Af: Sophie Leegaard, Projektleder

Vi har undersøgt unges forbrugeradfærd for at finde ud af, hvordan de helst vil møde brands i medierne. Find ud af, om din mediestrategi har gode chancer hos de unge, eller om den ville have godt af et par justeringer…

Initiative Media har spurgt 7.500 unge i alderen 18-24 år på tværs af 15 markeder om deres syn på og omgang med brands i de sociale medier. Vi har opstillet syv insights om de unge på baggrund af undersøgelsen. Læs med og find ud af, om du har tænkt dem ind i din markedsføring.

1. Altid online

De unge bruger meget tid online, og de fleste kan hurtigt og nemt ”komme på”. 65 % har en bærbar computer og 41 % går rundt med en smartphone i lommen – og de er ikke bange for at bruge den.

Den unge generation, også kendt som The Reset Generation, er ikke, ligesom ældre generationer, ”medie voyeurs”. Jantelovens ”du skal ikke tro, du er noget” spiller ikke nogen rolle for de unge. De tweeter, poster og updater gladelig om, hvad de kan lide, og hvad der ikke falder i deres smag.

Et andet globalt studie i sociale medier dokumenterer de unges massive aktivitet online. Studiet, der er udført af søsterselskabet UM, viser, at 88 % af den unge gruppe bruger sociale netværk, 74 % poster kommentarer på diverse fora og 63 % blogger aktivt. Brands bør derfor som minimum overveje en online-tilstedeværelse på de sociale medier, hvis de ikke allerede er der.

2. Reklamekritiske – medmindre reklamen er cool!

Unge ser sig selv som reklamekritiske. Det hænger tæt sammen med ungdommens idealisme, de ønsker ikke at fremstå som personer, der blindt lader sig føre ind i et forbrug.

Alligevel viser flere undersøgelser, at hvis reklamerne er ”fede”, underholdende eller smarte nok, accepterer de unge dem. For at kunne markedsføres sig med de unges accept, er virksomheder derfor nødt til at tage pulsen på de unges onlineadfærd: Hvad ser de af videoer, hvad søger de på, hvad taler de om? På baggrund af resultaterne kan der så udvikles en specifik strategi, der afspejler både de unges interesser og brandets DNA.

3. Mobilen er livsnerven

Mobiltelefonen er i stigende grad det medie, de unge bruger mest tid på. The Reset Generation er opflasket med mobiltelefoner, og det stigende antal mobilfunktionaliteter og app’s, der udvikles, udvider hele tiden rammerne for, hvad man kan bruge sin mobiltelefon til.

De fleste virksomheder har meget at vinde ved at indregne mobilstrategi i markedsføringen og belønne folk for at bruge mobilen. Belønning for loyalitet vil få de unge til igen at vælge brandet, når de hiver mobilen frem for at foretage et nyt køb. Og så er mobilen det eneste medie, som er klistret til forbrugerne i alle døgnets timer.

4. Prioriterer familie og venner

Som beskrevet i artiklen Finanskrisen og de unge forbrugere (baseret på samme undersøgelse) er venner og familie det vigtigste i livet for de unge. De sociale medier er oplagte som en ekstra platform, hvor de unge kan dyrke og pleje forholdet til deres nærmeste – og det kan brands drage nytte af.

Med udgangspunkt i brandets egen forbrugerdatabase og ved hjælp af tredjeparts-teknikker som eksempelvis sociale medier, kan brands engagere databasens omgangskreds af ligesindede, venner og familie for at ramme det ønskede segment mere præcist.

5. Vægter ’value for money’ og troværdighed højt

De unge har ikke råd til at spilde penge på produkter, som ikke er afprøvet og godkendt. Mere end nogensinde før spørger de unge derfor sig selv: ”Hvad har jeg virkelig brug for, og hvilket produkt hjælper mig bedst?”.

Når de skal foretage nye køb, svarer 63 %, at det er vigtigst at få ”valuta for pengene”. 56 % vægter driftssikkerhed højest, og 54 % mener, det er vigtigst, at de kan stole på virksomheden bag produkterne. Brands bør derfor ikke glemme kvalitet og substans til fordel for sjov og ballade. Det kan også være en god ide, at tilbyde rådgivning og information og imødekomme de unges behov for hjælp og garanti.

6. Spørger netværket til råds

De fleste unge vil gerne rådgives om, hvad der giver mening for dem at købe. 34 % bruger deres social netværk, 33 % spørger andre til råds på fora og blogs, og 43 % konfererer sites, hvor andre forbrugere giver deres vurdering af diverse produkter.

Gode råd hentes også andre steder. 43 % siger, at venner og familie er ”meget indflydelsesrige”, når de unge skal beslutte sig for, hvilket brand/produkt, de skal investere i. Hver femte i alderen 18-24 år svarer desuden, at TV, brand events og mobile applikationer også har stor indflydelse på deres valg af produkter og livsstil generelt.

