Af: Søren Koch, Head of Search

Mobil markedsføring er på alles læber i øjeblikket. Flere virksomheder end nogensinde før satsede netop på denne platform i 2010 og rigtig mange fik nogle flotte resultater og skabt en høj ROI på deres anstrengelser. Teknologien, hastigheden og volumen er nu ved at nå et niveau, hvor det giver godt mening at komme i gang og skabe sine egne erfaringer.

I sidste uge var jeg til et Google seminar, hvor fik jeg at vide:
•    At 25 % af alle søgninger på Google i Danmark er fortaget på en mobiltelefon
•    At E-Bay i gennemsnit sælger fire Ferrari’ er om måneden via deres mobilapplikation
•    At 10 procent af alle unge under 25 syntes, det er okay at sende sms’er under sex
•    At Amazon sælger for 1.000.000.000 USD via deres mobilapplikation
•    At det tog radio-mediet ca. 38 år at nå 50 millioner bruger og TV ca. 13 år
•    At iPhonen nåede det samme antal brugere på godt 2 år

Faktisk er den mobile revolution i så højt gear nu, at i år 2013 vil salget af ”smart phones” overhale salget af PC’er. Spørgsmålet til dig kære annoncør: er du med på bølgen?

Google Admob vokser hurtigere i Danmark end i resten af Vesteuropa
De seneste tal for Google Admob Danmark – hvilket er Googles mobile reklamenetværk – indikerer netop, at væksten er højere i Danmark end i resten af Vesteuropa. Faktisk er trafikvæksten på Admob i Danmark så kraftig, at den er vokset med 978 % i 2010. Dette er den højeste vækstrate i Vesteuropa og er næsten dobbelt så højt som den gennemsnitlige i regionen på 471 %.

Danske Bank, DSB og 3 baner vejen og gør det godt
Men er mobil markedsføring for alle? Ja, det mener i hvert fald både Danske Bank, DSB og mobilselskabet 3. De præsenterede alle deres erfaringer med mediet på ovennævnte Google seminar.

Danske Bank har med deres applikation formået at skaffe over 120.000 downloads og flyttet en væsentlig del af deres giro betalinger over på denne nemme og brugervenlige applikation.

DSB har med deres applikation gjort det nemmere for de rejsende at købe en billet til rejsen. I hovedstadsområdet er der på nuværende tidspunkt 370.000 transaktioner hver måned, så mobilbilletterne udgør 25 % af kontantbilletternes salg.

Mobilselskabet 3 og Danske Bank havde et meget klart budskab om, at man som annoncør er nødt til at tage en chance og samle sine erfaringer og lære sin målgruppes mobilvaner at kende.

Forstå brugerens behov i situationen
DSB satte det lidt i kontekst og tilføjede, at man er nødt til at forstå den situation brugerne er i, når de vælger at gå mobile.  Fx virkede en rabatordning til DSB 1’ikke særlig godt, i det den trådte i kraft, når brugeren ”checked in” på sin afrejsestation via Foursquare. Mens løsning virker fantastisk, når de rejsende sad i toget og bare skulle have lidt ekstra godt til rejsen som chokolade og aviser.

Forklaringen findes i, at den rejsendes situation ikke er til et ”in check”, når man pisker ned af perronen efter toget. Først når man har fundet sig til rettet på sin plads, er man klar til den slags underholdning og lader derved sig influerer af de budskaber, som vi som annoncører vil af med.

I Europa står tre lande, Storbritannien, Frankrig og Tyskland for mere end 60% af de vesteuropæiske annonceanmodninger i december 2010. Men rigtigt meget typer på, at der sker rigtigt meget i øjeblikket i Danmark.

Toget kører nu – er du med, eller venter du igen på ”the next big thing”?

Af: Lars Wexø, Analyse Konsulent

Søgemaskiner har længe været skiltet ved vejen, hvis du vil hjælpe brugerne hen til dit website eller hjælpe dem til bestemt information. Her ser vi nærmere på brugernes søgeadfærden, som varierer alt efter, hvad det er, brugerne leder efter.

