere, at det ikke var holdbart med så mange scannings-muligheder; Det forvirrede brugerne og afholdte dem i en periode fra at reagere på de QR-koder, de mødte i magasiner, på nettet og på gaden.

De fleste annoncører har heldigvis luret, at hvis QR-koderne skal slå igennem, så skal de laves i open source, som de fleste scannings-apps kan læse.

Giv brugerne noget “ekstra”

Som udbyder af en QR-kode skal man forstå, at brugerne søger en belønning for at lege med. Alt for mange kampagner linker blot ind til et kampagnesite, og det mister man brugere på, fordi det ikke er specielt nok.

Man er nødt til at give dem noget unikt. Noget, som kun gælder for dem, der scanner QR-koden. Det kunne eksempelvis være en kontant rabat, en sej video at dele med vennerne, unik baggrundsviden eller lignende.

Har brugerne først oplevet at få en merværdi ved at scanne QR-koder, vil de med stor sandsynlighed også scanne koder i fremtiden.

Og husk husk husk…

Annoncører skal være opmærksomme på de helt lavpraktiske foranstaltninger, der skal tages højde for ved en QR-kampagne.

For det første er det vigtigt at overveje, hvor man placerer sin QR-kode. Tager man eksempelvis en outdoorposter ved et læ-skur, er der ikke meget idé i at sætte en QR-kode nederst på plakaten. På den måde tvinger man nemlig brugerne ned og ligge på alle fire for at scanne koden.

For det andet skal man sørge for, at QR-koden bliver tilpasset kampagnen – den skal ikke gemmes væk som en note i en annonce. Man skal ikke være bange for at ødelægge udseendet på sin plakat eller annonce, for der er masser af muligheder for at skræddersy QR-koder med både logo, farver og andre budskaber.

Udover de ovennævnte praktiske foranstaltninger skal man også sørge for, at QR-kodernes landingpages er optimeret til mobilen. Siden vil ikke kunne læses optimalt, hvis der eksempelvis er flash-grafik på den mobile side. Sørg også for, at brugerne har mobildækning det sted, hvor koden skal scannes.

Få hjælp til at placere QR-koder i dine annoncer

Hos IUM kan vi hjælpe dig med at indsætte QR-koder i dine annoncer, så du får mest muligt ud af dem. En QR-kode kan være et opsigtsvækkende og sjovt call-to-action, så måske skulle du prøve det af? Mens du overvejer det, kan du her lade dig inspirere af, hvordan andre har brugt deres QR-koder…

Af: Christian Strand, Interactive Director og Karina Kruse Andersen, Print Planner

Det danske mediebillede er så småt begyndt at blive fyldt med koder, der kan aflæses med særlig software på en mobiltelefon og kan give brugeren adgang til særlige tilbud eller ekstramateriale. De mobile rabatkuponer giver dog butikkerne visse udfordringer i forhold til tiden de skal bruge på at behandle kuponerne, men Danske Responsfabrikken har måske fundet løsningen…

Vi har tidligere skrevet om både QR koder og digitale rabatkuponner. Begge koncepter har oplevet problemer på markedet – QR koder er ganske enkelt ikke slået igennem, og de digitale rabatkuponer har oplevet lidt lovgivningsmæssig modstand op til i dag. Fælles for begge koncepter er behovet for en smart phone til at læse koderne.

Selvom smart phones vinder frem hurtigere og hurtigere er det ikke alle der er lige ferme med multifunktions telefonerne eller i det hele taget har en sådan sag, hvilket uden tvivl har spillet en rolle i forhold til de mobile koders succes.

En automat, der konverterer en stregkode til en rabatkupon, der kan indløses ved kassen

Responsfabrikken har derfor arbejdet med en model, som kunne være et bud på en løsning. De har lavet en maskine med navnet ”KanDoScan”. Det er en automat, der kan stå rundt omkring i de danske butikker, og som kan konverterer en stregkode til en rabatkupon som brugeren kan aflevere i kassen.