7. De unge vil i dialog med brands

Virksomheder kan vinde meget ved at vise de unge, at de lytter til dem. The Reset Generation vil nemlig gerne dele deres meninger om brands med folkene bag. 41 % kan godt lide den måde, brands kommunikerer til dem i dag, selvom det primært er one-way. 26 % læser eksperters kommentarer om brands og produkter, mens 20 % finder information om diverse brands i de sociale medier.

Halvdelen af alle adspurgte unge siger imidlertid, at deres interesse for brandet ville vokse, hvis de fik tilbuddet om at indgå i en direkte dialog med ”brandet”, og at de så også ville være mere tilbøjelige til at købe et produkt. 33 % svarer, at de helst ville i direkte dialog med virksomhederne om udvikling af nye produkter. 32 % vil gerne deltage i specielle brand events og 12 % så gerne, at de blev inviteret til at diskutere brandet eller dets produkter med eksperterne bag.

Summa summarum: Sæt penge af til sociale rammer – det betaler sig

Summen af indsigterne er, at de unge er på. De er på digitalt og socialt. Det er deres verden og hvis man som brand vil inviteres inden for, så gør man klogt i at skele til denne kultur. ”When in Rome…”, som man siger.

Brands bør derfor give forbrugerne bedre rammer til at gå i dialog med brandet, både før, under og efter, de erhverver et produkt. Ved desuden at belønne forbrugere, der nævner, diskuterer, deler og anbefaler deres brand, kan virksomhederne vinde både PR og indtægter.

For at nå ud til de unge, er brands dog først og fremmest nødt til at lytte. De unge giver højlydt udtryk for deres krav, kritik, bekymringer og anbefalinger online som offline. Denne viden om, hvad de unge foretrækker og afviser, er guld værd for brands.

De sociale medier åbner mulighed for at forbedre forholdet med nuværende forbrugere og skabe bånd til nye forbrugere. Formår man at gøre sig værdig til de unges bekendtskab på de sociale medier, vil de unge lytte, følge og anbefale ens brand, og så vil den virale bølge bære en et langt stykke videre.

Blogs… Hvad skal vi egentligt med dem? Blogs kan noget som ikke mange andre medier kan – de koncentrerer sig nemlig om det nicheorienterede og er repræsentant for de smalle interesser, som blomstrer på nettet.

Vores praktikant Frederik bruger eksempelvis blogs til at dykke ned i sin store interesse for musik. Læs med her, når han fører os gennem bloggenes jungle.

Hvorfor lige præcis blogs?

Det, der er så fantastisk smart ved blogs er, at de er gratis at lave. Dvs. at der findes en uendelig mængde af blogs på nettet om alle emner. Der er selvfølgelig en del, der er knap så godt ind imellem, men det meste er lavet af mennesker, der går meget op i deres blog, og bruger utroligt meget af deres tid på det.

En anden fordel er, at ejeren af bloggen kan gøre lige hvad han har lyst til. Der er ingen regler for, hvordan man skal skrive, eller hvad man skal skrive, osv. Derfor er sproget ofte meget sjovere og mere levende, end det du læser i lokalavisen.

Det er en persons følelser og tanker, om et givent emne, som man sidder og læser. Dette gør at du, så at sige, føler dig hjemme på en blog. I stedet for at journalisten skriver ud til en stor befolknings gruppe, så skriver han til. Du føler nærmest at du har en dialog med ham og det er en fed fornemmelse. At han har lavet bloggen for din skyld.

Blogs er nicheemners legeplads

På blogs kan du også finde ting som store nyheds– eller magasin-sites aldrig ville skrive om. Der er mange emner, der simpelthen ikke er populære nok til fx at kunne blive skrevet om på www.msn.dk.

På en blog, hvor bloggeren i teorien ikke tjener penge, er der plads til alle skøre og skæve emner – uanset mængden af tilhængere. For at der skal blive skrevet en blog om ”Vampyrer”, kræver det blot, at der er én person, der gider skrive det. Intet andet skal der til.

Blogs er supersmarte, da du kan have dem liggende som favoritter, og så kan du enten sidde og læse dem hver morgen (isteder for avisen?), eller bare en gang om ugen. Du går som regel ikke glip på noget på en blog. For alt hvad der nogensinde bliver skrevet, bliver gemt i en kronologisk rækkefølge. Af denne grund er der en del blogs, som jeg kun tjekker en gang om ugen. Så har der forhåbentligt hobet sig en masse materiale op, som jeg kan bruge til noget.