En analyse og eyetrackingtest fra Edward Cutrell og Zhiwei Guan har vist, at der er rigtig stor forskel på brugernes adfærd på søgemaskinerne alt efter, hvad det er de søger efter.

Overordnet er der to formål med søgninger;

1. Navigation handler om at finde en bestemt hjemmeside for en virksomhed.

2. Informationssøgning indebærer at man fx leder efter information om et bestemt emne, men ikke hvor præcis, hvor man vil finde det.

Når man navigerer, er den øverste placering rigtig vigtig

Når den optimale løsning ligger som nummer 1 eller 2 er der næsten lige så mange, der klikker på resultatet -  nemlig 76 % og 83 %.

Når det optimale resultat derimod ligger som nummer 8 er det kun 22 % der klikker på resultatet, mens 59 % tager chancen med nummer 1 og 17 % af brugerne vælger at foretager en helt ny søgning, viser udndersøgelsen.

Det er ikke overraskende, at en topplacering er klart bedst, men noget mere overraskende er det, at så mange klikker på nummer 1, uanset om reser er optimal eller ej.

Placering er ALT, når vi taler om rendyrket informationssøgning

Når det gælder søgning efter information er det et lidt andet billede, der tegner sig. Her viser undersøgelsen, at det nemlig kun er 1. placering, der tæller. Tiltroen til søgemaskinens evne til at sortere efter relevans er endda så stor, at over halvdelen altid prøver at klikke på øverste placering, uanset om det optimale resultat ligger længere nede af listen.

Det fuldstændige fokus på det øverste søgeresultat kan end ikke henføres til, at brugerne ikke ser de øvrige resultater, for eyescanningtests viser, at de første 4 resultater scannes i 90 % af alle tilfælde.

Det vil sige at på trods af at 90 % rent faktisk ser et optimalt resultat på en fjerdeplads, er det kun 17 % der klikker på dette resultat.

Optimering = fordobling af besøg

Man kan således vinde rigtigt meget ved at optimere sin placering.

For din virksomheds forside er det en god tommelfingerregel, at man helst skal ligge på en 1. eller 2. plads i søgningerne. Ligger man længere nede, kan man fordoble antallet af besøg på sit site alene ved at optimere sin placering.

Når det gælder dine specialiserede undersider skærpes konkurrencen, og i nogle tilfælde bør du være tilfreds med en top ti placering.

Men også på undersider er udbyttet ved optimering stort. Går man fra en position som 4 eller 5 til at ligge nr. 1 kan man opnå ca. en firdobling af besøgsraten, så der kan være meget vundet ved at optimere – også på undersider.

Brødtekst skal være kort og præcis for navigering….

Selv når det kan være svært at rykke op i searchresultaterne, kan man ved at fintune sin searchtekst også forbedre sin klikrate.

Et søgeresultat består af en titel, noget brødtekst og den url-adresse hvor siden ligger, som i eksemplet nedenfor.

I eyetracking-studiet forsøgte forskerne at ændre længden af brødteksten, der vises i søgeresultaterne.

Det viser sig, at når brugeren skal navigere, fungerer den korte brødtekst bedre, fordi de leder efter meget specifikke oplysninger.

Derfor er der også flere i undersøgelsen, der klikker på det optimale link, jo kortere brødteksten er.

Som hovedregel bør du sikrer dig, at virksomheden let kan identificeres, og brødteksten bør beskrive branche og adresse.

… og lang og specifik ved informationssøgning

Når brugeren leder efter information er det lige omvendt. Her er det den lange brødtekst, der ifølge undersøgelsen virker bedst.

Når det gælder informationssøgning kræver det meget mere omtanke at lave brødteksten til søgeresultaterne. Dette skyldes, at teskten bør have direkte sammenhæng med søgningen og derfor bør variere alt efter hvordan brugerens søgning ser ud.

Hvis ikke du er ekspert eller har hjælp fra en, så er du sandsynligvis bedre stillet ved at overlade dette til søgemaskinerne selv.

Kilde: Edward Cutrell; Zhiwei Guan; An eye-tracking study of information usage in Web search: Variations in target position and contextual snippet length