Kort fortalt scanner man i automaten en stregkode fra noget annoncemateriale (Eksempelvis fra en magasinannonce eller en mobil landingpage).og automaten spytter så en rabatkupon ud.

Når man ser på print overfor online annoncering, er et kritikpunkt ofte, at man reelt ikke ved, hvor mange læsere der ser en given annonce, da det man arbejder med indenfor printverdenen er antal læsere der har mulighed for at se annoncen. Dermed er mediet ikke direkte målbart. Dette kan de forskellige digitale koder på annoncerne være med til at afhjælpe. Ved brug af eksempelvis KanDoScan koder kan især retail-kunderne blive mere bevidste om printannoncernes værdi.

Smart koncept – men med visse udfordringer

Smart? Ja egentlig,men KanDoScan-konceptet rummer dog også en række udfordringer

I det KanDoScan er en fysisk maskine, der fysisk skal være placeret i den butik, hvor rabatten skal indløses stiller konceptet krav til logistikken og afgrænser aktiviteten til enkelte butikker, da store kæder vil have svært ved at placere automater i alle butikker – det vil simpelthen ikke være økonomisk rentabelt.

Introduktion af KanDoScan koder kræver også en anden tilgang til salgskampagner end vi ofte ser i dag. Det går ikke, at kunden sidder med et magasin, som er en uge gammelt, og de så ikke kan gøre brug af tilbuddet. Før dette bliver aktuelt er det selvfølgeligt også væsentligt, at forbrugerne skal ”opdrages” så de ved, hvad de i det hele taget skal stille op med koderne.

I forlængelse heraf bliver det afgørende for KanDoScans succes på markedet, om denne nye mulighed brænder bedre igennem hos de danske forbrugere end QR koderne hidtil har gjort. Da KanDoScan ikke kræver en smartphone er det en mulighed, at konceptet kan fange opmærksomheden hos den ældre del af befolkningen.

KanDoScan og mobilkoder er fantastiske call-to-actions og kan dokumentere værdien af printannoncering på bundlinjen

Det, KanDoScan og andre former for digitaler koder tilbyder er, at skabe merværdi for brugeren. På koderne kan hæftes en rabat eller materiale, der giver produkterne merværdi. Det kunne være bonusinformation om produktet, loyalitetsordninger, ekstramateriale som opskrifter, instruktioner osv.

Hvis de bruges med omtanke er de fantastiske call-to-actions og kan være yderst loyalitetsskabende. Men det er ikke det eneste, for de digitale koder kan også fortælle noget om, hvad der faktisk genererer salg, og det er muligt at følge forbrugerens vej fra annoncering til køb helt ned til den præcise outdoor placering eller annonce i et bestemt magasin, skulle man ønske det.

KanDoScan kan således potentielt, sammen med de andre kode-typer på markedet, puste liv i kundernes printannoncering og måske også give annoncering på mobiltelefonen et løft.

Man har længe forsøgt at finde en måde af opnå en større call to action på print – blandt andet ved hjælp af de omdiskuterede rabatkuponer, som aldrig er blevet godkendt af Forbrugerombudsmanden og ved hjælp af QR koder på annoncerne – ingen af delene har dog været en endegyldig succes endnu.

Butikker og producenter får nu mulighed for at involvere deres forbrugere på en ny måde, og fastholde forbrugerne fra de ser annoncen til de står nede i butikken, hvilket kan være med til at forstærke kampagnen og forhåbentlig øge salgstallene.

Af: Sari Jensen, Print Planner

Den 1. september kom der endnu et madblad på markedet. Navnet er Copenhagen Food udgives af restaurantkæden Cofoco. Det ser rigtigt lækkert ud, men spørgsmålet er, om der er plads til endnu et gastronomisk magasin på markedet.