De blogs jeg læser er for det meste bare af ren interesse. Mange af mine venner går dog også op i de samme ting som mig, og vi er faktisk flere der læser de samme blogs. Så vi har altid noget at snakke om, når der har været et interessant indlæg på en af vores favorit blogs

Blogs er sød musik for mine ører

Jeg læser rigtig mange blogs om forskellige emner, men for det meste handler de om musik. Jeg har en meget bred musik smag, men genren, jeg lytter mest til er Hip Hop/Rap.
Der findes et kæmpestort og meget bredt udvalg af blogs om dette emne, men jeg har prøvet at samle dem jeg bedst kan lide, og bruger mest, og forklare, hvorfor jeg simpelthen elsker blogs.

For generelle nyheder indenfor denne genre kan jeg godt lide www.illvibes.com eller www.illroots.com. Begge hjemmesider poster både download links til nye sange, nyheder og videoer Her kan jeg få flere timer til at gå. Det der er fedt ved illvibes og illroots, er at jeg har fundet to blogs med et hold musikinteresserede unge mennesker bag, der kan lide lige præcis den samme slags musik som mig.

Når jeg klikker mig ind på en af dem, ved jeg præcis hvad det er jeg får. I stedet for at jeg skal sidde på store kommercielle hjemmesider og browse igennem tusindvis af undergenrer, og musik jeg ikke gider hører, så kan jeg gå herind og få præcis det, jeg bedst kan lidt med det samme.

Blogs giver mulighed for at følge bestemte kunstnere eller finde præcis det materiale, jeg leder efter

Når jeg sidder og hører og læser om ny musik, leder jeg ofte noget specifikt fra én bestemt kunstner. Her kan jeg godt lide http://www.lilwaynehq.com (Lil Wayne) og www.datnewcudi.com (Kid Cudi). Begge blogs er dedikerede til at informere, om alt hvad den givne kunstner går og laver.

Www.Leakjones.com er fed fordi der ikke er så meget bullshit. Der er ingen tekst eller lange beskeder fra bloggeren, kun ren musik med download links, opdateret flere gange om dagen. Jeg har selv skrevet tidligere, at det er tit er fedt at læse bloggerens tanker. Til tider er det dog bare en forhindring i at komme frem til den musik jeg rent faktisk gerne vil have fat i.

En blog der måske ikke hører helt hjemme på denne liste er http://synonymsforsound.blogspot.com. Musikken herpå er mere ovre i house eller electronic genren, og her finder du meget undergrundsmusik, som du ellers aldrig ville høre. Forfatteren bag er en af mine gode venner, som kun er 17 år gammel.

Gaming blog – en tidsrøver

Musik er dog ikke det eneste jeg læser om. Så når jeg ikke lige har lyst til det, så er det godt der findes sider som www.ign.com. Denne hjemmeside er ”kongen af gaming”. Her kan du finde alle nyheder fra spil universet, lige fra playstation 3 til gameboy. Hvis det ikke findes på IGN, så findes det ikke.

www.ign.com er måske ikke helt en blog som de andre sider, da der rent faktisk er et helt firma bag, med samme navn. Men det er sat op som en blog, og det de specialisere sig i er, at fortælle dig om de nyeste spil på markedet, og dem der ikke er udkommet endnu – samt al mulig anden information.

Jeg kan hurtigt fare vild på denne hjemmeside, og jeg siger altid til mig selv ”bare lige 10 minutter” – så kigger jeg på uret, og pludselig er der gået flere timer.

Frederiks yndlingsblogs:

www.illvibes.com (hip hop/rap)
www.illroots.com (hip hop/rap)
www.lilwaynehq.com (Lil Wayne)
www.datnewcudi.com (Kid Cudi)
www.youngmoneyhq.com (Young Money)
www.drizzyeffect.com (Drake)
www.thefader.com (hip hop/rap, alternative, indie)
www.eastofla.com (hip hop/rap)
www.stonesthrow.com (hip hop/rap, alternative, electro)
www.foolsgold.com (hip hop/rap)
www.djev.com (DJ-EV)

Af: Frederik Bender Bøeck-Nielsen, Praktikant og gymnasieelev

Teenagere er medienarkomaner – det er den almindelige opfattelse i dag, men ved du egentligt, hvordan det foregår i løbet af en helt almindelig dag i en gymnasieelevs liv? Hvis ikke, så læs med her!

Vi har her over sommeren haft fornøjelsen af at have Frederik som praktikant en uges tid. I den forbindelse har vi talt lidt med ham om, hvilke medier han bruger og hvorfor. Denne artikel er den første af tre, hvor Frederik vil fortælle om sine og sine venners medievaner.

Jeg er online fra morgenstunden og connected 24/7

Mandag morgen starter typisk ved en 7:15 tiden, når vækkeuret ringer. Jeg drikker et glas juice, og napper en banan på vej ud af døren. Har jeg ikke tjekket mit skema aftenen før, så bliver computeren også lige åbnet og jeg taster lynhurtigt ”www.lectio.dk” hvor jeg kan se al information om gymnasiet. I første modul bliver søvnen gnedet ud af øjnene og jeg gør mig langsomt klar til at lære noget.

Notesblokken ligger på computeren, så den bliver naturligvis tændt i de fleste timer. Imens jeg venter på noget at skrive ned åbner facebook sig helt af sig selv.
Selvom jeg lige er stået op og gik i seng kl.01:00 i går, så er det vigtigt at følge med i det sociale liv, og se hvad der er sket i cyberspace imens jeg har sovet. Et par statusser bliver ”liket” og chatten åbnes op for at se hvem der ellers er på. Det er det meste af klassen og resten af årgangen.

Mobilen er den korteste vej til alle mine venner

Der bliver chattet lidt hist og her, og jeg får lige spurgt Jakob om han er i skole og om vi ikke skal mødes i frikvarteret. Klokken ringer og jeg tager telefonen frem og ringer til ham.
Skal man have fat på nogen i frikvarteret, så er der ikke noget der hedder ”at gå rundt og lede efter dem”. Telefonen bliver straks hevet op af lommen og enten sender man en sms eller ringer. Der er ingen tid at spilde og hvorfor også gøre det, når man ved at man kan få fat på hinanden 24/7?

Venner, nyheder, musik, spil og underholdning– alt sammen et sted.

Hvis der ikke er fodbold træning, eller andet at lave efter skole, går turen hjemad. Computeren tændes endnu engang og den obligatoriske startside – facebook – popper op. Nu er det tid til den daglige portion af musiknyheder og computerspil. Mine yndlingssider ligger alle sammen som favoritter, så ikoner bliver klikket og åbner på hver deres fane. Med 10 faner, med 10 forskellige sider, er jeg klar.
Musik er en meget stor interesse. Jeg spiller ikke noget instrument længere, men guitaren har været en hobby, og der står da også både en akustisk og en elektrisk på værelset. Derfor er itunes også altid åbnet. Jeg går ind på en af mine yndlings spillelister, trykker play, og skruer op.

Nu er det tid til lidt nyheder. Jeg læser typisk Berlingske for nyheder. Alternativt læser jeg Politiken eller Ekstra Bladet og BT, hvis jeg er i sladderhumør. Jeg bruger dog for det meste MSN, hvis jeg gerne vil læse om de kendtes mange udskejelser. Herfra er det også nemt at tjekke sin hotmail, hvilket jeg dog kun gør, lidt over, en gang om ugen. Den meste kommunikation foregår over facebook eller telefonen – ligegyldigt om det er med mor og far eller vennerne.

Jeg køber og downloader dagligt musik. Mit itunes bibliotek tæller lidt over 10.000 sangen, men man kan aldrig få for mange. Hører jeg tilfældigt en sang i radioen, så hiver jeg telefonen frem og laver en note hvor jeg skriver navn og kunstner. På denne måde behøver jeg ikke gå og huske på alle mulige forskellige navne i hovedet. En gang om ugen går jeg så ind på youtube og hører disse sange. Er de rigtig gode, så køber jeg dem på itunes, er de bare OK, downloader jeg dem fra andre sider.

Blogs

Den meste musik jeg hører får jeg dog andetsteds fra. Jeg har en meget bred musiksmag, men favorit genren er rap/hip hop. Den smarteste måde at få nyheder inden for denne genre er helt klart blogs og derfor læser jeg en helt del af dem. Der findes mange forskellige, nogle er mere specifikke end andre.
Jeg bruger en del tid på at dyrke min interesse for musik på denne her måde. Ind imellem sniger der sig også en blog ind om gaming, som jeg også slapper af med ind i mellem. Uanset, hvordan det foregår så er der altid masser af faneblade åbne samtidigt, og jeg chatter, hører musik, læser lektier og tjekker blogs og facebook i et stort virvar. Jeg elsker blog og i mit næste indlæg kan I læse meget mere om dette.
En enkelt uge…

Hvis jeg bare en enkelt uge ikke kunne bruge min mobil eller computer ville det største problem nok være at jeg ikke ville kunne få fat på mine venner. Det er utroligt vigtigt for mig at være ”connected” og hele tiden have min telefon på mig. Mine venner ved, at hvis de ringer, så tager jeg den, og hvis de sender en sms, så svarer jeg inden for 5 minutter, medmindre der er noget galt.

Midt i februar får de hippe københavnere et nyt magasin om livsstil og kultur – Tea Paper. Selvom projektet er interessant og ganske sikkert vil få en meget trofast læserskare, er indtjeningsmulighederne begrænsede, og det kan blive en svær fødsel for dem at levere en positiv bundlinje.

Copenhagen Tea Club udgiver den 13. februar første issue af Tea Paper. Magasinet har samme stil som Dazed & Confused, som vi kender fra London, V magazine fra New York og Mykromag i Paris. Sammen med Tea Paper magasinet kommer også siden teapaper.dk, der blandt andet fører en blog, hvor hippe københavnere kan kommentere på alt, hvad der rører sig i storbyen.