Kvaliteten af bladet er meget eksklusiv, og layoutet leder tankerne hen på det tidligere bolig eksklusiv i både format og udseende. Man føler, at man får godt læsestof med interessante artikler og flotte billeder for pengene. Det har været et bevist valg fra magasinets side, at samarbejde med kendte og dygtige skribenter og internationalt kendte madfotografer for netop at skabe dette look and feel i magasinet.

Copenhagen food slår sig på at være et kulinarisk livsstilsmagasin, hvis kernemålgruppe er den samme, som den deres restauranter arbejder ud fra:

”Det henvender sig primært til moderne mennesker, med ubegrænset appetit på livet, god mad, storbyrejser, livsstil, sundhed og mode,” hedder det fra magasinets side.

Udfordringen er, at det gør mange andre madmagasiner også, så de er nødt til tydeligt at kommunikere, hvor skiller Copenhagen food sig ud, og hvordan bladet udfylder en unik plads på markedet i forhold til læserne.

Distribution og differentiering

Der er ikke valgt anden form for markedsføring end den naturlige kontaktflade med Cofocos restauranter suppleret af et distributionssamarbejde med Lagkagehuset og Joe and the Juice. Dette giver i sig selv en stor og relevant kontaktflade, men det er nødvendigvis ikke ensbetydende med mange læsere.

Udfordringen ligger i at udgiverne ikke laver et reklamefremstød for magasinet. Copenhagen Foodkommer til at stå på hylderne mellem de andre madblade, og potentielle læsere ikke har en chance for at vide, hvilket slags madblad, Copenhagen Food egentligt er.

Folkene bag magasinet mener, at Copenhagen Food har ingen eller næsten ingen konkurrence – en udtalelse, vi ikke er så enige med dem i. Madblade såsom Smag& Behag og Mad!, er helt klare konkurrenter, og for at gøre sagen værre har begge blade oplevet drastiske faldende læsertal i 1 H af 2010.

En udfordring at positionere sig

Man kunne frygte at, Copenhagen Food får svært ved at få sig markeret på markedet, når de ikke bruger flere ressourcer på markedsføring i en tid, hvor magasiner i det generelle har meget svære tider men dalende oplags- og læsertal.

Det er nyt i den danske magasinverden, at en restaurant udgiver et magasin, og det har klart sine positive elementer men i disse svære tider for madmagasinerne, vil det blive spædende at se, om Copenhagen Food formår at positionere sig på markedet og lokke læsere til sig.

Jeg tror dog, at har man først læst magasinet, er der stor chance for, at man bliver en fast læser, da der virkelig er kvalitet for pengene. Spørgsmålet er, om det er nok, hvis de potentielle læsere ikke ved, at magasinet findes?

Af: Sari Jensen, Print Planner

Ugebladet familie Journalen lancerede slut juni et  nyt kommunikationskoncept – Familien Danmark har ændret sig og det har familie journalen også – men spørgsmålet er, om det mest er reklamerne der er blevet fornyet og ikke så meget bladet i sig selv.

Sandt nok – Familie Journalens visuelle kommunikationsunivers har ændret sig. Der er lidt mindre Lille Per over det og lidt mere skævt drømmeunivers. Selve bladet er dog mere eller mindre det samme, som det har været de seneste år.

Og hvorfor ikke – Familie Journalen er langt det største blad i sit segment med 562.000 læsere og et forspring på lidt under 80.000 læsere ned til nærmeste konkurrent, ugebladet hjemmet som har 483.000 læser og der er endnu længere til næste konkurrent ugemagasinet søndag med 387.000 læsere.  Et fælles træk for de 3 medier er, at der ikke er sket nævneværdige forandringer i magasinerne over de sidste par år.

Nyt univers – samme indhold

Det nye koncept rummer mere eller minde de samme emner, som Familie Journalen har dækket de seneste mange år med stor succes.