Magasinet henvender sig urbane firstmovers 18-35 år som ønsker at have en finger på pulsen og vide, hvad der sker i København.

Nøgleordene er livstil, kultur og kreativitet

Tea Paper er et univers af trends, hvor fashionistas, designistas, kreativistas og alle andre –istas yder bidrag og deler det bedste fra netop deres verden.

Magasinet Tea Paper udgives 4 gange årligt og er gratis tilgængeligt 250 steder i København på cafeer, gallerier og i tøjbutikker. Forventningen er 2,5 læsere per magasin, udover læserne på teapaper.dk, som dog kun har annoncer yderst i højre side.

Selvom de to medier kan fungere som synergi, vil Tea Paper stadig skulle arbejde hårdt for sine penge, da der kun er afsat 15 % af siderne til annoncer.

Interessant marked, men begrænsede indtjeningsmuligheder

Tea Paper er et interessant tiltag med en meget interessant målgruppe. Dog vil magasinet få en økonomisk udfordring for at få enderne til at mødes. Projektet starter op med et begrænset oplag på kun 6.000 eksemplarer og en snæver målgruppe. Et typisk dansk modeblad udgives til sammenligning i 35’000 til 50’000 eksemplarer og har en bredere appel.

”Målgruppen er snæver, da København har svært ved at matche den hippe undergrund, som findes i Paris eller New York. Oven i det kommer Tea Paper på gaden i en tid, hvor annoncørernes budgetter er skåret til benet, og hvor det derfor kan være svært for magasinet at køre rundt, ” – udtaler Tina Malmstrøm, Print Director ved IUM.

Af: Christina Schaarup, Redaktør

Der er store diskussioner om, hvorvidt den er ved at være slut eller ej, men har finanskrisen overhovedet betydet noget for den danske ungdom eller er de gået uberørte og arrogante igennem den?

Unge får tudet ørene fulde om, at de har haft det så godt og det siges, at de unge rammes hårdt, fordi de ikke har oplevet krise før, men er det sandt?

Frontbox har talt med 4 unge mellem 20 og 24 år fra vores ungdomspanel hello future, som alle har givet deres besyv med. For dem har finanskrisen ikke givet anledning til de helt store bekymringer.

Her har konsekvenserne være været på studiejob-fronten og mindre i forhold til deres konkrete økonomiske situation. De unge kan selvfølgelig mærke finanskrisen, men de er i en situation, hvor deres liv alligevel ændrer sig. De har ikke en masse forpligtigelser og økonomisk ansvar, og er helt klar over, at man ikke bliver rig af at være på SU eller arbejde som ufaglært ung. Udfordringen handler i højere grad om øget konkurrence – både i forhold til job- og uddannelsesmuligheder.

Færre jobmuligheder – større konkurrence om uddannelsespladserne

Det hænger også sammen med, at økonomien i forvejen er stram for mange unge, så de mærker ikke en stor forskel. ”Derimod har jeg tydeligt kunne mærke det med hensyn til at finde et job, som helt klart er blevet langt sværere efter at finanskrisen har bidt sig fast,” fortæller Mathias, der længe har ledt efter et fuldtids-job efter han har færdiggjort gymnasiet.

Også Tora har oplevet konsekvenserne på jobfronten: ”Jeg mistede mit studiejob med tilbuddet om at kunne være tilknyttet som tilkalder-vikar med en timeløn på 20 kr. mindre end hvad jeg var vant til. Derudover har det været betydeligt sværere for studerende at få studierelevant arbejde, da det ofte er studenterstillingerne der skæres ned på og der er derfor højere efterspørgsel på studierelevant arbejde end der udbydes. På den anden side har man kunne mærke et prisfald i mange butikker, hvilket selvfølgelig har været den gode side af sagen.”

Samtidig er det også blevet  sværere at komme ind på de videregående uddannelser på grund af adgangskvotienterne, fortæller Mathias: ”Snittet er på mange uddannelser steget med over en hel karakter, hvilket i høj grad skyldes at det har været svært at finde arbejde, når man kommer som ung og ufaglært. Derfor har mange valgt at studere direkte videre, hvilket tydeligt har sat sit præg på adgangskvotienterne,” forklarer han.

Kreativitet og lærestreger

Benjamin, som allerede læser videre føler ikke, at han selv har mærket konsekvenserne af finanskrisen, men gennem sine forældre har han alligevel oplevet det tæt på:
”Min mor blev fyret fra sit job i januar, pga. nedskæringer, og det har helt klart haft en påvirkning på mig,” fortæller Benjamin. ”Mor og far skar ned på nogle af de økonomiske goder jeg var heldig til at få, og jeg har, måske endelig, måtte tage mere ansvar for de udgifter der ligger i at have flyttet hjemmefra.

“Alt i alt kan jeg ikke helt sige at jeg er gået upåvirkelig fra finanskrisen,” opsummerer Benjamin meget sigende for alle de unges beretninger. ”Det har det givet mig lidt mere ansvar, samt mere respekt for penges værdi. To kedelige lærestreger. Men det kan vel ikke undgås?”

De unge ved godt, der er finanskrise, men de er ikke så betuttede og forkælede som de oftest skydes i skoene. De er vant til at leve på budget og arbejder for at tjene penge.
Finanskrisen eller ”finans-brisen”, som Theo han kalder den, derfor ikke noget, der bekymrer ham synderligt. ”Det kan da godt være, at det er knapt med penge i slutningen af måneden,” siger han, ”men de sidste 200 kr. skal nok blive brugt på øl alligevel. Man kan komme langt selv for småpenge!” For ham er det en mulighed for se nye muligheder og være kreativ.

Ja, de unge mærker finanskrisen, men de tackler det med oprejst pande. De har ikke oplevet krise før, men har heller ikke vanvittigt høje levestandarter, der skal opretholdes, og er derfor ikke så bekymrede som de ældre generationer. Jobbene hænger ikke på træerne længere, og de skal kæmpe lidt hårdere for at komme ind på deres drømmeuddannelser, men de har ikke mistet modet!

Af: Esben Grundtvig, Interactive Planner.

Fænomenet modeblogging er nærmest eksploderet det seneste år, og der dukker efterhånden modeblogs op alle vegne. Modeblogging er naturligvis specielt interessant for annoncører inden for mode og fashion, da mange unge finder deres inspiration og giver uforbeholdent udtryk for deres stil via blogosfæren. Vi har desuden at gøre med peer-to-peer/word-of-mouth-marketing, og der er således et potentiale for meget effektivt og vidtrækkende markedsføring, hvis man som annoncør bliver hørt af de unge.

Vi har derfor spurgt en af hello futures trendsettere, Tora, om hendes forhold til fænomenet.

To typer af modeblogs
Ifølge Tora handler modeblogging grundlæggende om meningsudveksling og selviscenesættelse. Dog varierer brugen af de forskellige typer af blogs. Hun inddeler derfor modeblogging  i to kategorier:

Den ene form for modeblogging handler om at poste billeder af sig selv/andre med fokus på outfittet, debattere nye tendenser, udveksle råd og både give og finde inspiration til sine læsere. Tora siger: ”Her kan jeg bl.a. anbefale sider som ’Hand it Over‘, ’Amlul’ eller danske ’Anywho’. Disse modeblogs har det til fælles, at de alle er oprettet af professionelle inden for modeverdenen – om det så er en model eller stylist. Siderne her er gode og overskuelige, og man kan nemt hente inspiration fra billederne. Men man kan også få noget godt ud af at læse deres korte indlæg og hente inspiration på den måde. På den danske side Anywho er det de to stylister Stephanie og Elise samt modellen Ingrid, der formår at holde deres læsere opdateret inde for de nyeste tendenser. Her poster de billeder af ’dagens klæder’, fremhæver nye kollektioner og giver dig chancen for at finde et lignende, billigere alternativ til de store modehuses kollektioner.”

Den anden form for modeblogging fremgår bl.a. af siderne ’Look Book’, ”(…) hvor du først skal ansøge om en brugerprofil og efterfølgende godkendes. Her kan man få lov til at poste sine egne looks med en beskrivelse af, hvad man har på, og hvor det er købt. Man kan selvfølgelig også bare bruge siden som inspirationskilde og bare bladre gennem kreative og kunstneriske fotos. På siden er det både looket såvel som overskrift, der er i fokus. Når man poster et look, skal man give sit foto/look en passende overskrift, der i høj grad er gået sport i.. Siden er meget interessant og bestemt anbefalelsesværdig!”

Af andre eksempler på modeblogs nævner Tora sider som ’The Sartorialist’, ’Facehunter’ og de danske sider ’Gademode’ og ’Copenhagen Street Style’, hvor indehaverne af disse sider (og deres udsendte) opstøver fashionable og stilfulde folk på gaden og tager billeder af dem og deres outfit. De falder lidt uden for kategorierne ovenfor, fordi de er mere professionelle i deres tilgang til at finde nyt modestof. ”Man kan ikke komme udenom, at der er gået sport i denne form for modeblogs, og flere af fotograferne bag, f.eks. Yvan Rodic (Facehunter) og Scott Schuman (The Sartorialist) bliver efterhånden dyrket som store ikoner inden for modeverdenen. At blive stoppet af dem på gaden kan godt ses som et stort skulderklap.”