Det er alligevel et interessant træk. Når man arbejder med en let aldrende målgruppe er der altid en risiko for, at mediet risikerer at visne bort i takt med, at målgruppen forsvinder. For som minimum at holde status quo, er man derfor nødt til at rekruttere nye læsere, og det er det, Familie Journalen har sat sig for.

Det gælder om at fylde op i målgruppen, for at fastholde sin værdi på markedet

Ugebladet Søndag har den seneste tid kørt en stor opmærksomhedskampagne – for kvinder, der tør være sig selv. Kampen står mellem alle de kvinder hvis børn forlader reden, og som får bedre tid – tid til at læse ugeblad.

Her er Familie Journalen nødt til at markere sig for at holde sin position.

Et fremstød i de lidt yngre og bredere målgrupper ville også være med til at løfte Familie Journalens kommercielle potentiale. Lige nu ligger annoncepotentialet primært i produkter henvendt til ældre målgrupper. Med et lidt bredere sigte ville dette også kunne udvides til en række andre annoncører, der er enormt interesserede i det købedygtige segment mellem småbørnsfamilierne og de ældre kvinder.

Vi ser frem til at følge udviklingen for Familie Journalen og se, om det blot er en fin indpakning, eller om de formår at rykke noget for det enormt veletablerede ugeblad, mormor elsker.

For de interesserede kan reklamefilmene ses her:

Kommentarer varierer mellem –”Wow – lækkert musik – kan man købe det?” til ”Det kan de ikke mene seriøst”. Det tror vi bestemt, de gør. Nu må vi ses, hvordan det kommer til at gå.

Af: Karina Andersen, Print Planner & Christina Schaarup, Interactive Planner

Efterspørgslen efter kreative samarbejder på tværs af mediegrupperne er stigende og har i de sidste år medvirket til et øget fokus på tværmedielle samarbejder hos både mediebureauerne og mediehusene. IUM sætter fokus på denne tendens, som stiller store krav til samarbejdet, som desværre ofte dør på praktikken.

Samarbejde mellem mediegrupperne kan give stort udbytte, når det fungerer, men desværre koster det ofte mange kræfter både hos mediebureauerne og i mediehusene. Det skyldes, at arbejdsopgaverne og selve forståelsen af medierne som regel er fordelt på forskellige afdelinger, der ikke er vant til at arbejde sammen.

Det er en skam, da denne type samarbejder kan skabe kampagner, der er mere integrerede og som udnytter den redaktionelle kontekst meget bedre end traditionelle annoncekampagner. Derfor er det et område vi arbejder med, som vi har derfor set på, hvad problemet er.

Der er ingen, der er uskyldige….

Problemet eksister i alle tre skyttegrave – hos kunden, som skal betale ekstra mange projekttimer, i mediehusene, som skal have pengene fordelt i deres nydelige kasser, og hos de respektive afdelinger hos mediebureauerne, der ikke altid kan se mulighederne i de andre mediegrupper end de medier, de arbejder med.

Vi vil gerne tage denne diskussion op, og fra vores stol, er problemerne, at….

Mediehusene vil ofte gerne medvirke, men er ikke gode nok til at tænke synergier

Vi har oplevet et par gange, at vi har lavet samlede briefs og lagt op til et tværmedielt samarbejde, men alligevel har modtaget to usammenhængende oplæg – et på print og et på online.

Som vi ser det er problemet ofte, at det er vigtigt for mediehusene at definere, hvilken kasse pengene skal lande i – print eller online. Derfor honorerer de ikke rigtigt det samlede budget og udnytter ikke de kreative muligheder.

Vi møder ofte den holdning, at et tværmedielt samarbejde er en printplan med en lille bonus i form af bannervisninger til en værdi af 10.000 – Det rykker bare ikke. Vi vil gerne se konkurrencer, redaktionel mention, udnyttelse af de interaktive muligheder, subsites, online showrooms, alternative annonceringsplacering osv.