Annoncering
Selvom modeblogs er en nichekanal er det helt sikkert et område, der er værd at holde sig opdateret på – specielt hvis man ønsker at nå de unge trendsettere. Vi har selv lavet en hurtig rundspørge blandt hello futures unge, som viser at 58 % læser modeblogs til inspiration og 12 % selv blogger og poster billeder. Der synes derfor at være overraskende meget potentiale i reklame via blogs, og hvis man scroller igennem de forskellige sites ovenfor ser man også, at der er meget uudnyttet reklameplads i de blogs, hvor der rent faktisk eksisterer mulighed for annoncering.
Selvom modeblogging ikke er repræsentativt for den ’brede’ målgruppe er det i høj grad en platform, hvor der kan skabes en synergieffekt blandt de unge trendsættere i form af word-of-mouth og peer-to-peer. Den ene succesfulde (og givetvis kreative) udformning af modereklamer kan hurtigt genere nye OTSs i form at ”link-me”-tendensen, som er en bestand del af blogosfæren. Gå selv på opdagelse i modeblogginguniverset og se, om netop dine (ungdommelige) produkter har afsætningsmuligheder her.

Facts om Tora: Tora Houe er 22 år og bor på Frederiksberg.  Hun læser hum.bas. på RUC og skal læse kommunikation og visuel kultur som overbygning. Tora Vil gerne arbejde med formidling af moderne kunst og kunsthåndværk. Hendes store interesser er kunst, musik og teater samt at holde sig opdateret om mode og nye trends. Hun er meget kreativ og redesigner bl.a. tøj og accesories. Elsker indierock og let elektronisk pop. Hun er meget glad for modeblogs og bruger hyppigt både danske og internationale blogs til at hente inspiration.

Af: Esben Grundtvig, Interactive Planner.

Hvordan finder man den rette frontfigur for sit brand? Vi har spurgt IUMs trendpanel, hello future, om deres holdning til brandambassadører. Og her er tendensen klar. De unge foretrækker nye spændende talenter og personligheder frem for de ofte overeksponerede, mainstream kendte. 

Talent frem for navn
Flere af de unge, som vi har talt med, er enige om, at talent er det afgørende for, om de synes en frontfigur er fed og derfor appellerer til dem. Navnet i sig selv betyder ikke så meget, men det gør derimod, hvad de blevet kendt på. Oskar på 18 år synes fx, at Danske Bank har ramt noget, som mange unge kan identificerer sig med, fordi de bruger personer med særlige talenter i deres markedsføring: ”Jeg synes, Danske Banks reklamer med blandingen af beatbox/klassisk fangede mig. Generelt fanger det meget at finde nogle, der er dygtige til noget og kan gøre det fascinerende. Dvs. brug en person, der kan noget i stedet for at være noget. Så er det mere reelt, og det gør for mig en stor forskel”.

Dygtige erhvervsfolk
Kendte, der er innovative og formår at følge deres drøm og forvalte deres talent, vinder stor anerkendelse blandt de unge. Men også personligheder, der er gode til at markedsføre sig selv og forvalte deres forretning fornuftigt, bliver der set op til. En gruppe, som de unge nævner – og som sjældent bliver brugt som frontfigurer over for unge målgrupper – er innovative erhvervsfolk. Flere af dem bliver opfattet som forbilleder, fordi de har fulgt deres drøm og samtidig har skabt sig en succesfuld karriere.  Nogle af de navne, der bliver fremhævet, er bl.a. designeren Stine Goya og IT- milliardæren Janus Friis. Jakob på 16 år siger: ”Hvad med en ung person, som er på vej frem inden for erhvervslivet? En person a la opfinderen af Skype. – Han er da sej. Han vil for mig være en god repræsentant ”.

’Sell out’
Troværdighed er et nøgleord, når unges skal kunne identificerer sig med en brandambassadør. Og i den sammenhæng er det vigtigt at finde en balance. Spørger man de unge selv, kommer det frem, at de overeksponerede kendte ofte har et troværdighedsproblem, idet de kun medvirker i reklamerne for pengenes skyld: ”Jeg bryder mig generelt ikke om, når kendte reklamerer for produkter. Det skyldes nok, at der sjældent bliver brugt kendte, jeg kunne finde på at se op til, plus at jeg ved, at de nok mere gør det for pengenes skyld, og ikke fordi de bare elsker det her produkt.”, siger Eva på 18 år.

De unge opfatter det som en form for ’sell out’, når de kendte ikke finder en balance mellem deres rolle som reklamesøjler og egentlige profession – og det kan medføre, at de mister deres troværdighed: ”Jeg har bestemt ikke noget imod herrehåndbold, men de har virkelig solgt sig selv i Nutella-reklamen. De drenge der, kan jeg ikke tage seriøst længere. […] Jeg ved ikke, om det er mig, men jeg har nærmest et ubevidst filter, der slår hjerneaktiviteten fra, når jeg ser et brand eller kendis lige til at starte med. Dvs. for at trænge igennem mit filter, skal man inviteres inden for først med noget, der ikke sætter for mange alarmer i gang – og så kan man oplyse om, hvad det handler om,” siger Malte på 17 år.

Personligheder, der er blevet kendte på baggrund af et særligt talent, opfattes som langt mere troværdige og mere passionerede omkring den sag, de promoverer, og ”de talentfulde” er derfor væsentlige at rette blikket mod. Det er dog samtidigt afgørende, at talspersonen kan relateres til det pågældende produkt. En personlighed, som de unge synes er fed, er jo ikke i sig selv sikkerhed for, at vedkommende vil fungere til et markedsføre et hvilken som helt produkt til unge – og passer han/hun ikke i konteksten, så mister man troværdigheden. I mange tilfælde har det vist sig, at forbrugeren ikke tror på, at talspersonen bruger produktet privat, og statistisk set hænger dette faktisk sammen med frekvensen af reklamen. Jo oftere man hører den kendte fortælle, hvor godt produktet er, jo mindre tror man på, de rent faktisk har prøvet det.

Gå nye veje
Troværdighed er dog ikke nok i sig selv. De unge vil også gerne overraskes. Det er derfor vigtigt at finde nye og anderledes ansigter, når man skal vælge repræsentant for sit produkt. ”Jeg synes absolut ikke, man skal have fat i en mainstream-kendis a la Oliver Bjerrehus, fordi man har set ham i så meget. Man skal have fat i én, der ikke er brugt før, og som er yngre, har mere kant. Én man ikke har set før,” siger Tora på 22 år.
Derfor skal man turde gå nye og anderledes veje, når den rigtige brandambassadør skal findes.
Nogle af de navne hello futures unge synes er fede netop nu er: Felix Schmidt, Janus Friis, Thure Lindhardt, Stine Goya, Mick Øgendahl, Miss Mukupa.

For kendt til reklamerne?
Spørgsmålet er så, om man som annoncør stadig skal anvende kendte som frontpersoner i kampagner til unge? 
Faktisk tyder noget på, at det er kulturelt betinget, om kendte i reklamer øger salget. Nye tal viser faktisk, at der er meget forskellige tilgange til ”celebrity endorsement” afhængigt af landet, der reklameres i. Fx har 6 ud af 10 Filippinske reklamer en kendt talsperson, og 99 % af dem er skuespillere. Forklaring på HVORFOR i Filippinerne er faktisk den samme som HVORFOR IKKE i Danmark: Salget fremmes af ”the celebrity edge”, som giver øjeblikkelig troværdighed og værdi til brandet. Med denne forklaring kan man hurtigt udlede, at der forelægger et problem, hvis en reklame ”oversættes” direkte fra en kultur, der stadig tror på de mainstream kendtes værdi til et dansk marked, hvor i hvert fald den unge målgruppe ikke giver så meget for, hvor kendt man er.

Af Simon H. Theland, Redaktør.

Når officielle institutioner kommunikerer til unge mennesker sker det oftest i form af et formelt fagligt sprogvalg. Denne tilgang til kommunikation har dog svært ved at sive igennem til de unge.

Når budskabet kommer fra officiel hånd, holdes tonen i mange tilfælde i et sprog, som understøtter den autoritet, som er afsender af budskabet. Problemet er, at unge mennesker i dagens samfund har en gennemgribende tendens til at overhøre autoriteter.

Unge foretrækker at være lydhør over for budskaber og afsendere, som de kan identificere sig med, dvs. unge opfanger i højere grad budskaber fra ligesindede unge. Årsagen er, at de unges selvopfattelse, som oftest skal understøtte den unges egen definition af trendy adfærd, virker mere troværdig, fordi det er kommunikation på modtagerens (den unges) egne præmisser. Derved falder officiel, autoritativ kommunikation oftest igennem og overses, medmindre budskabet samles op af andre unge, som så selv spreder det til sine ligesindede.

Løsningen ligger derfor i at udforme budskaber, så de unge bliver brand ambassadors, hvilket de unge oftest bliver, når budskabet udlægges så uofficielt som muligt, dvs. gennem uafhængige medier, blogs, brugerdrevne websites og event.

Således har man i Norge forsøgt sig med at lade de unge suge budskabet til sig ved at promovere en ungdommelig event gennem udvalgte, uafhængige hjemmesider. Eventen bestod i en ambient session, hvor deltagerne mødte op i en park, hvor de modtog informationer om det givne budskab via direkte dialog. De unge fik efterfølgende mulighed for at udsmykke en lastbil med budskaber og billeder, som omhandlede den oprindelige afsenders budskab. Lastbilen kunne efterfølgende kører rundt i forskellige byer, hvor den alternative kampagne nok har skabt en del awareness. Således tog det endelige budskab form som graffiti på et OOH-medie, men essensen lå nok mest i WOM-midlerne og den buzz, som fulgte i kølvandet på eventen. Eventen var yderligere understøttet af en konkurrence, hvor man kunne vinde en MacBook.

Kilde: AdAge