Problemet er også, at det er svært at vide, hvem der er ansvarlig for hvad, i de mediehuse, der har forsøgt at tage konsekvensen og organisere sig anderledes, således, at én person er ansvarlig for både print og online.

Når der er op til ti kontaktpersoner hos ét medie og flere tusinde medier kan det være enormt svært at holde styr på, hvem vi skal ringe til, og vi bliver ofte kastet rundt imellem sælgere, der heller ikke er sikre, på, hvem vi skal tale med. Den nylige opløsning af denne struktur hos Berlingske beviser også, at mediehusene også selv har svært ved at få denne organisationsform til at fungere.

Internt mediebureauerne er problemet at…

Mediebureauerne efterspørger kreative løsninger på tværs af internet og print, men afdelingerne er langt de fleste steder stadig delt op på specielfunktioner, som er vant til at varetage hver deres område.

Det giver udfordringer internt, fordi folk ikke altid arbejder på samme måde eksempelvis i forhold til materialehåndtering, deadlines, indkøbsformer og værdivurderinger, og fordi mediernes print- og online platforme ikke har samme styrker eller endog det samme publikum.

Derfor kræver tværmedielle samarbejder rigtigt meget samarbejde. Det kræver længere planlægningshorisonter, mere fleksible budgetallokeringer, og som alle løsninger, der ikke er standard, kræver det mange projekttimer.

Det er noget både reklamebureauer, mediehusene, kunderne, og mediebureauerne skal vænne sig til, men sådan er det. Det giver mere værdi, og kræver flere mandetimer – netop fordi det er integreret. Det er en arbejdsform, der skal oparbejdes i bureauerne, og noget, vi arbejder på i IUM.

Samlet set er konklusionen at…

Måske skal vi være bedre til at lave samlede briefs, hvor medierne selv har større indflydelse på, hvordan midlerne skal fordeles, og hvordan det kan udformes kreativt? Det kræver selvfølgelig, at medierne også griber den bold, laver holdbare oplæg og er med på at afprøve nye græsgange.

Derudover er det også en proces, der er mere kompliceret end almindelige annonceindrykninger. Det kræver derfor en længere tidshorisont for at kunne udvikle og udvælge de rigtige kreative løsninger.

Vi efterlyser lidt mindre kassetænkning og lidt mere samarbejde, men hvad synes du, der skal til for at vi for alvor kan komme til at udnytte mediernes synergier bedre – giv dit besyv med nedenfor.

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Sidste uge annoncerede Berlingske Medier sine planer om at udgive 16 lokale glittede gratis magasiner i et stort oplag. Hvorvidt magasinerne bliver en kommerciel succes afhænger fuldstændig af, hvorvidt man får mulighed for også at købe ind lokalt, men der er bestemt potentiale i konceptet.

Magasin-satset fra Berlingske Media skal ske gennem udgivelse af gratis, glittede og lokale livsstilsmagasiner, der skal udkomme fire gange om året med et samlet oplag på 523.000.

Emnerne bliver alt fra mad, boligindretning og kæledyr til kulturelle oplevelser, havearbejde og kendis-interviews. Tanken er, at magasinerne skal trække på livsstilsstoffet fra Berlingskes mange andre medier, kombineret med specialproduceret indhold fra de lokale redaktioner.

På længere sigt er planen, at magasinet skal udgives i alle de byer, hvor der også er en lokalavis fra Berlingske koncernen.

Hvorvidt annoncerne bliver attraktive afhænger af mulighederne for at indkøbe lokalt

En del af indholdet vil dog gå igen uanset, hvor magasinet udkommer, og det samme vil gøre sig gældende for annoncerne. For begge gælder dog, at der også vil være unikt indhold, der afhænger af udgivelsessted.

Det er særligt muligheden for glittede lokalannoncer, der er attraktiv for annoncørerne, vurderer Tina Malmstrøm, der er Print Director ved IUM.

”Ideen med at lancere et kvartalsmagasin med livsstilsstof og lokalt indhold, tror jeg, vil blive modtaget godt hos både læserne og annoncørerne. Det er dog afgørende for annoncørerne, at de kan få ændret deres materiale for hver udgivelse, således at de kan have en lokal afmelding til eksempelvis en nærliggende butik eller kan have særligt tilbud for borgerne i et givent område område,” siger Tina Malmstrøm.

“Hvis annoncen skal være den samme i alle områderne vil interessen for detailhandlen ikke være ligeså stor, da de så lige så vel kan benytte de øvrige landsdækkende medier,” afslutter Tina Malmstrøm.

Magasinerne vil skabe en stærkere profil for Berlingske Medier i Jylland og er med til at udvikle printmarkedet mere generelt

Samlet set vil de lokale magasiner dog også være med til at styrke avishusets lokale profil og skabe en bedre dækning vest for Storebælt, hvor Jyllandsposten traditionelt har været stærkere.

Efterhånden som flere og flere af de dagligdags nyheder går online er det netop livsstilsstoffet og eksklusiviteten ved at sidde med en fysisk avis eller magasin, der fastholder læserne, og det er vigtigt at printmedierne fortsætter med at arbejde med disse kvalitative værdier. Også derfor hilser vi tiltaget velkomment.

Du kan læse mere om Berlingske lokalmagasiner på markedsforing.dk

I Medietrends i 2010 – De vigtigste tendenser på Online så vi, hvordan mobilen bliver et vigtigere og vigtigere redskab i onlinemarkedsføringen. Frontbox har snakket med med Print Director Tina Malmstrøm om, hvordan den samme tendens gør sig gældende på print, som i højere grad bliver interaktivt ved hjælp af mobil og online.

2009 blev året, hvor print for alvor begyndte at se imod den digitale verden. Flere og flere af de traditionelle printmedier udgiver nu udover de gratis versioner af mediet også digitale magasiner ugentligt eller en gang om måneden.

Det har været en ambition at sørge for, at onlineversionerne ikke blot blev en gratis spejling af printmediet, som ikke genererer profit, og det er her de digitale særudgaver kommer ind i billedet.

Disse udgivelser er ofte finansieret gennem mikrobetalinger og er ikke baseret på tungt redaktionelt stof, men alligevel en god service og en mulighed at skabe profit i krisetid.

Print digitaliseres og nye muligheder skabes

I takt med at digitaliseringen bliver en større og større del af printverden, åbner det for det øgede muligheder.

Tina Malmstrøm, Print Director, IUM, fremhæver specielt et af de nyeste redskaber: QR-koder, hvor print bliver aktiveret ved hjælp af mobil og online.

Forbrugeren downloader en applikation fx fra scanlife.com til sin kameratelefon, tager et billede af QR-koden på annoncen og ledes til onlineinformation om produktet. Du kan prøve det af ved at scanne stregkoden øverst i denne artikel.

Digitale muligheder giver også udfordringer

Med nye muligheder kommer også nye udfordringer: det nye samarbejde ændrer arbejdsgangen hos mediebureauerne.

”Samarbejdet har blandt andet givet udfordringer i forhold til eksponeringens afregning. Skal vi afregne i printtermer eller onlinetermer?” spørger Tina Malmstrøm retorisk.

En anden udfordring som Tina Malmstrøm forudser, er at takle det prisfald, som mediehusenes annoncepriser har gennemgået i 2009.

Hun tror ikke på, at priserne vil falde meget mere, men 2010 bliver alligevel endnu et hårdt år for medierne med pres fra kunderne og mediebureauerne. Med Lisbeth Knudsens ord (Berlingske Media) skal vi kravle hen ad bunden, før markedet vender.

Flere medietrends på Frontbox

Denne artikel er den anden i en serie om Medietrends 2010, hvor specialister fra IUM giver deres bud på, hvad mediescenen byder på i 2010. Følg med på FrontBox, når vi undersøger, hvad er der er nyt indenfor Print, TV, Online og en speciel, hvor IUM’s administrerende direktør Michael Thim udtaler sig om udviklingen i det generelle mediebillede.

Af: Christina Schaarup

Erhvervsbladet skærer ned på sine udgivelser, udvider på nettet og vil arbejde mere i dybden med stoffet.

”Vi har lyttet til vores læsere, analyseret markedssituationen og nu går vi offensivt til værks. Ambitionen med omlægningen er at blive en endnu mere nødvendig og inspirerende del af virksomhedernes dagligdag. Vi vil være den uundværlige og nyttige partner for virksomhederne og ser frem til at kunne komme endnu tættere på dem med vores mange nye og forskellige tiltag,” siger chefredaktør forErhvervsBladet, Morten Asmussen i  pressemeddelelsen fra Berlingske Media.

Fremover vil ErhvervsBladet satse på bl.a. en ny læserklub, en info-shop med relevant branchestof, der kan købes og betales via mikrobetaling, månedlige e-magasiner med forskellige temaer og en helt unik brancheportal, hvor virksomheder og forretninger kan præsenterer sig selv og handle direkte med hinanden.

Første udgave af det trykte ErhvervsBladet som ugemagasin udkommer 18. marts og forandringerne bygger i høj grad på undersøgelser udført blandt ErhvervsBladets læsere. ErhversBladet som er ejet af Berlingske Medier er en vigtig del af erhvervsstoffet og et væsentligt kontaktpunkt til erhvervsmålgruppen.

Debatten om gratisprincippet og mikrobetaling er netop en af de ting, der splitter onlineudgiverne. Det bliver derfor interessant at følge, om omlægningen vil styrke Berlingske Mediers erhvervsprofil eller det vil betyde et fald i læser- og brugertal.

I første omgang komme omlægningen til at betyde at Erhvervsbladet kommer til at miste en stor del af deres distributionsstøtte for 2010 på 8,7 mio.

Kilde: Mediawatch

Igår udkom Alt om Data for første gang med en annonce på forsiden. Det er den slags utraditionel annoncering vi gerne vil se meget mere af i branchen.

Det kan ind imellem være en udfordring at få lov til at lave lidt alternative løsninger på print, men de etablerede IT-bladhuse er efterhånden ved at være med på ”beatet” omkring det at være mere kreative.

Det er altid en fordel for både for magasinerne og for kunderne, at tænke i andre placeringer end de typiske helsider placeret på almindelige tekstsider, fordi det giver en helt anden opmærksomhed og dermed også større synlighed.

Der er ikke altid tale om at opfinde den dybe tallerken. Eksempelvis kan en lille annonce på forsiden nogle gange gøre tricket.

Et eksempel er Microsoft og Alt om Data, som netop har indgået aftale om små annoncer på forsiden af magasinet. Det er første gang Alt om Data gør noget sådan, og det er derfor en stor ting for dem at bevæge sig ud i. Bladet udkom igår, torsdag, og indtil videre har aftalen vakt stor succes hos kunden, som får anderledes synlighed end med de typiske annoncer inde i bladet.

De magasiner der tør bevæge sig ud i den slags annoncering, sikrer sig helt klart en større del af annoncekronerne, da det er det der efterspørges i stor stil, af både annoncører og bureauer, så vi håber, at flere magasiner tør vinde ny grund og åbne for andre kreative muligheder end standardplaceringerne tillader.

Femina har således øget oplaget med 15,6%, mens Alt for damerne har øget deres oplag med 9,7%.

Stigningerne er markant og klart en melding til markedet om at kampen imellem de to ugemagasiner er i gang.

Det interessante bliver at se, hvor meget det øgede oplag og ændrede redaktionelle fokus for begge ugeblade resultere i øgede læsertal for dette halvår. Spørgsmålet er, om de to blade fremover fortsat vil ligge side om side, eller om en klar vinder vil vise sig for de to forskellige målgruppestrategier bladene har valgt.

Den redaktionelle profil og nye læsere

Alt For Damerne har med redaktørskiftet til Camilla Frank satset på en lidt yngre målgruppe, mens Femina har holdt fast i den modne målgruppe samt lancering af deres femina.dk shop.

For os som annoncører bliver det interessant at se, hvad netop den redaktionelle profil betyder i forhold til at hente nye læsere, som det øgede oplag jo ligger op til. Ugebladsmarkedet har længe været under pres, og det har krævet noget ekstra af det redaktionelle indhold for at fastholde læserne. Her har begge magasiner satset hårdt og nu får vi så at se, hvorvidt det giver pote.

Det er et aggressivt træk at udvide oplaget i en tid, hvor de fleste magasiner er pressede, men omvendt kunne det også betyde, at de kan erobre nye bidder af markedet.
Fra en annoncørvinkel er det positivt at magasinerne har mod til at satse, og med det øgede oplage og de formentlige højere læsertal, vil kontaktpriserne også falde til fordel for alle annoncører.

Udover Alt for Damerne og Femina har kun Her og Nu øget oplagstallet, mens alle andre ugeblade er gået ned i oplagstal.

Uddybende modeller over udviklingen kan ses på Mediawatch

Af: Tina Malmstrøm, Print Director

ALT for damerne er blevet 63 år – men nu er det også tid til forandringer, og bagmændene anført af den nye chefredaktør Camilla Frank har en række tiltag i tasken, der skal være med til at løfte og aktualisere Alf for damerne på et presset magasin marked.

Det er planen, at det redaktionelle skal have et løft, ved at invitere kendte og dem, der har haft oplevelserne selv til at gribe penne. Kulturstoffet opprioriteres, der sættes fokus på sundhed og moden aktualiseres og forynges – også her gennem gæsteskribenter som i dette tilfælde kommer fra modens verden.

”Du vil også opleve, at der sker noget med det, modellerne har på – ikke fordi, vi har fået ny målgruppe, men fordi vi begynder at vise det tøj og skønhedsgear, som kvinder fra midt i tyverne gerne vil have i deres garderobe,” skriver Egmont i sin pressemeddelse

Også Online platformen er blevet peppet op, og her bliver brugerne dagligt guidet til Dagens Bedste Netkøb, mens de i den nye feature Gadestil kan agere modedommere og stemme på, om et look er hot eller not. Derudover er der blevet introduceret forskellige modebloggere, og inspiration til hverdagen – både i forhold til motion, mad, skønhedstips, og der er generelt væsentlig flere muligheder for at interagere med redaktionen.

ALT for damerne er i en proces, hvor de forsøger at nå en bredere målgruppe, primært ved at gøre den yngre. Den nye chef redaktør Camilla Frank kommer fra Eurowoman, og det skinner igennem, at hun har intentioner om at gøre Alt for damerne til et ugemagasin i stedet for et ugeblad. Det vil være en balancegang for ALT for damerne, de skal tiltrække de yngre læsere uden at skubbe de ældre og meget trofaste læsere fra sig. Jeg tror dog, at hvis der er nogen, der kan sidde bag roret på denne forandring, så er det Camilla Frank, som har en fanskare med sig fra Eurowoman over til ALT for damerne.

Det bliver interessant at se, hvordan ALT for damerne kommer til at klare sig på markedet med den nye profil. Også på online siden er der udfordringer i vente – ikke mindst fra Costume, der i december lancherer der nye online magasin til kvinder, hvor der sættes skarpt fokus på de interaktive muligheder. Alt for damerne har en trofats fanskare og det afgørende bliver, hvorvidt de kan fastholde dem og samtidigt tiltrække nye læsere, så de ikke skal ud og konkurrere med de øvrige magasiner på bar bund om de samme læsere.

Kilde: Egmont Pressemeddelse